Bor du i Jylland? Easis lagersalg!

Mad som social markør

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

påske7

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

screen-shot-2017-06-22-at-10-23-26-pm

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

bloglovin_annawarrington
   

5 kommentarer

  • Rikke

    Jeg ved ikke om “dømmer” er det rigtige ord. Men jeg tænker da ind i mellem mit, når man står i kø ved kassen, og ham foran har 2 poser chips, øl og en microovn ret i kurven. Jeg kan også stå og digte små historier om folk omkring mig i køen, udfra hvad de har i kurven.
    Gad vide hvad andre mon tænker om mig, når jeg får chokoladeflip, eller det ikke lykkes mig at gemme Nutellaen under en pose øko ærter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke. Du har ret i, at ‘dømmer’ er et negativt og sikkert lidt hårdt ord, for det er jo også meget menneskeligt at lave små historier om hinanden, når man møder hinanden i det offentlige rum. Og det behøver ikke være negativt, for det kan jo også være helt hyggeligt 😀 I øvrigt rigtig godt tip at gemme chokoladen under øko ærter – ha ha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nima

      Hahahaha har det på præcis samme måde!! Tænker tit rigtig meget om dem foran mig i køen og det de har i kurven.. men mår jeg så selv en sjælden gang imellem fylder min kurv med junk fordi jeg har mega lyst

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Anna 🙂
    Meget interessant og relevant emne at tage op – det med at sætte folk i “kasser”. Jeg tager tit mig selv i at tænke, at der godt nok er meget forskel på det, jeg har i kurven, og det ham/hende foran har lagt op på båndet. Jeg “øver” mig i at glæde mig over, at jeg tager valg, der er gode for mig, og som jeg kan stå inde for, men samtidig tænke på, at personen foran bare har andre værdier og holdninger i forhold til varer end jeg. Vi er på en måde meget priviligerede i og med, at vi i supermarkederne rent faktisk bevidst kan tage til- og fravalg. Et andet eksempel på “kasse”-tankegangen er de fordomme, man ofte forbinder med mennesker inden for bestemte erhverv eller uddannelser. Altså, en pumpet og tatoveret fyr forbinder jeg (no fence) mere med en mekaniker end en advokat 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne. Dejligt du synes, det også er interessant at tænke på den slags 🙂 Du har helt ret i, at det er virkelig priviligeret overhovedet at have så mange valg i supermarkedet, som vi har. Og måske burde vi netop øve os lidt i at udfordre de forskellige ‘kasser’, som vi så hurtigt får proppet på andre, som jo også gælder udenfor mad, som du påpeger med fx uddannelse eller profession og udseende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Bor du i Jylland? Easis lagersalg!