Alle andre får deres drømmejob i første forsøg, mens du roder rundt på Jobnet og Linkedin i ugevis uden noget, der bare ligner et job, hvor de kunne bruge dig. Jobsøgning er som bekendt noget, der kan få de fleste til at have lyst til at rive håret ud. Det er frustrerende, tidskrævende og kan tære på selvtilliden.

Jeg har sat det hele lidt på spidsen og skrevet 10 tanker under jobsøgning, som jeg tror, vi er flere, der har haft. Imens kommer lige et billede af mad og vin, for det er vigtigt, at man også skrider fra skærmen og tager en veninde under armen ind i mellem. Uanset om man søger jobs eller ej.

Kan du mon genkende nogle af de 10 tanker herunder?

1. Hvordan får jeg det her studiejob til at lyder virkelig fantastisk? Koordinering af det daglige administrative arbejde (læs: tjekkede kalenderen og holdt øje med indbakken).

2. Skal jeg have billede på mit CV? Ja, det er en god idé. Så kan de se, at du ser professionel og sød ud. Vent, hvorfor rykker lorte Word rundt på det hele, når jeg prøver at sætte mit billede ind? Ved du hvad, det er nok ikke så vigtigt med det billede der alligevel…

3. Uh, det ser spændende ud det job! Det søger jeg da! Vent.. 3-5 års erfaring? Men gerne nyuddannede? Nå, men jeg laver lige en tidsmaskine, der gør at jeg kan studere og arbejde fuld tid samtidig, så jeg stadig er ung og frisk, men har flere års erfaring så..

4. Der er jo ingen jobs, der leder efter sådan én som mig. Gisp, hvad har jeg læst i så mange år for? Jeg får jo aldrig et arbejde!

5. Fremtiden ligger for mine fødder. Der er en verden af muligheder, hvis jeg bare brander mig selv vildt godt på Linkedin og støvsuger jobnet!

6. Sådan, jeg kan da snildt få skrevet den her ansøgning. Vent, hvordan undgår jeg sætningerne “Jeg er god til at holde mange bolde i luften” og “jeg er en teamplayer?”

7. Åh, skriv nu noget kreativt! Du har jo for fanden læst i 100 år, så svært kan det da ikke være, at få dine kompetencer ned på nogle linjer!

8. Gad vide hvor mange ansøgere, der egentlig er til hvert job herinde? 200? 300?

9. Du skal bare tro på det, snakke positivt til dig selv og have vildt meget selvtillid. Du har jo en masse at byde på!

10. Vent, fik jeg meldt mig ind i den a-kasse?

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

Hvis du bor i midt/nordjylland, og kan du godt lide at spare penge, så kan du d. 29 juni komme til Easis lagersalg, hvor de sælger ud af lageret til lagerpriser. Jeg skal ikke selv med, da jeg bor i København, så det her er mere en servicemeddelse til jer, der bor tæt på deres hovedkontor i Åbyhøj.

Mit indslag er ikke sponseret, men jeg er ambassadør for Easis og får derfor sponserede produkter til andre indlæg.

Easis har et lager, der i dagens anledning bliver til popup butik, hvor de sælger ud til lagerpriser. Der er altså virkelig gode rabatter at hente, hvis du kan lide deres sukkerfri barer, musli, marcipan eller hvad du nu er til. Personligt spiser jeg flest af deres morgenmadsprodukter og barer, fordi de er gode at have i tasken, når min lækkersult (som regel) melder sig sidst på dagen.

Læs også ‘Sukkerfri pistacekage med mørk chokolade’ eller ‘5 x søde og salte snacks‘

Så hop forbi Klamsagervej 29, 8230 Åbyhøj, fra 10-17.30 d. 29 juni og fyld dine køkkenskabe med alverdens sukkerfri lækkerier til lagerpriser.

Det ville være nemmere for mig at sætte mig i et hjørne, ligge mig på en sofa og ikke stå særlig meget op, Jeg lever med kroniske smerter, men jeg lever også et aktivt liv. Hvorfor gider jeg egentlig det?

Reklame: Mit forløb er sponseret af Ascendfys, der har givet mig 10 træningsklip til deres udendørstræning

Når bevægelse gør ondt, er det nemt at lade vær. På den ene side er det svært at blive ved, men samtidig er det helt umuligt ikke at gøre det. For helt ærligt; hvem gider at gå i stå? Jeg elsker at bevæge mig, og da jeg er født med en krop, der giver mig nogle (læs: mange) udfordringer i hverdagen, har jeg i stedet brugt lang tid på at lære, hvordan jeg kan bevæge mig, så min krop også vil være med.

Jeg bliver nemlig glad, når jeg formår at bruge min krop, når mine muskler brænder, og når jeg får sved på panden. Det er en svær balance, hvor enhver lille forkert bevægelse eller lidt ekstra krudt der brændes af, koster en hel dagd i sengen med ekstra smertestillende medicin og et par “Jeg er ked af det, men jeg kommer ikke alligevel” opkald.

Den slags gider jeg ikke, så derfor passer jeg rigtig godt på mig selv og min krop. Det kan man selvfølgelig gøre på rigtig mange måder, og det vigtigste er, at du finder noget, der gør dig glad. En form for bevægelse der giver dig energi, og hvor du ikke føler, det hverken er en pligt eller sur straf, du skal pine dig selv med. Det er der heller ikke nogen, der orker.

Læs også ‘Du burde ikke spise medicin’ eller ‘Kom i gang med yoga’

For mig virker en kombination af let styrketræning (ikke for mange kilo på) med en masse gåture i naturen og yoga ind i mellem. Nu er jeg så også begyndt at træne udendørs i Søndermarken i København hver mandag, hvor Ascendfys hver uge har udendørstræning, hvor der er en uddannet fysioterapetu, der guider et lille hold igennem dagens øvelser, der kan bestå af forskellige styrkeøvelser, løb og balanceøvelser. Om du er skadet eller ej, er jeg ret sikker på, du ville få sved på panden og gå derfra i lidt bedre humør, end da du kom – det skete i hvert fald for min veninde og jeg.

Passion er vigtigt i livet, og det er vigtigt at brænde for noget. Men, det er jo også vigtigt at kunne betale sine regninger, og det er ikke altid, at den passion man nu lige har, den også er noget andre vil betale penge for. Den balance mellem hovedet og hjertet kan være utrolig svær at få til at gå op, synes jeg.

Nu er jeg snart færdiguddannet (om ganske få uger faktisk), så jeg er gået i gang med min jobsøgning. Hver gang  jeg får en mail fra en jobportal, skimmer jeg alle opslag, og de samme tanker slår mig: Burde jeg søge det her, som jeg brænder mest for? Er jeg mon god nok til det? Eller hvad med det her job, er det for kedeligt? Burde jeg ikke lade vær med at være så kræsen?

Det er lidt en svær snak at åbne, for jeg føler, der er en masse forbehold at skrive. Jeg vil naturligvis ikke lade andre forsørge mig, og jeg vil tjene mine egne penge. Ligesom jeg ikke føler mig for fin til nogle jobs, og jeg vil ikke være utaknemmelig for overhovedet at have nogle jobs at søge. Men, og det er et lille men. Jeg vil også gerne lave noget, jeg brænder for. Hvor går grænsen mellem at vælge med hjernen eller med hjertet? Ideelt set skal de to jo følges ad i skøn forening, men livet arter sig bare sjældent set efter, hvad der er helt ideelt – med mindre man er usandsynligt heldig.

Så hvornår skal man bide i det sure æble og søge det første og bedste job, der betaler huslejen? Og hvornår skal man turde satse lidt, vente lidt og måske gå lidt ekstra for dét, der får hjertet til at slå lidt hurtigere?

Læs også ‘Hvor søger jeg job’ eller ‘At klare et psykisk hårdt job’

De her tanker er skrevet efter et event, jeg var til i morges, som jeg delte en del fra på Instagram. Til eventet var Sarah TorvallBach inviteret, og hun talte om hvor vigtigt det er, at finde ind til kernen i sig selv og være glad for det liv, man lever. Det handlede mest om den berømte work/life balance, som alle skal finde, uanset hvad de laver, men det ledte altså også mine tanker hen på det her med passion, arbejdsliv og betalte regninger.