Svampet & sukkerfri choko/orange kage

Protein ice cream sandwich (hjemmelavet!)

Den ser fancy ud, smager fantastisk og tager ingen tid at lave. På amager og halshug, eller hvad man nu sagde som barn! En icecream sandwich er en amerikansk klassiker, som du kan få i enhver isbutik med respekt for sig selv.

Indeholder reklame, da isen blev sendt til mig for at anmelde den

Ben and Jerrys har også deres version, hvor der er fuld knald på kalorier, smag og lækkerhed. Du kan dog sagtens selv lave sådan en lækker sag, endda hvor du også får en øget mæthed og sparer på sukkeret, hvis du har lyst til det.

En hjemmelavet protein ice cream sandwich kan sikkert laves i en mere fancy udgave, end den jeg præsenterer her, men personligt elsker jeg at have et par tricks i ærmet, som jeg kan lave, hvis jeg pludseligt får gæster (eller selv bliver lækkersulten).

Læs også ‘Svampet mint brownie’ eller ‘Verdens bedste sunde kage’

19022212_10213151191875741_2055830583_n

Ingredienser:

– 1 banan (gerne meget moden)

– 1 dl havregryn

– 1 tsk peanutbutter

– En smule vand

– 1 spsk protein is fra Kramer (jeg brugte hasselnød-is, og det smagte virkelig godt sammen med banansmagen).

Du starter simpelthen med at tænde din ovn. Mens din ovn varmer, blender du din banan sammen med havregryn og peanutbutter, så det giver en klistret masse. Er den for tør, kan du tilføje lidt vand. Du kan sagtens lege med at tilføje lidt kanel, kakaopulver, lidt proteinpulver eller nogle finthakkede nødder. Med en ske tager du en klat dej, som du forsigtigt lægger på en bageplade, så det bliver en rund (og ret flad) klat. Ovenstående opskrift giver cirka 4-5 små runde ‘cookies’, som skal bage i omkring 10 min. ved 200 grader varmluft.

Når dine små banankager er færdigbagt, lader du dem køle af, før du tager din yndlingsis ud af fryseren. Jeg brugte den proteinis, som Kramer sendte til mig. Isen indeholder sukker, men har et lavere indhold af sukker (35% lavere) end klassisk flødeis. Den har også et højt proteinindhold, der stammer fra den dansk letmælk og valleprotein. Det vigtigste er dog, at den smager virkelig dejligt, og sådan en kugle is smager bare skønt som midte i en sandwich, hvor du har to lag små banankager udenom.

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Svampet & sukkerfri choko/orange kage