Der er stadig 20% på Nike!

Banan muffins med chokolade creme

Reklamelinks/ Nogle gange skal man bare have en hjemmebagt kage for at dagen er mere rar at komme igennem. Der er få ting, der ikke føles bare lidt bedre, når man sidder og spiser en hjemmebagt muffin med chokolade og drikker en kop varm kaffe til. Det gælder givetvis ikke livets absolut mest alvorlige øjeblikke, men er vi på hverdagsniveaet, så vil jeg vove og påstå, at sådan en hyggestund løfter humøret for de fleste.

Min chokolade creme er sponseret, da jeg er ambassadør for Easis og der reklamelinks i opskriften (affiliate). 

Jeg har ikke rigtig overskud til at bage selv for tiden, eller rettere: jeg gider ikke. Jeg afleverer mit speciale om præcis to uger, så mine øjne er snart firkantede af at sidde og kigge ind i skærmen, hvor alle mine argumenter forhåbentlig snart giver én, lang rød tråd.

I fryseren var jeg dog så heldig at finde et par bananmuffins med chokolade, der har ligget og ventet på lige præcis sådan en mandag, som godt kunne trænge til noget chokolade og hjemmebag. Nu må jeg se, om jeg kan huske opskriften, men ellers er den slags relativt nemt at lave sådan på øjemål. Alternativt kan du lave nogle af mine basis opskrifter på muffins og rette den lidt tid, så den passer dine smagsløg bedst.

kage11111

Opskrift på 5-6 små muffins

– 1 moden banan (er den meget lille, så brug to)

– 1-2 dl havregryn som du blender helt fint til mel (vurdér undervejs hvor våd/tør dejen er og tilsæt efterhånden)

– 1 æg

– En håndfuld mandler som du også blender fint til mel. Efterlad evt. en smule der er lidt grovere, så de får lidt bid

– 1 knivspids salt

– 1 lille tsk bagepulver (uden top)

– 2 spsk ren rå kakaopulver

– 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag

– En pæn portion hakket chokolade

Start med at blende alle de tørre ingredienser. Blend derefter banan og æg sammen til en lind masse og rør dem godt sammen med de tørre ingredienser. Til sidst tilsætter du hakket, mørk chokolade og hælder dem i en silikoneform. De skal bage ca 15-20 min ved 180 grader, men du kan altid tjekke undervejs med en gaffel, om de har fået nok. Du kan sagtens lave de her muffins helt sukkerfri, hvis du vælger sukkerfri chokolade. Du kan også tilsætte din yndlingschokolade, fx med orangesmag, og du kan tilføje opskriften lidt appelsinsaft, lidt peanutbutter eller flere hakkede nødder, hvis du er til den slags. Hvis opskriften føles for våd, kan du tilsætte 1 dl glutenfrit mel (eller almindeligt mel alt efter hvad din mave siger) og gøre den lidt mere sammenhængende på den måde. Du kan også udelade proteinpulver og tilsætte lidt mere mel i stedet.

Jeg har pyntet mine muffins med chokolade creme, men de smager også helt fint uden noget eller med lidt hakkede nødder, lidt frisk frugt eller hvad du nu har. Velbekomme.

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Der er stadig 20% på Nike!