Hjemmelavede burgere med det hele

Er det stadig en nyhed at alle har en bikinikrop?

Enhver krop er en bikinikrop. Det burde efterhånden være banalt at sige, burde det ikke? Alligevel har det kørt som en nyhedsbølge hele sommeren allerede, hvor vi skal læse blogindlæg og se på helt normale kvinder blive kaldt ‘modige‘, fordi de på Instagram lægger et billede ud af deres helt normale kroppe i bikini. Vi skal også se 3 (i øvrigt virkelig seje) kvinder fortælle om på TV2, hvordan vi skal gøre op med ordet ‘bikinikrop’, fordi det kan være skadeligt for børn at vokse op med den slags betegnelser.

Jeg er selvfølgelig enig i, at ‘bikinikrop’ er et fjollet ord, som ikke har nogen funktion, fordi alle mennesker (naturligvis) har en bikinikrop, hvis de putter en bikini på deres krop. Jeg kan bare ikke lade vær med at tænke, om vi ikke også er med til at holde liv i nogle af de her problematikker, fordi vi bliver ved med at italesætte dem?

Vi har konstant fokus på udseende, krop og selvforståelsen omkring dem, hvor de fleste af os direkte eller inddirekte flere gange dagligt bliver tvunget til at tage stilling til vores krop og vores udseende. Hviler du i dig selv? Hvordan har du det med kropsidealer? Elsker du dine strækmærker? Vil du gerne smide nogle kilo? Har du nu styr på, hvordan du har det med din krop?

Ved konstant at fastholde et fokus på, at vi alle skal have et forhold til vores krop, og hvordan den ser ud, så fastholder vi også nogle tanker om, at den krop potentielt kan være et problem. Vi snakker meget om, hvor vigtigt det er at elske sig selv, acceptere sig selv og droppe idealerne, men vi snakker faktisk ikke så meget om, hvad vi ellers som mennesker kan værdsætte ved os selv og andre. Jeg anerkender fuldt ud, at forfængelighed er en del af de flestes liv, og det ser jeg nu heller intet galt i, men der er også andre parametre hvorpå, vi kan hente ros fra os selv og andre. Vi kan være kærlige, omsorgsfulde, humoristiske, pligtopfyldende, intelligente, betænksomme og meget, meget mere. Lad os snakke mere om det!

Og jo, det er skide vigtigt at vise forskellige former og størrelser, så vi kan gøre op med den idealdyrkelse, der kan have en negativ indvirkning på selvværd og selvtillid blandt alle – unge som gamle. Det er måske bare også på tide, at vi snakker bare en lille smule mindre om alt, hvad der har med krop og udseende at gøre på den konto?

Læs også ‘På forhånd fuck sommerkroppen’ eller ‘Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop’

bikini2

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hjemmelavede burgere med det hele