Byg selv sandwich med laks og speltbrød

Festplanlægning på budget #pynt

Jeg skal holde en kandidatfest med en veninde, så vi skal i gang med det famøse projekt at planlægge en fest. Og hvordan starter man lige med sådan et projekt? Det bedste tip imod at tage munden for fuld, blive stresset eller gøre noget for dyrt/besværligt er nok at alliere sig med en anden. Uanset hvilken type fest du vil holde, om det er en familiefødselsdag eller et stort bryllup, er det dumt at stå med opgaven helt alene.

Der er kun et par uger til vores fest, og min veninde og jeg vil gerne gøre det afslappet, men stadig give vores venner en god aften i anledning af, at vi begge er blevet færdige på vores uddannelser.

For at give vores erfaringer videre, vil jeg i en række indlæg skrive lidt tips og tricks til festplanlægning på budget, så du måske også kan få inspiration til din næste fest – uanset anledning. Måske er det bare fredag, og du vil have gang i gaden?

Vi startede med at droppe et bestemt tema og bare gå all in på god gammeldags fest. Jeg skriver nærmere om mad, drikke og gæsteliste en anden gang, for i dette indlæg skal det handle om pynt. Det behøver nemlig ikke koste en formue at gøre en helt almindelig Københavner-lejlighed til en festlig omgang. Nu hvor jeg kigger på billedet, ligner det mest af alt en børnefødselsdag, men vi kan godt li masser af farver, og så længe der er lækre snacks og vellavede drinks, så er farverne på ballonerne nok ikke det vigtigste…

For lige under 200 kr i Tiger-butikken fik vi købt følgende:

– 4 store skåle ’snack attack’ til popcorn og chips

– Balloner

– Et spil beer pong, der skal stå for underholdningen i soveværelset, hvis folk ikke vil danse/snakke i stuen

– To store balloner, som man kan skrive beskeder på

– Shotglas (vigtigt)

– Sugerør (aldrig vigtigt, men obligatorisk at have)

– Isterningeposer (bestemt vigtigt)

– Servietter

party

Læs også ‘De bedste snacks til fest – stor guide’ eller ‘Fødselsdag der ville gøre Bree van de Kamp jaloux’

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Byg selv sandwich med laks og speltbrød