Tøm køleskabet favorit opskrift

Træning er for alle! Kom og træn med mig!

Reklame for Politiken/ Skal alle løbe en marathon, gennemføre en ironman eller stille op i fitnesskonkurrencer? På sociale medier kan man godt komme til at tænke, at træning kun er for dem, der  dedikerer sig 110%, lever af ris og kylling og får en medalje om halsen. Eller, det kan jeg i hvert fald nogle gange, selvom jeg ved, det ikke er rigtigt.

I er naturligvis super seje alle jer, der løber marathon, gennemfører en ironman eller stiller op i konkurrencer. I har min dybeste respekt, og i skal poste alle de billeder af medaljer, i kan komme i nærheden af. Det skal bare ikke være de eneste billeder på sociale medier, efter min mening, da træning er for alle – uanset alder og niveau. Her snakker jeg om alt ligefra yoga og tung styrketræning til løbeture. Alle kan få glæde af træning, hvis det tilpasses dit niveau, dine (eventuelle) skader og din lyst til lige netop den form for træning.

Måske har du lyst til at træne en anderledes omgang træning med mig? Personligt tillader min krop mig ikke at løbe, men det afholder mig ikke fra at deltage i et løb. Det lyder måske mærkeligt, men jeg synes, det er dejligt, at der er plads til alle i et løb som fx Politikens Margueritløb, hvor der ikke er fokus på puls, tid eller præstation, men på at få en fed oplevelse i naturen, mens man bevæger sig. Du skal være mere end velkommen til at snøre dine løbesko og løbe/lunte/gå sammen med mig, hvis du har lyst.

g1

Margueritløbet  løber (høhø) af stablen d. 24 september, hvor du kan være med til at løbe (eller lunte/gå)  i nogle af Danmarks smukkeste oplevelser for 40 kr (+16 kr gebyr ved bestilling), hvor halvdelen går til en lokal forening i området omkring rutestart.

Du kan tage din søn, datter, mor, far, kæreste eller bare dig selv under armen og få en fed træning udenfor – uden at der er fokus på præstation. Du kan vælge at starte hele 32 forskellige steder, så der er frit slag til at få en naturoplevelse enten dit jeres eget lokalområde eller gøre det til en anledning til at være turist i dit eget land og se en ny del af Danmark. De fleste ruter er lige omkring 5 km, men du kan læse mere om hver enkelt rute, hvis du klikker på start-stederne på Marheritløbets hjemmeside, hvor der også er mere information om tilmelding.

Jeg starter min rute i Valby, og jeg vil rigtig gerne løbe/gå sammen med dig i lige netop det tempo, der passer dig, mig og vores ben. Der kan stadig komme sved på panden, selvom det ikke handler om at løbe hurtigst.

g3

Så… Ses vi i naturen d 24 september?

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Tøm køleskabet favorit opskrift