Glutenfri pesto boller

Her har du opskriften på lækre boller til madpakken, der kan spises som de er, eller nydes med en skive ost, et lag peanutbutter eller dit yndlingspålæg. Bollerne er naturligt glutenfri, fordi de er baseret på en kerneblanding (lidt ala de klassiske stenalderbrød), men du kan sagtens tilføje et par spiseskefuld af din favoritmel, alt efter hvad der passer til din mave og dine smagsløg.

De her boller er meget nemme at lave, og de er som sagt også lette at variere. Jeg kan for eksempel rigtig god lide smagen af pesto, da det giver bollerne en krydret og let cremet smag, så de også fungerer glimrende som tilbehør til aftensmaden, men er du ikke så meget til pesto, kan du med fordel putte finthakket fetaost, persille og soltørrede tomater i dejen for at opnå en lignende smag og konsistens. Ellers må du prøve dig frem, for dette er en slags basisopskrift, der kan varieres og tilpasses – præcis som jeg foretrækker mine opskrifter.

Opskrift på ca 9 glutenfri pesto boller 

– 150 gram blandede nødder og kerner (brug en købt mix eller lav din egen)

– 1 knivspids salt

– 2 gulerødder

– 1 stor spsk pesto

– 1 spsk skyr

– 1 tsk bagepulver

– 1 æg

– 50-75 gram havregryn (det afhænger af hvor tør eller våd din dej er – prøv dig lidt frem)

pesto

Læs også ’10 sunde til madpakken’

Du starter med at blende dine havregryn helt fine til mel. Tag cirka halvdelen op i en skål og gem den anden til senere (så du til sidst kan tilføje mere, hvis din dej er for våd). Blend herefter dine nødder og kerner indtil de er relativt finthakkede, men der må gerne være lidt bid tilbage i nogle af dem. Tag evt. en håndfuld fra, som du ikke blender helt ligeså meget som resten. Rør de blendede havregryn sammen med de blendede nødder, frø og kerner og tilføj salt og bagepulver, så alle tørre ingredienser er rørt sammen. Tilføj nu æg, pesto og skyr og rør godt sammen. Tilsæt til sidst dine gulerødder, som du har revet groft. Bland det hele sammen og vurdér, om din dej trænger til lidt mere mel, hvor du så kan tilføje mere havregrynsmel, som du har tilbage fra tidligere. Når det har en klistret, dej-agtig konsistens, tager du to spiseskeer og former nogle klatter (det bliver ikke runde boller) på en bageplade, som du bager i 20-25 min ved 180 grader varmluft. Prøv at tage én ud og lav ‘lyder den hul’ tricket i bunden for at mærke, om de er færdige. De kan godt føles klistrede, lige når de kommer ud af ovnen, så lad dem køle lidt af, før du nyder dem.

Det er måske lidt forvirrende at læse en opskrift, der ikke er helt eksakt, men sandheden er, at jeg ofte bager ud fra en idé om, hvad der føles rigtigt, når jeg står med dejen/maden. Jeg har ofte nogle basisopskrifter, som denne opskrift også kan anses for at være, og så prøver jeg mig frem med at tilføje lidt mere eller lidt mere havremel, eller lidt færre/flere nødder osv. Det var også sådan, jeg fik idéen til at putte pest i de her boller, fordi jeg syntes, de klassiske stenalderagtige boller var for kedelige og manglede et pift. Jeg håber derfor, du kan bruge min opskrift her som en idé til hverdagsmad, der letter din madpakke-kreativitet lidt, men det kræver også, du tør hoppe ud i køkkenet og prøve dig lidt frem. Det er (næsten) umuligt at gøre noget forkert. Velbekomme!

bloglovin_annawarrington

Jobsøgning er frustrerende!

Så… Jobsøgning går pisse godt. Eller noget. Jeg ved, jeg hverken er den første, sidste eller eneste til at stå i denne situation, men derfor kan jeg jo godt lufte et par frustrationer alligevel. Måske sidder der andre derude, som kan genkende nogle af de tanker, der ryger ind i hovedet, når man efter mange års uddannelse skal til at finde et arbejde.

Det er nemlig frustrerende at være jobsøgende, hvor man hele tiden skal tjekke alle jobopslag og desperat håbe, der dukker nogen op, som matcher de kompetencer, man har brugt årevis på at erhverve sig. Det er meget sandsynligt, at man (læs: jeg) befinder sig i et limbo mellem at skulle have 10 års erfaring, men samtidig være ‘et ungt og friskt pust’ i en eller anden virksomhed eller organisation. Så man (igen, læs: jeg) forsøger at snakke alle de erfaringer op, som helt bestemt passer ind i den her virksomhed eller organisation (eller kan komme til det), men samtidig overbevise dem om, at man stadig er mega kreativ, innovativ og initiativrig…

Jeg ved godt, at jeg ikke har været ledig særlig længe, men jeg synes allerede, at processen omkring jobsøgning er trættende, så jeg har allerede udvidet min søgning til at være en del bredere, end jeg først havde antaget, den skulle være. Al erfaring tæller jo. Jeg kan dog også allerede på nuværende tidspunkt sige, at det for mig hjælper, at der er relativt meget struktur på mine dage, så jeg føler mig nogenlunde effektiv. Det hjælper også, hvis jeg får bevæget mig, gået nogle ture og tager op og træner ind i mellem, ligesom at jeg sørger for at have mange aftaler med veninder, så jeg kommer ud og får nye input. Jeg deltager også i alle de workshops og jobsøgnings-arrangementer, som jeg kan komme i nærheden af for at få lidt ny inspiration til søgningen.

Men ellers er det eneste, der virkelig batter noget, faktisk bare at lave en god kop kaffe til mig selv og sørge for at spise godt, imens jeg arbejder røven ud af bukserne for at få skrevet nogle gode ansøgninger.  Held og lykke til alle, der også sidder og søger jobs!

Læs også ‘10 tanker under jobsøgning’ eller ‘At vælge profilbillede til Linkedin’

brunch

bloglovin_annawarrington

Alle har ikke perfekte numser på Instagram!

Jeg er en ret spinkel dame, og det har jeg egentlig altid været. Jeg har hverken til gården eller til gaden, og det er helt fint for mig, for sådan ser jeg ud. Men ved du hvad? På Instagram kan jeg i løbet af 2 minutter få en tilnærmelsesvis rund bagdel, som alle de andre ser ud til at flashe hver eneste dag. Du ved, den smalle talje og den helt runde numse, som sjovt nok altid vises frem i poseringer, der ser ud som om et slangemenneske i VM i akrobatik ville være imponeret.

Men… Ingen har perfekte numser på Instagram. Og hvad er en perfekt numse i øvrigt? Det er den, du har! Om den er stor, lille, rund, flad eller midt i mellem, så er den helt fin, for den er din. Den ænder sig sikkert hele livet igennem, ligesom den ændrer sig, alt efter hvordan du står eller sidder, men det gør den ikke mindre fin.

Så ja, det er banalt, men vi skal mindes om det igen: Instagram er fyldt med snyde-vinkler, redigeringer, filtre og alverdens apps, der ‘pynter’ på virkeligheden i større eller mindre grad. Ingen er perfekte hele tiden, og perfektion er subjektivt.

Mit tøj er modtaget (det vil sige det er sponseret) i en pakke fra Hummel

befunky-collage

Læs også ‘Kurver lyver på Instagram’ eller ‘Når du mister 300 følgere på Instagram’

bloglovin_annawarrington

Skumfiduser med knas og chokolade (repost)

En dessert får både børn og voksne, der er hurtig at lave, men smager fuldstændig fantastisk! Skumfiduser med knas og chokolade ser både rigtig pænt ud på et fad og er en god måde at forberede sig til gæster, for de meste kan laves i forvejen, fryses ned og så lige tages op for at blive pyntet, før det banker på døren.

Denne dessert er lidt af en amerikansk klassiker, som jeg selv har lært fra min kære farmor i Canada, der desværre ikke er her mere. Sidste sommer besøgte jeg min far og hans kone, hvor vi lavede en kæmpe portion, som hele familien nød godt af. Jeg har delt opskriften engang her på bloggen, men jeg synes, den fortjener et repost – for den er virkelig god!

rice2

Opskrift på en stor portion (et ildfast fad fyldes og skæres i mindre bidder)

– 1 pose skumfiduser der smelter nemt (led efter nogen der hedder noget amerikansk – findes ofte i Nettos spotvarer)

– 2 spsk smør

– 7-8 dl rice krispies morgenmad

– 1/2 plade mørk chokolade

– Krymmel til pynt (du kan også bruge frysetørrede bær, hakkede nødder eller andet sjovt).

Du starter med at tage alle skumfiduser op i en stor skål sammen med smør. Sæt skålen ind i din mikroovn (eller over et vandbad på komfuret) og sæt den på høj varme i ca 30 sek. Tag skålen ud, rør rundt og giv det endnu 10-15 sek. Fortsæt indtil det hele er smeltet til en dejlig, klistret masse. Bland herefter rice krispies i skålen, men vær forsigtig: det er meget klistret! Den samlede, søde masse skal smøres ud i et ildfast fad beklædt med bagepapir, så det er cirka 3-4 cm højt. Stil fadet i fryseren et par timer (gerne natten over), så det bliver en helt hård firkant, som du kan skære i mundrette bidder næste morgen.

Du kan servere dem, som de er nu, eller pynte med smeltet chokolade og alverdens typer krymmel. Her er det kun fantasien, der sætter grænser! Velbekomme!

Skal jeg se den nye IT film?

Advarsel; er du bange for klovne, skal du kigge væk NU. Kultfilmen IT er blevet re-filmatiseret med premiere her i september 2017, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om jeg skal hoppe i biffen og se den!? Sagen er den, at jeg er vild med bøgerne og var lidt lunken på den første filmatisering, der bød på en miniserie.

Fortællingen er ret simpel, men hårrejsende uhyggelig. En lille by i USA oplever, at børn forsvinder, men ingen voksne lader til at reagere, som de egentlig burde. Hvad er der galt? En frygt for noget har ramt den lille by i årtier, men en flok venner af helt særlig karakter forsøger alligevel at gøre op med deres værste frygt ved at holde sammen i deres venskab. Den efterhånden berømte klovn har ikke noget navn, fordi den repræsenterer DET, lige præcis dét som DU er bange for. Men hvis vennerne holder sammen, kan de så overmande frygten for frygten? Dét er virkelig en gyser, der vil noget, hvis du spørger mig. Den er hårrejsende, og historien kryber langsomt under huden på dig. Den nye filmatisering har været længe ventet blandt fortællingens mange fans, men det er som om, man så næsten kun kan blive skuffet?

Jeg overvejer kraftigt at tage ind og se den, men jeg ved ikke, om det vil ødelægge min oplevelse af universet, nu hvor jeg både har læst bogen og set den første udgave af filmen.

Hvad synes du, skal jeg tage ind og se den nye IT film?

y2uk3bo684nide2hgdar

Har du mod på det, kan du herunder se den officielle trailer, der byder på skræmmende godt skuespil i form af den klovn, vi alle frygter mest…

bloglovin_annawarrington
Older posts