Fraklips billeder og 20% på strik til efteråret

10 badass kvinder du skal følge online #2

Sociale medier bugner af supermodeller, og det er også super fint, men der er heldigvis også rigtig mange andre smukke og hamrende seje kvinder, som du kan følge online, hvis du ikke magter kun at se på solbrændte flade maver på tropiske sandstrande ved fem-stjernede hoteller.

Jeg har lavet første runde af 10 badass kvinder du skal følge online, men der var simpelthen så mange gode bud fra jer derude og nogle, jeg selv har fundet løbende, så jeg bliver nødt til at lave en part to. Denne gang går vi lidt både indenfor og udenfor Danmarks grænser, da jeg har fundet forskellige profiler, der viser hvordan, de elsker sig selv og inspirerer andre til at gøre det samme – uanset størrelse, form, farve, livsbetingelser eller andet.

1. SaggySara – Sara viser om nogen, hvor forskellige billeder kan se ud, hvis de redigeres en smule eller tages fra forskellige vinkler og med forskelligt lys. Der er ikke noget at sige til, at unge piger og kvinder får dårligt selvværd, hvis de tror, at alle kvinder render rundt med smalle taljer og runde numser, for det er ikke virkeligheden for ret mange – heller ikke dem, der ser sådan ud på deres billeder. Forskellighed er smukt, og det er ærlighed også.

screen-shot-2017-09-06-at-2-24-53-pm

2. Mynameisjessamyn – Jess viser, at det bestemt ikke kun er super slanke, europæiske kvinder med super smidige lange lemmer, der dyrker yoga. Det er faktisk for alle, der har lyst og mulighed for det at kaste sig ud i den sport, men det er sjældent vi ser forskellige slags kroppe i mediebilledet, så super fedt med mere eksponering, hvis du spørger mig.

screen-shot-2017-09-06-at-2-26-14-pm

3. Bodyposipanda – Megan har kæmpet sig ud af en svær spiseforstyrelse som ung, og nu viser hun kvinder i alle aldre online, at man kan være et lykkeligt menneske, uanset om man har (eller ikke har) deller på maven. Hendes indre glæde skinner igennem i alle hendes billeder, der bærer præg af, at det er kærligheden og respekten for egen krop, der giver et positivt forhold til sig selv og sin krop. Der er naturligvis intet i vejen for, at man kan være både glad og sund ved at se ud som hendes ‘før’ billede, men det er ikke vægten eller udseendet, der er afgørende for glæden. Sådan læser jeg i hvert fald Megans insta-profil.

screen-shot-2017-09-06-at-2-29-04-pm

4.Ulrikkefalch – Ulrikke kender vi alle som den lidt naive, men meget loyale og egentlig dybsindige Vilde fra SKAM, men virkelighedens Ulrikke bruger sin egen berømthed til at være en badass feminist på Instagram, hvor hun brænder for at vise kvinder, at de er gode nok, som de er, og har ret til respekt uanset størrelse, seksualitet, baggrund, handicap eller andet. Hendes tekst til dette billede er særligt rammende, synes jeg. Der kommer nemlig sjældent noget godt ud af sammenligning eller selvhad (eller had til andre). Du er ikke mere eller mindre dejlig, bare fordi du ser ud på en anden måde, end andre kvinder gør!

screen-shot-2017-09-06-at-2-30-48-pm

5. NinaQ.dk – Nina deler sin hverdag med alle de op og nedture, som livet nu engang bringer. Hun skriver om kærlighed til hendes mand og bonussøn, hendes oplevelser som voldtægtsoverlever, hendes udfordringer ved at leve som handicappet med daglige ledsmerter og om at elske mad og træning, som er tilpasset dagsformen og humøret. Hun bruger hashtagget #dugørdetskidegodt for at vise andre, at det er helt okay at være, ligesom du er lige nu.

screen-shot-2017-09-10-at-12-15-14-pm

6. Glitly – Katrine er sådan en type, du føler du kender, hvis du følger med på hendes billeder. Hun er befriende rå, ærlig og giver sjældent ret meget for konventionelle og stringente måder at gøre tingene på. Nogle ville sikkert kalde hendes profil provokerende, men jeg ser hendes billeder som debatterende hverdagsglimt, hvor det mest provokerende faktisk er, at nogen (stadig) bliver provokeret af en kvinde, der drikker vin og nogle gange har bare bryster eller snakker om morgenånde?

screen-shot-2017-09-10-at-12-18-32-pm

7. CarolineKelbaek – Carolines profil er til dig, der er mega træt af, hvor forvirrende det er med sundhedsjunglen af gode råd. Hun skriver om træning, kost og hverdag ud fra en afslappet no ‘bullshit’ tilgang, hvor der altid er tilpas en stor portion humor og selvironi, hvilket er utrolig befriende i mit insta-feed, og måske også i dit?

screen-shot-2017-09-10-at-12-20-39-pm

8. KiaEllegaard – Jeg er ikke selv mor, men hvis jeg var, ville jeg være lykkelig for, at der fandtes kvinder som Kia, der dagligt viser billeder, der er så fyldt med åbenlys kærlighed, men samtidig rå og sårbar ærlighed om at være en kvinde anno 2017, som både har mand, baby, karriere og alverdens bolde i luften. Kia har en skarp pen (hun var en af de første store bloggere herhjemme med fierce og fattig), og hun balancerer grænsen mellem det personlige og private perfekt, så hendes ord er vedkommende og rammende, men aldrig grænseoverskridende eller navlepillende. Mange kvinder (med eller uden børn) vil sætte pris på en Kia i deres sociale medier, er jeg sikker på.

screen-shot-2017-09-10-at-12-24-00-pm

9. TrineTheodora – Trines profil er fyldt med kærlighed til tunge squats, lækker mad, gode oplevelser og livet generelt. Et positivt boost af trænings og livsglæde, der udfordrer idealet om, at du skal være en str 34 (eller en mand) for at gå op i træning. Det er der (desværre!) stadig brug for, så vil du gerne inspireres til en positiv, sund og skøn livsstil? Så hop ind på Trines profil.

screen-shot-2017-09-10-at-12-26-23-pm

10. EkaterinaAndersen – Hvad er passende tøj for en gravid kvinde? Må gravide kvinder opfattes som sexede? Og hvor stor skal sådan en gravid mave egentlig være? Katja er akademiker, debattør og fotograf, og hendes profil er dedikeret til at vise det æstetiske udtryk af en kvinde krop – på mange forskellige måder og med/uden tøj på. Hendes billeder er smukke, og hendes ord er skarpe. Kommentarfeltet er ofte fyldt med negativ energi, der enten mener at hun bør tage tøj på for at være en god mor, at hendes mave er for stor, eller at hun burde tage mere tøj af…. Det har ikke stoppet hende (tværtimod) og vil du have en daglig dosis womenpower, så kan jeg anbefale Katjas profil.

screen-shot-2017-09-10-at-12-32-29-pm

 

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Fraklips billeder og 20% på strik til efteråret