Glutenfri pesto boller

‘Dont do it for the money’ Interview med Daniel Ishøj

Hvad kan man lære af at blogge? Lærer man overhovedet noget? De tanker har jeg grublet med et stykke tid, idet jeg selv går og pusler lidt med, hvad jeg egentlig vil med min egen blog. Og mens mine egne tanker rumsterer, har jeg besluttet mig for at søge viden hos andre bloggeres refleksioner ved at lave en lille miniserie af interviews, hvor jeg spørger erfarne bloggere om, hvad de har lært igennem deres tid som bloggere.

Den første blogger i rækken er æstetikeren og iværksætteren Daniel Ishøj, der står bag en række projekter, du helt sikkert kender.

“Samlet set har jeg blogget i 5,5 år. Jeg startede ud i februar 2012 under eget navn, Daniel Ishøj – en blog som senere skiftede navn til FAG AND FAB. Bloggen blev oprettet i forbindelse med, at jeg selv sprang ud af skabet og stod ved min seksualitet. I denne forbindelse ville jeg hjælpe og inspirere andre, samtidig med at jeg kunne udvikle mig selv og være en stemme i marken.
Efter knap 5 gode år, lukkede jeg FAG AND FAB ned i december 2016. Det gjorde jeg, fordi gnisten for dén blog var forsvundet, og det var blevet mere en pligt end lyst. Samtidig med, at jeg lukkede FAG AND FAB ned, så min nye blog &ARTICLE dagens lys. Her blogger jeg fortsat, og bloggen er allerede blandt de meste læste design- og interiørblogs i Danmark; det har jeg det selvsagt ret vildt over!”

daniel2
Hvad er forskellen på din motivation på at blogge i dag og fra dengang, du startede?
“Motivationen er egentlig fortsat den samme; gnisten for at inspirere og dele. Dog er det to vidt forskellige blogs, så hvor det mere var den personlige vinkel, der var drivkraften de første par år, har det nu være fagligheden som er drivkraften”

daniel1
Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du begyndte at blogge?
“På den ene side er jeg ret glad for, at jeg ikke anede noget som helst om blogging, da jeg startede, for min uvidenhed har ført nysgerrighed og gå-på-mod med sig, og dét har været en af grundene til, at jeg stadig er igang. Hvis jeg dog alligevel skal give et godt råd med til en kommende blogger, må det være, at du skal være klar over, det tager meget længere tid, end du først regner med, og du i starten føler du har rigtig meget på hjerte, men lige så hurtigt løber tør for inspiration indtil du kommer ind i et naturligt ‘flow’. Og hey, don’t do it for the money!”

Hvad vil du sige er de 3 vigtigste ting, du har lært af at være blogger? Forstået som; hvad tager du med i din mentale rygsæk fremover, når skærmen er slukket?
“Jeg ved ikke, om det er noget, jeg har lært, men i al fald er jeg blevet bekræftet i, at med ærlighed kommer du længst, at man skal ære sit netværk, for det kan ikke erstattes, og så skal man kun fortsætte noget – uanset hvad det er her i livet – så længe, man har det sjovt imens”
daniel3

Billede af Daniels Future Planner stylet hjemme hos Dittes blog

 

Tak til Daniel! Næste blogger i række er Tina aka Lillemor – glæd jer!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Glutenfri pesto boller