Hjemmelavede spinat blinis!

Derfor har jeg ikke noget træningsprogram

Jeg træner ikke efter noget program. Jeg tæller faktisk ikke engang antal reps, når jeg træner, og jeg aner ikke noget om, hvor meget vægt jeg tog sidste gang, jeg trænede. Ligesom jeg heller ikke har noget der minder om et overblik over, hvor ofte jeg træner. Så… Hvad kan man sige? Min træning er pisse ustruktureret, og det fungerer virkelig godt for mig!

Det er vigtigt for mig at pointere her, at vi alle er forskellige. Vi har forskellige kroppe, forskellige livsomstændigheder og forskellige mål, så det er virkelig fedt for dig, hvis du giver din gas med et træningsprogram, og det motiverer dig med en struktur, hvor du kan følge med i dine resultater. Men det er altså ligeså cool, hvis du bare bevæger dig det, du har lyst og overskud til, hvor din krop og dit sind kan slappe af med det.

Jeg har haft nogle super dygtige personlige trænere de senere år, hvor jeg også har blogget om mine forløb hos henholdsvis Amanda Louise, Kira Eggers og Michael Kayser. Alle forløb har været mere eller mindre strukturerede, og jeg har virkelig nydt at have nogle faste rammer for min træning (og til dels min kost), fordi det fungerede for mig på det tidspunkt. Der er nemlig absolut intet i vejen for, at noget ændrer sig, og så bliver man selv nødt til at ændre sin strategi, sine vaner og sine tanker. Det er altså ikke sådan, at jeg ser det som forkert, at jeg engang har trænet efter nogle mere strikse rammer, men at jeg nu vælger ikke at gøre det. Nu passer det bare bedre til, hvor jeg er i mit liv at træne med lyst og frie hænder.

Det er bedst for mig og mine hofter, hvis træningen er et frirum, hvor der ikke er nogle regler. Jeg har tit skiftende dage, hvor jeg i nogle perioder har super travlt og andre perioder helt selv kan placere masser af hvile ind i min kalender. Det samme gælder mine smerter, der er i nogle perioder kan holdes i skak med min fysioterapi, smertestillende medicin og akupunktur, men i andre perioder er det en kamp at komme ud og købe ind. Derfor fungerer det bedst for mig, hvis jeg kan tulle op i træningscenteret og træne 25 min et par gange om ugen, eller én gang om ugen, når energien er der. På den måde føles træning som en rar form for bevægelse, hvor jeg kan slå hovedet fra og bare være i kroppen.

traening1

Mit tøj er sponseret af Hummel.

Mit sæt er enkelt og lækkert, præcis som jeg bedst kan lide det.

 Sorte tights med mesh-detalje 399 kr og seamless-top 300 kr

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hjemmelavede spinat blinis!