Snig flere kalorier i din mad

‘Jeg har lært, hvor mine grænse går’ Interview med Christina Holm Svarer

Kan du lære mere om dig selv ved at starte en blog? I dag fortsætter min miniserie, hvor jeg interviewer en række bloggere om, hvorfor de startede med at blogge, hvorfor de bliver ved og ikke mindst, hvad de har lært af at blogge.

Dagens gæst er Christina Holm Svarer , der er 21 år og har blogget siden vinteren 2015. Hun skrev i starten mest om skønhedstips og mode, men i dag blogger hun om alt fra at leve sundt og lækkert på SU til at få det godt i sin egen krop, og så inspirerer hun også med opskrifter, der forsøder hverdagen.

Hvad er forskellen på din motivation til at blogge i dag, og fra da du startede? 

‘Efter jeg tilbage i november sidste år blev Premium blogger hos Bloggers Delight, gav det en masse ny motivation. Jeg var kørt lidt død i det at blogge, fordi der ikke rigtig skete så meget og jeg ville gerne prøve noget nyt. Nu hvor der sker lidt mere i forbindelse med events, kampanger, samarbejder og så videre så synes jeg, at jeg får mere motivation til at skrive’

Hvorfor tror du, den motivation har ændret sig?
‘Først og fremmest fordi jeg fik muligheden for at blogge på Looklab, som er en platform Bloggers Delight har, hvor der er fokus på det yngre segment. Det gav helt sikkert en masse ny motivation. Siden da, har det motiveret mig rigtig meget, når jeg både har kunne se, at bloggen er vokset og ikke mindst når jeg har fået mulighed for at lave kampanger og andre spændende samarbejder’

christina2

Christinas opskrift på rugbrødsboller med tranebær

Har din blog udviklet sig eller forandret sig meget i den tid, du har blogget? 
‘Jeg synes som sådan ikke, at den har forandret sig meget. Men efter jeg blev Premium blogger hos Bloggers Delight, er jeg blevet mere bevist om hvad jeg blogger om, kvaliteten af det og tænker lidt mere strategisk. Jeg tror også, at min blog har udviklet sig i takt med, at jeg slev har udviklet mig. Specielt i forhold til sundhed, mit syn på livet og hvordan jeg selv lever.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du begyndte at blogge?’                                                                                                              ‘Hvor meget tid man faktisk bruger på det. Et indlæg kan tage lang tid at udarbejde, fra man får ideen til man sider med et indlæg der er klar til, at blive udgivet’

christina

Læs historien ‘Bare fordi man er tynd, er man ikke syg’

Hvor længe ser du dig selv fortsætte med at blogge, og hvilke tanker har du gjort dig om dette?
‘Det er svært at sige. Jeg ved ikke hvor længe jeg vil blive ved, det kommer nok an på, hvordan det kommer til at gå med min uddannelse og så videre. Som det ser ud nu har jeg ikke lyst til at stoppe med at blogge. Men hvis jeg på et tidspunkt ikke føler for det mere, så må det være et tegn til, at det ikke er det, jeg skal lave mere.

Hvad har overrasket dig, udfordret dig eller provokeret dig ved at være blogger?
‘Det der har overrasket mig mest er, hvor meget man udvikler sig. Jeg har lært rigtig meget om mig selv, hvordan jeg strukturer min hverdag og jeg har lært at kende mine grænser. Til tider kan det faktisk også være lidt en udfordring, at forklare folk, hvad det endeligt er jeg går og laver. Folk forstå godt, at man skriver om forskellige emner, men det kan for nogle være svært at forstår, hvordan det hænger sammen med at man faktisk også kan tjene penge på det, og hvor lang tid, det tager at lave et blogindlæg. Det som nok har provokeret mig mest er, at man også møder folk der ikke ønsker dig den succes du har. Jeg er heldigvis heldig, at jeg ikke har oplevet det så mange gange igen. Men det er helt sikkert noget som kan provokere mig men også gøre mig ked af det’

22281146_10210357773037601_1853038641_o

Følg Christina på Instagram HER.

Hvad vil du sige er de 3 vigtigste ting, du har lært af at være blogger? Forstået som; hvad tager du med i din mentale rygsæk fremover, når skærmen er slukket?                                                                                                                                                                        ‘At man lære at prioritere og strukturere sin tid. Jeg har altid haft rigtig mange bolde i luften, men igennem mit arbejde med bloggen, har jeg lært hvordan jeg bedst muligt bruger min tid. En anden ting, som jeg helt sikkert også tager med videre er, hvor godt et netværk man får opbygget, og det er helt sikkert noget, som man kan trække på i fremtiden. Sidst man ikke mindst har jeg lært mig selv at kende meget bedre og fundet ud af hvor mine grænser går’

Læs også mine andre bloggerinterviews med Daniel Ishøj og Lillemorblog

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Snig flere kalorier i din mad