Jeg tager en lille ferie

Der sker en del for tiden på arbejdsfronten, så de næste dage tager jeg en ferie fra hverdagen, de sociale medier og alt hvad der nu ellers kan tages ferie fra. Jeg vil fortsat opdatere min Instagram og har også min elskede computer under armen, så der kan sagtens sendes en lille mail, skrives lidt eller opdateres et enkelt indlæg ind i mellem, men ellers skal jeg sidde på café, gå nogle ture og suge nye oplevelser til mig.

Jeg håber, du nyder din november måned og er klar til at gå ind i juletiden uden stress og jag. Der kan hurtigt opbygges en masse forventinger og krav til indkøb af gaver, skemaer med venner og familie, samt alt det planlagte hygge, der nu skal klares. Hvis du kan, håber jeg, at du også kan tage en miniferie, et åndehul eller bare en times tid med en kop kaffe for dig selv. Det er nemlig tiltrængt nogle gange.

kage3

Læs også ‘Hjemmelavede Sarah Bernhardt kager‘ eller ‘Tag dig tid til en ostemad’

bloglovin_annawarrington

Sammenlign ikke din backstage med andres frontstage

Det er så nemt at se på andres smukke, perfekte liv på de sociale medier. De fine billeder af perfekte skåle med skyr of frisk frugt, de store smil og solen, der altid skinner på cykelstien. Men vi ved jo allesammen godt, at alle de andre også har nullermænd under sengen, en opvask de lader stå for længe og et fitnesskort der aldrig bliver brugt i perioder. Det er bare ikke ligeså sjovt at vise online, og det behøver man så vidt heller ikke. Nogle profiler viser de mindre perfekte sider af hverdagen, og det er både sjovt og befriende, men det er ikke alles kop te at fremvise appelsinhud eller vasketøj, og det behøver vi bestemt heller ikke alle gøre.

Men hvad vi alle bør huske at gøre ind i mellem, efter min mening, er at tænke over, hvordan de sociale medier ikke er virkeligheden. Det er givetvis rygende banalt efterhånden, men det kan alligevel være svært ikke at sammenligne sine egne sure sokker med andres stramme kjoler og høje hæle.

Citatet: “Sammenlign ikke din backstage med andres frontstage” har jeg læst engang, og jeg husker altid på det, hvis jeg kommer til at tage mig selv i at sammenligne med andre. For du er den eneste, der ser hele din egen historie – andres liv får du kun serveret i små glimt, især på sociale medier.

Du ser andres frontstage, de pæne dele af hverdagen, som de ønsker at dele. Du ser ikke deres backstage, så hvorfor skulle du sammenligne din egen backstage af rod, usikkerhed og frustrationer med andre glitrende frontstage af opstillet morgenmad?

screen-shot-2017-11-28-at-11-52-41-am

Læs også ”Hvor er caffe latte tilfredsheden?” eller en hurtig gennemgang af (noget af) teorien bag de to begreber

bloglovin_annawarrington

Genialt tip hvis du får en bums

Vi får alle en træls bums i ny og næ, og den kommer altid på et lortetidspunkt. Dér hvor du skal til eksamen, se ham eller hende du synes er ekstra lækker eller når der skal tages familiebilleder. I en alder af snart 28 får jeg også en lille uvelkommen bums ind i mellem, men så har jeg et tip i ærmet. Det var i sin tid Matilde, der lærte mig at komme den her smarte lille dims, som nu er fast inventar i min kosmetikpung.

En tea tree oil stick koster seriøst 59 kroner, fylder ingenting og virker (næsten) med det samme. Smør lidt på der hvor bumsen har tænkt sig til at komme frem, vent natten over (og gentag i løbet af dagen eller næste nat hvis nødvendigt) og så er bumsen på retur – med mindre den er ekstra genstridig, og så er der ikke så meget at gøre, desværre.

Jeg har ikke et lækkert billede af noget med hudpleje, og selve den lille tea tree fidus er ikke så smuk i sig selv, så her er et billede af mig i stedet for. På en god dag hvor jeg ikke har en bums…

Læs mere om hudpleje: ‘Uren hud som voksen: hvad der virkede for mig’ eller ‘Virker CIT roller?’

headerma%cc%8aske

bloglovin_annawarrington

Den nemme løsning: pandekager

Et produkt er sponseret/ Må du hoppe over, hvor gærdet er lavest? Det kan du tro, du må! Især når det gælder madlavning, hvor der efterhånden findes så mange produkter, der har et højt næringsindhold, men et lavt overskudskrav. Det er jo perfekt, hvis du har lyst til en hurtig måltidssalat til frokost, nogle lynhurtige grovboller til madpakken eller pandekager til morgenmad.

I dag skal det nemlig handle om nemme løsninger, hvor der er fokus på pandekager. De smager som bekendt virkelig skønt og tager ikke ret lang tid at bikse sammen selv – hvad enten du er selv banan/mandelmel løsningen eller de klassiske tynde hvedemel/strøsukker varianten. Men nogle dage er selv de “det tager jo ikke lang tid” løsninger ikke lige sagen, og hvad gør man så? Hvis du spørger mig, så køber du en sørens masse shake n bake produkter, når de er på tilbud, og prøver dig frem, indtil du finder dén variant, der er din favorit.

På billedet herunder ses pandekager lavet med Easis vanilje protein pandekage mix der er shake n bake og klar på få minutter. Mine er sponserede, idet jeg er ambassadør for Easis. Du kan også prøve Bodylabs proteinpandekage mix, der findes i flere varianter – fx chokolade, hvis du er til den slags. De to varianter har jeg selv prøvet flere gange, og jeg vil mene, de er rimelig idiotsikre. De smager også begge virkelig godt.

Der findes naturligvis også andre mærker og produkter. Du kan fx prøve Starnutritions mix til pandekager eller Pure Sport Nutritions pandekager, som jeg dog ikke selv har prøvet. Er du mere til de helt klassiske pandekager, har diverse større supermarkeder også et udvalg af blandt andet Amos pandekagemix, der sikkert også fungerer ganske fint, når morgenmaden skal klares i en fart!

23972364_10214679018510452_314710786_n

 

bloglovin_annawarrington

I stedet for Black Friday kan du lave disse 10 ting

Vil du gerne undgå Black Friday, kan dette lille indlæg måske være et pusterum fra alverdens gode tilbud, fængende overskrifter, rabatkoder og gule (eller sorte) udslagsskilte. Jeg har som sådan ikke noget imod Black Friday fra et ideologisk/det er for materialistisk synspunkt, jeg bliver bare lidt træt, når jeg ikke kan åbne en avis, en hjemmeside, en Instagram, en tv-avis eller gå ned af et gadehjørne uden, at jeg bombarderes med Black Friday tilbud.

Så derfor bliver mit bidrag til forbrugsfesten en liste over, hvilke 10 ting du ellers kan bruge din fredag på, hvis du ikke gider at shoppe hverken fysisk eller online.

brunch2

1. Inviter en god ven, veninde eller dig selv på en dejlig brunch eller eftermiddagskaffe på din yndlingscafé

2. Find nærmeste sted hvor du bor, hvor du kan gå en tur ude i noget, der minder om naturen. Strand, skov eller en park

3. Bag en kage fra bunden med alle dine yndlingsingredienser

4. Skriv et gammeldags julekort til nogle familiemedlemmer, som du fysisk sender med posten (bare rolig, det ankommer sikkert først til omkring første advent)

5. Ryd op i dit tøjskab, så du får smidt alle de ting ud, du faktisk ikke bruger. Giv resten til genbrug, byt med dine veninder eller sælg dine gamle sager online til andre, der kan blive glade for dem

6. Tag en tur på biblioteket og find en bog, du altid gerne har villet læse. Er du mere moderne, så find selvsamme bog online og læs på din ipad eller computer

7. Smut en tur i biografen, køb en stor bunke popcorn og lad dig gribe af et helt andet univers end hvad din egen hverdag.

8. Lyt til en podcast der handler om noget, som du ikke ved særlig meget om, eller som kan give dig nogle nye perspektiver på et emne, du altid har haft én bestemt holdning til

9. Prøv en ny form for bevægelse, som du ellers ikke gør så tit. Det kan være, du skal tage i svømmehallen i eftermiddag, måske skal du finde løbeskoene frem fra under sengen, eller også er det i aften, du skal prøve det lokale yoga-hold for første gang

10. Sæt din yndlingsmusik på, brug aftenen i nattøj og lav en ansigtsmaske på dig selv, mens du ordner dine negle, får en dejlig hårkur eller laver noget andet, du godt kan li. Ikke alle er fan af ansigtsmasker, så det kan også være et fodbad, et karbad eller noget helt tredje, hvor du slapper af.

Vil du rigtig gerne shoppe? Så anbefaler jeg Miriams indlæg med ALLE rabatkoder til Black Friday online.

bloglovin_annawarrington
Older posts