Sukkerfri godter til jul

Du behøver ikke leve op til andres forventninger

Efter mange samtaler med veninder slår det mig, hvor meget energi mange af os bruger på at tænke over, om vi mon lever op til nogle forventinger, som andre har. Vi bruger mindre tid på at tænke over, hvor de her forvetninger kommer fra, om de er vores egne, om de er andres eller om de overhovedet passer til vores liv, fordi vi har travlt med at bekymre os over, om de mon lever op til dem. Her snakker jeg helt generelt i forhold til livets store, men også helt små spørgsmål.

Skal man spise efter en bestemt kostretning? Skal man træne flere gange om ugen? Er det forkert at rejse alle sine penge op og bo småt eller hvad med aldrig at rejse, fordi man hellere vil have dyre møbler? Er det rigtigt, at vi allesammen skal finde vores såkaldte ‘eneste ene’, blive gift og få børn, eller er det okay at leve i helt andre konstellationer?

De her spørgsmål bliver for mig, og min omgangskreds, mere tydelige jo ældre vi er blevet. Det er som om, der hviler en form for forventning (måske en indre én?), at når man er midt/slut tyverne, så skal man have regnet det der med livet ud. Men… Det er der nok de færreste om har – uanset om de er 17, 27 eller 47 år gamle. Livet er ikke ens for alle, og det er som bekendt helt umuligt at regne ud, hvad der venter om næste hjørne. Så det er nogle gange fint at minde sig selv om, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder, hvor det ikke ikke nødvendigvis er mere rigtigt end noget andet.

Har du lyst til at bo i parcelhus med 3 børn som 25 årig, eller vil du måske hellere være backpacker i Asien som 33 årig? Lever du for at tjene en masse penge til din næste bil, eller betyder penge ikke det store for dig i hverdagen? Går du til yoga og lever økologisk, eller hapser du det første og bedste ned i indkøbskurven, mens du tænker på alt muligt andet? Har du haft én stor kærlighed hele dit liv, har du haft mange eller har du haft få? Det hele er helt i orden, så længe det passer til dig, dit liv og dine omgivelser.

Det er måske på grænsen mellem banaliteter og lommefilosofi, men jeg har bemærket, at når jeg taler med forskellige veninder, som er forskellige steder i livet, så har vi alle en tendens til ind i mellem at pejle efter nogle forventninger, som måske faktisk slet ikke er der. Og derfor tænkte jeg, at det kunne være på sin plads med en lille påmindelse om at tænke en ekstra gang over, hvor de forventinger kommer fra – og hvad de betyder for dig.

Billedet har intet med ovenstående at gøre, men jeg er noget så træt af regnen i dag, at jeg følte for et sommertilbageblik!

sommer

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sukkerfri godter til jul