En 'forkæl dig selv' morgenmad

Tips til en weekend Budapest

Trænger du til en weekend getaway, fordi der er lang tid til sommerferien? Du behøver heldigvis ikke rejse flere tusinde kilometer væk for at have en dejlig mini-ferie. Jeg har selv lige opdaget, hvad mange andre har opdaget før mig, nemlig den skønne perle i Europa: Budapest. Jeg tilbragte lige omkring 2 dage i byen, der byder på både kultur, traditionelle og moderne spisesteder, samt mange smukke natur/udsigtsoplevelser.

Det er relativt billigt at flyve dertil, hvis du er ude i god tid og vælger lavpris flyselskaber, så du bare skal betale for en shuttlebus ind til byen, hvilket er under 5 euro i alt, hvis du vælger bus 100E (direkte bus ind til byen) eller bus 200E ind til nærmeste metro og metro i cirka 10 min ind til centrum.

Byen i sig selv byder på en række museer, særligt hvis du er interesseret i jødisk historie, men du behøver ikke bruge al din tid indenfor, hvis du ikke har lyst. Jeg valgte at bruge det meste af de to dage på at trave byen tynd (såvidt mine hofter nu tillod det) med en kop kaffe i hånden og nysgerrige øjne. Byen er todelt, så du kan med fordel vælge at udforske Buda eller Pest på hver sin dag, så du ikke behøver at stresse rundt med et kort over de ting, du skal se. Personligt foretrækker jeg at have en indre tjekliste såsom: parlamentet (smuk bygning), det store nationale galleri (endnu smukkere bygning), den store synagoge, St Stephen katedralen, det jødiske kvarter, besøge den store helte plads, se et julemarked, besøge det store Nagycsarnok marked, gå en tur over de smukke broer og nyde en kop kaffe på New York café (den smukkeste i verden).

Du kan også bruge en eftermiddag på et af de famøse spa-bade, der også holder poolparties, hvis du er til den slags. Der er også et ret vildt natteliv og ‘party hostels’, hvis man er til den slags. Vil man hellere spise traditionel ungarsk mad, kan man med fordel smutte ind til et gamle kvarter og finde små, hyggelige restauranter eller spise på nogle af de mange udendørs markeder. Der er også en del gourmet restauranter, som skulle være et besøg værd, hvis man er til fine dining til billigere penge end hjemme i Danmark.

Læs også ‘Jeg tager en lille ferie’ eller ‘5 praktiske tips til New York’

buda2

buda4

buda

buda3

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

En 'forkæl dig selv' morgenmad