“Fede Dorit”

“Ej, hvor er hun bare tyk og klam”. Bagtaleri, hviske tisken i hjørnerne og direkte tilråb er ikke noget, der kun sker for alle de andre. Det sker også for mennesker, som du har tæt på livet. Måske er det endda også sket for dig selv.

Min gode veninde Mette deler i dag på hendes blog en historie om, at hun fik en anonym besked på hendes telefonsvarer, der gjorde grin med hendes størrelse. Hun blev blandt andet kaldt “Fede Dorit”. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der går gennem hovedet på mennesker, når de bruger deres tid og energi på at nedgøre andre på den måde.

Kan vi ikke tage den én gang for alle? Jeg er ligeglad med om du er tyk, tynd, buttet, stærk, slap, rødhåret, bleg, kineser, kristen, homoseksuel eller bare hader fastelavnsboller. Vi skal behandle hinanden ordentligt og tale ordentligt til hinanden offline og online. Punktum.

Læs Mettes indlæg om hendes oplevelser lige HER

bitch-body-fat-girl-favim-com-1821477

Læs også ‘Er der plads til overvægtige i danske fitnesscentre?’

bloglovin_annawarrington

Hvad fortæller min fedtprocent?

Nogle gange tager jeg på, og nogle gange taber jeg mig – ligesom alle andre kvinder, jeg kender. Det har taget mig lang tid, men jeg har arbejdet på ikke at gå op i min vægt, og nu går jeg så heller ikke op i min fedtprocent, som jeg ikke aner, hvad ligger på. Mit fokus har ærlig talt mest været på at skabe sunde vaner og sunde tanker, der giver mening for mig og min krop.

Det vigtige for mig er, at jeg er glad, når jeg ser mig selv i spejlet, men også at jeg har energi til hele dagen, at min krop fungerer og at jeg kan nyde de ting i livet, som jeg har lyst til at nyde. Rødvin og chokolade, lange gåture, dybe samtaler, høje grin og vind i ansigtet for eksempel.

Jeg har tabt mig 8 kilo i sommers, men det var ikke på en særlig sund måde. Et vægttab af kilo er nemlig ikke nødvendigvis et tab af fedt eller en forøgelse af muskelmassen. Ikke fordi vi alle skal gå efter det, for vi bliver jo stressede i hovederne, hvis vi har ét ideal, som vi alle skal leve op til. Din fedtprocent siger ikke ret meget om dit generelle velvære eller overordnede sundhed, men den kan naturligvis indikere, hvis du har nogle vaner, der kan være skadende for dit helbred på lang sigt.

Bør du så heller ikke gå op i din fedtprocent? Det skal jeg ikke kunne sige. Har du et bestemt mål, eller er du i gang med et bestemt træningsforløb, kan det give mening at foretage nogle målinger, der bruges som indikatorer på fremgang i processen. Men at leve sit liv efter, hvor mange procent af kroppen der er fedt, det orker jeg ikke.

Læs også ‘Opfølgning på vægttab: jeg har det godt’

16344224_10211870996711662_1270749933_n

Går du op i din fedtprocent?

Du skal veje under 50 kg

De fleste kvinder jeg kender, har et tal. Det er et magisk tal, der ofte kommer ganske ud af den blå luft, men som styrer meget af deres tankevirksomhed. Jeg snakker ikke om tallet, der fortæller, hvor mange personer der har været inde og runde dobbeltsengen eller hvor mange nuller, der står på bankbogen. Jeg snakker om tallet på vægten.

Selvom de fleste i dag efterhånden ved, at sundhed ikke defineres af vægt, at muskler vejer mere end fedt (fylder mere) og alt det der, så ser jeg stadig mange, smukke, seje og veluddannede kvinder blive besatte af det lysende tal, der blinker frem på vægten, når de med let svedige fødder har stillet sig op på den.

Og ved du hvad? En af de kvinder – er mig selv.

Det er pinligt at indrømme, for jeg ved jo bedre. Ikke sandt? Jeg ved jo rationelt godt, at vægten ikke fortæller en skid om, hvordan jeg ser ud, hvor sund jeg er, eller hvem jeg er som menneske. Alligevel havde jeg i årevis en underliggende idé om, at min vægt helst skulle ligge under 50 kg.

Jeg ved faktisk ikke præcis hvor tallet kom fra. Måske lød det bare godt og rundt? Jeg er 163 cm høj, så 50 kg er ikke en faretruende lav vægt, men det er bestemt heller en øvre grænse, der er nødvendig. Da jeg trænede meget styrketræning lå jeg omkring 56 kg, hvilket var en personlig udfordring. Min vægt faldt naturligt et par kilo, da jeg stoppede med kostplan og de tunge træningspas, men især det seneste halve år har jeg tabt mig en del, grundet stress, så pludselig skulle jeg til at arbejde for at tage på.

Min taktik for at få lidt mere fylde i kinderne blev, at jeg droppede vægten. Jeg har ganske simpelt ikke vejet mig, fordi jeg ved, jeg ikke kan styre det. Det føles (igen) ret pinligt at indrømme, men det er sandheden. Jeg har ikke en spiseforstyrrelse, men jeg ved, det ikke er sundt for mig, hvis jeg vejer mig. De 50 kg er jo røv ligegyldige.

14454532_10210581032983375_2017377866_n

Du kan læse mere om mit vægttab her i New York HER, og hvordan jeg har taget på i vægt igen lige HER

Har du også haft et magisk tal på vægten?

bloglovin_annawarrington

“Du får aldrig et arbejde” Om bikinibilleder på nettet

Er du ikke bange for at kunne få et arbejde, når du har billeder af dig selv uden tøj på nettet? Det spørgsmål har jeg fået en del gange, men ærlig talt; nej, det er jeg ikke.

Det er billeder, hvor jeg har vist præcis dét, jeg også ville vise på stranden. Det er bare en mave. Slap af.

Hvorfor er der i øvrigt ingen, der spørger mænd, om de ikke er bange for, at de ikke kan få et arbejde, hvis de har billeder af dem selv i bar overkrop? Jeg mener, det må jo tydeligvis påvirke dine evner på arbejdsmarkedet, hvis du har vist din mave på nettet. Eller er det kun kvindelige navler, der udvisker hjernekapacitet? Læs mine tanker om at se ’slutty’ ud i træningsshorts HER

Jeg har ikke billeder, hvor jeg kigger forførende ind i kameraet med fuld makeup og lækkert undertøj (og selv hvis jeg havde, så havde det intet med mine evner på arbejdsmarkedet at gøre!). De billeder jeg har lagt på nettet, har jeg også vist til min mormor. Det er billeder, jeg har det godt med. Punktum.

Jeg skammer mig altså hverken over min krop eller de billeder, jeg selv har valgt at lægge op. Jeg er endda stolt af nogle af de billeder, jeg har fået taget. Eksempelvis til #fitwithoutabs kampagnen, der viste mere diversitet i, hvordan en trænet kvindekrop også kan se ud.

14182466_10210344799797693_705760662_n (1)

Hvad mener du om bikinibilleder på nettet?

 

bloglovin_annawarrington

Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop!

Nu siger jeg lige noget. Det er altså ikke ‘modigt’ at vise en helt normal krop frem på sociale medier. Kan vi ikke snart blive enige om det?

Ifølge Den Store Danske ordbog betyder modig: “ikke bange for at udsætte sig for farer, løbe en risiko eller blive udsat for misbilligelse”.

Ja, du er måske med til at bryde nogle sociale normer om kropsidealer ved at vise en meget trænet, meget slank eller meget overvægtig krop, da forskellig givetvis vil normalisere forskellighed, men… Når kommentarfeltet altid fyldes med mennesker, der kalder det ‘modigt’ at vise en helt almindelig krop, så er der altså noget galt. I et forsøg på at normalisere en krop, bliver den nu pludselig til noget særligt, som om det er noget helt særligt modigt at tage mindre tøj på, når det er varmt udenfor. På den måde fjerner vi os endnu mere fra, hvor naturligt det bør være, at vi allesammen ser forskellige ud.

Næste gang du ser en kvinde vise sin krop, kan du så ikke bare give hende et kompliment for at se dejligt glad ud? Hun er sgu ikke modig, hun er bare på stranden!

strand4

I øvrigt synes jeg også, vi skal stoppe med at betegne kroppe som ‘normale’, ’slanke’, ‘trænede’ eller noget som helst, men det er en helt anden snak til et andet blogindlæg.

bloglovin_annawarrington
Older posts