Må jeg godt spise Nutella?

Må jeg godt spise nutella? Eller andre former for såkaldte ‘usunde’ madvarer. Mon ikke de fleste af os har fået spørgsmål i den retning?

Det er et underligt spørgsmål, for hvem bestemmer, hvad vi hver især må og ikke må? I princippet ‘må’ både du og jeg jo spise præcis hvad vi har lyst til. Mælkebøtter, skumfidusser og pap, hvis vi har lyst til det. Der er bare konsekvenser ved at vælge de forskellige ting i forskellige mængder. Jeg vil eksempelvis ikke anbefale, at du begynder at spise hverken mælkebøtter eller pap på jævnlig basis.

Der er mange regler omkring mad i dag. Vi skal helst leve efter en plan, der har klare regler for, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Jeg forstår godt tankegangen, for jeg fungerer selv godt med retningslinjer, og jeg har også selv spist efter en kostplan tidligere. Det giver en form for ro at have retningslinjer på den måde, men det kan også give et rigtig ærgerligt forhold til mad, hvis de retningslinjer går fra at blive vejledende til at blive rigide regler. Det kan betyde meget for din tankegang, om mad forbindes med noget positivt eller med noget restriktivt.

Jeg vælger at spise mere broccoli end chokolade de fleste dage, og nogle dage spiser jeg mere chokolade, end jeg spiser broccoli. Men jeg må spise det hele. Så ja, jeg må også godt spise nutella.  Jeg startede fx min mandag i dag med at sætte tænderne i et økologisk stykke surdejsbrød med hjemmelavet nutella fra Møller på Nørrebro, hvor jeg mødte en god veninde til mad, kaffe og hyggesnak. Det var en skøn morgenmad, som ikke vælter læsset i noget som helst sundhedsregnskab, som jeg i øvrigt heller ikke fører.

Læs også ‘Om sundhedsbullshit’

16839779_10212091036852528_21843787_n

Ærlig talt er det måske et år eller mere siden, jeg sidst har sat tænderne i Nutella. Det er bare ikke noget, jeg spiser særlig tit. Det er egentlig primært fordi, jeg vælger at indtage chokolade i andre former, når jeg får lyst til den slags. Min mave er ikke ret glad for brød, men et lille stykke surdejsbrød skulle den nok kunne klare en gang i mellem.

Hav en dejlig mandag og husk: du må faktisk spise alt. Du vælger bare at spise nogle ting mere, end du spiser andre ting.

Læs også ‘Jeg er begyndt at spise gluten igen’

bloglovin_annawarrington

Derfor bliver du tyk i USA #3

Jeg har helt seriøst set noget af det dummeste, jeg længe er stødt på. Deep fried coffee. I shit you not. Jeg rystede let på hovedet, men blev alligevel liiidt lækkersulten, da jeg som bekendt virkelig elsker kaffe.

Det er ikke et ukendt fænomen at tage i forvejen rimelig kaloritetætte og sukkerholdige madvarer, såsom oreo-kiks og snickers, og derefter dyppe dem i dej for så at smide dem ned i en glohed gryde med friture. Hver sin lyst og den slags, men ved friturestegt kaffe? Der sætter jeg sgu grænsen.

Det er lidt som om de kære amerikanere har tænkt, at siden du skal have dit koffein fix hver morgen alligevel, hvorfor så ikke friture stege skidtet? Jeg mener, du får jo ikke fedt og kalorier nok i løbet af sådan dag i USA, gør du?

Er du i tvivl, kan du læse mine andre ‘Derfor bliver du tyk i USA’ indlæg lige HER og HER

14355814_10210491410542870_1999089177_n

Jeg vender i øvrigt snart skarpt tilbage her på bloggen med mere substanstunge indlæg, men lige for tiden er der travlt i New York, hvor den årlige Generalforsamling er lige ved at gå i gang. Jeg føler mig utrolig heldig over, at have fået chancen for at være med til Generalforsamlingen (alle politiske nørder nikker forhåbentlig med), men det betyder også, at livet på den anden side af skærmen trækker lidt mere, end timerne foran skærmen.

Så nu vil jeg drikke en kop (ikke friturestegt) kaffe og hoppe på arbejde!

bloglovin_annawarrington

Chocolate marshmallow bites

Den ultimative dessert eller snack at servere, næste gang du får gæster, får du hermed opskriften på. Det er en af den slags opskrifter, der er latterligt simpel at lave, men som både ser fantastisk festligt ud og smager af mere.

I USA og Canada er der stor tradition for at lave de klassiske ‘rice krispie squares’, som helt simpelt er smeltet skumfidus, der røres sammen med det knasende morgenmadsprodukt rice krispies, før det køles af og skæres i mundrette hapsere. Enhver amerikansk farmor og canadisk mormor har deres egen opskrift, og de kan laves i et hav af udgaver. Herunder får du min version. der skabte stor glæde til en familiedag i Vancouver.

Ingredienser til de ultimative ‘Chocolate marshmallow bites’ ala Anna

– 1 stor pose skumfiduser (køb de klassiske amerikanske ‘marshmallows’ – danske skumfiduser er ikke de samme og smelter ikke på samme måde)

– 2 spsk smør (portionen er kæmpe stor, så den lille klat smør gør ikke det store for det samlede kalorieindhold, men det gør en stor forskel for smagen og konsistensen)

– 7-8 dl rice krispies

– 1/2 plade mørk chokolade

– Alt det sjove pynt, du kan finde! Jeg anbefaler krymmel i fine farver, hakkede nødder og revet chokolade.

rice3

rice1

Du starter med at tage alle dine marshmallows i en stor skål, som du også putter de to spsk smør ned i. Den store skål sættes i mikroovnen i lidt under et minut. Derefter tager du den skønne blanding (der dufter af sukker og barndom!) og rør lidt rundt, da de smelter lidt sjovt. Det skal herefter tilbage i mikroovnen i ca. 30-45 sek indtil det er blevet til en hvid, fluffy masse af lækkerness.

Den hvide mix blander du nu med alle dine rice krispies, hvilket giver en utrolig klistret masse, der kan være lidt svær at blande sammen, så det er en god idé at putte lidt varmt vand på den grydeske, du bruger. Blandingen smøres ud i et ildfast fad, som enten er smurt med smør eller dækket af bagepapir. Smør det helt ud til kanterne i en tykkelse af ca 2-3 cm og sæt fadet i fryseren.

Nu kommer det svære, som er at vente. Det skal nemlig helst sætte sig natten over, så du kan med fordel klare forberedelserne dagen inden, du får gæster. Når det er helt frossent, kan du vippe den store firkant ud af fadet og med en varm kniv skære små firkanter.

For at pynte dem, skal du smelte din chokolade og ganske simpelt holde i én ende af de små firkanter og dyppe den anden ende i smeltet chokolade. De skal gerne stå et køligt sted, mens de køler af, og kan derefter serveres som de er, eller med krymmel og sjove toppings, som du bør pynte med, inden de bliver for afkølede.

rice2

bloglovin_annawarrington

Smeltet skumfidus, oreo og bær (jeg dør lidt!)

Findes der noget mere lækkert end smeltet skumfidus? Det skulle da lige være, hvis du smider det ovenpå frozen yoghurt med friske bær og smuldrede oreos. For søren, det smager godt!

Det er altid en stor beslutning at vælge topping til sin is eller blande en pose slik. Er du chokoladetypen, vingummitypen eller ‘kun frisk frugt og nødder’ typen?

Personligt er jeg en ‘lidt af det hele’ type, der elsker alt, hvad der er hvinende sødt, men det skal helst suppleres med noget syrligt og friskt, der giver det et bid.

froyo

froyo2

Jeg behøver vel ikke sige, at mit projekt ‘tag på i vægt’ går knald hamrende godt med den slags lækkerier på hvert et gadehjørne?

bloglovin_annawarrington

Derfor bliver du tyk i USA #2

Hvorfor bliver du tyk i USA? Der er sukker i absolut alle madvarer! Du tror måske, jeg overdriver, men prøv at tage ind i ethvert amerikansk supermarked og brug et par minutter på at læse (den ikke særlig gennemskuelige) ingrediensliste på langt de fleste varer. Der vil stå enten sukker, fructose, majssirup eller lignende i varer, du ikke anede, havde brug for sukker.

Græsk yoghurt er for kedeligt i sig selv. Det mangler sørme noget sukker! Brød? Slet ikke spiseligt uden et skud lidt sirup. Og hvad med dressing? Det smager da slet ikke nok af purløg og basilikum, hvis vi ikke smider lidt sødt ind i blandingen! Der findes naturligvis en masse helsekost osv, der ikke putter tilsat sukker i deres produkter, men almene varer er overraskende fyldt med sødme, hvor det (efter min mening) ikke hører hjemme.

I øjeblikket befinder jeg mig i Vancouver, hvor jeg besøger min far og hans side af familien. Det er givetvis ikke USA, men Canada, og alligevel har de fleste supermarkeder et imponerende udvalg af sukkerholdige varer. Jeg er jo også selv en sukkergris, der ikke går af vejen for en god omgang bland selv slik, meeeen jeg måtte alligevel se mig slået af 5 kg sirup. SÅ mange pandekager får jeg nok ikke spist på et helt liv!

sirup

Læs første del af mit bud på, hvorfor du bliver tyk i USA, lige HER

bloglovin_annawarrington
Older posts