Hvad sker der i kroppen 1 time efter sukker?

Hvad sker der i din krop, når du spiser sukker? På sociale medier er sukker gerne noget, du spiser, fordi du ‘nyder livet’, ’synder’ eller bevidst gør oprør mod nogle bestemte standarder på sukker (‘jeg spiser, hvad vil jeg’ typen). Sukker kan også være noget, du tager stor afstand til, hvilket for nogles vedkommende handler en identitet som ‘fitnesstype’ eller måske fordi, du fysisk reagerer rigtig dårligt på at indtage sukker.

Det kan derfor være lidt svært at finde ud af, hvad der sker i din krop den første time efter, du har spist sukker. Eller rettere; det kan være svært at finde ud af af, hvad der rent faktisk sker i kroppen. Internettet flyder nemlig med diverse skræmme-kampagner om, hvor slemt det står til i din krop, hvis du vover at spise sukker. Du kan hurtigt læse om, hvordan din krop reagerer vildt og voldsomt på ganske små mængder sukker (det samme gælder koffein, gluten osv.), hvorfor du naturligvis ikke bør indtage den slags.

Problemet med den slags, ofte præsenteret visuelt meget overbevisende, budskaber er, at de typisk har et meget afslappet forhold  til faglig kildekritik. Du ser altså de korte og fængende budskaber og bliver straks en lille smule bange. Det er en ganske sund, umiddelbar reaktion, da de fleste af os jo ikke er uddannede professorer med speciale i ernæring, så vi har naturligvis ingen interesse i at indtage noget, der er SÅ skadeligt.

Den slags frygt er bare (ret ofte) ganske unødvendigt. Der er naturligvis forskel på at spise en is én gang om måneden og så på at kværne 1 liter dagligt. De fleste af den slags ‘hvad sker der i kroppen en time efter du indtager sukker?’ billeder/memes viser, at du reagerer fysiologisk på at spise sukker, hvilket du i øvrigt gør med alt, hvad du indtager. Det er kroppens måde at bearbejde, hvad du spiser. Billedernes overbevisende retorik og mangelfulde kritiske refleksion  gør alligevel, at de kan virke utrolig effektivt.

Jeg spiste sukker på min roadtrip i weekenden. Faktisk fik jeg en smule sukker hver dag. Jeg levede naturligvis ikke af vingummibamser, men jeg fik et par stykker chokolade i bilen og en dessert lørdag aften.

r17

Nu kan jeg så fortælle hvad der sker i den første time, efter du spiser sukker! Illustreret på min egen krop – videnskabelige studier er jo vigtige, ikke sandt?

Chokoladen knækker, da den rammer mine tænder og jeg fyldes med en rar ‘mmm’ følelse af chokolade. Jeg deler min begejstring med mine veninder, der også har vovet pelsen og forsøgt sig med det der sukker. Jeg nyder også bid nummer 2 og 3 ligeså meget som bid nummer 1, men tager måske lige en tår vand eller to, da munden kan blive lidt tør af chokolade.

Der gik en time, og jeg havde det ganske fint. Ville jeg blive træt og uoplagt, hvis jeg spiste hele pladen? Givetvis. Nu kunne jeg så vove den påstand, at jeg ville blive træt og uoplagt alligevel efter 8 timer på en motorvej, men lad nu det ligge…

Mine to yndlings personer med navnet Morten, har lavet en noget mere saglig redegørelse af kroppens reaktion på sukker, hvilket de så fint at illustreret med nedenstående billede, der har floreret på sociale medier det seneste stykke tid.

cola

De viser, at kroppens reaktioner på en enkelt cola slet ikke er så farlige, som det oprindelige billede gerne ville have det til at se ud. Cola bør naturligvis ikke erstatte dit daglige væskeindtag, men der sker altså heller ikke det store ved, at du drikker en cola ind i mellem. Du kan læse mit blogindlæg om, hvorfor ‘sundhedsbullshit‘ er noget (populært) møg lige HER og læse mere om Morten og Mortens cola-illustration lige HER.

 

bloglovin_annawarrington

Om sundhedsbullshit

Hvad er sundt? Og hvad er usundt? Den er delvist lovlig, sådan en frozen yoghurt, der indeholder mindre fedt end almindelig is. Den indeholder dog også en del sukker, som er noget farligt stads for kroppen. Heldigvis trækker de friske hindbær op, men de smuldrede småkagestykker indeholder både fedt, sukker og en helvedes masse kulhydrater, så jeg er vist slået hjem i spillet om sundhed. Eller hvad?

Der findes mange ‘regler’ om sundhed, men mange af dem er det rene vrøvl, der ikke bunder i videnskabelig forskning. Der er to kloge herrer, der har fundet på et ret genialt begreb, som jeg gerne vil snakke om i dag; sundhedsbullshit.

Jeg spiste en is, fordi jeg havde lyst. Ikke fordi der var en særlig anledning, eller fordi noget skulle fejres, men heller ikke fordi jeg ville trøstes. Ganske simpelt fordi jeg gik fordi en butik, der havde de fineste toppings, og jeg fik lyst til en frozen yoghurt med friske hindbær og smuldrede småkagestykker på toppen. Fordi jeg havde lyst.

13453783_10209663066474786_1448074020_n

‘Slut med forbudt’  er skrevet af Morten Svane og Morten Elsøe, der har en mission om at gøre op med den mad-frygt, der hersker over landet, som særligt reproduceres igennem sociale medier. Vi går allesammen meget op i at leve efter bestemte kostprincipper, der sætter klare regler for, hvad der er dømt ’sundt’, og hvad der er dømt ‘usundt’. Problemet er, at disse regler typisk er baseret på, hvad der i bedste fald er arbitrere regler, men som i værste fald kan være skadelige for din krop og/eller din psyke på længere sigt.

Dette indlæg er ikke sponseret, og jeg har ikke selv læst bogen, der udkommer d 21 juni. Jeg har dog fulgt Morten og Morten (genialt navn til et makkerpar i øvrigt) i flere år på sociale medier, hvor de begge har givet både individuelle og fælles bidrag til sundhedsdebatten i Danmark. De forsøger, som jeg læser deres budskaber, at give diskursen nogle andre input end de mange, der kommer fra diverse kostvejledere, dameblade, atleter og almindelige brugere online, hvor der typisk hersker førnævnte strenge principper – baseret på mere eller mindre arbitrære regler.

De fleste mennesker kan nemlig godt lide struktur, der gør hverdagen lettere. Sundhed er efterhånden blevet et politisk og nærmest religiøst emne, der kan dele vandene hurtigere, end slikposerne tømmes i biografen før reklamerne. Dine madvaner i dag ikke bare signaler til din krops fordøjelse, men signaler om, hvem du er. Mad er så at sige blevet en identitetsmarkør – i visse kredse vel at mærke.

Når det simple valg om, hvad du skal spise til aftensmad pludselig handler om signalværdi, og forskningen på sundhedsområdet mildt sagt er fragmenteret (med et utal af aktører der formidler deres personlige versioner) så er det nemmere, at der er faste regler for, hvad der er ‘go’ og hvad der er ‘no go’.

snack2

En række spørgsmål går ofte ureflekteret hen. Når vi snakker ’sundt’ – hvad refererer vi så til? Er det kaloriedensiteten i en fødevare? Måden den nedbrydes på i kroppen? Om den er forsvarlig i forhold til individuelle allergener? Morten og Morten snakker en del om to variable, der typisk overses; mængder og kontekst. De har, efter min mening, fat i den lange ende her.

Det giver simpelthen ikke mening at konstruere en fikseret kategorisering af bestemte fødevarer, hvor der ikke tages hensyn til hvert menneskes individuelle livssituation, fordøjelse, aktivitetsniveau, øvrige livsstil og psyke – kontekst. Men det giver heller ikke mening at italesætte bestemte madvarer som havende en ‘fedende’ eller ‘usund’ egenskab i sig selv, da vi vist hurtigt kan blive enige om, at der er stor forskel på at spise en is på 500 ml én gang om måneden og på at indtage 1 liter hver aften – mængder.

Jeg glæder mig personligt til at læse bogen, når den udkommer, og jeg håber, at nogle af begreberne kan være med til at sparke gang i nye vinkler på sundhedsdebatterne i Danmark.

Og hvem ved, måske er ’sundhedsbullshit’ faktisk langt mere skadeligt for dig og din krop end sådan en is (med topping!)?

 

bloglovin_annawarrington

“Det smager ligesom slik”

Det ældgamle trick man prøver, når man vil have børn eller skeptiske voksne til at smage en snack, der er sund. Man ser vedkommende dybt i øjnene, smiler lidt for bredt og stiller skålen frem med ordene “det smager ligesom slik”. Kan vi ikke én gang for alle blive enige om, at det er sidste gang, vi har gjort det?

For nej, æbler med kanel eller hakkede mandler med rå kakaopulver smager IKKE af slik. Det smager af æble med kanel og mandler med kakaopulver. Ligesom skyr med vanilje ikke smager af is, men af skyr med vanilje. Og det er faktisk helt okay. Det er nemlig slet ikke meningen at alle vores måltider eller snacks skal smage af slik. Hvis vi sætter en målestok op for os selv og hinanden, hvor det kun smager ‘lækkert’, hvis det smager af lyserøde skumfiduser, så bliver det pludselig en del sværere at glæde sig til frokost

Slik er lækkert. Jeg elsker da også en omgang bland selv slik, men hver ting til sin tid. Min frokost skal ikke smage af slik, og det skal min morgenmad i øvrigt heller ikke. Hvis vi allesammen vænner os til, at det kun er en hvinende sød smag som duer, så er vi ude på et sidespor, hvis du spørger mig.

Det handler ikke (kun) om, hvad der er sundt for kroppen at indtage. De færreste tager skade af lidt sukker ind i mellem, men det handler om, at vi begrænser os selv utrolig meget, hvis mad kun opdeles i sødt eller ikke-sødt. Frisk frugt, smoothies, en skål med skyr eller en håndfuld nødder bør ikke spises som en erstatning for slik eller i stedet for noget andet. Det bør spises, fordi det i sig selv er rigtig dejligt at spise.

Hvorfor ikke åbne smagspaletten bare en lille smule og sige… “Det her smager syrligt, friskt og prikker lidt på tungen?”. Det er jo også super lækkert!

ligesomslik

snack2

isisdessert

Hvad mener du? Har du brugt “det smager ligesom slik” for nyligt?

bloglovin_annawarrington

Basisvarer til sunde kager

Skal du i gang med at bage sunde kager, men aner du ikke, hvad du skal købe ind? Det kan være svært i starten, hvis man gerne vil kaste sig ud i sundere bagværk. Mange opskrifter har en lang ingrediensliste af finurlige sager, der lyder både dyre, besværlige at bruge og svære at finde i butikker.

Er du nybegynder i sunde kager, kan du endvidere ikke forvente at alle dine kager lykkedes første gang. Sad but true. Følger du en klassisk opskrift, er det ret svært at f*cke den op, da mel, sukker, æg, smør og chokolade stort set altid smager i nærheden af lækkert. Bager du derimod sukkerfrit, glutenfrit eller fedtreduceret, er der andre ingredienser i spil og både smag, konsistens og holdbarhed er ikke længere, som i de klassiske kager.

Hvorfor skal du så alligevel kaste dig ud i det? Fordi sunde kager kan give et lækkert twist til en måske grå hverdag, hvor du gerne vil have noget lækkert, men ikke føler for et sukkerchok hver gang, den søde tand tilfredsstilles.

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINS (Og nogle ingredienser er sponseret af Easis og Bodylab)

Jeg vil her give en oversigt over, hvilke ingredienser, du som det første bør investere i, som nybegynder ud i den sundere bagekunst. Når du har mere fat i rutinen, kan du avancere til de lidt dyrere specialvarer, men det behøver du ikke til at starte med – efter min mening.

pbmuffins

Find opskriften på peanutbutter muffins (med kikærter) lige HER

Kikærter på dåse! Muligvis en underlig ingrediens at skrive, men ikke desto mindre en ganske billig og brugbar sag at smide i indkøbskurven. Kikærter får den blødeste konsistens, når de bliver blendet, som giver en god basis for en kagedej. De smager nemlig ikke af specielt meget i sig selv (smagen i en humus kommer reelt fra hvidløg og krydderier), så de er meget taknemmelige i forhold til smag.

Fiberhusk! Du kender muligvis mest Husk, hvis du har haft problemer med maven, men de er faktisk langt fra kun til dem, der kæmper lidt med fordøjelsen. Husk består af loppefrøskaller, der suger væske og derfor er smarte i bagværk. De er smækfyldte med fibre og virkelig gode for din fordøjelse. Du bør dog være påpasselig med mængderne, da man ikke bare kan bruge løs, som man ville gøre med almindeligt mel. Et par teskefulde er typisk nok til en hel kage, der ellers hurtigt kan få konsistens som en blok cement – been there, done that!

kage1_zpsekcphr3f

Opskrift på den såkaldte ‘verdens bedste sunde kage’ med kokosflødeskum finder du lige HER

Kokosmælk. Du kan både bruge selve mælken som væske i din dej, men du kan også bruge den fede og cremede del til enten at skabe mere tyngde i selve dejen eller som flødeskum. Du kan nemlig, med lidt snilde, trylle kokosmælk om til skøn og sød laktosefri ‘fløde’skum. Du tager din dåse med (ikke light!) kokosmælk, stiller den i fryseren et par timer. Tager den ud, adskiller væsken fra cremen, så du kan har den fede del tilbage, og pisker den fede creme i ca. 10 min med fuld knald på. Bum, så er der flødeskum!

5e1c6967-e6d4-4dc8-9b02-8755c21173a1_zps4cbc76a5

Opskrift på lowcarb æblekage toppet med revet sukkerfri marcipan fra Easis lige HER

Æg og æggehvide bidraget med væde og cremethed, samt øger proteinindholdet i dine sunde kager, så de er et must i din indkøbskurv, når du skal hjem og bage. Du kan også bruge fedtfattig hytteost eller skyr, hvis din kage mangler noget væde eller lethed, da mange af de fiberrige tørvarer hurtigt kan gøre kagen lidt tung i det.

Tørret frugt i alle varianter giver din kage en sødme, som er helt vidunderlig. De er ganske naturlige, så er du ikke til diverse sødemidler eller tilsætningsstoffer, bør du vælge tørret frugt. Dadler kan bruges enten helt tørre eller næsten friske, hvor de smager dejligt, når de blendes til en blød masse, som kan røres i en dej eller bruges som glasur.

kage2

Opskrift på helt naturlig konfektkage med dadler uden proteinpulver finder du lige HER

Ren rå kakaopulver bidrager med en let bitterhed, men kan samtidig give dine sundere kager et strejf af chokolade. Vil du hellere have fuld knald på chokoladesmagen kan du enten vælge din yndlingschokolade og smelte ned i din kage eller hakke grove stykker ned i dejen, når alle øvrige ingredienser er rørt sammen. Føler du dig eventyrlysten kan du kaste dig ud i en sukkerfri belgisk chokolade eller søde din kage med sukkerfri chokoladetopping fra Bodylab, som du finder lige HER

Bananer virker også, ligesom kikærter, rigtig fint som en base til en kage. De kan moses sammen med tørre ingredienser såsom blendet havregryn, rismel eller fuldkornshvedemel, så væsken i dem suges.

d8adf692-fe58-450e-8a7a-f1404d205060_zpspftzgpfe

Bananbrød med chokoladeovertræk af proteinella fra Bodylab. Opskrift lige HER

Mangler du erstatninger for det klassiske hvedemel, er der flere muligheder. Det afhænger meget af temperament og smagsløg, så det er svært at guide til den helt rigtige sundere melblanding. Mange er glade for mandelmel, der smager en smule sødt og giver enhver opskrift et strejf af nødder. Du kan også bruge kokosmel, men bør her vælge en fedtreduceret variant, hvis det skal fungere som sammenhængen i din dej, da almindelig revet kokos ikke holder på væske. Du kan også prøve den mere neutrale kikærtemel, der ikke smager ligeså sødt som mandel eller kokosmel.

Husk; det er kun fantasien, der sætter grænser og man må gerne kikse i et køkken! Det skal være sjovt at bage, så grin af dine mislykkedes kager og spis dem alligevel! Det behøver ikke være svært at bage sunde kager, men det kan godt kræve lidt øvelse, får de sidder lige i skabet.

Læs også mit indlæg om basisvarer til sunde snacks, hvis du hellere vil have små hapsere end kager. Du finder det lige HER

bloglovin_annawarrington

Basisvarer til sunde snacks

På sociale medier har alle andre altid et uendeligt lager af eksotiske ingredienser, når de laver sunde snacks. Den ene lækre opskrift efter den anden popper frem på Instagram, og du tænker måske, at alle andre end dig har et køkken fyldt med kreative tanker, dyre ingredienser og virkelig meget tid på lager?

Det behøver bestemt ikke være tilfældet! Jeg giver dig her en kort oversigt over de absolutte must-haves til hvilke basisvarer, du bør have i dit køkken, hvis du vil komme lækkersulten til livs på ganske sund og effektiv vis – uden at gå på kompromis med smag eller instagramvenligt udseende, naturligvis!

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINS (Og nogle ingredienser er sponseret)

snack4

Opskrift på wannebe ferrero roche kugler lige HER

Din indkøbskurv bør (efter min mening) fyldes med følgende basisvarer, hvis du gerne vil kunne smække nogle sundere snacks sammen i en fart…

Proteinpulver. Vil du ikke investere i 10 forskellige smagsvarianter (selvom det er lidt lækkert at have) så er mine bedste bud, at du starter med vanilje og chokoladesmag. De kan bruges til det meste; shakes, grød og bagværk og smager tilpas sødt til at give dine kager og snacks sødme, men er samtidig tilpas neutrale i smagen, så du kan også variere med andre ingredienser alt efter behov. Får du lyst til banan, tranebær eller jordbær, kan du bruge dit vaniljepulver som base, men får du lyst til noget tungere ala peanutbutter eller karamel, så er chokolade en god base. Bottom line: invester i vanilje og chokolade proteinpulver.

Bananer! De er geniale kilder til sødme, cremethed og tyngde i enhver opskrift. De kan moses, bages eller fryses til en dejlig omgang bananis. Og nej de er IKKE usunde bare fordi, der er kulhydrater eller frugtsukker i dem! Læs min mening om ‘usunde’ ingredienser i ’sunde’ opskrifter HER

snacks3

Opskrift på sunde peanutbutter jelly kugler HER

Dadler. De smager virkelig godt og bidrager med en dejlig, naturlig sødme, som kan bruges i både smoothies, rawkugler, kager eller bare spises som de er, mens du står og hygger i køkkenet.

Peanutbutter. Det er genialt til at give en cremet konsistens, gode fedtstoffer og ikke mindst den dejligste smag, der leder tankerne hen på snickers. Mmmm…  Du kan både bruge helt almindeligt peanutbutter eller prøve en version lavet på pulver, hvor du blander det med vand. Den har jeg i øvrigt anmeldt lige HER

Sødemiddel. Der findes et utal af varianter på markedet, og det er desværre noget med bare at smage sig frem. De fleste sødemidler har en let bitter eftersmag, men der er stor forskel på, hvilket produkt man selv bedst kan lide. Jeg er personligt glad for zero gold, som har en lidt mere rund og dyb smag (hvis man kan sige det), hvilket jeg gerne bruger i min havregrød og når jeg bager.

snack5

Opskrift på sundere ‘bounty’ agtige kugler lige HER

Mørk chokolade. Du kan bruge små stykker chokolade i stort set alt, hvilket egentlig bare giver lidt mere lækkerhed uanset om du laver cookies, dadelkugler eller muffins. Du kan også smelte chokolade og give dine havregrynskugler et lag chokolade eller bare lave chokoladerosiner og mandler. Brug din yndlingschokolade med den kakaoprocent, som du mest er til. Mine egne favoritter er en helt mørk 85% chokolade, som blandes med sukkerfri mørk chokolade fra Easis med 55% kakao.

Kokosmælk! Den fede del kan du piske til kokos-flødeskum eller bruge som væske/creme i nogle hjemmelavede kugler af en art, som hurtig får en sød og cremet smag af kokos.

Frysetørrede bær. De er geniale til at give lidt farve til de ellers så farveløse, men yderst smagfulde, dadelkugler eller havregrynskugler. De kan også give bare et lille hint af syrlighed til nogle ellers ret søde snacks, hvis du fx vælger frysetørrede hindbær eller frysetørrede havtorn (som i øvrigt er virkelig pæne med den orange farve).

snacks6

Opskrift på havregrynskugler med gojibær og chokolade HER

Søde kartofler. Du tror jeg laver sjov? Så tjek denne opskrift på sundere chokolademousse, hvor netop søde kartofler spiller en central rolle. Er det ikke noget for dig, kan du jo altid lave noget aftensmad med dem, nu du alligevel er gået i køkkenet..