Lækker gulerodskage uden sukker med cream cheese frosting

Jeg elsker gulerodskage! Og jeg elsker virkelig den cream cheese frosting, der helst skal være i et tyyyykt lag ovenpå kagen. Her den anden dag havde jeg et par kogte, søde kartofler til overs i mit køleskab, som jeg ikke havde lyst til at spise kolde, men heller ikke ville smide ud. Det fik mig til at eksperimentere med en lille, men virkelig lækker, kage.

Min gulerodskage uden sukker minder utrolig meget om den klassiske gulerodskage i både smag og tekstur, men den mætter betydeligt mere.

17505935_10212436825617031_395585333_n-1

Opskrift til 1 lille kage (bare gang op, hvis du får gæster)

– 2 små kogte søde kartofler

– 2 dl havregryn

– 1 dl valnødder

– 1 æg

– 1 scoop vanilje proteinpulver (reklamelink)

– 1/2 tsk kanel

– 1/2 tsk kardemomme

– 1 knivspids salt

– 5-6 dråber sødemiddel (eller andet sødemiddel, evt honning) (reklamelink)

– 1/2 squash der rives groft

– 1 gulerod der rives groft

Du starter med at blende havregryn og valnødder til mel. Bland det tørre mel sammen med kanel, kardemomme, salt og vanilje proteinpulver. Derefter skyller du lige din blender (hvis du gider) blender de søde kartofler sammen med æg. Bland det hele sammen og tilføj til sidst revet squash og revet gulerod. Hæld dejen i et lille ildfast fad og bag ved 175 grader varmluft i ca. 25-30 min (kig til den undervejs og prik gerne i den med en gaffel). Min skulle have lidt mere end en halv time, men jeg tog den også ud flere gange for at se, hvornår den var bagt. Den er nemlig ret svampet i konsistensen grundet de søde kartofler, så den var faktisk færdigbagt, hvilket jeg kunne mærke, da den fik lov til at ’sætte sig’ i en halv times tid bagefter.

17580117_10212436825697033_1007930286_n

Nyd din kage som den er, eller bland en hurtig cream cheese frosting af smørreost light med et par dråber sødemiddel og saften fra en halv citron. Smør din frosting ovenpå den afkølede kage og nyd!

Må jeg godt spise Nutella?

Må jeg godt spise nutella? Eller andre former for såkaldte ‘usunde’ madvarer. Mon ikke de fleste af os har fået spørgsmål i den retning?

Det er et underligt spørgsmål, for hvem bestemmer, hvad vi hver især må og ikke må? I princippet ‘må’ både du og jeg jo spise præcis hvad vi har lyst til. Mælkebøtter, skumfidusser og pap, hvis vi har lyst til det. Der er bare konsekvenser ved at vælge de forskellige ting i forskellige mængder. Jeg vil eksempelvis ikke anbefale, at du begynder at spise hverken mælkebøtter eller pap på jævnlig basis.

Der er mange regler omkring mad i dag. Vi skal helst leve efter en plan, der har klare regler for, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Jeg forstår godt tankegangen, for jeg fungerer selv godt med retningslinjer, og jeg har også selv spist efter en kostplan tidligere. Det giver en form for ro at have retningslinjer på den måde, men det kan også give et rigtig ærgerligt forhold til mad, hvis de retningslinjer går fra at blive vejledende til at blive rigide regler. Det kan betyde meget for din tankegang, om mad forbindes med noget positivt eller med noget restriktivt.

Jeg vælger at spise mere broccoli end chokolade de fleste dage, og nogle dage spiser jeg mere chokolade, end jeg spiser broccoli. Men jeg må spise det hele. Så ja, jeg må også godt spise nutella.  Jeg startede fx min mandag i dag med at sætte tænderne i et økologisk stykke surdejsbrød med hjemmelavet nutella fra Møller på Nørrebro, hvor jeg mødte en god veninde til mad, kaffe og hyggesnak. Det var en skøn morgenmad, som ikke vælter læsset i noget som helst sundhedsregnskab, som jeg i øvrigt heller ikke fører.

Læs også ‘Om sundhedsbullshit’

16839779_10212091036852528_21843787_n

Ærlig talt er det måske et år eller mere siden, jeg sidst har sat tænderne i Nutella. Det er bare ikke noget, jeg spiser særlig tit. Det er egentlig primært fordi, jeg vælger at indtage chokolade i andre former, når jeg får lyst til den slags. Min mave er ikke ret glad for brød, men et lille stykke surdejsbrød skulle den nok kunne klare en gang i mellem.

Hav en dejlig mandag og husk: du må faktisk spise alt. Du vælger bare at spise nogle ting mere, end du spiser andre ting.

Læs også ‘Jeg er begyndt at spise gluten igen’

bloglovin_annawarrington

Bliver jeg smidt ud af Instagram nu?

En afsløring der muligvis får mig smidt ud af Instagram. Måske også blogland, hvis det virkelig skal gå vildt for sig. Der er jo nogle regler, som vi alle følger på sociale medier. Vi bruger filter alt det bedste, vi har lært, og vi spiser avocademadder og acaiskåle, til det står os ud af ørerne. Men her i februar får jeg et stort problem: Jeg kan nemlig ikke lide fastelavnsboller. Ups.

Der kommer altså ingen opskrifter på lækre fastelavnsboller eller nogen vild debat om de skal være boller med glasur eller luftige med flødeskum. Jeg kan nemlig ikke fordrage nogle af delene.

Jeg vil 100 gange hellere sætte tænderne i en cupcake med buttercream frostning og ristede kokosflager, som denne lækre sag fra New York. Kan jeg være den eneste, der ikke kan lide fastelavnsboller?

Læs også ‘Mad der hitter på Instagram’

16357891_10211871452563058_1282271138_o

Er du til gengæld vild med fastelavnsboller, kan jeg her spare dig for en tur på Instagram, da jeg har fundet 4 dygtige bloggere, der alle har hver deres bud på de perfekte fastelavnsboller:

Danica hævder, at hendes opskrift er verdens bedste. Prøv den selv lige HER.

Prøv også en opskrift med groft mel og lidt mindre sukker end de klassiske opskrifter. Du finder den hos Stinna HER

Sæt tænderne i en glutenfri opskrift fra GastroSita i denne opskrift HER

Pilenskøkken viser et bud på fastelavnsboller med kanel og hasselnødder, som du finder HER

bloglovin_annawarrington

Hjemmelavet svar på lækkersulten i 2017

Hvad er dine mål for 2017? Uanset om du vil tabe dig, blive stærkere eller bare spise lidt mere grønt her i det nye år, så kræver nye vaner gerne en portion tilvænning, før de føles behagelige. Og som regel kræver det også nogle nødløsninger, når det skal gå stærkt. Her er mit bud på en nem og hurtig basisopskrift, der tilfredsstiller din lækkersult på hjemmelavet (og lidt sundere) manér i det nye år.

Sponseret indlæg (Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks)

Nogle dage nyder du sikkert en kage fra bageren, men andre dage vil du måske gerne have et alternativ, der ikke indeholder helt ligeså meget sukker. Disse lækre muffins kan du lave derhjemme på ca et kvarter, og de fungerer genialt som basisopskrift til den søde tand. Du kan nemt pimpe dine muffins med forskellige smagsnuancer, så du altid har noget nemt og lækkert at tage med på madpakken eller til en kop te om aftenen.

Det behøver nemlig ikke være besværligt eller kedeligt at finde hjemmelavede svar til din lækkersult! Til de her fine muffins har jeg brugt produkter fra Bodystore, der har et stort udvalg af proteinrige produkter og ingredienser, hvis du savner ny inspiration på den front.

16215845_10211789656438206_1653233740_n

Opskrift på 4-6 muffins (alt efter hvor store du laver dem)

– 2 små modne bananer (eller 1 stor).

– 2 æg

– 1 knivspids salt

– 1 scoop whey proteinpulver med chokoladesmag

– 1 tsk bagepulver

– 1,5 dl havregryn

– 1 lille håndfuld nødder

Du starter med at blende nødder og havregryn til mel i en blender. Derefter hælder du ‘mel’ blandingen op i en skål og rør sammen med salt, proteinpulver og bagepulver. Derefter blender du de modne bananer med æg til en lind masse, som du til sidst kan røre sammen med de øvrige ingredienser i skålen. Nu er dejen færdig! Hæld dejen i muffinsforme og bag ved 175 grader varmluft i ca 10-12 min (stik til dem med en gaffel undervejs, da ovne kan variere med varme).

16143895_10211789656558209_1079596399_n

Topping:

– 1 Goodlife bar low sugar med kokos og hvid chokolade

– 1/2 scoop whey proteinpulver med chokoladesmag

– 1 spsk vand

– Hakkede cashew nødder

– Ristede kokos-chips

Du laver denne fine topping ved at blande proteinpulver med vand i en lille skål og derefter smøre blandingen ovenpå de afkølede muffins. På den måde hænger dine andre toppings lidt bedre fast. Hak derefter cashewnødder og kokoschips groft og pynt sammen med stykker af en proteinbar.
picmonkey-collagedddd

1. Økologiske cashewnødder 44 kr.  2. Whey-80 proteinpulver 99 kr.  (prøv også whey-100 med 100% valleprotein isolat) 3. Low sugar Goodlife bar med kokos 157 kr.  (prøv også original Goodlife barer til 115 kr) 4. Ristede kokos-chips 18 kr.

Er du rigtig lækkersulten (eller skal du bare dele med dine andre stærke venner) fås de fleste barer også i storkøb, hvor du kan spare penge ved at købe en masse barer på én gang. Klik 90 barer hjem i storkøb HER og prøv også low sugar udgaven HER.

bloglovin_annawarrington

Opskrift: Peberkager fra barndommen til jul

Jul er noget særligt for børn. Det dufter af gran, der er levende lys i stuen, og der dufter af peberkager. Sådan er jul for mig, hvis du spørger mit indre barn. Et af de klareste minder, jeg har fra hver eneste jul er, når min bror og jeg har fedtet hele køkkenet ind i hvid glasur og smarties. En tradition i min familie er nemlig, at vi skal bage peberkager. Og de skal helst pyntes ligesom dengang, vi var små!

De er fyldt med mel, smør og sukker, så der er intet ’sundhed’ over dem (i klassisk forstand), men de smager noget nær fantastisk, og dufter virkelig dejligt af jul, så nu får du opskriften alligevel. Har du lyst til at gå Mette Blomsterberg i den, må du naturligvis også gerne pynte dem mere fancy, men personligt holder jeg af det rustikke og barnlige look, for sådan ser peberkager ud i mit hoved.

Vil du gerne supplere dine lækre peberkager fyldt med sukker, så kan du altid lave nogle hjemmelavede dadelkugler, have et fad med ristede nødder og noget frisk frugt ved siden af, så du sørger for, at du hapser lidt af hvert, når du er lækkersulten til julehyggen.

Læs også ‘December uden dårlig samvittighed’

15401227_10211334436978004_1424581668_n

Opskrift på en stor portion peberkager: (min familie har en gammel opskrift fra et dameblad, så jeg har fundet inspiration til nedenstående opskrift hos Alt for Damerne HER og hos Alletiders kogebog HER).

125 g smør
100 g brun farun (eller muscovadosukker)
4 spsk. mørk sirup
325 g hvedemel
1 knsp. salt
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt sort peber
1 tsk. stødt kanel (suppler også med stødt allehånde, nellike og/eller lidt kardemomme)

Du starter med at smelte smør, sukker og sirup i en gryde ved lav varme, mens du rør i blandingen. I en skål tager du alle de tørre ingredienser (mel, bagepulver, salt og krydderier) og sier dem igennem et si, så blandingen bliver helt fin. Den rør du sammen med sukkermassen, når den er samlet helt. Derefter er det bare at rulle dejen ud med kagerulle på et køkkenbord, hvor du har strøet lidt mel ud, så den ikke klistrer. Brug evt også bagepapir, så det er nemmere at arbejde med.

Nu kan du finde alle dine yndlingsfigurer frem og stikke dem ud, så du får små julenisser, der smager af peberkager. De skal ikke bage meget mere end 5-10 min (alt efter hvor tyk dejen er) ved ca 180 grader varmluft, så hold godt øje med dem!

Din glasur kan du lave, som du vil, men jeg plejer at lave en klassisk version af en hel pakke (!) flormelis og et par spsk vand, der røres godt sammen og puttes direkte på de afkølede peberkager. De skal helst også toppes med smarties for at ligne dem, jeg lavede, da jeg var barn.

Velbekomme og glædelig jul!

Læs også ‘lækre dadelkugler til juleferien’

 

bloglovin_annawarrington
Older posts