Bikinifitness atlet og burger dronning (Gæsteblog)

Kan man være seriøs bikinifitness atlet uden at leve af ris, kylling og grønne bønner hele året rundt? Og har man som atlet et ansvar for at vise sine følgere på sociale medier, når man “falder i” og ikke spiser diæt-venlig mad?

Bikinifitness er populært som aldrig før og mange unge piger, har en drøm om at stå på scenen. Det havde jeg også selv engang, men min krop (og min psyke) var ikke med på idéen, så jeg valgte ikke at stille op. 

Min tidligere træner og nu gode veninde Amanda Louise er en super sej bikinifitness atlet, som konstant udvikler sig til det bedre. Hun har stillet op i konkurrencer siden 2012 og formår, som få, at holde en balance med sin kost, træning og sin mentale tilstand – efter min mening i hvert fald.

Dagens gæsteblogger er seje Amanda om hendes kost, træning og ansvar på sociale medier. Find Amandas blog lige HER, hvor hun skriver om sin hverdag som atlet.

Hvor ofte spiser du “usundt” i form af raffineret sukker, fed mad og lignende?

“Det holder jeg som sådan ikke styr på. Jeg spiser generelt mest frisk, sund og nærende mad, fordi det er det jeg har lyst til. Har jeg spist for meget sukker, mættet fedt og friture kan jeg både se og mærke det på kroppen og min energi, og det irriterer mig hurtigt. Men det korte svar: 1-2 gange om ugen vil jeg tro”

Lægger du billeder på sociale medier af din “usunde” mad?

“Haha ja. Nogle vil endda kalde mig Burger-Dronningen af Instagram!”

Mener du, at sundhedsbloggere har et ansvar for at vise både “sund” og “usund” mad på sociale medier? Hvorfor/hvorfor ikke?

“Jeg mener at sundhedsbloggere har lov til at lægge billeder op af lige præcis den mad, de har lyst til. Har man som profil et bestemt tema om at alt skal være grønt og vegansk, mener jeg ikke det er nødvendigt at man også lægger billeder op af sin klamme pizza på en tømmermændssøndag. Som follower bliver jeg faktisk selv lidt irriteret over den slags (altså hvis jeg selv er på konkurrencediæt, er ikke så hidsig ellers ), for det er jo ikke sikkert jeg har lyst til at se på pizza lige netop den søndag. Omvendt er min personlige stil, at vise lidt af det hele, og her føler jeg et behov for at være ærlig, og vise hvordan min virkelighed ser ud. Også når den står på sushi eller burger Jeg går så også ud fra, at det er derfor mine følgere følger mig. Som følger er man nødt til at lære at navigere i dette”

“Man må forstå, at den virkelighed der portrætteres aldrig er hele sandheden”

Læs også mit interview med en anden bikinifitness atlet, Tine Grønnemark, HER

En dag i mad – Projekt “Stram i farsen”

Hvad har jeg spist de sidste 10 dage på det nye projekt stram i farsen?  Jeg har tidligere skrevet eksempler på “en dag i mad” både med kostplan, uden kostplan og på diæt.

“Stram i farsen” gav mig en ret begrænset kostplan fyldt med mindre, nærende måltider, men ikke med energi nok til at den bør følges i meget mere end de 10 dage jeg gør. Der er heller ikke særlig mange kulhydrater, hvilket jeg til hverdag altid spiser en masse af – og bestemt har tænkt mig at blive ved med! Mit formål med projekt stram i farsen var, at se skarp ud til et photoshoot.  Ikke at spise sådan her i månedsvis.

Projektet er løbet af stablen i samarbejde med dygtige Kira Eggers som har lavet planen individuelt til mig og mine mål. Derfor er der heller ikke angivet mængder på måltiderne i dette indlæg. Kira kan følges på Facebook for en masse sunde guldkorn HER.

Indlægget indeholder affiliatelinks til Bodylab

Morgenmad: Glutenfri havregryn lavet til grød med vand. Deri har jeg rørt et par æggehvider, lidt kanel og sødemiddel i, og så toppet det hele med frosne hindbær, der har fået et opkog. Nogle gange puttede jeg frisk spinat i, og enten drak jeg en shake med proteinpulver, eller også gemte jeg den til formiddag, hvis jeg fik trænet i mellemtiden.

Formiddag og eftermiddag: Riskiks med hytteost og enten peanutbutter eller nødder ved siden af. Her ville jeg også drikke en shake af proteinpulver, hvis jeg ikke fik drukket den til morgenmaden (eller vendt den i grøden for at give den chokoladesmag). Og så kunne jeg spise noget gnavegrønt ved siden af.

Frokost og aftensmad: De to måltider har lignet hinanden utrolig meget og bestået af kylling eller hvid fisk og en sørens masse grøntsager. Krydret med karry, peber, spidskommen, chilli, friske krydderurter eller sukkerfri ketchup. Var jeg mere sulten, vendte jeg et par æggehvider i og lavede det til omelet med kød og salat ved siden af.

Dessert: Her fik jeg sukkerfri marengs eller proteinfluff, hvilket er forskellige variationer af piskede æggehvider med sødemidler og bær. Enten vendte jeg proteinpulver i fluffen eller også drak jeg en shake bagefter. Så fik min krop nogle proteiner til natten.

Derudover tog jeg en række kosttilskud, drak masser af vand, te og kaffe, samt en enkelt (læs: flere) Pepsi Max eller to.

Læs et eksempel på en dag i mad på en kostplan med fokus på at opbygge muskler (kalorieoverskud) lige HER, et eksempel på en dag i mad på diæt HER og et eksempel på en dag lige efter jeg stoppede med at følge nogen plan lige HER

Jeg deler før/efter billeder og resultat af de 10 dage på ovenstående plan i morgen!

bloglovin_annawarrington

Perfekte sukkerfri marengs!

Hvordan laver du lette, luftige marengs som tilfredsstiller den søde tand, men ikke indeholder sukker? Tro mig, jeg har prøvet måske 10 gange at lave marengs uden verdens bedste resultat. Det blev altid enten lidt vandet, grynet eller alt, alt for sødt på den kvalmende måde.

Sidste vinter, da jeg var på diæt, eksperimenterede jeg meget med protienfluff. Den erfaring har jeg nu brugt til at lave en let, luftig og meget kaloriefattig dessert, som faktisk er så let at lave, at det næsten gør ondt.

Det eneste du skal bruge, er 1 æggehvide og 2 spsk sukkerfri flormelis. Jeg brugte sukkerfri flormelis fra mærket ISIS – uden tilsat sukker, hvilket de har sendt mig i en sponseret pakke. Produktet hedder Perfect Florsød og er baseret på sødemidlet erythritol, der ikke påvirker blodsukkeret som almindelig sukker. Du kan læse mere om det HER

Du starter med at piske din æggehvide i en ren skål. Pisk grundigt i ca 5-10 min og tilsæt 2 spsk florsød (eller smag til undervejs). Rør derefter kraftigt rundt igen og servér umiddelbart efter.

Det er fristende at tilføje fx romessens, lakridspulver eller sukkerfri chokoladesovs, men så ryger luften altså lynhurtigt ud og dine marengs falder sammen – i min erfaring. Jeg serverer derfor mine sukkerfri marengs helt simpelt med frosne hindbær, der har fået et opkog og er blevet rørt sammen med lidt vaniljekorn. Dine hindbær kan sødes, men husk at margens er meget sødt i sig selv, så lidt syrligt modspil kan være lækkert.

bloglovin_annawarrington

At tabe sig er ikke lykken!

Hvad sker der egentlig med en krop når man først opbygger muskelmasse ved at være i kalorieoverskud og træne tungt for derefter at starte på en diæt og tabe sig, men efter et par måneder holde pause fra stort set al styrketræning?

Jeg tænkte det kunne være sjovt at se på de tørre facts. Hvordan har min krop forandret sig? Jeg tog mål med centimeterbånd både i starten af min diæt i vinters, i slutningen af diæten i foråret og nu hvor jeg ikke træner andet end med min egen kropsvægt.

Resultatet er mildest talt ikke tilfredsstillende. Tænk engang… Jeg troede faktisk før i tiden at jeg blev et gladere menneske hvis bare jeg tabte mig! Heldigvis blev jeg klogere..

Tak til Hummel for mine fine shorts. De er perfekte om mine krympende stænger. Dem finder du HER eller i en mønstret udgave HER. Min sportsbh med mesh detaljer er også fra Hummel og findes HER eller i helt sort udgave HER

Fra bulk til cut

Min lille diæt startede d. 20 januar og var i samarbejde med min dygtige træner Amanda for at se hvordan min form så ud og om det var realistisk med en tur på scenen det kommende efterår. Jeg har for flere måneder siden besluttet at jeg ikke er fysisk eller mentalt klar til en konkurrence. Mit helbred på længere sigt er vigtigere for mig og det betyder flere hensyn til mine dårlige hofter.

Da jeg var i kalorieoverskud og byggede muskelmasse vejede jeg 55,8 kg, havde nogle lårbasser på 52 cm og en talje på 68,5 cm.  Diæten sluttede efter 6 uger hvor jeg havde nogle lår der målte 49 cm, en talje på 64,5 cm og en vægt der sagde 54,1 kg. Den lille udvikling kan ses på de (beklager!) letterede slørede billeder.

Hvordan ser det ud i dag?

Jeg vejer i dag kun 52,5 kg. Det er 3,3 kg siden diætstart i vinters og 1,6 kg mindre end da jeg sluttede min diæt i foråret. Mine lår måler nu små 45 cm og er derfor også en del mindre end de før har været. Min talje måler nu 65 cm og er altså ret stabil i sin størrelse. Den største forskel er min vægt og mine lår … Der forsvinder!

Det havde været sjovt at måle min krop i forhold til fedt og muskelmasse, da jeg vil vædde med, at jeg har øget min fedtmasse de sidste uger ved at stoppe min tunge styrketræning.

Jo, jeg er måske mindre og jeg vejer mindre, men er det særlig vigtigt? Personligt vil jeg hellere være tungere og stærkere! At tabe sig er ikke (nødvendigvis) lykken!

Mit tøj er sponseret af Hummel

 

bloglovin_annawarrington

Tynde lår!

Jeg er ikke glad! Mine fine, store lår som jeg var i fuld gang med at bygge muskelmasse på, er sgu begyndt at krympe! Og jeg har altså ikke bedt om tynde lår…

Tung bentræning er nemlig udelukket i øjeblikket. Faktisk er alt hvad der minder om bentræning ikke aktuelt for mig og mine hofter. Jeg kan træne ganske kort med en elastik før mit hofteled brokker sig, så det gør jeg og så laver jeg noget andet i stedet for. Kroppen holdes i gang med yoga, pilates og gåture i naturen.

Det har resulteret i, at mine lårbasser nu er 7 cm mindre end de plejer! Mine lår måler nu sølle 45 cm på det tykkeste sted! Det er altså ikke ret meget (og bestemt ikke det look jeg stræber efter). Jeg savner mine fyldige stænger! Ironisk nok er det ikke mere end et par måneder siden at jeg blev “beskyldt” for at have aaaalt for store lår! Læs om den sag lige HER og HER. Nu savner jeg sgu mine “store” lår!

Tak til Hummel for mine fine shorts. De er perfekte om mine krympende stænger. Dem finder du HER eller i en mønstret udgave HER. Min sportsbh med mesh detaljer er også fra Hummel og findes HER eller i helt sort udgave HER

For at sætte mine nuværende stænger i et forhold, målte mine lår hele 52 cm da jeg startede diæt i slutningen af januar og de blev ikke mindre end 49 cm ved afslutningen af min diæt i marts. Jeg valgte at slutte diæten grundet hensyn til min krop. Læs mine tanker om hvorfor bikinifitness ikke er noget for mig lige HER.

Der er desværre ikke så meget at gøre ved de krympende lår. Jeg må acceptere at den tunge træning er sat på pause, men tro mig, jeg kommer stærkt tilbage!

Jeg vil gerne understrege, at kvinder med tynde lår kan være smukke, dejlige og stærke! Dette har intet med dem at gøre. Jeg sammenligner udelukkende mit nuværende jeg med mit gamle jeg og kan personligt bedst lide, at jeg har fylde på mine stænger.

Hvordan har du det med dine lår?

Indlægget indeholder affiliatelinks og tøjet er sponseret af Hummel

bloglovin_annawarrington