Fuck forventningspres: Mellem beastmode og sofakartoffel

Nogle gange har jeg lyst til at slukke min computer, min telefon og mine tanker. Hver dag ser jeg billeder af smukke mennesker med sved dryppende ned af deres sixpack og citater der informerer mig om, at hvis jeg stadig kan trække vejret, så har jeg ikke trænet hårdt nok 😉  På gode dage kan det motivere mig, men på dårlige dage kan de gøre præcis det modsatte. Der findes 1000 nuancer af opfattelser af hvad der er “sundt”, men jeg kan nogle gange få indtrykket af, at fitnessverden fokuserer meget på modsætninger.

Spændingsfeltet mellem motivation og fiasko, 100% dedikation og sofakartoffel, det synes jeg er interessant.

Kan det virkelig være rigtigt, at der ikke findes nogen mellemvej?

“Train insain or remain the same” 

De ord og billeder vi eksponeres for hver dag bliver til tanker. På den ene eller anden måde bearbejder, reflekterer og tænker vi alle over de ord og billeder som vi på en dag udsættes for. Den enkelte har efter min mening et personligt ansvar for hvordan de billeder får indflydelse i deres dagligdag og mit indlæg er således ikke ment som et angreb på fitnesslivstilen eller fremstillingen af denne på sociale medier, men et ønske om, at vi hver især aktivt træffer daglige valg om hvor meget andres inspiration skal påvirke os.

Det er nemlig DIN krop. Har du en dårlig dag og trænger du til et godt gammeldags skub i røven, så kan Instagram være din ven og give dig et skub afsted til træning. Men har du en dårlig dag hvor du ikke kan overskue dig selv, verden og slet ikke træning, jamen så er en hviledag måske ikke helt af vejen. De dage kan vi alle have og de kan komme af psykiske eller fysiske udfordringer som vi ikke er herre over. Her kan et enkelt inspirationsbillede sparke liv i den dårlige samvittighed. Burde jeg presse mig selv? Train insain or remain the same? Eller bør man slukke sin iphone, tage musik i ørerne og mærke efter om træningen reelt vil have en positiv effekt den dag?

Træning kan opbygge, styrke og give energi. Men den kan også nedbryde, ødelægge og tage energi hvis kroppen (og sindet for den sags skyld) presses for langt i en situation hvor den ikke er klar. Der her stor forskel på positivt pres (du er træt, løber en tur og du bliver frisk) og negativt pres (du tærer på kroppens sidste ressourcer) og det er op til den enkelte at mærke efter.

 

Forventningspresset kommer snigende indefra…

Har du et mål, en drøm eller et ønske om en bestemt krop, jamen så skal der naturligvis arbejdes for det. Særligt hvis du har sat en tidshorisont på dit træningsprojekt. Mit indlæg er IKKE skrevet for at bagatellisere hårdt arbejde eller legitimere alverdens dårlige undskyldninger for ikke at træne og leve på sofaen (med mindre du har det bedst med det, så skal du for min skyld bare indtage den sofa). Dette indlæg er rettet mod det forventningspres som for nogle kan opstå som en reaktion på det daglige fix af fitnessmotivation som fås via de sociale medier, omgangskredsen i træningscenteret eller andet.

Morten fra proteinopskrifter har skrevet et indlæg om forventningseffekten som jeg siden har tænkt meget over. For hvor kommer de forventninger vi har til os selv fra? Jeg tror, at de er en kombination af nogle ydre påvirkninger i form af eksempelvis sociale medier og af de tanker vi har om os selv. Det mest sandsynlige er nok, at der forekommer en vekselvirkning mellem de to og at det sker løbende.

Jeg valgte en let træning i går!

Min træning skulle have været et vaskeægte “back attack” i går. Oh yes, min ryg skulle have smadder med de vægte! Men: min hofte havde brokket sig efter et dumt vrid dagen før. Jeg slæbte mig afsted til træning, men valgte en let træning uden tunge løft – for det var min krop ikke til den dag. Fremfor at presse 100% på og muligvis risikere flere dage med smerter, så tog jeg en let træning og en ekstra hviledag (gisp!) i dag for at give min krop helt ro og undgå potentiel forværring af situationen.

Din form determineres af de valg du træffer hver dag. De træninger som ugentlig udføres og de måltider som dagligt kommer på tallerken. Din form, og dit liv, afgøres IKKE af om du en enkelt dag tager en aften på sofaen fremfor på crosstraineren eller vælger en is fremfor en kop grøn te. Naturligvis skal det ikke blive reglen fremfor undtagelsen hvis du ønsker forandringer med din krop, men der er en meget fin balance mellem at bygge op og nedbryde.

Er jeg ikke dedikeret nok?

Jeg har stadig et mål om bikinifitness og jeg skal nok stå på den scene. MEN: det er ikke vigtigt for mig at udføre den her rejse på 1 år. Det er heller ikke vigtigt for mig at udføre den så perfekt som muligt. Jeg tager mig til enhver tid friheden til at bryde min plan hvis min krop har brug for det. Gør det mig useriøs, ikke dedikeret nok? Muligvis, men jeg foretrækker at have mig selv med i processen og være glad. Min krop skal bygges op, ikke nedbrydes – og det udelukker ikke drømme om scenen efter min mening.

Hvordan ser du på forventningspres, motivation og ekstra hviledage når kroppen siger fra?

bloglovin_annawarrington

Giver det mening at træne med træningshandsker?

Tilbage i maj månedsad jeg fortryllet som publikum til DBFF showet  i Fredericia. Dagen blev dog ikke kun brugt på passivt at blive underholdt af de seje atleter på scenen, nej jeg var skam også aktiv i form af shopping 😉

Fitnesseliten havde en stand med lækre proteinbarer (ups), super cool træningstoppe og træningsudstyr. Jeg købte her mit livs første par træningshandsker og har brugt dem flittigt siden, men har aldrig fået skrevet om dem. Det kan være lidt følsomt, da der (som med alt andet) er mange delte meninger om det at træne med handsker..

Fordele og ulemper ved træningshandsker…

Nogle mener, at det er fuldstændigt unødvendigt med træningshandsker og det bare er (endnu) en form for popsmart gadget som styrketræning ikke behøve at indebære. Andre mener, at træningshandsker kan optimere både teknik og form ved tung styrketræning, så der er delte meninger om de små handsker.

Jeg ligger nok selv et sted midt imellem de to modpoler. Det er muligvis fordi jeg slet ikke løfter tungt nok til reelt at kunne udtale mig om handskers effekt ved tunge løft, og heller aldrig kommer til det. Derudover tror jeg også, at der er en industri med interesse i at skabe behøv hos os forbrugere, så vi pludselig tror, at det kræver en taske fyldt med fancy udstyr for overhovedet at kunne få noget ud af træningen – og den holder vist ikke helt.

Dermed ikke sagt, at handskerne ikke har fordele. Jeg har prøvet mig lidt frem og efterhånden fundet ud af hvornår det giver mening for mig at suite up med handsker, men det kan være utroligt forskelligt fra person til person hvornår man finder dem brugbare i sin træning.

Når jeg træner arme og skuldre synes jeg, at handskerne er besværlige og i vejen. Mine hænder er ikke så sarte, at de ikke kan holde på håndvægte! Til gengæld bruger jeg dem meget når jeg træner ryg, da mine hænder ofte bliver svedige i eksempelvis pull downs og det skal helst være pga. manglende styrke at jeg stopper mit set – ikke pga svedige håndflader 😉 Det samme gør sig gældende på bendag hvor jeg synes, at handskerne  giver en følelse af stabilitet i mit greb når jeg dødløfter. Jeg har kun prøvet ét par træningshandsker, men har været super tilfreds med kvaliteten. De er lækre at have på og kan nemt smides i vaskemaskinen – praktisk!

Træner du med handsker?

bloglovin_annawarrington

Er det surt at leve sundt? Hvorfor du IKKE skal leve med afsavn!

“Savner du aldrig bare at kunne spise lige hvad du har lyst til”? Det spørgsmål er som regel et af de første når jeg fortæller folk, at jeg spiser efter en kostplan. For det første, så kommer jeg altså også til at “snyde” og tage en proteinbar på farten hvis jeg har travlt eller lave havregrød til aftensmad fordi jeg er smadret efter en lang dag. Ingen er perfekte! Det betyder dog ikke at jeg dropper min plan, men bare at jeg hopper op på hesten igen og fortsætter!

Jeg er glad for min livsstil!

Helt grundlæggende tror jeg ikke på et liv med afsavn. Jeg kan oprigtigt godt lide at spise som jeg gør! Jeg har masser af energi, jeg synes min mad smager godt og jeg synes ikke det er forfærdeligt at undvære eksempelvis caféburgeren eller den store flødeis på en varm sommeraften. Min kostplan har hver uge et frimåltid som kan bruges som jeg lyster, og eftersom cafémad eller junkfood aldrig har sagt mig synderligt meget, så føler jeg ikke afsavn ved at undvære dem. Når jeg har mine frimåltider, så er det med bland selv slik som er min store kærlighed! I den perfekte verden ville vingummi have et næringsindhold som skyr, men sådan hænger verden ikke sammen og så må man vælge. Jeg har valgt mit mål om en stærk og glad krop og det udelukker daglig/ugentlig indtag af sukker – sådan er det. Det er mit valg og det er jeg glad for!

Lad vær med at pine dig selv!

Indrømmet, brocoli bliver altid en marsbar, men det er jo heller ikke meningen at alt i livet skal smage af kage 😉 Det ER muligt at lave sund mad som smager godt, men det bliver selvfølgelig aldrig mere smagfuldt end de ingredienser som man bruger og der sætter en kostplan sine begrænsninger. Har du planer om at få en kostplant, så mener jeg, at det er vigtigt med individuel tilpasning – ellers føles den alt for sur og så er livet bare ikke sjovt! Elsker du kage, er du vild med at spise ude, jamen så skal du IKKE leve af salatblade og gå sur (og/eller sulten) fra bordet hver aften. Det er jo ikke livsglæde og så kan det hele være ligemeget hvis du spørger mig. Det vigtigste er at finde en balance som passer lige netop til dig, din krop og dine mål!

Hvad gør DIG glad? Og hvordan vælger du at leve?

Plads til ALLE i fitnesscenteret!

Dette indlæg er også udgivet på Fitnesseliten.dk

Forleden blev jeg spurgt om jeg aldrig føler mig “forkert” når jeg træder ind i fitnesscenteret. Om jeg  aldrig  synes det er pinligt at stå med små vægte med alle de store, muskuløse mænd omkring mig.

Har man mere “ret” til at stå i fitnesscenteret jo større muskler man har?

For at være helt ærlig: Jo, jeg kan godt blive usikker. Jeg kan godt føle mig utilstrækkelig i den her fitnessverden med smukke, stærke kroppe overalt og fokus på sundhed. Gør jeg det nu godt nok? Og tænker alle de andre, at jeg ser vildt dum ud? Tanker som disse dukker jævnligt op, det vil jeg gerne være åben om.

Men det stopper mig ikke fra at prøve! Min teknik er langt fra perfekt i alle øvelser og jeg tager langt fra ligeså meget vægt som ham det store brød ved siden af mig, men det er faktisk ligemeget. For hvis jeg vender blikket indad og sammenligner  hvor jeg var for 1 år, eller bare et halvt år siden, så har jeg rykket mig virkelig meget og jeg har aldrig været stærkere end jeg er nu! Og det er da egentlig ret sejt, er det ikke?

Det er virkelig svært, men jeg synes, at det hjælper kun at sammenligne dig selv med dig selv. Hvor var DU for en uge, en måned eller et år siden? Og hvor er DU nu? På den måde er du jo den sejeste i hele verden når du er taget op og træne efter en lang dag – uanset hvor store dine muskler er!

Om du er tyk, tynd, stærk, slap eller de tusind nuancer derimellem, så er træning for dig hvis det gør dig glad. Om du elsker at træne, hader det eller bare kan li musikken i Fitness World og hænger ud ved kaffen, så har du ligeså meget “ret” til at være der som alle andre!

Nyd din træning uanset hvilken Wonderwoman du minder mest om!

Har du prøvet at føle dig “forkert” i træningscenteret?

Find DIN plads i (fitness) verden!

Det hotteste  i blogland  er for tiden hverken en debat om den rigtige måde at spise på, den bedste form for cardio eller antal gentagelser i styrketræning. Debatten handler faktisk slet ikke om måder at være sund på, men om hvordan du identificerer dig selv som “sund” og hvordan du  fremstiller det. I dag kan man ikke sparke sig frem for sundhedsbloggere med hight protein opskrifter, citater på instagram med motiverende budskaber og  billeder af smukke fitnessmodeller med spændte muskler.

Fitnessverden bliver syndebukken for at hylde et ekstremt kropsideal og en livsstil som kun få kan (og vil) leve op til. Bloggere og instagramprofiler beskyldes for at fremstille et urealistisk og usundt billede af sundhed og der sker en modreaktion. Inspiration tolkes som provokation og der tages afstand til hele “fitnessræset”. Billeder som nedenstående anvendes  ikke som motivation til at tage trapperne på kontoret, men læses bogstaveligt som “den eneste rigtige måde at se ud på”. Denne tolkning af sundhedsbloggere finder jeg problematisk. Derfor giver jeg mit besyv med i debatten.

Debatten har et  for ensidig fokus efter min mening. Spørgsmålet om hvad der er sundt fremstilles som to modpoler: sundhedsfanatisme og ekstreme kropsidealer i forhold til dem der nyder livet og spiser hvad de har lyst til.

Jeg spørger: hvor er det individuelle fokus (og ansvar)?

Fremstilles sundhed ensidigt?

Min seje træner Amanda skrev i forgårs et indlæg med titlen “En hetz mod sundhed” som du kan læse HER. Hun mener ikke, at det påvirker læserne negativt at fitnessbloggere kun skriver om kost og træning.

Jeg mener, i tråd med Amanda, heller ikke at alle aspekter af mit liv hører hjemme  på bloggen. Det betyder muligvis, at der kommer et ensidigt fokus på sundhed, men min blog er heller ikke ment til at favne hele mit liv. Den er ment til at give inspiration til en sundere hverdag med lækker mad, en masse træning og glæde i denne livsstil! Det er ikke ensbetydende med at jeg aldrig spiser usundt, eller at jeg prøver at skjule det, men det hører ikke altid hjemme på bloggen. Dertil kommer også at jeg tilskriver mine læsere evnen til selv at kunne sortere. Dem der læser med kan nok godt regne ud at jeg spiser andet end de opskrifter jeg lægger op om ugen 😉

Drop de ekstreme modsætninger!

Morten fra proteinopskrifter.dk advokerer for mindre hysteri og færre binære modsætninger i forhold til sundhed, samt opfordrer til  fokus på en sund balance i sit indlæg “Derfor hader jeg fitnesskulturen” som du kan læse HER.

De ekstreme modsætninger som Morten omtaler kan jeg genkende fra min hverdag. Mange taler om “ikke at orke hele fitnessræset” og derfor “kan det hele være ligemeget”. Men hvornår blev det dine eneste muligheder – sixpack eller ølvom?

Jeg oplever ikke “fitnessverden”, hvis man kan snakke om sådan én, som specielt ekstrem. Jo, hvis du stiller op til en konkurrence så er få måneder af dit forløbet meget strikst og du presser din krop til grænsen. Men derudover advokerer de fleste jeg kender indenfor fitnessmiljøet snarere for holdbare, langsigtede kostplaner med masser af nærende mad, mange timers søvn og hvile kombineret med tung træning. Det er i mine øjne ikke ekstremt.

Hvad er DIT mål med DIN krop?

Luk øjnene et øjeblik. Tænk på at slukke din telefon og din computer (efter du har læst dette blogindlæg naturligvis :p) og mærk efter: hvad vil du gerne med din krop? Hvad er dit mål med din kost og din træning?

Dernæst kan du tænke over hvordan dine livsomstændigheder ser ud lige nu. Hvad er realistisk for dig at opnå indenfor en given tidsramme? Husk at der ikke er én rigtig måde at være “sund” på og du vælger 100% selv hvordan du tolker diverse blogindlæg, billeder og citater. Hvad de betyder for dig, det er op til dig. Ligesom det er op til dig hvordan du vælger at leve dit liv. Så lad dig inspirere, men ikke diktere!

Hvad mener du om bloggere og instagramprofilers rolle i debatten om sundhed?

 

Older posts