Tv om selvhad, deller og (selv)kærlighed

Det er efterhånden en universel sandhed, at de fleste er kede af deres kroppe. Det anses for ‘modigt’, hvis man ‘tør’ at være stolt af, hvordan man ser ud – uanset om man bliver anset for at være for tyk, for tynd eller for trænet. Det gør virkelig trist, at det er stadig nødvendigt at tale om, hvorfor vi er så optagede at det skide udseende. Men det er nødvendigt, for vi bliver allesammen påvirkede af den måde, vi taler til os selv og hinanden på både i det private rum, men også online.

Er du én af dem, der skammer sig over sin krop eller kæmper med at prøve at acceptere/elske/leve med den, så er du altså langt fra alene. Og den kamp gør langt bredere ud end dine bløde lår, små bryster eller tanker om, hvor meget du burde træne hver uge. Det er nemlig i høj grad en strukturel kamp, hvor samfundet efterhånden er indrettet sådan, at der er en vis form for skjult social kontrol, hvis du ikke skammer dig nok. Hvis du er lidt for kæk, for ‘meget’ eller bare lidt for glad i din egen krop, så kan andre hurtigt få dig ned igen.

Journalist og kropsaktivist Ida rud har eksempelvis fået ødelagt en dejlig dag på cyklen, hvor hun cyklede med bare ben, fordi det var varmt udenfor (og fordi hun havde lyst – ingen forklaring behovet), hvorefter en fremmed stopper op, kigger hende i øjnene og siger “fuck dig, din fede so”. I det øjeblik tager en helt fremmed person ejerskab over Idas krop, dømmer den og skammer den. Det er på så mange måder ikke i orden, men det er virkeligheden for rigtig mange. Det ydre had mod andre interagerer desværre ofte med selvhad hos personen selv, men det sparker også til selvhad hos den person, der modtager sådan en sviner, hvilket får det til at brede sig endnu mere.

Og selvhad er langt fra fastlåst til en bestemt type menneske eller en bestemt type krop. Det er noget, vi alle bliver nødt til at snakke om, så den slags opførsel forbliver aldeles uacceptabel. At snakke om det, det gør Ida heldigvis. Sætningen: ‘et provokerer folk, når jeg ikke skammer mig over, hvordan jeg ser ud – for det burde jeg’. er udtalt af Ida i forbindelse med et nyt fantastisk tv-program, hvor man følger hendes op og nedture i en rejse på vej mod at blive glad i sin egen krop.

Programmet er et rørende, provokerende og virkelig varmt portræt af en stærk kvinde, der bare gerne vil leve sit liv og være glad. Det handler om deller, selvhad og kærlighed til sig selv og andre, og du burde se det i dag. Hvis du har 28 gange to minutter, så kan du se programmet Tykke Ida på dr.dk ganske gratis (udover licens, naturligvis…).

239f14b82d7c5f3eba5ed9c84a6c9685-body-positive-daily-motivation

 

bloglovin_annawarrington

Derfor får du ikke succes, hvis du er generation Y

Det er populært at skælde ud på unge mennesker. Sådan har det vist altid været. Der er uden tvivl høje krav til unge i dag, hvor vi både skal have en høj uddannelse, stor livserfaring, et aktivt træningsliv og et fantastisk socialt/kærlighedsliv. Og der er måske også noget om snakken, når mange unge er lidt for egoistiske og selvcentrerede, samt lidt hurtige til at give op, når der kommer udfordringer i livet, fordi vi er vant til, at det næste måltid/date/job kun er et swipe væk.

Men er unge i dag virkelig mere dovne og narcissistiske end tidligere generationer? Spænder vi ben for os selv i vores vilde drømme efter succes, fordi vi har en iphone fast monteret i højre hånd?

Den video jeg linker til, vil sandsynligvis provokere en del. Den provokerede også mig, første gang jeg så den, men på den absolut bedste måde, for ham Simon Sinek, han har fat i noget. Vi vil allesammen gerne være den næste Medina, Ronaldo eller direktør for et millionfirma, men vi ved ikke helt, hvordan vi kommer derhen. Vi er nemlig mere end bare instagram og avocadomadder, vi har en masse erfaringer og evner at byde på, og de fleste af os er også villige til at arbejde rigtig hårdt. Men måske er der nogle grundlæggende tendenser i samfundsudviklingen, der gør, at du ikke får succes, hvis du er generation Y?

morgen2222

Om du er studerende, ny på arbejdsmarkedet eller har en lederrolle og mange års erfaring, det er faktisk ikke så vigtigt for hans budskab i den her video, hvor han fortæller, hvordan unge i dag ikke forstår den verden, de er en del af – og derfor spænder de/vi ben for dem/os selv.

Jeg har ikke læst noget af ham her succesforfatteren, men Simon Sinek er en bestseller (og ung!) forfatter, der har lavet ted-talks, skrevet artikler for de helt store aviser og har stillet op til en del foredrag og interviews, der ligger frit tilgængeligt på youtube.

Du kan finde nogle af hans bøger, hvis du har lyst til at dykke mere ned i universet, herunder. De fleste er både på dansk og engelsk.

‘Start med hvorfor’  handler om, hvordan du selv bliver mere motiveret af andre, og hvordan du kan give den inspiration videre til at motivere endnu flere mennesker.

‘Find your why’ er skrevet i forlængelse af hans foredrag om generation Y og handler om, hvordan man finder et formål med sit arbejdsliv og liv i det hele taget, så man ikke er drevet af de mere diffuse ønsker såsom ‘jeg skal bare gøre en forskel’

‘Leaders eat last’ handler om, hvordan du bliver en bedre leder, uanset om du har et lille eller et stort team, der arbejder sammen med dig.

‘Together is better’ handler om at skabe forandring (der rent faktisk rykker noget) i samspil med andre, hvor alles evner bruges bedst muligt.

bloglovin_annawarrington

Mad som social markør

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

påske7

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

screen-shot-2017-06-22-at-10-23-26-pm

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

bloglovin_annawarrington

Den nemmeste aftensmad

Hvordan du lynhurtigt laver aftensmad, spørger du? Jamen nogle gange vil man gerne være kreativ, bruge tid i køkkenet og rigtig hygge sig med maden. Andre gange skal hjernen helst køre på autopilot, og maden skal finde sin vej til bordet i en sørens fart.

Den nemmeste aftensmad i mit lille hjem kan laves således; Lav noget kødsovs, åben en dåse bønner, snit noget grønt, find en moden avocado og rør skyr sammen med citron, salt og peber. Prop det hele ned i en wrap, et kål-blad eller et pitabrød. Spis med nachos Chips, frisk salat eller flere bønner. Bum. Mexi-mad klaret på rekordtid! Fungerer både i hverdagen og i weekenden!

Læs også ‘Hverdagsmad på 20 min’

screen-shot-2017-02-17-at-5-18-34-pm

Hav en dejlig fredag og nyd weekenden! Skal du have mere inspiration til nem og sund aftensmad, kan du dykke ned i mit arkiv af opskrifter, tips og idéer lige HER

bloglovin_annawarrington

Taler du pænt til dig selv?

‘Nu tænker de sikkert, at jeg er skide doven. Måske også at jeg er lidt smådum? Helt sikkert at jeg er ret uduelig til mit arbejde’.

Det var ikke ligefrem rosende ord, der gik igennem mit eget hoved, da jeg her den anden dag sendte en mail til min chef. Jeg havde snoozet vækkeuret (hvilket jeg aldrig gør) og var kravlet op af trappen for at tisse, lave en kop kaffe og forsøge at vække min krop, der bare ikke ville vækkes. Den var ramt af den evighedstræthed, som er en tro følgesvend, når man har kroniske smerter. Den helt særlige type træthed, der kommer rullende som en bulldozer, og ikke lader sig stoppe af selv den mest stædige og viljestærke overbevisning, der er drevet af store drømme. Jeg kunne intet stille op.

Jeg ringede til min kæreste, som jeg ofte facetimer med om morgenen, mens jeg får lagt det sidste makeup eller drukket min morgenkaffe. Denne morgen spurgte han straks, hvad der var galt. Mine var øjne hævede, de løb i vand, og jeg havde svært ved at holde fokus på selv den korte samtale, vi endte med at. Min krop havde givet op og lukkede ganske simpelt ned.

Det føltes som et stort nederlag at sende den mail til min chef, da jeg er i praktik hos UN Women i New York, hvilket har været en stor drøm i årevis. Nu er den hverdag, som jeg drømte om hjemme i Danmark, endelig en realitet og hvad gør jeg så? Melder mig syg! Helt ærligt! Jeg elsker jo de lange arbejdsdage og de varierende, krævende og drønspændende arbejdsopgaver.

migburg

De tanker, der fløj igennem mit hoved var ude af proportioner med, hvad det egentlig handlede om. Er jeg doven, dum og uduelig fordi jeg bliver hjemme én dag? Naturligvis ikke. Kunne jeg selv finde på at dømme andre, hvis de blev hjemme af fysiske årsager? Aldrig i livet!

Vores tanker bestemmer vores handlinger, der bestemmer vores vaner – og vice versa. Det hele hænger (ganske smart) sammen, hvilket er praktisk i mange henseender, da vi kan være mere effektive, når nogle ting bare kører på rutinen, men det kan også betyde, at vi sidder fast i de samme tanker dag ind og dag ud. Vi fortæller så at sige os selv en historie om os selv hver eneste dag, men uden vi (måske) er klar over det, så påvirker vores fortællinger faktisk også historien. Du kan altså ende med at reproducere de samme negative tanker om dig selv om og om igen – uden at de har hold i noget som helst. Og det er ikke særlig sundt eller rart for hverken dig selv eller dem, du er sammen med. Det er altså en god idé, at tale pænt til sig selv.

Så i dag har jeg taget tøj på. Jeg har også smurt mine læber med min nye yndlingslæbestift, og jeg har sovet latterligt mange timer det seneste døgn. Jeg er klar igen, men jeg ved også, at det ikke er sidste gang, jeg må tage en dag derhjemme. Så jeg kan vel ligeså godt tale pænt til mig selv?

 

bloglovin_annawarrington
Older posts