Mad som social markør

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

påske7

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

screen-shot-2017-06-22-at-10-23-26-pm

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

bloglovin_annawarrington

Den nemmeste aftensmad

Hvordan du lynhurtigt laver aftensmad, spørger du? Jamen nogle gange vil man gerne være kreativ, bruge tid i køkkenet og rigtig hygge sig med maden. Andre gange skal hjernen helst køre på autopilot, og maden skal finde sin vej til bordet i en sørens fart.

Den nemmeste aftensmad i mit lille hjem kan laves således; Lav noget kødsovs, åben en dåse bønner, snit noget grønt, find en moden avocado og rør skyr sammen med citron, salt og peber. Prop det hele ned i en wrap, et kål-blad eller et pitabrød. Spis med nachos Chips, frisk salat eller flere bønner. Bum. Mexi-mad klaret på rekordtid! Fungerer både i hverdagen og i weekenden!

Læs også ‘Hverdagsmad på 20 min’

screen-shot-2017-02-17-at-5-18-34-pm

Hav en dejlig fredag og nyd weekenden! Skal du have mere inspiration til nem og sund aftensmad, kan du dykke ned i mit arkiv af opskrifter, tips og idéer lige HER

bloglovin_annawarrington

Taler du pænt til dig selv?

‘Nu tænker de sikkert, at jeg er skide doven. Måske også at jeg er lidt smådum? Helt sikkert at jeg er ret uduelig til mit arbejde’.

Det var ikke ligefrem rosende ord, der gik igennem mit eget hoved, da jeg her den anden dag sendte en mail til min chef. Jeg havde snoozet vækkeuret (hvilket jeg aldrig gør) og var kravlet op af trappen for at tisse, lave en kop kaffe og forsøge at vække min krop, der bare ikke ville vækkes. Den var ramt af den evighedstræthed, som er en tro følgesvend, når man har kroniske smerter. Den helt særlige type træthed, der kommer rullende som en bulldozer, og ikke lader sig stoppe af selv den mest stædige og viljestærke overbevisning, der er drevet af store drømme. Jeg kunne intet stille op.

Jeg ringede til min kæreste, som jeg ofte facetimer med om morgenen, mens jeg får lagt det sidste makeup eller drukket min morgenkaffe. Denne morgen spurgte han straks, hvad der var galt. Mine var øjne hævede, de løb i vand, og jeg havde svært ved at holde fokus på selv den korte samtale, vi endte med at. Min krop havde givet op og lukkede ganske simpelt ned.

Det føltes som et stort nederlag at sende den mail til min chef, da jeg er i praktik hos UN Women i New York, hvilket har været en stor drøm i årevis. Nu er den hverdag, som jeg drømte om hjemme i Danmark, endelig en realitet og hvad gør jeg så? Melder mig syg! Helt ærligt! Jeg elsker jo de lange arbejdsdage og de varierende, krævende og drønspændende arbejdsopgaver.

migburg

De tanker, der fløj igennem mit hoved var ude af proportioner med, hvad det egentlig handlede om. Er jeg doven, dum og uduelig fordi jeg bliver hjemme én dag? Naturligvis ikke. Kunne jeg selv finde på at dømme andre, hvis de blev hjemme af fysiske årsager? Aldrig i livet!

Vores tanker bestemmer vores handlinger, der bestemmer vores vaner – og vice versa. Det hele hænger (ganske smart) sammen, hvilket er praktisk i mange henseender, da vi kan være mere effektive, når nogle ting bare kører på rutinen, men det kan også betyde, at vi sidder fast i de samme tanker dag ind og dag ud. Vi fortæller så at sige os selv en historie om os selv hver eneste dag, men uden vi (måske) er klar over det, så påvirker vores fortællinger faktisk også historien. Du kan altså ende med at reproducere de samme negative tanker om dig selv om og om igen – uden at de har hold i noget som helst. Og det er ikke særlig sundt eller rart for hverken dig selv eller dem, du er sammen med. Det er altså en god idé, at tale pænt til sig selv.

Så i dag har jeg taget tøj på. Jeg har også smurt mine læber med min nye yndlingslæbestift, og jeg har sovet latterligt mange timer det seneste døgn. Jeg er klar igen, men jeg ved også, at det ikke er sidste gang, jeg må tage en dag derhjemme. Så jeg kan vel ligeså godt tale pænt til mig selv?

 

bloglovin_annawarrington

“Men der er jo fedt og kulhydrater i!”

Balancen mellem at være for sund og for usund er hårfin på sociale medier. Indenfor de sidste uger er jeg både blevet opfattet som dybt fanatisk, fordi jeg har opskrifter der ikke indeholder gluten eller sukker, men i er sødet med bananer og mandler. Jeg er også blevet opfattet som én der tror hun er sund, men i virkeligheden er utrolig usund, da jeg jo lavede en opskrift med banan og mandler.

Der var faktisk en enkelt kommentar rundt på de sociale medier, som mente, at mit bananbrød med chokolade  måtte være usundt, da det indeholdt ca. 30 gram fedt og 30 gram kulhydrat (?). Jeg mener selv, at det er en ganske fornuftig makrofordeling for en kage/snack, men det virkede som om personen synes, det var høje tal. Men hvad skulle jeg så have puttet i kagen, luft? Der er jo, mig bekendt, fedt og kulhydrater i langt de fleste fødevarer. Nogle har en anden fordeling end andre, hvor der fx. er mere kulhydrat i en broccoli end der er fedt, og hvor der er mere fedt i laks end kulhydrater. Og så er der jo altså også forskel på hvilke slags fedtsyrer og hvilke typer sammensætninger af kulhydrater vi snakker om…

fb8c50e7-10ee-42bf-b198-492d2f3a8cea_zpsufnzxzyk

Så ja, mine “sunde” kager indeholder både nødder, banan, kokosmælk, dadler og alverdens sager i den dur. Og jeg har det ganske fint med det. Men der er jo fedt og kulhydrater i????

A: Jeg har ikke sagt du skulle spise hele kagen selv på en eftermiddag.

B: Jeg har faktisk slet ikke sagt, at du overhovedet skulle spise kagen

C: Sundhed handler som regel om mængder og balance. Er vi uenige her, så se punkt A og B…

kage1_zpsekcphr3f

Og bare for at toppe den; nogle gange spiser jeg faktisk også rigtig kage. Med ægte sukker og alting.

bloglovin_annawarrington

Ansvar og manipulation på sociale medier?

“Never compare your backstage with other peoples frontstage”. Citatet har jeg læst et sted på nettet og det refererer til Gofmans begreber om menneskers front/backstage af hvor meget vi viser hinanden, men er også relevant at bruge særligt i forhold til det moderne livs brug af sociale medier.

Jeg kender stort set ingen, der ikke er aktiv på én eller anden form for sociale medier hver dag. Fra tid til anden dukker en trend op, hvor folk boykutter sociale medier, men de har efterhånden så stærkt et tag i de fleste, at alle vender tilbage. I dag leves livet bare med Facebook, Instagram og Snapchat på sidelinjen.

Men betyder det, at vi alle bliver forblændet af trendy hashtags, smukke filtre og glansbilleder fra alle de andres hverdag?

Kan man snakke om ansvar på sociale medier?

Jane fra Madbanditten har i dag skrevet sine tanker om glansbilleder på sociale medier.

Jeg mener, at vi hver især har et ansvar både som brugere af sociale medier, men også som læsere. Naturligvis har bloggere og instagrammere et ansvar for ikke at manipulere deres ord og billeder til ukendelighed, så de fremstiller et “perfekt” liv uden problemer, men i ligeså høj grad som det er bloggernes ansvar at gøre opmærksom på, at det er en redigeret virkelighed, som de fremstiller, så er det også læserne ansvar at være bevidste læsere.

Det er muligvis et højt krav at stille, men jeg mener, at ansvaret er gensidigt. Læsere i dag må lære at navigere i en redigeret virkelighed, som viser et udsnit af andre menneskers liv. Det bør være op til forældre, venner, lærere og alle i samfundet at skabe en kultur, hvor man åbent kan snakke om  hvordan sociale medier fungerer, hvad de viser og netop som du her lægger op til, hvordan de påvirker os. Det bliver først rigtig farligt, hvis det er farligt at snakke om. Hvis vi tror, at filteret afspejler virkeligheden.

En redigeret virkelighed. Men er det manipulation?

Redigering betyder ikke nødvendigvis manipulation, der er mere negativt ladet. Sandra Willer, den succesfulde teenage modeblogger, blev i løbet af ugen interviewet til Berlingske, hvor hun blandt andet indrømmer, at et smukt billede af hende i bikini fra en lækker tropestrand faktisk blev taget mens hun havde maveforgiftning.

Er det et problem? Det kommer an på hvor høj grad af autencitet, som læserne forventer. Sandra skriver selv, at præmissen for hendes blog er positiv og derfor er eksempelvis maveforgiftning ikke relevant.

Jeg ser ikke redigering på blogs, instagram eller andre sociale medier, hvor hverdagslivet deles, som et problem uden videre. Uanset hvor hårdt du prøver, vil du altid vise din omverden en redigeret version af dig selv. Både off og online. Ingen har alle deres tanker, følelser eller erfaringer skrevet på tøjet.

Det samme er gældende på sociale medier, hvor der er også er læsere at tage hensyn til. Skulle vi allesammen vise billeder af alle aspekter af vores hverdag, ville det både blive langt, kedeligt og irrelevant for andre at følge med. Derfor må vi acceptere den redigerede virkelighed, men altid være bevidste om hvad vi læser og i hvilken kontekst vi læser det. Og aldrig være bange for at tage debatten!

Hvad mener du om sociale medier, manipulation og ansvar?

Bland dig i debatten og læs mine tanker om forskruede kropsidealer på sociale medier HER og hvad jeg tænker om det, at vise sin krop på nettet HER

 

Older posts