Kurver lyver på Instagram

Flad mave og rund bagdel eller flad bagdel og rund mave? Det er attraktivt at have en timeglas facon med runde kurver. Men det kan ændres på ca 10 sekunder, hvis du puster godt med luft ind og ud, drejer hoften en smule og måske finder lidt bedre lys eller et filter på mobilen.

Det kan være en god idé at huske på, næste gang du ser en flad mave og en veldrejet bagdel på Instagram, hvor kropsidealer hurtigt kan fordrejes af virkemidler. Det er blevet meget trendy at have kurver i form af en lille talje og en såkaldt ‘squatbutt‘, der gerne skal være så rund og fyldig som muligt, hvilket kan være utrolig svært at opnå, hvis man er født med en flad bagdel. Det kan man naturligvis træne sig til, men man kan også nemt liiige gøre sin popo lidt større og sin talje lidt mindre, når der skal tages selfies til Instagram.

Jeg siger ikke, der ikke findes super smukke og meget veldrejede kvinder på Instagram, men der findes også alverdens tips og tricks til at fremhæve det, man gerne vil. Og vi skulle jo gerne kunne lide vores eget spejlbillede i begge versioner, ikke sandt?

Læs også ‘det er okay at have en lille røv’

insta

Og ja, jeg har taget billederne på badeværelset på kontoret, fordi jeg opdagede, hvor forskellig min krop kunne se ud i spejlet. Når man får en idé til et blogindlæg, så er det jo med at slå til! Men hey, har vi ikke alle taget et billede af os selv på et badeværelse?

Læs også ‘ansvar og manipulation på sociale medier’

 

 

bloglovin_annawarrington

Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop!

Nu siger jeg lige noget. Det er altså ikke ‘modigt’ at vise en helt normal krop frem på sociale medier. Kan vi ikke snart blive enige om det?

Ifølge Den Store Danske ordbog betyder modig: “ikke bange for at udsætte sig for farer, løbe en risiko eller blive udsat for misbilligelse”.

Ja, du er måske med til at bryde nogle sociale normer om kropsidealer ved at vise en meget trænet, meget slank eller meget overvægtig krop, da forskellig givetvis vil normalisere forskellighed, men… Når kommentarfeltet altid fyldes med mennesker, der kalder det ‘modigt’ at vise en helt almindelig krop, så er der altså noget galt. I et forsøg på at normalisere en krop, bliver den nu pludselig til noget særligt, som om det er noget helt særligt modigt at tage mindre tøj på, når det er varmt udenfor. På den måde fjerner vi os endnu mere fra, hvor naturligt det bør være, at vi allesammen ser forskellige ud.

Næste gang du ser en kvinde vise sin krop, kan du så ikke bare give hende et kompliment for at se dejligt glad ud? Hun er sgu ikke modig, hun er bare på stranden!

strand4

I øvrigt synes jeg også, vi skal stoppe med at betegne kroppe som ‘normale’, ’slanke’, ‘trænede’ eller noget som helst, men det er en helt anden snak til et andet blogindlæg.

bloglovin_annawarrington

Jeg er glad for at have taget på (WTF)

15 årige Anna havde fnyst lettere hånligt, og givet dig et meget mistroisk blik, hvis du havde fortalt hende, at 26 årige Anna ville udtale denne sætning, men ærlig talt: jeg er sgu glad for, at jeg har taget på!

I New York har jeg som bekendt smidt nogle kilo, hvilket ikke har skyldtes en eller anden spøjs og fancy ny juicekur, men nærmere en lidt for stresset livsstil, hvor jeg glemte at passe godt nok på mig selv. Ikke videre sundt.

Eftersom jeg virkelig elsker livet her på Manhatten (og netop har forlænget mit ophold herovre – læs mere HER), så har jeg det faktisk grundlæggende rigtig godt. Der ligger altså ikke en spiseforstyrret tankegang bag mit vægttab, hvorfor jeg sikkert har nemmere ved at få lidt mere fylde i mine kinder, end man har, hvis vægttabet skyldtes andre årsager. Derfor er mine råd til at få mere sul på sidebenene naturligvis sammenhængnede med dette.

Mine forældre har netop været på besøg i det store æble, hvor vi spise lækker mad hver eneste aften, samt huskede desserten (eller kagen til kaffen om eftermiddagen, vi er jo fra Jylland) og det kickstartede en mere sund appetit fra min side, hvilket jeg i dag stadig nyder godt af. Jeg har naturligvis ikke kastet chokolade ind til hvert eneste måltid, men jeg har ikke tænkt så meget over, hvad der var i alle mine madvarer, som jeg gør derhjemme.

Og så har jeg gjort det til en daglig opgave at huske både ordentlig morgenmad, en solid frokost og planlagte snacks i tasken. Det lyder fuldstændig hjernedødt, at det skal være noget, jeg skal huske mig selv på, men livsstilen er bare en anden her i byen, så det er ikke ligeså selvfølgeligt at smøre en madpakke eller huske at have mad i køleskabet derhjemme. Selvom der fortsat ryger en del takeaway ind, så er det nu altid med laks, nødder og grove kulhydrater, så jeg har brændstof til dagen!

laks

image

nycmad2

Personligt kan jeg bedre lide min krop med lidt mere fylde på, men det er absolut individuelt, hvad man synes, er en pæn krop. Mit projekt om at tage på handler altså ikke om at sige, at det er pænere at være såkaldt “kurvet” end spinkel, men om at det er vigtigt at lytte til sig selv og sin krop, så man ikke pludselig glemmer sig selv i farten.

bloglovin_annawarrington

Fra fit til skinny

Der var engang et par runde, relativt markerede skuldre. Nu stikker der en knogle frem fra nogle tynde arme. Der var også engang nogle squattende lår, der kunne bære hele min vægt i kilo, hvis den var placeret på nogle vægtskiver. Nu er der nogle tynde stænger, der har det famøse (og ikke videre attraktive, efter min mening) hulrum mellem sig. Det såkaldte thigh gap, som jeg ville have givet min højre arm for som teenager (trist, men sandt).

For bare 1 år siden trænede jeg 4-5 gange om ugen. Træning var en integreret del af min hverdag og jeg brugte lang tid på at overveje personlige trænere, samle viden om forskellige øvelser og svede dagens frustrationer ud i træningscenteret. Jeg var begrænset af mine smerter fra hofterne, der som bekendt desværre er mere eller mindre kroniske, men selvom min træning ikke var på et særlig højt niveau, så fyldte det meget i min bevidsthed og i min hverdag.

Sceneskift til foråret og sommeren 2016, hvor jeg befinder mig midt i min yndlingsby og lever det liv, jeg har drømt om meget længe. Men livet i New York har ikke kun været nemt. Jeg har haft travlt, gået lidt for meget ud om aftenen og har ikke passet mine måltider, hvilket har resulteret i et vægttab på omkring 8 kilo. Mine tanker om selve vægttabet kan du læse HER

Det paradoksale er, at tankerne om min krop og dens udseende har fyldt utrolig lidt. Der var engang, hvor jeg kun tænkte på at være tynd, men nu hvor min krop vist godt kan beskrives i den kategori, fylder tankerne om ’skinny’ bare virkelig lidt.

Det giver ikke nogen ekstra værdi til mig, min hverdag eller mit liv – hvad jeg vejer. Jeg definerer ikke alene mig selv ud fra min vægt eller min krops udseende, og jeg bliver hverken et bedre eller dårligere menneske af, hvor store muskler eller hvor lav en fedtprocent jeg har. En meget banal erkendelse, men ikke desto mindre nogle gange fint at minde sig selv (og andre) om.

fittilskinny

Mangler du lidt mere styr på gode kostvaner og eventuelt lidt mere sul på kroppen? Jeg kan anbefale at alliere dig med dygtige fagfolk, der kan hjælpe dig godt på vej. Læs de 10 spørgsmål jeg mener, du bør stille din personlige træner, før du vælger ham eller hende til at hjælpe dig – hvad enten dit mål er vægttab, opbygning af muskelmasse eller bare at få bevæget kroppen lidt.

bloglovin_annawarrington

Jeg har tabt 8 kilo

Dette indlæg er svært at skrive, men inden du danner en mening, håber jeg, du vil læse mine ord (jeg lover ikke at skrive en roman). Det er nemt at læse en overskrift og tænke sit, før man har læst et indlæg til ende, og jeg ønsker virkelig ikke at opfordre til unødvendigt destruktive tanker hos andre. Men jeg vil gerne dele mine tanker, hvilket jo er præmissen for en blog.

Sagen er den, at jeg har tabt 8 kilo. Og ja, det er pisse hamrende meget, når man ikke er ret stor i forvejen.

Jeg vidste godt, jeg havde tabt mig, da andre har påpeget min vægt, men jeg har ærlig talt ikke selv tænkt videre over det. Tallet på vægten overraskede mig derfor en del, da jeg steg på to forskellige vægte her i New York.

Nu bliver jeg nødt til at tage tyren ved hornene, da et vægttab som dette ikke er sundt. For mig er det altafgørende, at jeg psykisk har det godt, og at mit vægttab IKKE er forbundet med psykiske faktorer. Hvad jeg mener med det, vil jeg gerne uddybe, hvis du hænger med lidt endnu.

migtabtmig

Jeg er ikke sikker på det præcise antal kilo eller den præcise tidsramme, da jeg bevidst ikke vejer mig særlig tit, men jeg kan resonere mig frem til, at månederne før min afrejse til New York har været for stressende for mig, hvilket så er blevet forstærket af den travle livsstil herovre.

Var dette sket for bare få år siden, havde jeg været bekymret for mig selv. Eller rettere, det havde jeg nok netop ikke. Dengang var et vægttab sandsynligvis forårsaget af kombinationen af et ønske om kontrol i livet og en fascination af tallet på vægten, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor jeg er et andet sted både fysisk, psykisk og i livet generelt. Heldigvis.

Jeg har ikke nogen ambition om at ligne et ’size zero’ ideal og synes også selv, min krop er pænere med lidt flere kilo. Mine tanker har de seneste uger kredset forbavsende lidt omkring mit udseende, så dette har i højere grad handlet om, at jeg har glemt at have fokus på mig selv. Mange tænker ikke over denne skelnen i forbindelse med vægttab, men årsagen bag er utroligt relevant, vil jeg mene.

Livet her i New York kører med 180 km i timen, og jeg prøver at følge med. Jeg suger til mig af faglig erfaring, griber alle de skønne sociale oplevelser og har det rigtig godt. Men jeg har også travlt og jeg har stadig mange smerter, så min krop bruger mere energi, end den får ind – hvilket jeg har haft for travlt til at opdage.

Det er som bekendt nemt at have gode råd til andre, men jeg tror, vi er mange, der har en tendens til at glemme os selv?

bloglovin_annawarrington
Older posts