Politik handler også om dig!

Sponseret indlæg/ “Politik er ikke noget for mig. Jeg forstår det ikke, og det interesseret mig ikke”. Hvis du tænker sådan, er du ikke alene. Rigtig mange føler, at politik er noget abstrakt, der foregår bag lukkede døre, hvor uigennemskuelige forhandlinger bliver truffet med konsekvenser for mange, som ikke har taget del i de beslutninger. Og det er hamrende ærgerligt, hvis du spørger mig. Politik handler nemlig om din nabo, din familie, din bankrådgiver og din lokale bager.

Men hvordan kan man få politik ind i samtalerne på kontorene, i stuerne og rundt på kaffebarerne – og væk fra de vrede Facebooktråde.“Man bliver nødt til at vise, hvad politik betyder for mennesker” ordene er fra mit interview med Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Vi mødtes på en regnvåd eftermiddag til en snak om livet bag valgplakaten, tankerne om politik som erhverv, og hvordan politik kan blive en større del af hverdagssnakken i Danmark.

politik

Igennem min samtale med Sophie bliver det klart, at hun drives af en indre form ‘det her er simpelthen ikke i orden’ sans. Når hun oplever noget, læser noget eller under sig over noget, er det med en drivkraft af, at det her måske godt kunne blive bedre for nogle mennesker. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun altid prøver at koble politiske problemstillinger til mennesker, hun har mødt og talt med, når hun sidder rundt om et bord, hvor noget skal besluttes. En del af hverdagen som fuldtids regionalpolitikker består nemlig i, at holde møder med alt lige fra repræsentanter i ministerier, virksomhedsdirektører og borgere, samt naturligvis at sidde med, når beslutninger om sundhedsvæsnet eller den kollektive trafik skal træffes, hvilket påvirker flere hundredetusinde menneskers hverdag. Dét ansvar overfor så mange andre mennesker, taler Sophie og jeg meget om, hvor jeg spørger ind til, hvordan man som politiker har det at vælge på andres vegne. I den forbindelse fortæller hun om, hvordan hun prøver at have mennesker for sit indre øje, når hun præsenteres for diverse analyser, statistikker og budgetter for at huske, hvad hver enkelt beslutning egentlig drejer sig om og hvem, det påvirker i dagligdagen.  Eksempelvis kan en historie fra en mor med en søn, der er indlagt i psykiatrien være relevant at huske, når det skal besluttes, hvordan behandlingen i fremtiden skal fungere.

Der findes naturligvis også såkaldte ‘karriere-politiker’ der mest tænker på deres egen karriere, og der er da også en del fordomme om dét at være politiker, når jeg spørger Sophie om, hvordan andre opfatter hende og hendes kollegaer. Jeg har personligt en fornemmelse af, at mange har en lav grad af tillid til, at politikkere arbejder for andres skyld – og ikke kun for deres egen. Når jeg spørger ind til, hvordan både politikere og borgere så kan være med til at fjerne den mistillid, får Sophie og jeg os en god snak om involvering. Vi er meget enige om, at politik i højere grad skal væk fra de lukkede møder og ud blandt dem, der rent faktisk påvirkes af beslutninger, der træffes. Og hvis det er muligt, skal flere mennesker også involveres i processerne bag beslutningerne, så det ikke føles som noget, der besluttes et fjernt sted uden fornemmelse for dem, vis hverdag der er på spil. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men måske kan vi alle skubbe den udvikling lidt på vej?

politik2

Læs også ‘Få hurtigt overblik over kommuner og regioner’

En lille afsluttende bemærkning: Jeg har valgt at sige ja til dette samarbejde, fordi jeg har stor respekt for Sophie som politiker, og fordi jeg fandt det interessant at tale om den politiske hverdag med én, der rent faktisk arbejder med politik på fuldtid. Jeg har dermed ikke skrevet mit indlæg for at gøre reklamere specifikt for Socialdemokratisk politik, men for at sætte fokus på dilemmaer, tanker og udfordringer ved livet som politiker i en region i Danmark, fordi det snart er kommunal og regionsvalg, hvilket rigtig mange (særligt unge) ikke har den store interesse for. Og det er som bekendt super ærgerligt, fordi politik handler om min, din og vores allesammens hverdag. Så lad os snakke mere om de politiske processer, der påvirker vores hverdag. Lad os diskutere med hinanden (i en god tone) om det vi er enige med hinanden i, men bestemt også de ting, vi ikke er enige om.

Alternativ til sandwich: åbent pitabrød!

Savner du et alternativ til den klassiske sandwich eller rugbrødsmad, så er jeg begyndt at lave noget, som jeg selv synes er ganske snart og lækkert. Og så kan det endda laves i en sørens fart,  så det er lidt den dovne frokost/aftensmad, der stadig giver et fint skud næring ind på den konto!

Du finder ganske simpelt bare de pitabrød, dyb selv bedst kan li, og som din mave ikke brokker sig over. Du kan efterhånden finde både med og uden fuldkorn, med og uden gluten og friske eller fra frost, så alle præferencer kan tilgodeses. Når du at fundet dit yndlings pitabrød, ska det smøres med enten smøreost, humus eller en hjemmelavet dressing, før du topper med frisk salat eller spinat. Tricket er, at toppe selve pitabrødet helt fladt, så du undgår at der ikke kan være ret meget fyld i – eller at fyldet falder ud, mens du spiser.

Min favorit for tiden er pitabrød smurt med neutral smøreost, lidt urtesalt, frisk hjertesalt, røget laks og agurkskiver. Det er virkelig simpelt, men det smager bare sindssygt lækkert, og så er det nemt at lave. I går fik jeg denne lækre sag med nogle ovnbagte grøntsager med timian og rosmarin. Skal man på farten, er det naturligvis federe at lave det til en decideret sandwich med to lag, men er man træt af fyld, der flytter sig rundt, så er en åben fætter altså vejen frem, hvis man spiser derhjemme. Velbekomme!

Læs også ‘Den gode hverdagsmad’ eller ‘Hverdagsmad med fisk på 20 min’

23315923_10214524462326644_248555567_n

bloglovin_annawarrington

Idéer til hurtig frokost

Hvad skal du have til frokost i dag? Uanset om den står på madpakke, kantine eller hjemmebag, så er frokosten ofte lidt af en vanesag, hvor man hurtigt ender med at spise det samme flere gange om ugen, fordi det skal gå stærkt, når dagen bliver brugt på andre ting. Det sker i hvert fald ofte hos mig…

Mine krav til en god frokost er nok rimelig simple og gennemsnitlige, idet jeg helst skal være mæt nogle timer frem, det skal smage godt og så skal jeg få god energi af det, for jeg orker ikke ligge med oppustet mave og være træt lige efter, jeg har spist. Nogle dage bliver det naturligvis lidt mindre næringsrigt, ligesom vi sikkert alle kender det med at spise en proteinbar på farten og skyde frokosten en time, hvorefter man bliver et monster med lavt blodsukker, der spiser halvdelen af køleskabet, ikke sandt? Nå, men nok om de dage, for dem har vi allesammen, og det går også nok ganske fint med det

De gode dage hvor jeg er super forberedt og formår at lave velsmagende og næringsrig frokost på ganske få minutter, kan jeg også mærke, at det giver mig en bedre energi i løbet af eftermiddagen, så derfor tager jeg gerne nogle smutveje. Her er mine idéer til hvordan du nemt og hurtigt fyrer op for lækker frokost

  • Køb diverse blandede salater i poser såsom revet kål, revet gulerød eller blandet spinat og salatblade. De er lidt dyrere, men bor du alene, er det smart at få lidt mere varieret grønt i en fart, da det altid er skyllet og snittet, så du bare kan fyre det på en sandwichbolle eller i en salat
  • Sørg for at lave lidt ekstra, når du laver proteiner til din aftensmad. Det tager ikke længere tid at stege 4 kyllingefileter eller lige koge nogle ekstra æg/bønner/kikærter, så tag en stor håndfuld fra aftensmaden og stil den i en tupperware, så du har nogle proteiner til frokosten, der er tilberedte, men som ikke er alt for krydrede og nemt kan indsættes i en kold salat eller bruges som pålæg
  • Gør det samme med kilder til kulhydrater, så du fx har en skål med kogte ris, pasta eller bønner stående på køl, der nemt kan supplere en småkedelig salat, så den mætter mere
  • Det kan være en fordel at tænke frokosten i små dele, hvis det gør det lidt nemmere (og lækrere end en rugbrødsmad). Jeg har derfor tit hjemmebagte boller i fryseren, så jeg kan tage én op om aftenen, som når at tø op til næste morgen. Det samme gælder hjemmelavede æggemuffins, som kan suppleres med nogle friske gulerødder, en lille pose med mandler og fx en bolle. Bum, så var der frokost.
  • Hav altid smagsgivere klar, så din frokost bliver piftet lidt op. Det kan være en pesto, lidt friske krydderurter, ketchup, humus eller hvad du nu godt kan li. Jeg bruger eksempelvis altid humus som en slags dressing, når jeg laver en flad sandwich på pitabrød, som jeg topper med færdigblandet kålmix og rester af kylling fra dagen før.

23146074_10214488222100661_122440787_n

Læs også ‘Dagens sunde madpakke’ eller ‘Seafood frokost med sprød salat på 10 min’

bloglovin_annawarrington

Hjemmelavede spinat blinis!

Blinis er ikke kun til nytår, fancy forretter eller gæstemad. Du kan faktisk virkelig hurtigt og nemt lave dine egne hjemmelavede blinis, der smager rigtig dejligt som anderledes del af en aftensmad, der nydes enten med tirsdagens hverdagsstress eller med et glas koldt hvidvin om lørdagen.

Jeg satte tænderne i en portion hjemmelavede spinat blinis sidste weekend, hvor jeg var i Aarhus med nogle søde veninder. Vi havde en flaske boble, som endte med at diktere menuen for aftensmaden, og det fortrød vi på ingen måde!

De er nemme at lave og kan sagtens gemmes til næste dag eller puttes i fryseren, hvis du har lyst til at lave en stor portion som forberedelse til en middag. Det er også en opskrift, der kan varieres, så forskellige allergikere kan være med, idet du kan bruge speltmel, glutenfrit mel eller laktosefri mælk, hvis det er et problem for en eller flere af dine gæster.

blinis

Opskrift på hjemmeavede spinat blinis (ca 12 stk)

– 200 gram hvedemel, speltmel eller glutenfrit mel (start med 150 gram og rør de sidste 50 gram i undervejs, mens du rør i dejen)

– 1 tsk bagepulver

– 2 dl mælk (brug mini, letmælk eller laktosefri mælk)

– 2 æg

– 1 knivspids salt

– 1/2 pose frisk spinat der hakkes fint

– Smør eller olivenolie til stegning

 

Rør mel, bagepulver og salt sammen. Tilsæt derefter æg og mælk, mens du rør godt i dejen, for det er vigtigt, at der ingen klumper er tilbage, når du skal stege dem. Dejen opfører sig lidt sjovt, da den gerne skal være en smule elastisk, så det kan sagtens være, du lige skal eksperimentere med lidt ekstra mel eller lidt ekstra mælk, før du begynder at stege dem. Når du er tilfreds med dejen, tilsætter du en masse friskhakket spinat, og så er du klar til at stege dem et par minutter på hver side på en meget varm pande, der er smurt med smør eller olivenolie.

aarhus4

Server dine blinis med røget laks og (mere) frisk spinat, nogle rejer, frisk dild og eventuelt forårsløg eller finthakkede rødløg. Vi fik også ovnbagte rodfrugter, så det var mere et aftensmadmåltid, men du kan også servere dem med de klassiske stenbidderrogn og bruge dem som en forret. Velbekomme.

bloglovin_annawarrington

Små glimt af solskin

Hvorfor er nogle dage bare lidt bedre end dage? De dage hvor du smiler helt uden grund, mærker glæden boble nede i maven og har en fornemmelse af mental solskin, der bare skinner ned over dig – kontra de dage, hvor det føles som om, modvinden nærmest er en personlig fornærmelse mod dig. Du ved, de dage hvor du fryser, det er mørkt, og hvor køen i Netto er ekstra lang ved netop din kasse.

Det er lidt mærkeligt det der med glimt af solskin. Hvorfor man bare er gladere nogle dage? Måske har vi en tendens til at huske de glade dage som lidt mere glade, fordi vi er småsure over de mørke og kolde måneder på vej? Eller måske husker vi alt for godt de negative dage og glemmer, at der måske også var grund til at smile et par gange alligevel?

Der er naturligvis perioder i alles liv, hvor det hele stinker, ligesom der er perioder, hvor alt kører på skinner. Den slags ture hører bare med til det at være menneske, men det er ikke de helt store rutsjeture, jeg snakker om her. Det er mere de mange hverdage, som har det med at blive én stor, grå masse, hvor vi hverken husker det særligt gode eller det særligt dårlige.

Jeg ved ikke, om de her strøtanker giver så meget mening, men jeg kom til at tænke over det med smil og solskin i forhold til negativitet, da jeg gik min mobil igennem for gamle billeder og fandt mig selv for ganske få måneder siden (faktisk kun to) med en kæmpe brunchtallerken, bare arme og et stort smil. Overfor mig sidder min Canadiske far, hans kone og min bror, vi har alle fri og skal nyde den sjældne sol i Københavns gader. Der var sikkert også mange mennesker i bussen, småskænderier over hvad vi skulle lave osv, men der var også dette lille glimt af solskin, som jeg husker.

Jeg er fortaler for, at vi generelt snakker mere om hverdagen, så det starter jeg med selv. Muligvis kedeligt for andre, men også muligvis inspirerende på en anden måde end indlæg, der handler om de helt store følelser og oplevelser.

Læs også ‘Hvor er caffe latte tilfredsheden?‘ eller ‘Gider du læse om hverdagsmad?’

sol

Brunchen er spist på Nørrebro i København på det lille, men utroligt fine, sted Stefanos Mad og Kaffe

bloglovin_annawarrington
Older posts