Fredagshilsen og chokolade

Dette er min yndlingschokolade fra bland selv slik posen, der venter på mig på køkkenbordet. Dagen har været lang, lidt dum og nu skal min krop bare varmes i tæpper, indtil det er i morgen. Jeg vil tænde Netflix og slukke hjernen. Kender du ikke det, hvor det virker som absolut mest fornuftige ting at gøre?

Jeg håber, du får en helt fantastisk fredag, hvadenten du skal spise chokolade eller dadler, om du skal se X factor eller i byen, eller om du skal hygge dig alene derhjemme med din yndlingsdyne (og forhåbentlig også din yndlingschokolade). Tak fordi du læser med herinde og rigtig god fredag.

screen-shot-2017-03-03-at-5-48-20-pm

Læs også ‘Første gang bland selv slik i et halvt år’

bloglovin_annawarrington

Jeg er faldet i SKAM fælden

Jamen, jeg havde jo ting, der skulle gøres. Bøger der skulle læses, og mails der skulle svares på. Og jeg har faktisk holdt skansen utrolig flot i mange måneder, hvis jeg selv skal sige det. Meeeen… Nu er det altså helt officielt sket: Jeg er faldet i SKAM fælden!

Pludselig er mine aftener blevet suget ned i et sort hul af Dr TV, hvor man kan se de første sæsoner helt gratis (med danske undertekster) og jeg er chanceløs. Jeg prøvede ellers længe at undgå, at blive en del af den stadigt større horde af både unge og velvoksne mennesker, der snakkede om den norske serie, der har taget os alle med storm.

Hvad er der så fantastisk ved SKAM? Ærlig talt syntes jeg før, det var lidt småirriterende, når folk snakkede om den. Hvor fed kunne en serie lige være, når den handlede om gymnasielivet? Har vi ikke set nok af den slags serier? Til det kan jeg kun sige nu, at jeg blev klogere.

Der er nemlig ikke andre serier, der minder om SKAM. Den er blottet for amerikanske, polerede klichéer om livet som teenager, men den viser heller ikke en forceret barsk udgave af hårde skæbner. SKAM er i stedet et relevant, skarpt og til tider grænseoverskridende tæt på indblik i, hvordan det er at være ung i Norden i dag med alle de sorger, glæder og pinligheder, som det indebær.

skam

Er jeg den eneste, der er faldet (sent) i SKAM fælden?

bloglovin_annawarrington

Endte jeg så med at droppe nytår?

Rigtig godt nytår allesammen! I aften skal champagnepropperne springe, forventningerne skal indfris og der skal spises mere kransekage, end du har gjort hele året tilsammen.

Jeg håber, du får en fantastisk aften, uanset hvordan du vælger at holde dit nytår. Jeg overvejede personligt at droppe hele det her nytårsshow, men endte faktisk ikke i et anti-nytårsoutfit, men i stedet i en lækker kjole, da jeg holder et stille og roligt, men stadig festligt nytår med gode veninder. Vi skal have en masse dejlig mad og drikke en masse dejlig vin. Hvis alle vores opskrifter lykkedes, så deler jeg dem de næste dage, hvor vi alle er trætte og har tømmermænd (og forhåbentlig har lyst til at læse blogs, host host).

Læs også ‘må man boycutte nytår?’

giphy-1

Læs også ‘Den perfekte dessert til nytår: mint brownie’

Brug dine rester af rødkål

Vi har alle en sørens masse rester efter jul, men vi orker ikke spise mere julemad. Hvis du heller ikke orker madspild, hvad jeg virkelig ikke håber, du gør, så kan du tænke lidt kreativt. Du kan eksempelvis lave en kæmpe stor og dejlig mættende salat med rødkål, der ikke smager udpræget julet. Det handler jo om, at bruge sine rester!

Det er naturligvis svært at undgå en lille association til jul, da rødkål jo bare ER ret julet, men det er også stadig december…

Du tager resten af det friske rødkålshoved, som ellers var begyndt at dø langsomt i dit køleskab, og snitter nogle relativt fine strimler. Dem svitser du i olivenolie ved virkelig høj varme i 2-3 min (ikke mere). Derefter tilsætter du 1-2 spsk æble eddike og rør rundt. Efter 1 min (ikke mere), tager du det hele af varmen, så det køler ret hurtigt. Dine rødkålsstrimler skal kun lige være svitsede, men ikke være blevet bløde.

Nu har du en lun, sprød og velsmagende basis for din salat til aftensmaden, frokosten eller bare sådan, hvis du mangler lidt grønt til den ellers noget bløde julemad.

Du kan for eksempel lave en lækker frokostssalat med en bund af frisk spinat og det lune rødkål toppet med bønner, peberfrugt, hytteost, et æg og et par klatter sennep. Det passer også rigtig fint med noget hjemmelavet knækbrød eller rugbrød til alt efter, hvor sulten du lige er den dag.

Læs også ‘Sparetips til dit madbudget’

15722838_10211547523665038_343030741_n

 

bloglovin_annawarrington
Older posts