Mit første white party

Jeg træder ind i et rum, hvor tonerne af Abbas uforglemmelige ‘Dancing Queen’ brager ud af mikrofonerne på livebandet, der alle er iklædt hvide 80er outfits from top til tå. Det store, åbne rum er dekoreret med friske blomster, svenske flag og smagfuld, dæmpet belysning. Fra dansegulvet mærkes den varme energi af mennesker, der synger med, skåler og slår sig løs. Ind i mellem finder en kølig brise vej fra den store altan med udsigt over Manhattens blinkende lys og ved de runde borde med de hvide duge står jakkesæt og networker med hinanden.

I weekenden var der fest ved mange af de faste missioner i FN, så hvad der normalt er lange gange med konferencerum, mødelokaler, skriveborde og smalltalk-sofaer, blev pludselig forvandet til flere etagers lokkende underholdning. Det føltes lidt som at være 17 år igen og forsøge at snyde sig ind på den lokale bar uden gyldigt idé. Du ved, den slags fester hvor det handler om at kende de rigtige mennesker, komme ind på det rigtige tidspunkt og blende ind med stemningen.

White Party forbinder jeg personligt med ravefester, lidt for mange ulovlige stoffer og monotont musik, der brager ud over tusindevis af mennesker, der ikke opdager, hvor de egentlig er. Sådan var det ikke i FN – heldigvis! Jeg fik på en eller anden måde en fredag aften, hvor jeg først bandt en blomsterkrans og sippede hvidvin med den svenske mission, samt bagefter fik forsøgt at ryste numsen iklædt hvidt fra top til tå med den caribiske mission. Det føltes, ærlig talt urealistisk og fantastisk på én og samme tid. Den slags aften hvor man får lyst til at knibe sig selv lidt i armen.

Er det virkelig mig, der har danset natten ung med internationale diplomater med en udsigt udover Manhattens skyline? Jeg er egentlig en heldig kartoffel!

white

Har du været til white party engang?

bloglovin_annawarrington

Tips til Malmø?

Min veninde og jeg har taget en skøn, spontan beslutning. Vi mødes på Hovedbanegården med en kop kaffe i hånden her til morgen, og så hopper vi i det første og bedste Øresundstog mod Malmø.

Vi har ingen planer, udover at hygge os noget så voldsomt, og vi satser på dejlig forårssol i de smukke, gamle gader. Jeg har været i Malmø en enkelt gang før, med mine forældre og kæreste, men husker ikke rigtig byen i detaljer.

Så… Hvis du ligger inde med verdens bedste tip til en hyggelig café, et sundt spisested eller hvor det bedste slik er i Malmø, så smid endelig en kommentar her eller på Instagram (annawarringtondk).

Malmo_web_onfilm-_i_484153a

Billede lånt fra Politkken HER

Jeg håber, alle får en dejlig weekend!

bloglovin_annawarrington

Vinder af 3. adventsgiveaway!

Endnu en søndag i advent er kommet og gået. Nu er det for alvor snart jul!

Vinderen af min 3. sukkerfri adventsgiveaway blev Cathrine Nielsen med denne kommentar;

Åh, jeg ville dele med min mor og kæreste. De har fortjent det allermest i en hård december ☺️

Stort tillykke til Cathrine og tak til alle der deltog.

Husk at der kommer endnu en giveaway næste søndag!

bloglovin_annawarrington

Personlig rekord i dødløft!

Er det ok at blære sig ind i mellem? Fandeme ja! Det er okay både at blære sig og bande når man slår sin personlige rekord i dødløft! En rekord jeg ærlig talt aldrig i min vildeste fantasi havde troet ville ske for mig. Måske er det faktisk muligt for mig at blive ret stærk?

Jeg har altid kigget misundeligt på stærke, seje kvinder på diverse sociale medier med deres personlige rekorder og seje videoer af dem selv der løfter 100 kg. Det er har bare aldrig været en mulighed for mig at blive sådan “rigtig”stærk, da jeg er født med knogler i hofterne som ikke rigtig samarbejder. Efter 9 operationer årevis af genoptræning var jeg endelig kommet så meget fysisk og mentalt ovenpå, at træning var en glæde i hverdagen selvom kiloene på vægtstangen ikke var svimlende.

Til min seneste bentræning med en god veninde fik jeg dog lyst til at lege lidt. Jeg er altid meget forsigtig når jeg øger vægten i nogle øvelser, da min stabilitet naturligvis er langt vigtigere end mit ego. Jeg havde varmet godt op og følte at det var en “god hoftedag”, så vi øgede langsomt vægten på stangen fra mine tidligere trygge 50-55 kg til 60 kg. Det gik egentlig nemt nok. Tungt, men stabile hofter og ryg.

Skulle vi ikke prøve med en vægtskive mere? Jo da! Jeg fik skruet de 70 kg godt på stangen og mærkede et lille stik af spænding i maven. For nogle er det måske totalt barnemad og de kæmper med 100+ kg, men for mig var de 70 kg ret vilde at forstå sådan rent mentalt. Ville jeg kunne løfte det? Var det sikkert nok at prøve?

Med et godt opspænd, heppende tilråb fra min veninde og en god portion påtaget selvtillid fik jeg stangen op. Det fik jeg faktisk hele 2×4 gange og jeg var det gladeste menneske i verden resten af dagen! Nogle gange KAN det lade sig gøre og så er det mere end okay at blære sig! Især når ens ansigt ligner en sammenbidt rosin!

Har du slået nogle personlige rekorder i din træning?

 

bloglovin_annawarrington