Speciale-gave fra veninder og smukke kjoler

Jeg føler mig sindssygt fin i denne smukke kjole, som jeg har været så heldig at få af mine søde veninder, som afleverede speciale lige omkring samme tid, som jeg gjorde. Vi aftalte, at slå os sammen om et lille beløb for at fejre os selv og hinanden. Er det ikke en fin anledning til at gøre både sig selv og andre glade? Det synes jeg i hvert fald. Jeg kan anbefale at glæde andre med små eller store ting og med eller uden anledning. Man bliver virkelig glad selv af at give noget til andre, men også at føle sig værdsat af andre.

Læs også ‘Veninde gaver’ eller ‘Maxikjoler til lave damer

20614628_10213748713013396_1723744337_n

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Jeg har fundet et par bud på lignende kjoler, hvis du har forelsket dig i samme simple snit med smukke blomster, der fremhæver det absolut bedste på enhver kvindekrop, hvis du spørger mig. Smag og behag er naturligvis meget forskelligt, men jeg har altid været glad for de traditionelt feminine snit, enkle farver og materiale, der falder relativt tætsiddende uden at stramme.

screen-shot-2017-08-02-at-10-10-31-pm

1. Kjole med t-shirt ærmer (40% rabat). 2. Kjole med røde roser. 3. Lys kjole med blomster 4. Kjole med lette ærmer og lyse farver

bloglovin_annawarrington

‘Det må du ikke udtale dig om’

Der er en tendens online, hvor rigtig mange godt kan li at sidde bag deres skærm og gøre sig til dommer over andres krop, udseende eller beslutninger generelt. Især har jeg bemærket, at der kan udbrede sig decideret skænderier i kommentarfeltet på store blogs, hvis der er nogen, der vover at komme med en holdning. For så skal andre sgu nok komme og fortælle, at ikke nok med at selve holdningen/billedet/whatever er helt forkert, så kan afsenderen faktisk slet ikke tillade sig at udtale sig om emnet – men det kan personen i kommentarfeltet naturligvis.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg har bemærket den her tendens en del på det sidste. Det er som om, at et blogindlæg eller et instagramopslag hurtigt kommer til slet ikke at handle om det emne, som afsenderen har lagt op til, men i stedet bliver en lang kamp for, om den personen ‘må’ sige noget om emnet.

Fx måtte Matilde for nyligt lægge øre til, at hun ikke ‘må’ udtale sig om kropsidealer, fordi hun er såkaldt ‘normal’vægtig. Hun vovede at skrive, at hun er en str 36-38 og pludselig handlede debatten ikke længere om at have det godt i sin egen krop (uanset størrelse), men om Matilde nu i virkeligheden er en str small eller medium. Det er så småligt, ligegyldigt og vildledende for en ellers rigtig vigtig debat om kropsidealer på sociale medier. Hun ‘må’ udtale sig om, hvad hun har lyst til. Og hun taler ud fra sit eget perspektiv, der kan give noget videre til andre, som læser med. Det kan hun sige uanset hendes størrelse. Punktum.

Bare fordi du er overvægtig, har du ikke patent på nogen sandhed for, hvordan det er at være overvægtig (eller undervægtig, blondine eller høj/lav/whatever). For du befinder dig (sjovt nok) i din egen krop og ikke i en andens krop. Derfor ved du ikke, hvordan den anden person har det, og derfor kan du ikke sige, om den anden person har ‘ret’ til at udtale sig.

Du må udtale dig, om hvad du har lyst til. Ligesom jeg må udtale mig om, hvad jeg har lyst til. Det vigtige her (mener jeg), er at din historie måske kan inspirere andre, hvilket er hamrende fedt, men historien er stadig din og din alene. Så tal pænt, hav respekt for andres holdninger og husk at der altid er forskellige, personlige perspektiver på alle situationer i livet.

20271876_10213626834286504_1996783069_n

 

bloglovin_annawarrington

‘Jamen det er jo bare for sjov’

Nej, det er ikke sjovt at gøre nar af handicappede, folk med anden hudfarve end lys, kvinder med blond hår eller folk der stemmer på et parti, du ikke selv kan li. Jeg får tit at vide, at jeg da må være en noget sur akademiker type, når jeg hævder, at ord ikke bare er ord.

Louise (bedre kendt som Twerk Queen) skrev i går et indlæg med den sigende titel ‘Men negerjokes er da sjove‘. Det er et indlæg, jeg vil opfordre dig til at læse, hvis du nogensinde har hørt (eller selv har sagt) sætningen; ‘jamen det er jo bare for sjov’ om en joke, der er ’sjov’ på bekostning af andre.

Humor kan være en glimrende icebreaker og alt her i livet skal bestemt ikke tages for alvorligt. Det er livet for kort til, efter min mening. Men humor kan og skal ikke bruges som et halvhjertet skjold fra at tage ansvar for sine egne ord og handlinger. Ved at bruge humor defensivt og give sig selv fripas til at grine af fx minoriteter, er du nemlig med til at opretholde de strukturer, der gør den slags menneskelige ulighed legitim. Og det er ikke i orden. Heller ikke selvom du selv synes, du er sjov.

Du kan nemlig sagtens have det både sjovt og hyggeligt, uden at det er på bekostning af andre menneskers hudfarve, seksualitet, politiske ståsted eller lignende. Du kan fx prøve at dø af grin ned i en tallerken sushi sammen med en god ven eller veninde.

glad

bloglovin_annawarrington

En fødselsdag der ville gøre Bree van de Kamp jaloux

Forestil dig Bree van de Kamp fra Desperate Housewives – bare uden de psykotiske træk og den manglende empati for andre mennesker. Hvis hun skulle holde en fødselsdag, så vil jeg vædde med, den havde lignet dén, jeg var så heldig at være inviteret til i weekenden, hvor jeg var i smilets by, Aarhus.

Min veninde Sofie er nemlig et de mest tjekkede mennesker, jeg kender. På ganske få timer kan hun forvandle sin lejlighed til den skønneste velkomststue med perfekt matchende dug, servietter, antikke glas (til hvidvin og til portvin), guldbelagt antik bestik og friske blomster. Bordet indeholdt naturligvis også friske skiver lime og citron til dem, der ville ønske sådan en skive til deres danskvand. Det var smukt, det var gennemført, og så blev det naturligvis også en drøn hyggelig aften. Jeg deler herunder lidt inspirationsbilleder fra bordet og stuen, samt hvad vi fik at spise af hjemmelavede lækkerier, så du måske kan få inspiration til din næste fødselsdag eller fest.

Lad mig endelig vide, hvis du gerne vil se nogle opskrifter på nogle af kagerne, som i øvrigt smagte fantastisk.

Læs også ‘De bedste snacks til fest – stor guide’

bday3

bday4

daby5

bday1

 

Nu er en str. 34 for tyk?

En model fik at vide, hun kun skulle drikke vand de næste 24 timer. Årsagen? Hendes krop var simpelthen for stor til det modeshow, hun var blevet booket til. Hun er en str 34 – 36. Are you kidding me? Nu er en str. 34 for tyk?

Den danske model i historien, der nu går verden rundt, er den smukke, unge Ulrikke Hoyer, som startede debatten ved at skrive et langt og meget ærligt Facebookopslag om sin oplevelse med det gigantiske modehus, Louis Vuitton.

Jeg er langt fra ligeså veltrimmet som Ulrikke, men jeg bruger også str 34-36 i tøj. Skal jeg så også tænke, at jeg er for tyk? For oppustet at se på, som hun fik af vide af casteren? Nu ved jeg godt, der er stor forskel på modebranchen og resten af verden, og jeg er i øvrigt kun 163 cm ‘høj’, så det løb er vist kørt for længe siden. Jeg siger bestemt heller ikke, at reklamer eller modeshows dikterer, hvordan andre skal have det med deres kroppe, men det sender sgu (!) unægteligt et meget usundt signal, hvis en sund og rask (og meget slank) model får at vide, hun må sulte sig i et døgn, hvis hun skal gøre sig nogen forhåbninger om at gå et modeshow, når hun ser sådan ud, som billedet herunder viser.

Hun fik i øvrigt ikke lov til at gå det omtalte modeshow, fordi hun var “for stor”. Det er et stort problem, hvis ikke flere snakker højt om dette pres, så jeg tager virkelig hatten af for Ulrikke for at løfte lidt af sløret for en verden, som de færreste har indblik i. Der er intet i vejen med at være slank, ligesom der ikke er noget i vejen med at have flere kilo på sidebenene, men det er til gengæld noget i vejen med, at shame en i forvejen slank kvinde til at tro, hun er “for stor”.

Det er forskruet på flere planer, efter min mening. Hvad mener du?

Læs også ‘Er en str 36 småtyk?’ eller ‘Curvy vs. petite’

screen-shot-2017-05-21-at-3-04-14-pm

18644595_10212983634646915_34024736_n

Jeg er naturligvis opmærksom på, at vi i denne sag kun hører én side af historien, som givetvis har flere nuancer, end et enkelt Facebook-opslag kan bringe. Jeg vælger stadig at tage den op her, da jeg mener, historien indeholder aspekter der er væsentlige at diskutere (uagtet af sagens detaljer) i henhold til modebranchens kropsidealer og kropsidealer generelt.

bloglovin_annawarrington
Older posts