Nu blærede jeg mig jo med at have været til Urban Training event i sidste weekend og det har sat tanker i gang. Det ser jo rent faktisk ud til at den danske sommer giver os allesammen solbrændte skuldre i år! Men hvad gør man så hvis træningscenteret måske lugter lidt mere af sved end normalt og luften begynder at føles lidt tungere og varmere end den plejer? Mit forslag: vi skal UDENFOR!

Jeg vil den næste måned  holde øjne og ører åbne i forhold til gratis træningsevents udendørs – og jeg opfordrer jer til at gøre det samme! Kunne det ikke være fedt hvis dette blev sommeren hvor vi alle kom i gang med at træne mere udenfor? Ikke hver gang naturligvis, men bare lidt mere end vi gjorde sidste år! Hvad er det værste der kan ske, at vi får jord på håndfladerne? Men så er vi til gengæld herre seje og laver pushups på jorden – det er vist det værd 😉

Skal du med ud?

Har i nogle gode idéer til øvelser, events eller sjove hashtags med juni måneds tema, så giv den gas i kommentarfeltet eller find mig på Instagram!