Jeg er stolt af min veninde!

Min veninde er en af de der vaskeægte businesswoman, som man hører om i avisen. Du ved, sådan én der har en god idé og knokler røven i laser for at gennemføre den. Og hun er ikke en af de smart-ass typer, der starter en virksomhed, får lanceret noget i en fart og smutter videre til det næste, hvis det ikke sælger. Nej, min veninde er æstetiker i hjertet, forretningskvinde i hovedet og har en perfektionistisk arbejdshest i maven.

Og hun har nu (endelig!) lanceret sin baby: SofieAndersen.com, hvor hun sælger sine håndlavede lædertasker, punge og nøgleringe i lyst og sort læder. Nu er jeg givetvist rimelig biased, fordi jeg som veninde har fulgt hendes process tæt, men er der nogen, som har styr på deres shit, så er det Sofie. Har du lyst til at shoppe, får du 20% med koden: annawarrington

Så hvis du mangler den perfekte julegave til din mor, moster eller veninde, som altid har ledt efter den perfekte clutch til byturen eller til din kæreste, som altid smider sine kort eller nøgler væk, vil jeg sende mine varmeste opfordringer til at tjekke hendes udvalg ud. Du kan også følge med på hendes Instagram, hvor nyheder om ny produkter kommer løbende.

sofie4

Der er intet betalt eller sponseret over dette indlæg, men jeg har (åbenlyst) et personligt forhold til virksomheden, idet min veninde er den selvstændige ejer af hjemmesiden. 

sofie3

 

bloglovin_annawarrington

Sammenlign ikke din backstage med andres frontstage

Det er så nemt at se på andres smukke, perfekte liv på de sociale medier. De fine billeder af perfekte skåle med skyr of frisk frugt, de store smil og solen, der altid skinner på cykelstien. Men vi ved jo allesammen godt, at alle de andre også har nullermænd under sengen, en opvask de lader stå for længe og et fitnesskort der aldrig bliver brugt i perioder. Det er bare ikke ligeså sjovt at vise online, og det behøver man så vidt heller ikke. Nogle profiler viser de mindre perfekte sider af hverdagen, og det er både sjovt og befriende, men det er ikke alles kop te at fremvise appelsinhud eller vasketøj, og det behøver vi bestemt heller ikke alle gøre.

Men hvad vi alle bør huske at gøre ind i mellem, efter min mening, er at tænke over, hvordan de sociale medier ikke er virkeligheden. Det er givetvis rygende banalt efterhånden, men det kan alligevel være svært ikke at sammenligne sine egne sure sokker med andres stramme kjoler og høje hæle.

Citatet: “Sammenlign ikke din backstage med andres frontstage” har jeg læst engang, og jeg husker altid på det, hvis jeg kommer til at tage mig selv i at sammenligne med andre. For du er den eneste, der ser hele din egen historie – andres liv får du kun serveret i små glimt, især på sociale medier.

Du ser andres frontstage, de pæne dele af hverdagen, som de ønsker at dele. Du ser ikke deres backstage, så hvorfor skulle du sammenligne din egen backstage af rod, usikkerhed og frustrationer med andre glitrende frontstage af opstillet morgenmad?

screen-shot-2017-11-28-at-11-52-41-am

Læs også ”Hvor er caffe latte tilfredsheden?” eller en hurtig gennemgang af (noget af) teorien bag de to begreber

bloglovin_annawarrington

Du behøver ikke leve op til andres forventninger

Efter mange samtaler med veninder slår det mig, hvor meget energi mange af os bruger på at tænke over, om vi mon lever op til nogle forventinger, som andre har. Vi bruger mindre tid på at tænke over, hvor de her forvetninger kommer fra, om de er vores egne, om de er andres eller om de overhovedet passer til vores liv, fordi vi har travlt med at bekymre os over, om de mon lever op til dem. Her snakker jeg helt generelt i forhold til livets store, men også helt små spørgsmål.

Skal man spise efter en bestemt kostretning? Skal man træne flere gange om ugen? Er det forkert at rejse alle sine penge op og bo småt eller hvad med aldrig at rejse, fordi man hellere vil have dyre møbler? Er det rigtigt, at vi allesammen skal finde vores såkaldte ‘eneste ene’, blive gift og få børn, eller er det okay at leve i helt andre konstellationer?

De her spørgsmål bliver for mig, og min omgangskreds, mere tydelige jo ældre vi er blevet. Det er som om, der hviler en form for forventning (måske en indre én?), at når man er midt/slut tyverne, så skal man have regnet det der med livet ud. Men… Det er der nok de færreste om har – uanset om de er 17, 27 eller 47 år gamle. Livet er ikke ens for alle, og det er som bekendt helt umuligt at regne ud, hvad der venter om næste hjørne. Så det er nogle gange fint at minde sig selv om, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder, hvor det ikke ikke nødvendigvis er mere rigtigt end noget andet.

Har du lyst til at bo i parcelhus med 3 børn som 25 årig, eller vil du måske hellere være backpacker i Asien som 33 årig? Lever du for at tjene en masse penge til din næste bil, eller betyder penge ikke det store for dig i hverdagen? Går du til yoga og lever økologisk, eller hapser du det første og bedste ned i indkøbskurven, mens du tænker på alt muligt andet? Har du haft én stor kærlighed hele dit liv, har du haft mange eller har du haft få? Det hele er helt i orden, så længe det passer til dig, dit liv og dine omgivelser.

Det er måske på grænsen mellem banaliteter og lommefilosofi, men jeg har bemærket, at når jeg taler med forskellige veninder, som er forskellige steder i livet, så har vi alle en tendens til ind i mellem at pejle efter nogle forventninger, som måske faktisk slet ikke er der. Og derfor tænkte jeg, at det kunne være på sin plads med en lille påmindelse om at tænke en ekstra gang over, hvor de forventinger kommer fra – og hvad de betyder for dig.

Billedet har intet med ovenstående at gøre, men jeg er noget så træt af regnen i dag, at jeg følte for et sommertilbageblik!

sommer

bloglovin_annawarrington

Politik handler også om dig!

Sponseret indlæg/ “Politik er ikke noget for mig. Jeg forstår det ikke, og det interesseret mig ikke”. Hvis du tænker sådan, er du ikke alene. Rigtig mange føler, at politik er noget abstrakt, der foregår bag lukkede døre, hvor uigennemskuelige forhandlinger bliver truffet med konsekvenser for mange, som ikke har taget del i de beslutninger. Og det er hamrende ærgerligt, hvis du spørger mig. Politik handler nemlig om din nabo, din familie, din bankrådgiver og din lokale bager.

Men hvordan kan man få politik ind i samtalerne på kontorene, i stuerne og rundt på kaffebarerne – og væk fra de vrede Facebooktråde.“Man bliver nødt til at vise, hvad politik betyder for mennesker” ordene er fra mit interview med Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Vi mødtes på en regnvåd eftermiddag til en snak om livet bag valgplakaten, tankerne om politik som erhverv, og hvordan politik kan blive en større del af hverdagssnakken i Danmark.

politik

Igennem min samtale med Sophie bliver det klart, at hun drives af en indre form ‘det her er simpelthen ikke i orden’ sans. Når hun oplever noget, læser noget eller under sig over noget, er det med en drivkraft af, at det her måske godt kunne blive bedre for nogle mennesker. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun altid prøver at koble politiske problemstillinger til mennesker, hun har mødt og talt med, når hun sidder rundt om et bord, hvor noget skal besluttes. En del af hverdagen som fuldtids regionalpolitikker består nemlig i, at holde møder med alt lige fra repræsentanter i ministerier, virksomhedsdirektører og borgere, samt naturligvis at sidde med, når beslutninger om sundhedsvæsnet eller den kollektive trafik skal træffes, hvilket påvirker flere hundredetusinde menneskers hverdag. Dét ansvar overfor så mange andre mennesker, taler Sophie og jeg meget om, hvor jeg spørger ind til, hvordan man som politiker har det at vælge på andres vegne. I den forbindelse fortæller hun om, hvordan hun prøver at have mennesker for sit indre øje, når hun præsenteres for diverse analyser, statistikker og budgetter for at huske, hvad hver enkelt beslutning egentlig drejer sig om og hvem, det påvirker i dagligdagen.  Eksempelvis kan en historie fra en mor med en søn, der er indlagt i psykiatrien være relevant at huske, når det skal besluttes, hvordan behandlingen i fremtiden skal fungere.

Der findes naturligvis også såkaldte ‘karriere-politiker’ der mest tænker på deres egen karriere, og der er da også en del fordomme om dét at være politiker, når jeg spørger Sophie om, hvordan andre opfatter hende og hendes kollegaer. Jeg har personligt en fornemmelse af, at mange har en lav grad af tillid til, at politikkere arbejder for andres skyld – og ikke kun for deres egen. Når jeg spørger ind til, hvordan både politikere og borgere så kan være med til at fjerne den mistillid, får Sophie og jeg os en god snak om involvering. Vi er meget enige om, at politik i højere grad skal væk fra de lukkede møder og ud blandt dem, der rent faktisk påvirkes af beslutninger, der træffes. Og hvis det er muligt, skal flere mennesker også involveres i processerne bag beslutningerne, så det ikke føles som noget, der besluttes et fjernt sted uden fornemmelse for dem, vis hverdag der er på spil. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men måske kan vi alle skubbe den udvikling lidt på vej?

politik2

Læs også ‘Få hurtigt overblik over kommuner og regioner’

En lille afsluttende bemærkning: Jeg har valgt at sige ja til dette samarbejde, fordi jeg har stor respekt for Sophie som politiker, og fordi jeg fandt det interessant at tale om den politiske hverdag med én, der rent faktisk arbejder med politik på fuldtid. Jeg har dermed ikke skrevet mit indlæg for at gøre reklamere specifikt for Socialdemokratisk politik, men for at sætte fokus på dilemmaer, tanker og udfordringer ved livet som politiker i en region i Danmark, fordi det snart er kommunal og regionsvalg, hvilket rigtig mange (særligt unge) ikke har den store interesse for. Og det er som bekendt super ærgerligt, fordi politik handler om min, din og vores allesammens hverdag. Så lad os snakke mere om de politiske processer, der påvirker vores hverdag. Lad os diskutere med hinanden (i en god tone) om det vi er enige med hinanden i, men bestemt også de ting, vi ikke er enige om.

Sådan skriver du en stor opgave

Det er ikke altid nemt at være studerende hverken på gymnasiet, universitetet eller andre uddannelsessteder. Der er ofte mange store opgaver, som alle har hver deres krav, format og deadlines, hvilket kan stresse rigtig mange studerende.

Vi er (heldigvis) allesammen forskellige, så vi finder jo hver især vores egne strategier som studerende (eller medarbejdere på en arbejdsplads) til at få opgaverne løst. Når det så er sagt, er jeg blevet spurgt om en del gange, om jeg ikke har et tip eller to i ærmet, siden jeg for nyligt har afleveret mit speciale, som må anses for at være en rimelig stor opgave, der skal planlægges, skrives og afleveres selvstændigt. Derigennem har jeg naturligvis gjort mig nogle erfaringer, ligesom resten af min studietid har bidraget en del til opgaveerfaringen, som jeg gerne deler ud af – du kan jo bruge, hvad du kan og smide resten væk.

Læs også ‘10 blogindlæg om eksamen

speciale

  • Start altid med at læse kravene til din opgave grundigt. Det kan være en opgavebeskrivelse, en officiel fagbeskrivelse eller anden vejledning fra der, hvor du tager din uddannelse. Det er ikke nok at skimme opgaven og så sætte sig til tasterne, mens man forsøger at ‘komme godt fra start’, for al den energi du bruger i starten, den kan ende med at være spildt, hvis du ikke sætter dig ind i, hvad der egentlig bliver spurgt ind til.
  • Søg inspiration hos andre. Der er garanteret flere (både offline og online) der har viden om det område, du sidder med, eller som kan give nogle personlige fif til processen, strukturen eller indholdet på din opgave. Brug nogle af de hjemmesider, hvor andre deler deres noter, søg efter gamle opgaver på dit uddannelsessted og spørg endelig også gamle studerende til råds.
  • Søg kilder mange forskellige steder. Det er typisk ikke nok at have et par bøger, hvis du skal sætte dig grundigt ind i et emne eller tilmed skal diskutere forskellige tilgange, resultater eller begivenheder. Brug de ressourser, som du har igennem din udannelse – eksempelvis adgang til Rex, Infomedia osv. men søg også oldschool på biblioteket, brug Google scholar eller Research Gate, hvor du kan læse andres artikler og studier om selvsamme emne, som du sidder med.
  • Planlæg din tid og lad ikke dagene smuldre i ingenting. Det kan være en stor hjælp at bruge sin kalender meget, når man selvstændigt skal strukturere en stor opgave. Få dagene fyldt ud med mindre delmål, hav et ugentligt overblik over de forskellige opgaver i forbindelse med hele opgaven og sørg for, at du får sat en form for rutine i gang med din dag. Om det virker bedst for dig at skrive om aftenen/natten eller om morgenen/dagen, det er ligegyldigt, men som regel fungerer det godt med en vis form for rutine.
  • Se din opgave i mindre dele. Ingen skal overskue en hel opgave hele tiden, men de fleste kan overskue delelementer i form af kapitler, mindre opgaver osv. Det kan derfor være en fordel at have et selvstændigt dokument, hvor du kun har selve overblikket delt ind i mindre portioner ala: litteraturreview (forskningsoversigt på dansk?), teori, dataindsamling, analyse (i mindre bidder) osv.
  • Få andre til at læse dine afsnit igennem, mens du arbejder videre på andre afsnit. På den måde får du løbende feedback, så du kan revurdere forskelligt indhold, men du spilder ikke tiden, mens en anden sidder og skal forsøge at overskue hele din opgave
  • Husk livet omkring dig! Få set dine veninder ind i mellem, tag til træning, gå en tur eller lav noget helt andet. Opgaven er der stadig, når du kommer tilbage, og nogle gange tænker man bedre, hvis hovedet får en pause.
bloglovin_annawarrington
Older posts