Kan jeg egentlig noget? Nydannede tanker

Nu har du læst i 100 år, du er færdig og værsgo: her er den virkelige verden. Pas på dig selv, hej hej! Sådan kan det godt føles, når man har afleveret sit speciale og afventer en karakter, synes jeg.

Min morgenkaffe og skyr med gryn og frugt blev i morges skyllet ned med nogle nyuddannede tanker, der er en smule forvirrede for tiden. Jeg er gået i gang med jobsøgningen, selvom jeg naturligvis lige skal have mit endelige eksamensbevis og officielt afsluttes fra uni, og det er noget af en mundfuld. Nogle dage føler jeg mig ganske klædt på til arbejdsmarkedet, og jeg glæder mig til alle de nye og spændende opgaver, der venter mig i fremtiden. Andre dage føler jeg mig derimod fuldstændig sat af sporet, hvor det virker meget usandsynligt, at jeg nogensinde får et job.

Tanker såsom; ‘Men kan jeg egentlig noget?’ kan godt snige sig ind, hvilket jeg er sikker på er helt normalt, når man forlader de trygge, tykke murer fra universitet, hvor man lige havde forstået arbejdsgangen, kravene m.m. Det store arbejdsmarked byder på mange muligheder, men også begrænsninger i forhold til hvor der slås stillinger op og hvornår, hvor man skal ud og konkurrere med andre, der for længst har forladt studielivet og efterhånden har årevis af erfaring. Sådan føles det i hvert fald til tider.

Mon der er andre nyuddannede, der har disse noget forvirrede tanker ind i mellem?

Læs også ‘Hvor søger jeg job?’ eller ‘At vælge profilbillede til LinkedIn’

madmad

At vælge profilbillede til Linkedin

Du skal signalere professionalisme uden desperation, selvom du mest har lyst til at tage et kæmpe skilt over dit hoved, hvor der står “jeg er nyuddannet, please giv mig et arbejde!”. Jeg taler naturligvis om, når du skal vælge profilbillede til Linkedin.

Jobsøgning er jo ikke nemt for nogen, men det bliver bestemt ikke nemmere af den professionelle version af Tinder, hvor du desperat forsøger at fremhæve din (manglende) erfaring, mens du ligner en overskudagtig ‘jeg kan holde mange bolde i luften’ type. Du ved, det look hvor du ligner én, de andre gerne vil drikke kaffe med, men samtidig tager seriøst nok til at forfremme en dag. Ja, det look som vi alle nemt skaber på en eftermiddag – eller noget.

Du skal helst smile, men ikke alt for meget. Du skal også helst se præsentabel ud, men ikke have for meget makeup på. Derudover skal du gerne have noget afslappet, men professionelt tøj på. Du må dog helst ikke ligne et kikset ejendomsmægler eller skolefoto, så det er en fin, fin balance.

Mit eget profilbillede til Linkedin ser du herunder. Jeg har forsøgt mit allerbedste på et professionelt, men imødekommende smil. Om det så bærer frugt, det vil tiden vise. Jeg har i hvert fald ikke fundet et job endnu, men min jobsøgning er i sat i sving, mens jeg også lige færdiggør to ugers sommerskole og venter på min karakter for mit speciale, som jeg afleverede for under en uge siden.

Læs også ’10 tanker under jobsøgning’ eller ‘Hvor søger jeg job?’

linkedin1

bloglovin_annawarrington

Tag dig tid til en ostemad

Der er noget dejligt ukompliceret ved sådan en ostemad. Den er, hvad den er. Du kan godt pimpe den med honningristede valnødder, virkelig dyr ost eller en sjov pesto, men grundlæggende behøver du faktisk ikke andet end en ost på noget brød af en art. Der er ikke noget fancy over den, og den smager bare virkelig godt. Et stykke virkelig lækkert rugbrød eller kernebrød og lige præcis den ost, du godt kan li. Jeg er til den milde ende, så for et par dage siden nød jeg et par skiver emmentaler i selskab med en dejlig kop kaffe på friskt rugbrød med masser af kerner.

Om du spiser kerneknækbrød, paleobrød eller helt traditionelt rugbrød, eller om du smør honning, ost, chokolade eller hjemmelavet bønnemos på – det er underordnet.

Min pointe er her, at de fleste af os gider ikke lave sådan en mad til hverdag, fordi vi føler, vi har for travlt. Det handler naturligvis ikke om ostemaden her, men hvad den repræsenterer. For har de fleste af os har i dag utrolig travlt med at have travlt. Jeg har ikke gjort mig de store tanker om, hvorfor eller hvordan (det kan måske komme i et andet blogindlæg), for i dag handler mine tanker primært om det simple. Og jeg håber ikke, vi glemmer, hvad det egentlig er, vi har travlt med, eller hvad det skal ende med. Jeg håber, vi husker ostemaden.

20067624_10213552373585033_93583267_n

For der er altså få ting, der kan slå sådan en rolig morgen med sådan en ostemad. Så næste gang du kan, så tag dig tid til en ostemad. Eller en smoothie, en god kop kaffe eller hvad du nu godt kan li.

bloglovin_annawarrington

Jeg har afleveret speciale!

Verdens korteste blogindlæg: Jeg har fucking afleveret speciale! Jeg er glad, lettet, stolt, træt og forvirret på én og samme tid. Nu vil jeg drikke bobler og nyde at sove uden at tænke på antal tegn, begreber og lignende. Nu er jeg statskundskaber og skal ud i verden, hvor der forhåbentlig venter et job.

Hav en dejlig dag!

20370447_10213675530983891_1926327252_n

bloglovin_annawarrington

Sådan bliver du publiceret

Det er mega ananas i egen juice sådan at sidde med en artikel, som man selv har skrevet. Men ind i mellem må man gerne klappe sig selv lidt på skulderen, må man ikke? Jeg skrev i forgårs et indlæg om, at jeg har nået et af mine personlige mål. Jeg tænkte, at det måske var lige lovligt for meget sådan at hylde mig selv på den måde, men jeg har simpelthen fået så mange søde tilbagemeldinger og spørgsmål om det, at nu gør jeg det sgu igen og skriver lidt mere.

Jeg blev nemlig publiceret i et akademisk tidskrift, hvor min forskningsartikel om at bekæmpe terrorisme online på Twitter, blev udgivet for få dage siden. I den forbindelse blev jeg spurgt, hvordan jeg fik idéen, hvordan jeg skrev artiklen, og hvordan jeg kontaktede tidsskriftet, og hvordan processen foregik. Jeg er jo ingen ekspert, og jeg er selv stadig ny i det her med udgivelser osv, men jeg kommer da meget gerne med nogle ord om min erfaring, som andre måske kan bruge.

Læs også ‘Jeg har nået et af mine mål’ eller ’10 tanker under jobsøgning’

19758024_10213421704838396_242046776_n

Her er min guide. Sådan bliver du publiceret:

– Find et relevant tidsskrift, hjemmeside eller forlag. Hvis du skriver om mikrobiologi, skal du ikke finde et politisk forlag eller tidskrift og omvendt. Så lav en god research, før du kontakter nogen og spørger, om de er interesserede i at udgive dine skriverier. Det er lidt ligesom dating, da det skal være et match for begge parter.

– Find din egen stemme. Hvad brænder du for? Det skinner hurtigt igennem, hvis du skriver om noget, som du egentlig er lidt ligeglad med.

– Find din skrivestil. Bare fordi andre bruger lange sætninger, behøver du ikke gøre det. Det samme gælder metaforer, fremmedord og snørklede beskrivelser. Find ud af hvordan du bedst formulerer dig, hvad der passer til dit temperament og den genre, du skriver indenfor.

– Få andre til at læse dine tekster igennem og lyt til feedback. Det er altid en god idé, at slippe sin ‘baby’ og lade andre kigge på den. Det kan være svært, når man virkelig har siddet og arbejdet med noget, men det bliver kun bedre af, at der kommer ris og ros fra andre.

– Mist ikke modet ved afslag. Det er helt normalt. at du får flere ‘nejér’, før du får et ‘ja’. Det skal du ikke lade dig slå ud af, især ikke hvis du brænder for at skrive (hvilket jeg håber, du gør, hvis du gerne vil have dine tekster udgivet).

– Lav en plan med konkrete delmål. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, så selvom du gerne vil udgive en hel bog, skal du måske starte med nogle artikler, noveller eller lignende.

– Kend din tidsplan og overhold altid deadlines. De fleste tidsskrifter udgives fx kun 3-4 gange om året, men vil du skrive for andre typer magasiner er der også altid deadlines, der skal overholdes. Så find ud af, hvornår de søger indhold og kontakt dem, så der er god tid til at rette dine skriverier igennem før udgivelse.

– Leg med forskellige stilarter. Det kan godt være. du elsker at skrive lange, akademiske tekster, men måske kan du også lære noget af, at formulere dig helt kort og præcist? For mig personligt har det været en lærerig rejse at skrive på bloggen, samt at have et fritidsjob som skribent for en ungdomshjemmeside med helt andre typer skriveopgaver, end jeg er vant til.

– Læs andres artikler indenfor samme genre. Det kan være en rigtig god idé at bruge Researchgate, Linkedin eller Google Scholar her, så du kan følge med i, hvad andre skriver om lige netop det emne, du selv brænder for.

– Spørg i dit netværk. Måske kender dine venners venner nogen, der arbejder med præcis den type branche eller tekst, du skriver indenfor? Måske vil de gerne mødes til kaffe, læse dine tekster igennem eller på anden vis give dig gode råd. Her er jeg ikke selv særlig stærk, men jeg øver mig som bekendt i at være mere modig og netværke, så det råd er hermed givet videre.

bloglovin_annawarrington
Older posts