Politik handler også om dig!

Sponseret indlæg/ “Politik er ikke noget for mig. Jeg forstår det ikke, og det interesseret mig ikke”. Hvis du tænker sådan, er du ikke alene. Rigtig mange føler, at politik er noget abstrakt, der foregår bag lukkede døre, hvor uigennemskuelige forhandlinger bliver truffet med konsekvenser for mange, som ikke har taget del i de beslutninger. Og det er hamrende ærgerligt, hvis du spørger mig. Politik handler nemlig om din nabo, din familie, din bankrådgiver og din lokale bager.

Men hvordan kan man få politik ind i samtalerne på kontorene, i stuerne og rundt på kaffebarerne – og væk fra de vrede Facebooktråde.“Man bliver nødt til at vise, hvad politik betyder for mennesker” ordene er fra mit interview med Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Vi mødtes på en regnvåd eftermiddag til en snak om livet bag valgplakaten, tankerne om politik som erhverv, og hvordan politik kan blive en større del af hverdagssnakken i Danmark.

politik

Igennem min samtale med Sophie bliver det klart, at hun drives af en indre form ‘det her er simpelthen ikke i orden’ sans. Når hun oplever noget, læser noget eller under sig over noget, er det med en drivkraft af, at det her måske godt kunne blive bedre for nogle mennesker. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun altid prøver at koble politiske problemstillinger til mennesker, hun har mødt og talt med, når hun sidder rundt om et bord, hvor noget skal besluttes. En del af hverdagen som fuldtids regionalpolitikker består nemlig i, at holde møder med alt lige fra repræsentanter i ministerier, virksomhedsdirektører og borgere, samt naturligvis at sidde med, når beslutninger om sundhedsvæsnet eller den kollektive trafik skal træffes, hvilket påvirker flere hundredetusinde menneskers hverdag. Dét ansvar overfor så mange andre mennesker, taler Sophie og jeg meget om, hvor jeg spørger ind til, hvordan man som politiker har det at vælge på andres vegne. I den forbindelse fortæller hun om, hvordan hun prøver at have mennesker for sit indre øje, når hun præsenteres for diverse analyser, statistikker og budgetter for at huske, hvad hver enkelt beslutning egentlig drejer sig om og hvem, det påvirker i dagligdagen.  Eksempelvis kan en historie fra en mor med en søn, der er indlagt i psykiatrien være relevant at huske, når det skal besluttes, hvordan behandlingen i fremtiden skal fungere.

Der findes naturligvis også såkaldte ‘karriere-politiker’ der mest tænker på deres egen karriere, og der er da også en del fordomme om dét at være politiker, når jeg spørger Sophie om, hvordan andre opfatter hende og hendes kollegaer. Jeg har personligt en fornemmelse af, at mange har en lav grad af tillid til, at politikkere arbejder for andres skyld – og ikke kun for deres egen. Når jeg spørger ind til, hvordan både politikere og borgere så kan være med til at fjerne den mistillid, får Sophie og jeg os en god snak om involvering. Vi er meget enige om, at politik i højere grad skal væk fra de lukkede møder og ud blandt dem, der rent faktisk påvirkes af beslutninger, der træffes. Og hvis det er muligt, skal flere mennesker også involveres i processerne bag beslutningerne, så det ikke føles som noget, der besluttes et fjernt sted uden fornemmelse for dem, vis hverdag der er på spil. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men måske kan vi alle skubbe den udvikling lidt på vej?

politik2

Læs også ‘Få hurtigt overblik over kommuner og regioner’

En lille afsluttende bemærkning: Jeg har valgt at sige ja til dette samarbejde, fordi jeg har stor respekt for Sophie som politiker, og fordi jeg fandt det interessant at tale om den politiske hverdag med én, der rent faktisk arbejder med politik på fuldtid. Jeg har dermed ikke skrevet mit indlæg for at gøre reklamere specifikt for Socialdemokratisk politik, men for at sætte fokus på dilemmaer, tanker og udfordringer ved livet som politiker i en region i Danmark, fordi det snart er kommunal og regionsvalg, hvilket rigtig mange (særligt unge) ikke har den store interesse for. Og det er som bekendt super ærgerligt, fordi politik handler om min, din og vores allesammens hverdag. Så lad os snakke mere om de politiske processer, der påvirker vores hverdag. Lad os diskutere med hinanden (i en god tone) om det vi er enige med hinanden i, men bestemt også de ting, vi ikke er enige om.

Sådan skriver du en stor opgave

Det er ikke altid nemt at være studerende hverken på gymnasiet, universitetet eller andre uddannelsessteder. Der er ofte mange store opgaver, som alle har hver deres krav, format og deadlines, hvilket kan stresse rigtig mange studerende.

Vi er (heldigvis) allesammen forskellige, så vi finder jo hver især vores egne strategier som studerende (eller medarbejdere på en arbejdsplads) til at få opgaverne løst. Når det så er sagt, er jeg blevet spurgt om en del gange, om jeg ikke har et tip eller to i ærmet, siden jeg for nyligt har afleveret mit speciale, som må anses for at være en rimelig stor opgave, der skal planlægges, skrives og afleveres selvstændigt. Derigennem har jeg naturligvis gjort mig nogle erfaringer, ligesom resten af min studietid har bidraget en del til opgaveerfaringen, som jeg gerne deler ud af – du kan jo bruge, hvad du kan og smide resten væk.

Læs også ‘10 blogindlæg om eksamen

speciale

  • Start altid med at læse kravene til din opgave grundigt. Det kan være en opgavebeskrivelse, en officiel fagbeskrivelse eller anden vejledning fra der, hvor du tager din uddannelse. Det er ikke nok at skimme opgaven og så sætte sig til tasterne, mens man forsøger at ‘komme godt fra start’, for al den energi du bruger i starten, den kan ende med at være spildt, hvis du ikke sætter dig ind i, hvad der egentlig bliver spurgt ind til.
  • Søg inspiration hos andre. Der er garanteret flere (både offline og online) der har viden om det område, du sidder med, eller som kan give nogle personlige fif til processen, strukturen eller indholdet på din opgave. Brug nogle af de hjemmesider, hvor andre deler deres noter, søg efter gamle opgaver på dit uddannelsessted og spørg endelig også gamle studerende til råds.
  • Søg kilder mange forskellige steder. Det er typisk ikke nok at have et par bøger, hvis du skal sætte dig grundigt ind i et emne eller tilmed skal diskutere forskellige tilgange, resultater eller begivenheder. Brug de ressourser, som du har igennem din udannelse – eksempelvis adgang til Rex, Infomedia osv. men søg også oldschool på biblioteket, brug Google scholar eller Research Gate, hvor du kan læse andres artikler og studier om selvsamme emne, som du sidder med.
  • Planlæg din tid og lad ikke dagene smuldre i ingenting. Det kan være en stor hjælp at bruge sin kalender meget, når man selvstændigt skal strukturere en stor opgave. Få dagene fyldt ud med mindre delmål, hav et ugentligt overblik over de forskellige opgaver i forbindelse med hele opgaven og sørg for, at du får sat en form for rutine i gang med din dag. Om det virker bedst for dig at skrive om aftenen/natten eller om morgenen/dagen, det er ligegyldigt, men som regel fungerer det godt med en vis form for rutine.
  • Se din opgave i mindre dele. Ingen skal overskue en hel opgave hele tiden, men de fleste kan overskue delelementer i form af kapitler, mindre opgaver osv. Det kan derfor være en fordel at have et selvstændigt dokument, hvor du kun har selve overblikket delt ind i mindre portioner ala: litteraturreview (forskningsoversigt på dansk?), teori, dataindsamling, analyse (i mindre bidder) osv.
  • Få andre til at læse dine afsnit igennem, mens du arbejder videre på andre afsnit. På den måde får du løbende feedback, så du kan revurdere forskelligt indhold, men du spilder ikke tiden, mens en anden sidder og skal forsøge at overskue hele din opgave
  • Husk livet omkring dig! Få set dine veninder ind i mellem, tag til træning, gå en tur eller lav noget helt andet. Opgaven er der stadig, når du kommer tilbage, og nogle gange tænker man bedre, hvis hovedet får en pause.
bloglovin_annawarrington

Ting du ikke skal sige til en jobsøgende

Nogle gange er det bedre at sige ingenting, end det er at sige noget. Der er situationer, hvor man bare har det lidt svært med nogen ting og hvor det allersidste, man har brug for… er ‘gode’ råd fra venner, bekendte eller fremmede. Det kan eksempelvis være, når man er jobsøgende.

Jeg har nu aktivt på fuldtid ledt efter et arbejde i halvanden måned, og jeg er ærlig talt ret frustreret, selvom der efterhånden begynder at komme nogle interessante stillingsopslag, og jeg har været på diverse kurser for at forbedre min ansøgningstaktik. Min veninde (i samme situation) og jeg er begyndt ugentligt at skype og give hinanden feedback på ansøgninger for at blive endnu skarpere. Heldigvis har både hende og jeg et rigtig støttende netværk, men vi hører jo stadig af og til andre, der har fået nogle knap så heldige ord med på vejen. Derfor har jeg i dag samlet ‘ting du ikke skal sige til en jobsøgende’, som gerne må læses med et glimt i øjet..

Måske har du selv været ude for, eller har hørt om andre, der har fået lignende ‘gode råd’ med på vejen i deres jobsøgning?

Læs også ‘10 tanker under jobsøgning’ eller ‘At vælge profilbillede til Linkedin’

job “Jeg kender én, der var ledig i (x antal skræmmende måneder). Hun/Han fandt bare ALDRIG et arbejde!”

Gud, er det rigtigt? Ej, tak for opmuntringen…

“Ej, er du ledig? Men du er da så dygtig?”

Tak… Eller noget? Det har jo (ikke altid) noget med kompetencer at gøre. Arbejdsmarkedet er i høj grad udbud og efterspørgsel, så… Hvis der ikke mangler ingenører (ikke at det ville ske…) på det tidspunkt, kan du jo være den bedste ingenør i verden, men det ville stadig være lidt svært for dig at få et arbejde.

“Har du overvejet at arbejde med dit CV? Du ved, det skal være enkelt og overskueligt sat op, og må ikke fylde mere end 2-3 sider”

Ved du hvad, du er den første, der har fortalt mig, hvordan et CV ser ud…

“Er det ikke dejligt at kunne slappe af og se serier hele dagen?”

Tjo, hvis ikke den indre stress i maven om at finde et arbejde og de mange timer med at søge, skrive, rette, opdatere og gruble ikke fulgte mig, så havde jeg nok hygget mig meget godt.

“Altså (indsæt uddannelse du ikke har) går aldrig ledige!”

Nej, men så er det jo fedt, at jeg IKKE har læst (indsæt uddannelse der intet har med dit felt at gøre).

“Du skal bare være dig selv! Vær lidt kreativ, men samtidig professionel, og vis lige lidt personlighed!”

Nå okay. Her gik jeg og troede, det var min bedste ‘grå mus imitation’, der skulle vises frem i ansøgningen. Jeg fyrer op for flere jokes lige nu!

 

bloglovin_annawarrington

Jobsøgning er frustrerende!

Så… Jobsøgning går pisse godt. Eller noget. Jeg ved, jeg hverken er den første, sidste eller eneste til at stå i denne situation, men derfor kan jeg jo godt lufte et par frustrationer alligevel. Måske sidder der andre derude, som kan genkende nogle af de tanker, der ryger ind i hovedet, når man efter mange års uddannelse skal til at finde et arbejde.

Det er nemlig frustrerende at være jobsøgende, hvor man hele tiden skal tjekke alle jobopslag og desperat håbe, der dukker nogen op, som matcher de kompetencer, man har brugt årevis på at erhverve sig. Det er meget sandsynligt, at man (læs: jeg) befinder sig i et limbo mellem at skulle have 10 års erfaring, men samtidig være ‘et ungt og friskt pust’ i en eller anden virksomhed eller organisation. Så man (igen, læs: jeg) forsøger at snakke alle de erfaringer op, som helt bestemt passer ind i den her virksomhed eller organisation (eller kan komme til det), men samtidig overbevise dem om, at man stadig er mega kreativ, innovativ og initiativrig…

Jeg ved godt, at jeg ikke har været ledig særlig længe, men jeg synes allerede, at processen omkring jobsøgning er trættende, så jeg har allerede udvidet min søgning til at være en del bredere, end jeg først havde antaget, den skulle være. Al erfaring tæller jo. Jeg kan dog også allerede på nuværende tidspunkt sige, at det for mig hjælper, at der er relativt meget struktur på mine dage, så jeg føler mig nogenlunde effektiv. Det hjælper også, hvis jeg får bevæget mig, gået nogle ture og tager op og træner ind i mellem, ligesom at jeg sørger for at have mange aftaler med veninder, så jeg kommer ud og får nye input. Jeg deltager også i alle de workshops og jobsøgnings-arrangementer, som jeg kan komme i nærheden af for at få lidt ny inspiration til søgningen.

Men ellers er det eneste, der virkelig batter noget, faktisk bare at lave en god kop kaffe til mig selv og sørge for at spise godt, imens jeg arbejder røven ud af bukserne for at få skrevet nogle gode ansøgninger.  Held og lykke til alle, der også sidder og søger jobs!

Læs også ‘10 tanker under jobsøgning’ eller ‘At vælge profilbillede til Linkedin’

brunch

bloglovin_annawarrington

Kan jeg egentlig noget? Nydannede tanker

Nu har du læst i 100 år, du er færdig og værsgo: her er den virkelige verden. Pas på dig selv, hej hej! Sådan kan det godt føles, når man har afleveret sit speciale og afventer en karakter, synes jeg.

Min morgenkaffe og skyr med gryn og frugt blev i morges skyllet ned med nogle nyuddannede tanker, der er en smule forvirrede for tiden. Jeg er gået i gang med jobsøgningen, selvom jeg naturligvis lige skal have mit endelige eksamensbevis og officielt afsluttes fra uni, og det er noget af en mundfuld. Nogle dage føler jeg mig ganske klædt på til arbejdsmarkedet, og jeg glæder mig til alle de nye og spændende opgaver, der venter mig i fremtiden. Andre dage føler jeg mig derimod fuldstændig sat af sporet, hvor det virker meget usandsynligt, at jeg nogensinde får et job.

Tanker såsom; ‘Men kan jeg egentlig noget?’ kan godt snige sig ind, hvilket jeg er sikker på er helt normalt, når man forlader de trygge, tykke murer fra universitet, hvor man lige havde forstået arbejdsgangen, kravene m.m. Det store arbejdsmarked byder på mange muligheder, men også begrænsninger i forhold til hvor der slås stillinger op og hvornår, hvor man skal ud og konkurrere med andre, der for længst har forladt studielivet og efterhånden har årevis af erfaring. Sådan føles det i hvert fald til tider.

Mon der er andre nyuddannede, der har disse noget forvirrede tanker ind i mellem?

Læs også ‘Hvor søger jeg job?’ eller ‘At vælge profilbillede til LinkedIn’

madmad