Mad som social markør

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

påske7

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

screen-shot-2017-06-22-at-10-23-26-pm

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

bloglovin_annawarrington

Kan du blive for sund?

Det er vigtigt at være sund, det ved vi alle. Men er det egentlig det? Hvad betyder ’sund’? Og kan du blive for sund, selvom du virkelig prøver at gøre dit bedste?

Hvad der føles sundt for mig, er ikke nødvendigvis sundt for dig. Så at tale om grænser for, hvornår fokus på sundhed begynder at blive usundt, er rigtig svært. Jeg har herunder prøvet at uddybe mine tanker, men det er vigtigt for mig at understrege, hvor komplekst og individuelt det her område er. Det er jo også dét, der gør det spændende, ikke sandt?

Personligt betyder det, at jeg føle mig ’sund’ ikke, at jeg har en sixpack, at jeg aldrig spiser sukker, eller at jeg kan squatte 100 kilo. Jeg har i næsten halvdelen af mit liv levet med en krop, der desværre ikke altid vil som jeg. Efter 9 operationer i hofte og ryg, utallige timer hos diverse fysioterapeuter, en masse smertestillende medicin og rigtig mange skuffede følelser har jeg lært, at jeg ikke altid er i kontrol – og det er okay.

Den fornemmelse af kontrol er dog ikke nem at slippe, og jeg arbejder stadig med den i andre sammenhænge. Det lader nemlig til at være et meget tidstypisk fænomen rent socialt og kulturet, at vi allesammen helst skal være i kontrol og ‘have styr på livet’. Hvad de fleste af os glemmer er, at det faktisk virkelig sjældent er muligt (eller ønskværdigt) i virkeligheden. Og det burde vi måske minde både os selv og hinanden om ind i mellem.

Sundhed betyder efterhånden for mig noget med, at jeg har det godt i min krop og i mit hoved. Nogle gange betyder det rødvin og chokolade, og andre gange betyder det træning og broccoli. At jeg har energi til dagen, og at jeg griner dagligt er også vigtigt. Det er for mig ikke særlig “sundt” at leve en livsstil, hvor du følelsesmæssigt og/eller socialt føler dig begrænset eller utilstrækkelig. Det er vigtigt, at din mentale og fysiske sundhed går op i en højere enhed, selvom det kan være lettere sagt end gjort.

Læs også ‘Om sundhedsbullshit’ eller ‘Du behøver ikke en sixpack for at være sund’

sund

Hvad mener du?

 

Må jeg godt spise Nutella?

Må jeg godt spise nutella? Eller andre former for såkaldte ‘usunde’ madvarer. Mon ikke de fleste af os har fået spørgsmål i den retning?

Det er et underligt spørgsmål, for hvem bestemmer, hvad vi hver især må og ikke må? I princippet ‘må’ både du og jeg jo spise præcis hvad vi har lyst til. Mælkebøtter, skumfidusser og pap, hvis vi har lyst til det. Der er bare konsekvenser ved at vælge de forskellige ting i forskellige mængder. Jeg vil eksempelvis ikke anbefale, at du begynder at spise hverken mælkebøtter eller pap på jævnlig basis.

Der er mange regler omkring mad i dag. Vi skal helst leve efter en plan, der har klare regler for, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Jeg forstår godt tankegangen, for jeg fungerer selv godt med retningslinjer, og jeg har også selv spist efter en kostplan tidligere. Det giver en form for ro at have retningslinjer på den måde, men det kan også give et rigtig ærgerligt forhold til mad, hvis de retningslinjer går fra at blive vejledende til at blive rigide regler. Det kan betyde meget for din tankegang, om mad forbindes med noget positivt eller med noget restriktivt.

Jeg vælger at spise mere broccoli end chokolade de fleste dage, og nogle dage spiser jeg mere chokolade, end jeg spiser broccoli. Men jeg må spise det hele. Så ja, jeg må også godt spise nutella.  Jeg startede fx min mandag i dag med at sætte tænderne i et økologisk stykke surdejsbrød med hjemmelavet nutella fra Møller på Nørrebro, hvor jeg mødte en god veninde til mad, kaffe og hyggesnak. Det var en skøn morgenmad, som ikke vælter læsset i noget som helst sundhedsregnskab, som jeg i øvrigt heller ikke fører.

Læs også ‘Om sundhedsbullshit’

16839779_10212091036852528_21843787_n

Ærlig talt er det måske et år eller mere siden, jeg sidst har sat tænderne i Nutella. Det er bare ikke noget, jeg spiser særlig tit. Det er egentlig primært fordi, jeg vælger at indtage chokolade i andre former, når jeg får lyst til den slags. Min mave er ikke ret glad for brød, men et lille stykke surdejsbrød skulle den nok kunne klare en gang i mellem.

Hav en dejlig mandag og husk: du må faktisk spise alt. Du vælger bare at spise nogle ting mere, end du spiser andre ting.

Læs også ‘Jeg er begyndt at spise gluten igen’

bloglovin_annawarrington

Stoler du på vrøvl?

Der er altid gang i debatter, når snakken falder på sundhed. Er brød sundt eller usundt? Bør du droppe kødet til aftensmaden og hvad med mellemmåltider, er de overhovedet en god idé at spise? Eller skal du pinedød spise dem for ikke at få problemer med blodsukkeret?

Rigtig mange forsvinder i junglen af gode råd og selvudnævnte eksperter, der forsøger at give hver deres opskrift på det sunde liv – hovedsageligt uden noget der minder om videnskabelig evidens for de spøjse leveregler, de advokerer for.

Og ja, så må du gerne kalde mig uddannelsesnobbet, men jeg mener, det er vigtigt, du har styr på, hvad du snakker om, hvis du rådgiver andre. Især hvis du rådgiver om noget, der kan påvirke andres fysiske og mentale helbred. Det er sgu ikke for sjov.

Alligevel vrimler det med ’sundhedseksperter’ uden skyggen af faglig integritet, der rådgiver i et væk på nettet, i dameblade og på TV. Meget af det indeholder decideret vrøvl, men det drukner i fancy begreber og tomme løfter om hurtige resultater.

Du behøver heller ikke være på Instagram ret længe, før du bliver tilbudt kost og træningsprogrammer fra slanke og stærke mænd og damer, hvor deres eneste erfaring med den verden er, at de har mere end 10.000 følgere og selv træner lidt mere end gennemsnittet. De 500 kr der kommer ind via mobilepay kan altså ikke være det værd, hvis der sidder andre bag skærmen som modtager råd og planer, der potentielt kan skade deres helbred.

Hvad mener du? Er du enig med mig i, at der bør være mere fokus på faglighed og mindre vrøvl?

16441548_10211915050412977_2098320105_n

Læs også ‘Om Sundhedsbullshit’

bloglovin_annawarrington

En personlig historie om mælk

Spiser du med dine følelser? Kan du svare nej, vil jeg vove den påstand, at du enten lyver, eller at du er utrolig heldig.

Indlægget er sponseret

Mad er nemlig ikke bare mad. Du spiser ikke blot for at få brændstof på tanken, så din krop kan fungere. I dag handler det at spise om langt flere lag.

Mad handler om sociale interaktioner, når du hygger med veninderne over tapas. Mad handler også om videnskab, når du læser studier om de nyeste super-foods og udregner kalorier. Mad handler også om følelser, da mange af os spiser, når vi er glade, kede af det eller frustrerede. Mad er ikke bare mad. 

Mad handler også om holdninger. ‘Vis mig din indkøbskurv og jeg skal fortælle, hvem du er’. Ikke sandt? Dine holdninger om sundhed, dyrevelfærd og forbrugeretik kan hurtigt fortolkes, hvis du deler indholdet af dit køleskab.

Problemet er, at der ikke findes én endegyldig sandhed om, hvad der ’sundt’, eller hvad der er ‘rigtigt’. Så rigtig mange af os laver arbitrære regler for os selv, som vi tror, er sunde. Vi er en hel generation af unge kvinder, der alle har mere eller mindre snert af spiseforstyrrede tanker. Muligvis en bombastisk påstand, men jeg tror desværre ikke, den er særlig langt ud.

maelk1

Jeg bestiller eksempelvis altid sort kaffe. Ind i mellem med lidt mandelmælk eller skummetmælk, men jeg bestiller sjældent en latte. Jeg har nemlig for 100 år siden besluttet, at jeg ikke ville drikke mine kalorier i kaffe. En latte indeholder typisk 150 kalorier, og i mit hoved var det ‘for meget’. En fjollet tanke, der nu har sat sig fast som en vane.

Jeg laver også altid min havregrød på vand i stedet for mælk, ligesom jeg sjældent spiser en flødeis. Til gengæld spiser jeg gerne skyr og hytteost, så jeg får de vitaminer og mineraler (B2, B12, calcium, fosfor og jod), som mælk indeholder. Pointen er, at det er fjollede regler, der har begrænset mig, som ikke har rod i sundhedsmæssig videnskab.

gg

Så hvorfor skal du drikke mælk? Min personlige historie om mælk handler om et forhold til mad, hvor jeg har været styret mere af følelser, end af fakta. Og jeg tror ikke, jeg er alene om at have det sådan med nogle madvarer. Du kan læse en masse facts om mælk hosMejeriforeningens Facebookside HER. Det kan du passende læse, mens du drikker en dampende varm latte eller chai latte, hvis du ikke er til kaffe. Du vil garanteret opdage, at du hverken bliver mere eller mindre sund, men at du bare har nydt en varm drik, der smagte dejligt.

Er du veganer, drikker du naturligvis ikke mælk af etiske årsager. I det tilfælde er der heldigvis andre kilder til kalcium, såsom grønne grønsager, nødder, sardiner og fuldkornsprodukter (kilde: Miljø og Fødevareministeret)

Læs mere om, når mad bliver et farligt omdrejningspunkt i hverdagen:

Nar mad bliver farligt – tanker om ortoreksi

Jeg har ikke anoreksi

Kan det være sundt at spise en kæmpe flødeis?

Du skal veje under 50 kg

bloglovin_annawarrington
Older posts