‘Bliv rask straks’ hjemmelavet juice

‘Sund, økologisk, detox, vitaminbombe med sundt fedt’ juice kunne jeg have kaldt den her opskrift. Eller en anden (bullshit) clickbait tittel, der ville få flere til at klikke herind. Sandheden er, at jeg er dødtræt af, at have influenza med feber og hoste på 5. dagen, hvor jeg ikke får en skid ud af mine dage og er bagud med sådan cirka alting. Derfor udnytter jeg, at mine forældre (hvor jeg tilbringer weekenden) har en slowjuicer, så jeg kan få smidt en masse vitaminer i kroppen. Om det virker, aner jeg ikke, men jeg giver det gerne et friskt forsøg.

Hvorfor skal der olie i sådan en portion hjemmelavet juice? Tænker du måske. Det er der en rigtig god grund til. Det gør desværre billedet mindre instagram-venligt, men flere vitaminer er fedtopløselige, hvilket betyder, at de har brug for fedt for at blive optaget optimalt i kroppen. Det gælder vitaminerne A, D, E og K (kilde).

Et par spsk olie giver også nogle ekstra kalorier, som kan være sundt, når man er syg, og så er omega 3-6 og 9 fedtsyrer også rigtig glimrende at få som tilskud for de fleste. Jeg har her brugt livets olie, men brug den olie, du bedst kan lide (affiliatelink).

16176686_10211798665303422_781311681_n

Rødbede juice med ingefær og olie (indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks)

– 2 små rødbeder

– 1 lille knold ingefær

– 1/2 appelsin

– En smule citron eller limesaft (hvis du har, kan udelades)

– En håndfuld frisk spinat

– 1/2 æble

– 2 spsk livets olie (eller anden god olie)

Smid det hele i din slowjuicer, eller prøv med en blender/normal juicer, indtil det har konsistens af juice. Bruger du en almindelig blender, skal du nok også have lidt mælk, mandelmælk eller mere saft i.

Rigtig god bedring til alle, der er ramt af influenza!

bloglovin_annawarrington

Sunde cookies & cream cookies

Mmm… Sprøde cookies med et let sejt bid i midten og chokolade, der smelter på tungen. Kan det ikke få noget nær alles tænder til at løbe godt og grundigt i vand?

Jeg har jo næsten lige bagt en lækker kage (en fræk sag med dadler, opskrift HER), men i anledningen af at Bodylab i dag lancerer en sprit ny variant af deres whey proteinpulver, så måtte jeg i køkkenet igen. Det er nemlig intet ringere end smagen; cookies & cream. Det blev til en portion lækre, søde og sprøde cookies med en god portion chokoladesmag – ligesom jeg bedst kan lide det.

PROTEINPULVER ER SPONSERET OG INDLÆGGET HAR AFFILIATELINKS

12769518_10208723118256668_1025119522_n

Opskrift på 8-10 mellemstore cookies

– 2 scoop proteinpulver med cookies & cream smag

– 1,5 dl havregryn (der skal blendes til mel)

– 1 dl mandler (der skal blendes til mel)

– 1/2 tsk salt

– 2 spsk økologisk kokossukker

– 2 spsk økologisk kokosolie

– 2 store økologiske æg

– 40 gram hakket god mørk chokolade

Start med at blende havregryn og mandler til mel (brug lidt mindre, hvis du bruger rigtig mandelmel) og rør sammen med proteinpulver og salt. Varm kokossukker og kokosolie op i en gryde ved svag varme og hæld det over den tørre blanding sammen med de to æg. Rør det hele godt sammen i et par minutter, til det er blevet en lind dej. Hak chokoladen groft og hæld i dejen til sidst, når den er samlet og blandet.

Føles dejen for våd undervejs (hvis dine æg måske er meget store) kan du tilføje lidt mere havregrynsmel eller mandelmel til dejen, evt lidt fiberhusk eller rismel. Prøv dig frem indtil dejen får en konsistens, der minder om almindelig kagedej. Føles dejen derimod lidt for fast, kan du forsigtigt tilføje en smule vand eller lidt stærk kaffe, hvis du godt kan lide den smag sammen med chokolade.

Bag dine cookies i små klatter på en bageplade ved 175 grader varmluft i ca. 15-20 min, men kig til dem undervejs. Lad dem køle grundigt af på en rist og nyd dem med lidt revet appelsinskal, lidt ekstra chokolade eller bare som de der.

12767239_10208723118376671_85861318_n

Du kan dele din portion lækre cookies med studiekammerater, kollegaer eller guffe dem alle selv. Jeg har forsøgt at smide halvdelen af portionen i fryseren (så jeg ikke spiser dem alle på 10 minutter), men ved endnu ikke om de holder godt til den slags.

12784675_10208723117736655_431164828_n

De blev en smule tørre dagen efter, så næste gang vil jeg eksperimentere lidt med færre havregryn og mere mandelmel (måske lidt rismel?). Det er i hvert fald sikkert, at det IKKE er sidste gang, der er blevet bagt cookies & cream cookies hjemme i mit køkken!

bloglovin_annawarrington

Pre workout: Do´s and dont´s (En subjektiv guide)

Nogle gange er energien der bare ikke til at træne. Der behøver ikke altid være en alvorligere grund (læs mere HER). Nogle dage er der bare mindre energi at gøre godt med – selvom du har tømt kaffemaskinen på studiet/jobbet eller inhaleret din egen pakke Nescafé derhjemme. Og hvad gør du så?

Der er mange, der ville argumentere for, at det er kroppens måde at fortælle dig, du er træt og burde ikke træne. Tag en hviledag (ekstra), kram din kæreste og se en film på sofaen. Det argument holder også for så vidt, at du faktisk kan tolke din krops signaler. Det er nemlig de færreste sunde og raske kroppe, som altid liiige gider ud i vinterkulden og bevæge sig.

Kan du mærke din krop eller dit hoved virkelig siger fra, og har du kørt dig selv for hårdt, bør du naturligvis ikke tvinge dig selv til at træne. Ingen lækre biceps er en smadret krop værd. Trust me. Men er der ikke andet galt end godt gammeldags dovenskab, så trænger du måske nærmere til et spark bagi og lidt motivation?

Hvor kan den ekstra motion og energi så komme fra? Mange vil argumentere, at pre-workout er vejen frem! Bodylab har netop lanceret en række spritnye pre-workouts, så jeg har researchet nettet rundt og kommer her med min ganske subjektive guide til en verden af pre workout med do´s, dont´s og en anmeldelse af Bodylabs.

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS OG MIN PWO ER SPONSERET AF BODYLAB

pwo

Hvad er pre-workout?

En samlet betegnelse for alle produkter, der har til formål at give din krop et ekstra skud energi før træning. Der kan være forskellige ingredienser i, men som regel er koffein den bærende ingrediens, da den som bekendt i ret koncentreret form, giver dig ekstra energi.

Hvordan virker pre-workout?

Koffein virker ved at dæmpe nogle impulser i hjernen, så du ikke føler dig træt. Derudover øger koffein pulsen og blodtrykket, så du føler, at du kan præstere mere. Koffein i mindre mængder er ikke farligt eller vanedannende ifølge WHO, men vær opmærksom på mængderne og anvisningerne af daglig dosis, hvis du indtager både kaffe, energidrik og pre workout. Oplever du hjertebanken, svimmelhed eller får du det ubehageligt, så skær ned!

Nogle pwo indeholder også BCAA, der er aminosyrer, som kan hjælpe med at bremse nedbrydningen af muskelmasse under træning. Det er smart at vælge produkter med BCAA, hvis du træner meget, særligt styrketræning.

Kan det være skadeligt?

Du kan måske ikke mærke din egen energi, hvis du altid indtager pwo, men på den anden side kan du måske få en virkelig god træning, hvis du tager et lille scoop pwo. Som med alt andet, er overdrivelse sjældent en god idé.

Er det overhovedet nødvendigt at indtage?

Nej, ikke hvis du ikke føler, det er nødvendigt. Jeg bruger ikke selv pre workout, da jeg ikke træner så meget, at det er nødvendigt. Træner du derimod hver dag eller flere gange om dagen, har produkter som pwo mere deres berettigelse. Jeg bruger pt min krops naturlige energi som indikator for, om det er en god idé at træne. Har du skader eller er du stresset, kan det være en god idé at skære ned på både naturlige og mere kunstige former for ekstra energi og mærke efter i din krop.

Hvilke produkter bør du vælge?

Det afhænger af, hvem du er og hvad dine mål er. Måske har du intet imod sukker og vil gerne øge dit daglige kalorieindhold, så er der mange produkter, som du kan vælge. Ønsker du derimod at skære ned på dit sukkerindtag, kan det være nyttigt at vælge produkter med sødemidler i stedet for sukker.

Jeg har prøvesmagt og testet Bodylabs nye varianter, der er lavet med sødemidler. De smager virkelig godt og giver den der behagelige summen i kroppen af energi – uden at det er ubehageligt. Ingredienserne er forskellige aminosyrer, sødemidler og koffein, samt nogle fyldstoffer for at give den rette konsistens. Personligt bruger jeg som sagt ikke pwo, men skulle jeg anbefale et produkt til folk der træner mere end jeg selv, så ville jeg ikke have et problem med at anbefale Bodylabs.

Markedet har givetvis en overflod af produkter og jeg har kun smagt denne variant, så skal du ud og finde et produkt der virker for dig, så læs ingredienslisten grundigt inden.

pwo2

Bruger du pre workout før din træning?

bloglovin_annawarrington

Giveaway: Vind fiskeolie!

Julen er jo hjerternes fest, men passer du egentlig godt nok på dit hjerte? Der er mange ting du kan gøre for at øge din sundhed på hjertefronten med blandt andet regelmæssig motion, sund kost og rigtig gættet; omega-3 fedtsyrer!

På min Instagram er der en giveaway, hvor du kan vinde en pakke, der går lige i hjertet!

Konkurrencen er sponseret

Omega 3 er vigtigt for hjertefunktionen, det sænker blodtrykket og modvirker betændelse i kroppen. Du kan få omega-3 fedtsyrer fra flere kilder, men langt de fleste danskere får langt fra nok. Du finder omega-3 i blandt andet fede fisk, men spiser du ikke animalske produkter, kan du lede efter plantekilder til både omega-3 og omega-6, som også er gode flerumættede fedtsyrer, eksempelvis hørfrø og valnødder.

Du kan vinde en vaskeægte gave til hjertet i form af Futura produkter med Fiskeolie 1000, Fiskeolie m/ingefær og en fiskeolie m/kalk. Læs mere om produkterne HER.

Den heldige vinder af min giveaway skal finde ovenstående billede på min instagram (annawarringtondk), synes godt om og skrive en kommentar om, hvorfor fiskeolie lige er sagen. Vinderen findes onsdag kl 16.

Er du vild med konkurrencer? Husk at min adventsgiveaway her på bloggen stadig kører, hvor jeg vinder en vinder i morgen kl 12. Du kan vinde sukkerfri lækkerier fra ISIS- uden tilsat sukker, som er perfekt til julehyggen! Deltag HER

bloglovin_annawarrington

Tips mod forkølelse!

Dunken i hovedet, næsen fyldt med snot og en krop, der føles mere træt end et alderdomshjem. De fleste af os bliver ramt af en forkølelse (eller 10!) henover efteråret og vinteren.

Der findes tusind gode råd til at forebygge, modvirke og bekæmpe forkølelsen, men som regel er der bare ikke det store at gøre (sorry to say!). Bor du i en større by, arbejder du tæt sammen med andre mennesker eller har du bare et socialt liv generelt, vil du sandsynligvis blive smittet med noget møg i løbet af de næste kolde måneder.

Hvad du kan gøre, er at forsøge at opbygge en så modstandsdygtig krop så muligt, så du relativt hurtigt er på benene igen. Jeg ejer personligt nærmest ikke et immunforsvar, og er så “heldig” at blive meget ofte syg. Hvilket jeg egentlig finder virkelig tarveligt, da jeg gør mit for at leve sundt? Alligevel har jeg samlet lidt tips mod forkølelse…

Jeg har fået sponseret en pakke vitaminpiller fra Longo Vital og har derudover selv købt mig fattig i næsespray, tilskud af c-vitaminer, kleenex og frisk ingefær, for at være frisk til min rejse til New York i denne uge. Hvad der rent faktisk virker, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er i hvert fald kommet ovenpå efter min uge med influenza og forkølelse.

De bedste tips mod forkølelse:

  • Spis sundt og varieret. Ja, det er et kedeligt råd, men kroppen har bare brug for god næring, vitaminer og mineraler for at fungere bedst muligt.
  • Sov! Accepter at du er ramt, aflys dine aftaler om aftenen og smæk dig på sofaen
  • Drik en sørens masse the. Du kan ikke få for meget. Og put gerne honning i. Det smager både dejligt og lindrer mod ondt i halsen.
  • Gå en tur (når du kan overskue det) og sørg for at have virkelig godt med varmt tøj på.
  • Luft ud, skift dit sengetøj og skift tøj hver dag (selvom det ER rart at have det samme nattøj på)
  • Put ingefær i alt hvad du kan komme i nærheden af. Riv det frisk i te (det smager faktisk okay), spis wok med ingefær, blend det i smoothies eller hvad du nu kan finde på… Det samme gælder citron!

Generelt handler det, som med alt andet, om helt grundlæggende at passe godt på sig selv og sin krop. Der findes alverdens kosttilskud og gode råd, men om de virker? Det må være op til én selv at mærke efter.

Så.. Skal forkølelsen til livs; spis en masse frugt, grønt, magert protein, gode fedtkilder og grove kulhydrater. Drik en masse the, sov din aften væk og forsøg dig med diverse kosttilskud, hvis du har lyst.

bloglovin_annawarrington
Older posts