Du behøver ikke leve op til andres forventninger

Efter mange samtaler med veninder slår det mig, hvor meget energi mange af os bruger på at tænke over, om vi mon lever op til nogle forventinger, som andre har. Vi bruger mindre tid på at tænke over, hvor de her forvetninger kommer fra, om de er vores egne, om de er andres eller om de overhovedet passer til vores liv, fordi vi har travlt med at bekymre os over, om de mon lever op til dem. Her snakker jeg helt generelt i forhold til livets store, men også helt små spørgsmål.

Skal man spise efter en bestemt kostretning? Skal man træne flere gange om ugen? Er det forkert at rejse alle sine penge op og bo småt eller hvad med aldrig at rejse, fordi man hellere vil have dyre møbler? Er det rigtigt, at vi allesammen skal finde vores såkaldte ‘eneste ene’, blive gift og få børn, eller er det okay at leve i helt andre konstellationer?

De her spørgsmål bliver for mig, og min omgangskreds, mere tydelige jo ældre vi er blevet. Det er som om, der hviler en form for forventning (måske en indre én?), at når man er midt/slut tyverne, så skal man have regnet det der med livet ud. Men… Det er der nok de færreste om har – uanset om de er 17, 27 eller 47 år gamle. Livet er ikke ens for alle, og det er som bekendt helt umuligt at regne ud, hvad der venter om næste hjørne. Så det er nogle gange fint at minde sig selv om, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder, hvor det ikke ikke nødvendigvis er mere rigtigt end noget andet.

Har du lyst til at bo i parcelhus med 3 børn som 25 årig, eller vil du måske hellere være backpacker i Asien som 33 årig? Lever du for at tjene en masse penge til din næste bil, eller betyder penge ikke det store for dig i hverdagen? Går du til yoga og lever økologisk, eller hapser du det første og bedste ned i indkøbskurven, mens du tænker på alt muligt andet? Har du haft én stor kærlighed hele dit liv, har du haft mange eller har du haft få? Det hele er helt i orden, så længe det passer til dig, dit liv og dine omgivelser.

Det er måske på grænsen mellem banaliteter og lommefilosofi, men jeg har bemærket, at når jeg taler med forskellige veninder, som er forskellige steder i livet, så har vi alle en tendens til ind i mellem at pejle efter nogle forventninger, som måske faktisk slet ikke er der. Og derfor tænkte jeg, at det kunne være på sin plads med en lille påmindelse om at tænke en ekstra gang over, hvor de forventinger kommer fra – og hvad de betyder for dig.

Billedet har intet med ovenstående at gøre, men jeg er noget så træt af regnen i dag, at jeg følte for et sommertilbageblik!

sommer

bloglovin_annawarrington

Nej, jeg vil ikke rådgive dig over Instgram

Det gør mig ked af det, når ser unge piger og kvinder søge råd for alvorlige problemer blandt tilfældige profiler på sociale medier. Det er fedt, at du kan tale med andre, trække på deres erfaringer og få inspiration til dit eget liv, men det er ikke fedt, at du også kan høre mere eller mindre tilfældige råd fra tilfældige profiler om problematikker, der bør tages alvorligt hånd om.

Der er rigtig mange, der skriver til profiler online, og det er fantastisk, at der findes medier såsom Instagram, hvor man kan søge andres erfaringer. Men. Jeg tænker personligt meget over, at jeg ikke rådgiver andre. Det eneste jeg gør, er at fortælle et udsnit af mine egne tanker (og gøre opmærksom på at det netop er dét) og eventuelt videresende vedkommende til nogle af de sider, jeg kender, hvor der er hjælp at hente. Jeg har eksempelvis ikke selv haft en depression, men selv hvis jeg havde, ville jeg ikke påtage mig ansvaret for at rådgive en anden over et socialt medie. I stedet ville jeg altid vælge at give vedkommende oplysninger på nogle steder at henvende sig, hvor der er professionelle rådgivere. Vi har alle forskellige omstændigheder, og et medie som Instagram er (efter min mening) ikke fyldestgørende nok til at kunne sætte sig ind i, hvilke problematikker et andet menneske kæmper med.

Derfor er det potentielt skadeligt for andre, hvis man uden videre begynder at rådgive om både tunge sager såsom depression eller spiseforstyrrelser, men også om lettere emner som træningsprogrammer og vægttab.

Hvis du eksempelvis gerne vil i gang med et vægttab, er det også mit bedste råd at kontakte en træner, der gerne vil tale med dig lidt længere end en privatbesked over Instagram (og Mobilepay). Der er naturligvis forskel på, om du er en garvet træningstype, der bare mangler lidt ny motivation, eller om du er helt ny ud i fx styrketræningensverden, om du har haft en skade eller om der er andre ting, der er vigtige at tage hensyn til.

Det jeg prøver at sige er: dit helbred er vigtigt – både det mentale og det fysiske. Og det er dejligt at finde inspiration hos andre, men hvis du gerne vil have hjælp til en problematik, der går ind og påvirker din krop eller din psyke, så søg grundig information før du spørger nogen til råds.

burger

 ‘Opskrift på hjemmelavet burger‘ 

Nyttige links:

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Gratis psykologhjælp – Børns vilkår

Kognitiv vejledning til at slippe madstress – Katrine Gisiger

Kontakt en diætist hvis du vil have hjælp til et langvarigt vægttab eller undersøg baggrunden grundigt på den personlige træner, du overvejer at købe en kostplan af. Det skal fungere for dig, din krop og dit hoved.

Kontakt din egen læge, hvis du har mistanke om, at du mentalt har det skidt – af den ene eller anden årsag.

bloglovin_annawarrington

Hvorfor vil alle læse om vægttab?

De får allerflest kliks og likes: artikler om vægttab. Vi er åbenbart en hel generation (og formentlig flere), der har en stor interesse i at mindske omfanget og tyngden af vores kroppe. Det er naturligvis ganske forståeligt i situationer, hvor det giver mening at have et ønske om vægttab. Hvis din vægt generer dig i hverdagen, hvis dit helbred lider under følgesygdomme, der kan mindskes ved reduktion i kroppens fedtmasse, eller hvis du kan mærke, at nogle ekstra kilo på anden vis generer dig. Det er egentlig ikke en hel diskussion om vægttab eller ej, jeg vil ind på her, for der kan være utrolig mange situationer, hvor et vægttab giver rigtig god mening, og der er som bekendt også mange måder at gribe sådan en størrelse an på.

Hvad jeg hellere vil tale om i dette indlæg, er det store fokus på vægttab som emne. Som et koncept der optager en utrolig stor del af vores individuelle og kollektive tankevirksomhed – antager jeg her på baggrund af generelle observationer, ret mig endelig hvis du har en anden opfattelse.

For et par uger siden skrev jeg eksempelvis et små-sarkastisk indlæg med titlen ‘Genialt tip til vægttab’, hvilket var en helt bevidst titel, fordi jeg gerne ville gøre opmærksom på, hvor mange clickbait agtige quickfixes der er på nettet. Mit indlæg var sådan set blot en gengivelse af George Clooneys ret geniale citat til en premiere, hvor han meget hemmelighedsfyldt fik sagt: “I eat a little less…”. Og vægttab er bestemt ikke så enkelt for alle, men det sjove var alle journalisters skuffede ansigter, nu hvor de lige troede, de ville sælge en masse forsider med et nyt kendis quickfix.

Og hvorfor er det netop altid det skide vægttab, der sælger? Måske er vi fascinerede af forandring? Når nogle kæmper for at blive ‘bedre’ – hvad end det så subjektivt betyder? Fordi vi ofte forbinder vægttab med en form for proces, hvor fortællingen går noget i  retning af: ‘før havde jeg det sådan her, men så tabte jeg mig, og nu har jeg det sådan her’. Vi kan simpelthen godt li at læse om en forandring, så vi har noget at spejle os i, se op til eller måske blive provokeret af. Der er som sådan ikke noget i vejen for at blive inspireret af andres gode råd, deres historie eller erfaringer, men problemet opstår for mig, når der per definition bliver sat lighedstegn mellem dét at tabe sig og dét at blive gladere. For sådan hænger det jo ikke nødvendigvis sammen. Du bliver hverken automatisk sundere eller gladere, hvis du smider nogle kilo, men en forandring i dit liv henimod nogle gode vaner, der giver mening for dig, dét kan gøre dig gladere (og i den forstand sundere).

Jane aka Madbanditten skrev et super spændende indlæg i sidste uge med titlen ‘Om at ville være lille, som netop tager fat i det her evindelige fokus på, at man skal gøre sin krop (og sig selv?) mindre. Det satte en masse tanker i gang hos mig, hvoraf nogle har ramt dette blogindlæg. Jeg har ikke set et endegyldigt svar på, hvorfor vi er så fascinerede af vægttab, men jeg finder det interessant at reflektere over.

Det kan selvfølgelig også være, at det slet ikke var ordet ‘vægttab’, der fik folk til at klikke på titlen i mit tidligere indlæg. Måske var det inkluderingen af hr. George Clooney. Altså, ham vil alle jo gerne læse om? Det håber jeg faktisk næsten, at det var. For det er da trist, hvis vægttab skal fylde SÅ meget i vores hoveder, er det ikke?

Læs også ‘Det er IKKE et før/efter billede’ eller ‘På forhånd fuck ’sommer kroppen’

fullsizerenderkkk

bloglovin_annawarrington

Jeg er lidt stille online

Jeg er stille online for tiden, for mine dage flyver mere eller mindre afsted, og det er ikke altid alting, der er på sin plads at berette om på nettet. Sådan har jeg altid haft det i henhold til mit lille online-univers, hvor det både gælder positive og negative ting fra det såkaldte ‘virkelige’ liv, så er det bare kun et lille bitte udsnit, der ender som en firkant på Instagram eller som ord/billeder her på bloggen. Og sådan er det nok for os allesammen, der bevæger os online? Det er ikke altid, at det største smil ender på nettet eller at de største omgange vrede eller sårede følelser bliver beskrives, hvilket jeg ærlig talt synes er rigtig godt. Det er super hyggeligt at dele sit liv på nettet, men uanset hvor lidt/meget man har lyst til at dele, så er det meget sundt at slukke sin computer nogle gange.

For mit eget vedkommende skyldes stilheden i denne omgang dog noget så banalt som travlhed i det virkelige liv. Bloggen har altid været mit frirum, hvor jeg nyder at skrive, og det har været mit studiejob under min (lange, host host) studietid. Men bloggen har for mig aldrig været et professionelt rum, hvor jeg har følt mig tvunget til at skrive, for ellers ville jeg ikke blive valgt til den næste sponserede kampagne, miste følgere eller andet. Jeg har ikke ambitioner om at blive selvstændig blogger, at få flest læsere eller noget i den dur (men respekt til dem, der knokler for det) og det gør ikke noget, hvis der nogle gange er folk, der vælger ikke at læse med mere. Det er kun skønt, at der er mange, der har lyst til at læse med, men bloggen følger mit liv, mine interesser og mit skema ude i den fysiske verden, så den vil altid være en reflektion af, hvad der optager mig – for det har jeg det bedst med at skrive om.

Jeg har nogle indlæg i min kladdemappe, som jeg glæder mig til at skrive. Jeg vil blandt andet skrive lidt mere om det her med besættelsen af vægttab på sociale medier, om kommunalvalg (Nej, jeg er ikke færdig med dét endnu) og om hvorfor, vi er så stor en generation, der bare gerne vil frem i verden, men ikke er særlig gode til at stoppe op og bare være i nuet.

Så jeg håber, du har lyst til at læse med videre, selvom det ikke er hver dag, der kommer et nyt indlæg herinde. Nogle uger er det hver dag, og andre gange er det et par indlæg om ugen.

texmex

Og ja, her er et billede af texmex aftensmad som pausebillede. Det var egentlig ret fin og hurtig mad, og det smagte dejligt. En god hverdagsaftensmad i selskab med en veninde, hvor vi hjalp hinanden med noget arbejde og gerne bare ville have mad på 10 min.

bloglovin_annawarrington

Politik handler også om dig!

Sponseret indlæg/ “Politik er ikke noget for mig. Jeg forstår det ikke, og det interesseret mig ikke”. Hvis du tænker sådan, er du ikke alene. Rigtig mange føler, at politik er noget abstrakt, der foregår bag lukkede døre, hvor uigennemskuelige forhandlinger bliver truffet med konsekvenser for mange, som ikke har taget del i de beslutninger. Og det er hamrende ærgerligt, hvis du spørger mig. Politik handler nemlig om din nabo, din familie, din bankrådgiver og din lokale bager.

Men hvordan kan man få politik ind i samtalerne på kontorene, i stuerne og rundt på kaffebarerne – og væk fra de vrede Facebooktråde.“Man bliver nødt til at vise, hvad politik betyder for mennesker” ordene er fra mit interview med Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Vi mødtes på en regnvåd eftermiddag til en snak om livet bag valgplakaten, tankerne om politik som erhverv, og hvordan politik kan blive en større del af hverdagssnakken i Danmark.

politik

Igennem min samtale med Sophie bliver det klart, at hun drives af en indre form ‘det her er simpelthen ikke i orden’ sans. Når hun oplever noget, læser noget eller under sig over noget, er det med en drivkraft af, at det her måske godt kunne blive bedre for nogle mennesker. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun altid prøver at koble politiske problemstillinger til mennesker, hun har mødt og talt med, når hun sidder rundt om et bord, hvor noget skal besluttes. En del af hverdagen som fuldtids regionalpolitikker består nemlig i, at holde møder med alt lige fra repræsentanter i ministerier, virksomhedsdirektører og borgere, samt naturligvis at sidde med, når beslutninger om sundhedsvæsnet eller den kollektive trafik skal træffes, hvilket påvirker flere hundredetusinde menneskers hverdag. Dét ansvar overfor så mange andre mennesker, taler Sophie og jeg meget om, hvor jeg spørger ind til, hvordan man som politiker har det at vælge på andres vegne. I den forbindelse fortæller hun om, hvordan hun prøver at have mennesker for sit indre øje, når hun præsenteres for diverse analyser, statistikker og budgetter for at huske, hvad hver enkelt beslutning egentlig drejer sig om og hvem, det påvirker i dagligdagen.  Eksempelvis kan en historie fra en mor med en søn, der er indlagt i psykiatrien være relevant at huske, når det skal besluttes, hvordan behandlingen i fremtiden skal fungere.

Der findes naturligvis også såkaldte ‘karriere-politiker’ der mest tænker på deres egen karriere, og der er da også en del fordomme om dét at være politiker, når jeg spørger Sophie om, hvordan andre opfatter hende og hendes kollegaer. Jeg har personligt en fornemmelse af, at mange har en lav grad af tillid til, at politikkere arbejder for andres skyld – og ikke kun for deres egen. Når jeg spørger ind til, hvordan både politikere og borgere så kan være med til at fjerne den mistillid, får Sophie og jeg os en god snak om involvering. Vi er meget enige om, at politik i højere grad skal væk fra de lukkede møder og ud blandt dem, der rent faktisk påvirkes af beslutninger, der træffes. Og hvis det er muligt, skal flere mennesker også involveres i processerne bag beslutningerne, så det ikke føles som noget, der besluttes et fjernt sted uden fornemmelse for dem, vis hverdag der er på spil. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men måske kan vi alle skubbe den udvikling lidt på vej?

politik2

Læs også ‘Få hurtigt overblik over kommuner og regioner’

En lille afsluttende bemærkning: Jeg har valgt at sige ja til dette samarbejde, fordi jeg har stor respekt for Sophie som politiker, og fordi jeg fandt det interessant at tale om den politiske hverdag med én, der rent faktisk arbejder med politik på fuldtid. Jeg har dermed ikke skrevet mit indlæg for at gøre reklamere specifikt for Socialdemokratisk politik, men for at sætte fokus på dilemmaer, tanker og udfordringer ved livet som politiker i en region i Danmark, fordi det snart er kommunal og regionsvalg, hvilket rigtig mange (særligt unge) ikke har den store interesse for. Og det er som bekendt super ærgerligt, fordi politik handler om min, din og vores allesammens hverdag. Så lad os snakke mere om de politiske processer, der påvirker vores hverdag. Lad os diskutere med hinanden (i en god tone) om det vi er enige med hinanden i, men bestemt også de ting, vi ikke er enige om.

Older posts