3 fordomme om feminister

Så… Feminister er sådan nogle 70ér typer, der brændte deres bhér, men nu bruger det meste af deres tid på at skælde ud på alle mænd inde på Facebook? Og de ævler løs om emner, der er pisse ligegyldige, for vi har jo ligestilling i Danmark, ik?

Er det ikke ærgerligt, at man ikke kan åbne et debatopslag, en avis eller et kommentarspor uden liiige at skulle trække vejret en ekstra gang? Det skal jeg i hvert fald altid, hvis det handler om ligestilling, kvinders rettigheder eller f-ordet (feminisme). Og det er faktisk uanset, om emnet er Nepals unge piger der dør i menstruationshytter (ja, det findes. Læs mere HER), om det handler om barsel til mænd i provinsen eller procentdelen af kvindelige topledere i København.

Men skal vi da ikke bare gå lige i kødet på dem? Her kommer 3 fordomme om feminister! Og giv da gerne dit besyv med, hvad mener du? Holder fordommene?

1ligestilling

Læs også ‘Fortæl mig én gang til, at vi ikke har brug for ligestilling’

1- ‘Feminister tager kun ligegyldige emner op her i Danmark, hvor de råber højt kun for at høre deres egne stemmer’.

Argumentet her siger, at det for mange handler mere om selvpromovering, end om at sætte fokus på ligestilling. Det er en debat der har kørt længe i de danske medier, særligt efter at Girlsquad kom frem, hvor de tre højtprofillerede personligheder, Louise, Ekaterina og Nikita har fået sat både dem selv og en ny form for feminisme på dagsorden. Min tanke er, om det reelt ikke er ligegyldigt, hvis det også handler om selvpromovering? Enhver form for arbejde handler, til en vis grad, om selvpromovering, så det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at der skabes opmærksomhed omkring deres personer i kulørte blade, da det også får en debat i gang om andre emner. Selve formatet betyder vel ikke ret meget i det store billede, så længe vi får flere, forskellige stemmer i spil. Det er vigtigt, mener jeg, at vi hører fra så mange forskellige synspunkter i en debat, ligesom det er vigtigt, at vi får mange aspekter frem i en debat.

2- ‘Vi har sgu da ligestilling herhjemme, så hvorfor blive ved?’.

Det relaterer jeg meget til ovenstående, da jeg virkelig ofte hører, at jeg (og andre danskere) burde lukke numsen og fokusere på “rigtige” problemer. Her kan jeg ikke lade vær med at tænke flere ting. For det første, hvem bestemmer, hvad der er et “rigtigt” problem? Kan diskriminering på den måde rangordnes? Og for det andet, fordi flere kvinder (desværre) udsættes for vold i andre lande, betyder det vel ikke, at vi ikke også skal tale om vold mod kvinder i Danmark? Eller barsel for den sags skyld. Èn problematik udelukker ikke, at vi ikke også kan snakke om andre.

3-‘Feminister er enten grimme, tykke og med hår på benene, eller også ligner de duller med twerkende numser og alt for meget rød læbestift’.

Den debat er en lidt nyere end de andre, men desværre snakker vi stadig utrolig meget om, hvordan kvinder ser ud, hvordan de vælger at se ud, og hvordan det så påvirker, om alle andre overhovedet skal tage dem alvorligt. Jeg vil slet ikke gå ind i en snak om, hvordan du (selvfølgelig!) selv bestemmer, hvordan du har det bedst med at se ud, eller hvordan andre faktisk ikke skal definere, hvordan du er ’smuk’, da det er hamrende subjektivt. Nu gjorde jeg det så (mindre subtilt) alligevel, men min egentlige pointe er nærmere, hvorfor vi ikke starter med at lytte til, hvad hinanden siger? Fremfor hvordan vi ser ud?

Læs også ‘Hvordan ser seje kvinder ud?’bitch-body-fat-girl-favim-com-1821477

bloglovin_annawarrington

“Buttede kvinder er bedre kærester”

Jeg hader den slags overskrifter: ‘Mænd der er kærester med buttede kvinder er gladere og lever længere”. Man bliver næsten træt allerede før, man har klikket sig ind på artiklen, eller er det bare mig?

Den overskrift jeg her bruger som eksempel, faldt jeg for et par uger over på Dagens.dk, som givetvis lever af de hurtige kliks (såkaldt clickbait), men jeg bliver alligevel træt helt ind i mine knogler, når jeg læser den slags.

Overskriften er ved første øjekast pakket ind i en positiv form for fejring af ‘ekstra på sidebene’ men i virkeligheden burde det jo ikke være en form for ekstra premie, at din kæreste er glad, hvis du er buttet. Hvorfor overhovedet nævnte den vægt? Hvad med: mennesker der er i forhold med nogen, de godt kan lide – er gladere og lever længere?

Læs også ‘Du må ikke snakke om fedme, når du selv er slank’ eller ‘Når en politikker siger bøssedreng’

self-love-is-the-greatest-middle-finger-of-all-time-8781643-png

Overvægt er et emne, der er meget oppe i medierne for tiden. Særligt efter lanceringen af Tv3 programmet “min fede træner”, der har fået en særdeles hård medfart på de sociale medier. Jeg har ikke selv set hele programserien, så jeg vil ikke blande mig i specifikt i en debat om det koncept. Men jeg vil gerne sige noget om, at reducere vægt til noget absolut positivt eller absolut negativt. Din vægt vil nemlig (sandsynligvis) være bestemt af en helhed af genetiske, fysiologiske og psykologiske årsager, samt dine vaner omkring mad og livsstil, som ikke “bare” sådan lige kan ændres, fordi du har tillagt dig de vaner over en lang årrække. Nogle af de vaner har du måske endda med dig fra barndommen – hvad enten det er sodavand til maden eller frisk frugt i madpakken. Desuden vejer de færreste det samme hele livet, fordi krop, sind, livsstil og omstændigheder ændrer sig.

Så kunne vi ikke lade vær med at forsimple en kompleks diskussion med så mange (følsomme) elementer? Især når vi så krydrer den med noget som også er meget sårbart – kærlighed? Det kan da umuligt gavne særlig mange mennesker, hvis de tror, at deres kærlighedsforhold bestemmes af, hvad de vejer?

bloglovin_annawarrington

En fødselsdag der ville gøre Bree van de Kamp jaloux

Forestil dig Bree van de Kamp fra Desperate Housewives – bare uden de psykotiske træk og den manglende empati for andre mennesker. Hvis hun skulle holde en fødselsdag, så vil jeg vædde med, den havde lignet dén, jeg var så heldig at være inviteret til i weekenden, hvor jeg var i smilets by, Aarhus.

Min veninde Sofie er nemlig et de mest tjekkede mennesker, jeg kender. På ganske få timer kan hun forvandle sin lejlighed til den skønneste velkomststue med perfekt matchende dug, servietter, antikke glas (til hvidvin og til portvin), guldbelagt antik bestik og friske blomster. Bordet indeholdt naturligvis også friske skiver lime og citron til dem, der ville ønske sådan en skive til deres danskvand. Det var smukt, det var gennemført, og så blev det naturligvis også en drøn hyggelig aften. Jeg deler herunder lidt inspirationsbilleder fra bordet og stuen, samt hvad vi fik at spise af hjemmelavede lækkerier, så du måske kan få inspiration til din næste fødselsdag eller fest.

Lad mig endelig vide, hvis du gerne vil se nogle opskrifter på nogle af kagerne, som i øvrigt smagte fantastisk.

Læs også ‘De bedste snacks til fest – stor guide’

bday3

bday4

daby5

bday1

 

Nu er en str. 34 for tyk?

En model fik at vide, hun kun skulle drikke vand de næste 24 timer. Årsagen? Hendes krop var simpelthen for stor til det modeshow, hun var blevet booket til. Hun er en str 34 – 36. Are you kidding me? Nu er en str. 34 for tyk?

Den danske model i historien, der nu går verden rundt, er den smukke, unge Ulrikke Hoyer, som startede debatten ved at skrive et langt og meget ærligt Facebookopslag om sin oplevelse med det gigantiske modehus, Louis Vuitton.

Jeg er langt fra ligeså veltrimmet som Ulrikke, men jeg bruger også str 34-36 i tøj. Skal jeg så også tænke, at jeg er for tyk? For oppustet at se på, som hun fik af vide af casteren? Nu ved jeg godt, der er stor forskel på modebranchen og resten af verden, og jeg er i øvrigt kun 163 cm ‘høj’, så det løb er vist kørt for længe siden. Jeg siger bestemt heller ikke, at reklamer eller modeshows dikterer, hvordan andre skal have det med deres kroppe, men det sender sgu (!) unægteligt et meget usundt signal, hvis en sund og rask (og meget slank) model får at vide, hun må sulte sig i et døgn, hvis hun skal gøre sig nogen forhåbninger om at gå et modeshow, når hun ser sådan ud, som billedet herunder viser.

Hun fik i øvrigt ikke lov til at gå det omtalte modeshow, fordi hun var “for stor”. Det er et stort problem, hvis ikke flere snakker højt om dette pres, så jeg tager virkelig hatten af for Ulrikke for at løfte lidt af sløret for en verden, som de færreste har indblik i. Der er intet i vejen med at være slank, ligesom der ikke er noget i vejen med at have flere kilo på sidebenene, men det er til gengæld noget i vejen med, at shame en i forvejen slank kvinde til at tro, hun er “for stor”.

Det er forskruet på flere planer, efter min mening. Hvad mener du?

Læs også ‘Er en str 36 småtyk?’ eller ‘Curvy vs. petite’

screen-shot-2017-05-21-at-3-04-14-pm

18644595_10212983634646915_34024736_n

Jeg er naturligvis opmærksom på, at vi i denne sag kun hører én side af historien, som givetvis har flere nuancer, end et enkelt Facebook-opslag kan bringe. Jeg vælger stadig at tage den op her, da jeg mener, historien indeholder aspekter der er væsentlige at diskutere (uagtet af sagens detaljer) i henhold til modebranchens kropsidealer og kropsidealer generelt.

bloglovin_annawarrington

Curvy vs petite

‘En rigtig kvinde har former’. Det læser man tit på sociale medier. Men hvorfor overhovedet prøve at definere, hvad en ‘rigtig’ kvinde er? Især når alle ved, at kvinder vitterligt kommer i alle størrelser og former. Så er det da et rimelig hovedløst projekt at give sig i kast med at ville finde ud af, hvem der er mest ‘rigtig’. Eller er det bare mig?

Det er naturligvis fair at have hver sine præferencer i forhold til, hvad man synes, det er mest tiltrækkende, pænt eller ønskværdigt, men vi er nu engang bare udstyret med forskellige kropsformer, så ingen kan være mere eller mindre rigtige kvinder af den grund.

Og man behøver man faktisk ikke sige sin mening om andres kroppe højt. Faktisk bør man lade fuldstændig vær. Er det ikke din krop, bestemmer du nemlig ikke, hvordan du synes, den krop ‘bør’ se ud. Punktum.

Jeg har heldigvis været stort set forskånet for den slags, men det er desværre meget udbredt på sociale medier, at det opfattes som legitimt at skrive kommentarer til andres kroppe, og det er især negative kommentarer, der skrives. Det er noget forbandet svineri, hvis du spørger mig. Indtil videre har 650.000 heldigvis set den stærke video, som Morten Svane og Helse Matilde har lavet sammen, om hvordan ord gør ondt – også på nettet. Det kan forhåbentlig være med til at sætte mere fokus på problemet, når flere ser den. Husk: #harduikkenogetpæntatsigesåholdkæft

Et eksempel på forskellige kropstyper er min veninde Mette og jeg. Hun er mere curvy, end jeg er. Og jeg er mere petite, end hun er. Bevares, der findes også kvinder, som er mere curvy og mere petite, end vi begge er. Men er man så mere kvindelig, hvis man har store bryster og en fyldig bagdel, end hvis man tilfældigvis ikke har særlig meget af nogen af delene? Næh, jeg mener sådan set, at Mette og jeg ser ret skønne ud begge to – bare på hver vores måde.

18516399_10212919502083641_817197208_n

18518793_10212919502163643_775457506_n-1

Læs også ‘Hvad med os uden former?’ eller ‘Du behøver ikke en sixpack for at være sund’

Uanset hvordan din krop er formet, så er du hverken mere eller mindre kvindelig, som hvis den var formet på en anden måde!

 

 

bloglovin_annawarrington
Older posts