‘Det må du ikke udtale dig om’

Der er en tendens online, hvor rigtig mange godt kan li at sidde bag deres skærm og gøre sig til dommer over andres krop, udseende eller beslutninger generelt. Især har jeg bemærket, at der kan udbrede sig decideret skænderier i kommentarfeltet på store blogs, hvis der er nogen, der vover at komme med en holdning. For så skal andre sgu nok komme og fortælle, at ikke nok med at selve holdningen/billedet/whatever er helt forkert, så kan afsenderen faktisk slet ikke tillade sig at udtale sig om emnet – men det kan personen i kommentarfeltet naturligvis.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg har bemærket den her tendens en del på det sidste. Det er som om, at et blogindlæg eller et instagramopslag hurtigt kommer til slet ikke at handle om det emne, som afsenderen har lagt op til, men i stedet bliver en lang kamp for, om den personen ‘må’ sige noget om emnet.

Fx måtte Matilde for nyligt lægge øre til, at hun ikke ‘må’ udtale sig om kropsidealer, fordi hun er såkaldt ‘normal’vægtig. Hun vovede at skrive, at hun er en str 36-38 og pludselig handlede debatten ikke længere om at have det godt i sin egen krop (uanset størrelse), men om Matilde nu i virkeligheden er en str small eller medium. Det er så småligt, ligegyldigt og vildledende for en ellers rigtig vigtig debat om kropsidealer på sociale medier. Hun ‘må’ udtale sig om, hvad hun har lyst til. Og hun taler ud fra sit eget perspektiv, der kan give noget videre til andre, som læser med. Det kan hun sige uanset hendes størrelse. Punktum.

Bare fordi du er overvægtig, har du ikke patent på nogen sandhed for, hvordan det er at være overvægtig (eller undervægtig, blondine eller høj/lav/whatever). For du befinder dig (sjovt nok) i din egen krop og ikke i en andens krop. Derfor ved du ikke, hvordan den anden person har det, og derfor kan du ikke sige, om den anden person har ‘ret’ til at udtale sig.

Du må udtale dig, om hvad du har lyst til. Ligesom jeg må udtale mig om, hvad jeg har lyst til. Det vigtige her (mener jeg), er at din historie måske kan inspirere andre, hvilket er hamrende fedt, men historien er stadig din og din alene. Så tal pænt, hav respekt for andres holdninger og husk at der altid er forskellige, personlige perspektiver på alle situationer i livet.

20271876_10213626834286504_1996783069_n

 

bloglovin_annawarrington

‘Jamen det er jo bare for sjov’

Nej, det er ikke sjovt at gøre nar af handicappede, folk med anden hudfarve end lys, kvinder med blond hår eller folk der stemmer på et parti, du ikke selv kan li. Jeg får tit at vide, at jeg da må være en noget sur akademiker type, når jeg hævder, at ord ikke bare er ord.

Louise (bedre kendt som Twerk Queen) skrev i går et indlæg med den sigende titel ‘Men negerjokes er da sjove‘. Det er et indlæg, jeg vil opfordre dig til at læse, hvis du nogensinde har hørt (eller selv har sagt) sætningen; ‘jamen det er jo bare for sjov’ om en joke, der er ’sjov’ på bekostning af andre.

Humor kan være en glimrende icebreaker og alt her i livet skal bestemt ikke tages for alvorligt. Det er livet for kort til, efter min mening. Men humor kan og skal ikke bruges som et halvhjertet skjold fra at tage ansvar for sine egne ord og handlinger. Ved at bruge humor defensivt og give sig selv fripas til at grine af fx minoriteter, er du nemlig med til at opretholde de strukturer, der gør den slags menneskelige ulighed legitim. Og det er ikke i orden. Heller ikke selvom du selv synes, du er sjov.

Du kan nemlig sagtens have det både sjovt og hyggeligt, uden at det er på bekostning af andre menneskers hudfarve, seksualitet, politiske ståsted eller lignende. Du kan fx prøve at dø af grin ned i en tallerken sushi sammen med en god ven eller veninde.

glad

bloglovin_annawarrington

Fitness retorik (der ikke giver mening)

Fitnessverden har nærmest et helt særligt sprog, som kan være sjovt at observere og være en del af selv. Jeg er på ingen måde hellig her, da jeg også har postet hundredevis af billeder af min egen (ligegyldige) havregrød på Instagram, så dette er ikke pegen fingre, men en opfordring til nogle gange at stoppe op og tænke over, hvad man egentlig selv er med til at skabe med de ord, man vælger at bruge.

Fitness retorik er jo ment til at motivere én selv og andre, der følger med. Det kan være på elite-niveau, og det kan være på hygge-niveau, men vi mennesker har det jo med at følge andre, der minder nogenlunde om os selv – eller som vi gerne vil inspireres af. Derfor kan det være relativt harmløst at skrive sjove, små citater under et billede på Instagram, men det kan faktisk også være med til at forme et verdensbillede af, hvordan man ser sig selv og sine omgivelser, vil jeg vove at påstå. Så inden du omtaler dig selv som ‘hval’ med ‘kageform’, så tænk lige over, hvad du egentlig vil med det billede. Er det bare for sjov? Eller påvirker det måske dig selv (og andre) mere, end du lige tror?

Nå, ikke mere snak. Lad os gå til de eksempler på fitnessretorik, der ikke giver mening (ifølge min mening…)

Læs også ‘Ansvar og manipulation på sociale medier’ eller ‘Det er ikke modigt at vise en normal krop’

screen-shot-2017-07-09-at-9-31-19-am

Billede fra Buzzfeed

‘Kageform’ – referer til en ganske normaltvægtig mand eller kvinde, der typisk faktisk er langt mere veltrænet end gennemsnittet

‘Syndigt cheatmeal’ – referer til et måltid mad, som indeholder et højt kalorieindhold og typisk også en del fedt og sukker. Hvor synden kommer ind i billedet er uklart. Mig bekendt har de færreste røvet en bank, før de tømmer en bland selv slik butik….

‘Food prep’ – Madpakke

‘Hval ‘ – referer til en kvinde, der har en fedtprocent på langt under normalen, men som selv den morgen ikke lige syntes, at hendes blodårer på mavemusklerne var helt tydelige nok

‘No pain no gain’ – referer (forhåbentlig) til en person, der har presset sig til på den gode måde til et træningspas og ikke én, der har ignoreret en alvorlig skade

‘Bloatet’ – referer til en tilstand der typisk sker, når man har indtaget en portion mad: maven udvider sig. Det er hverken farligt, grimt eller noget som helst andet. Din krop har bare fået mad.

‘Fritter, burger osv.’ – referer til noget med kål og bønner der bestemt ikke er, hvad navnet lægger op til (Her er jeg mega skyldig, for jeg elsker at være kreativ i køkkenet, så jeg er begyndt at kalde mine ting noget andet, så folk ikke tror, de skal have en pizza. I stedet skal de have noget andet, der smager godt og er fladt).

screen-shot-2017-07-09-at-9-35-01-am

Billede fra Buzzfeed

 

bloglovin_annawarrington

Er det stadig en nyhed at alle har en bikinikrop?

Enhver krop er en bikinikrop. Det burde efterhånden være banalt at sige, burde det ikke? Alligevel har det kørt som en nyhedsbølge hele sommeren allerede, hvor vi skal læse blogindlæg og se på helt normale kvinder blive kaldt ‘modige‘, fordi de på Instagram lægger et billede ud af deres helt normale kroppe i bikini. Vi skal også se 3 (i øvrigt virkelig seje) kvinder fortælle om på TV2, hvordan vi skal gøre op med ordet ‘bikinikrop’, fordi det kan være skadeligt for børn at vokse op med den slags betegnelser.

Jeg er selvfølgelig enig i, at ‘bikinikrop’ er et fjollet ord, som ikke har nogen funktion, fordi alle mennesker (naturligvis) har en bikinikrop, hvis de putter en bikini på deres krop. Jeg kan bare ikke lade vær med at tænke, om vi ikke også er med til at holde liv i nogle af de her problematikker, fordi vi bliver ved med at italesætte dem?

Vi har konstant fokus på udseende, krop og selvforståelsen omkring dem, hvor de fleste af os direkte eller inddirekte flere gange dagligt bliver tvunget til at tage stilling til vores krop og vores udseende. Hviler du i dig selv? Hvordan har du det med kropsidealer? Elsker du dine strækmærker? Vil du gerne smide nogle kilo? Har du nu styr på, hvordan du har det med din krop?

Ved konstant at fastholde et fokus på, at vi alle skal have et forhold til vores krop, og hvordan den ser ud, så fastholder vi også nogle tanker om, at den krop potentielt kan være et problem. Vi snakker meget om, hvor vigtigt det er at elske sig selv, acceptere sig selv og droppe idealerne, men vi snakker faktisk ikke så meget om, hvad vi ellers som mennesker kan værdsætte ved os selv og andre. Jeg anerkender fuldt ud, at forfængelighed er en del af de flestes liv, og det ser jeg nu heller intet galt i, men der er også andre parametre hvorpå, vi kan hente ros fra os selv og andre. Vi kan være kærlige, omsorgsfulde, humoristiske, pligtopfyldende, intelligente, betænksomme og meget, meget mere. Lad os snakke mere om det!

Og jo, det er skide vigtigt at vise forskellige former og størrelser, så vi kan gøre op med den idealdyrkelse, der kan have en negativ indvirkning på selvværd og selvtillid blandt alle – unge som gamle. Det er måske bare også på tide, at vi snakker bare en lille smule mindre om alt, hvad der har med krop og udseende at gøre på den konto?

Læs også ‘På forhånd fuck sommerkroppen’ eller ‘Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop’

bikini2

bloglovin_annawarrington

Sådan bliver du publiceret

Det er mega ananas i egen juice sådan at sidde med en artikel, som man selv har skrevet. Men ind i mellem må man gerne klappe sig selv lidt på skulderen, må man ikke? Jeg skrev i forgårs et indlæg om, at jeg har nået et af mine personlige mål. Jeg tænkte, at det måske var lige lovligt for meget sådan at hylde mig selv på den måde, men jeg har simpelthen fået så mange søde tilbagemeldinger og spørgsmål om det, at nu gør jeg det sgu igen og skriver lidt mere.

Jeg blev nemlig publiceret i et akademisk tidskrift, hvor min forskningsartikel om at bekæmpe terrorisme online på Twitter, blev udgivet for få dage siden. I den forbindelse blev jeg spurgt, hvordan jeg fik idéen, hvordan jeg skrev artiklen, og hvordan jeg kontaktede tidsskriftet, og hvordan processen foregik. Jeg er jo ingen ekspert, og jeg er selv stadig ny i det her med udgivelser osv, men jeg kommer da meget gerne med nogle ord om min erfaring, som andre måske kan bruge.

Læs også ‘Jeg har nået et af mine mål’ eller ’10 tanker under jobsøgning’

19758024_10213421704838396_242046776_n

Her er min guide. Sådan bliver du publiceret:

– Find et relevant tidsskrift, hjemmeside eller forlag. Hvis du skriver om mikrobiologi, skal du ikke finde et politisk forlag eller tidskrift og omvendt. Så lav en god research, før du kontakter nogen og spørger, om de er interesserede i at udgive dine skriverier. Det er lidt ligesom dating, da det skal være et match for begge parter.

– Find din egen stemme. Hvad brænder du for? Det skinner hurtigt igennem, hvis du skriver om noget, som du egentlig er lidt ligeglad med.

– Find din skrivestil. Bare fordi andre bruger lange sætninger, behøver du ikke gøre det. Det samme gælder metaforer, fremmedord og snørklede beskrivelser. Find ud af hvordan du bedst formulerer dig, hvad der passer til dit temperament og den genre, du skriver indenfor.

– Få andre til at læse dine tekster igennem og lyt til feedback. Det er altid en god idé, at slippe sin ‘baby’ og lade andre kigge på den. Det kan være svært, når man virkelig har siddet og arbejdet med noget, men det bliver kun bedre af, at der kommer ris og ros fra andre.

– Mist ikke modet ved afslag. Det er helt normalt. at du får flere ‘nejér’, før du får et ‘ja’. Det skal du ikke lade dig slå ud af, især ikke hvis du brænder for at skrive (hvilket jeg håber, du gør, hvis du gerne vil have dine tekster udgivet).

– Lav en plan med konkrete delmål. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, så selvom du gerne vil udgive en hel bog, skal du måske starte med nogle artikler, noveller eller lignende.

– Kend din tidsplan og overhold altid deadlines. De fleste tidsskrifter udgives fx kun 3-4 gange om året, men vil du skrive for andre typer magasiner er der også altid deadlines, der skal overholdes. Så find ud af, hvornår de søger indhold og kontakt dem, så der er god tid til at rette dine skriverier igennem før udgivelse.

– Leg med forskellige stilarter. Det kan godt være. du elsker at skrive lange, akademiske tekster, men måske kan du også lære noget af, at formulere dig helt kort og præcist? For mig personligt har det været en lærerig rejse at skrive på bloggen, samt at have et fritidsjob som skribent for en ungdomshjemmeside med helt andre typer skriveopgaver, end jeg er vant til.

– Læs andres artikler indenfor samme genre. Det kan være en rigtig god idé at bruge Researchgate, Linkedin eller Google Scholar her, så du kan følge med i, hvad andre skriver om lige netop det emne, du selv brænder for.

– Spørg i dit netværk. Måske kender dine venners venner nogen, der arbejder med præcis den type branche eller tekst, du skriver indenfor? Måske vil de gerne mødes til kaffe, læse dine tekster igennem eller på anden vis give dig gode råd. Her er jeg ikke selv særlig stærk, men jeg øver mig som bekendt i at være mere modig og netværke, så det råd er hermed givet videre.

bloglovin_annawarrington
Older posts