Jeg har nået et af mine mål!

Jeg klapper mig selv lidt ekstra på skulderen i dag (det er vigtigt at huske), for jeg har faktisk nået et af mine mål. Det er måske ikke en stor ting for andre, men jeg er rigtig stolt af mig selv, og den slags skal man også huske at fejre.

(Der er reklamelinks i form af affiliatelinks under billedet til mit tøj)

At sætte sig et mål og opnå det er nemlig utrolig tilfredsstillende. Nogle mål tager lang tid at opnå, nogle bliver til drømme som aldrig helt bliver realiseret og andre mål, dem opnår man sgu! I dag har jeg for eksempel kunne se mit eget navn i søgedatabsen Google Scholar, fordi jeg har fået publiceret min allerførste forskningsartikel i et akademisk tidskrift. For en lille statskundsskabsnørd er det altså store sager!

Jeg har længe elsket mit studieliv, men jeg er jo som bekendt ved at skrive speciale, så voksenjobbet og livet med et ‘rigtigt’ arbejde venter (forhåbentligt) lige om hjørnet. Jeg har længe overvejet, om forskervejen er noget for mig, og det ved jeg stadig ikke, men jeg ved, jeg elsker at skrive. Derfor satte jeg mig et mål: Jeg vil publiceres, før jeg får mit første job.

Det er ikke nogen let sag at blive publiceret, skulle jeg hilse at sige. Og jeg har helt sikkert været heldig (og forhåbentlig også lidt dygtig) at det lykkedes. Først skal man finde et relativt tidsskrift, der som regel har forskere fra flere lande i redaktionen. Derefter indsender man et abstract (et kort resumé) af ens idé, som skal godkendes af redaktionen. Bliver det godkendt, skal man indsende første udgave af ens forskningsartikel, som skal anonymt vurderes af to uafhængige forskere på det felt, man skriver om. Bliver det godkendt, skal man revidere sin artikel, så den passer ind i formatet for tidsskriftet, hvor man også tilføjer eventuelle rettelser fra vurderingen. Det er så sidste runde, hvor den endelige version af ens artikel godkendes. Derefter kan man glæde sig som en lille julegris over, at se ens eget navn på skrift. Det er mig i dag!

Er du interesseret, kan du læse min artikel, der handler om civilsamfundets rolle i bekæmpelse af terror via de sociale medier HER.

Læs også ‘At have høje ambitioner‘ eller ‘Skal dine drømme skræmme dig?’

19622280_10213396353484628_1800597902_n

Synes du mit outfit her er ret så pænt?

Du finder den pæne Ganni skjorte (med rabat!) HER, den lækre ruskindsjakke HER og de sorte jeans (med 50% rabat) HER

bloglovin_annawarrington

Jeg øver mig i at være modig!

Jeg har altid hadet at netværke, fordi jeg er skide dårlig til det. Jeg synes, det er akavet og ubehageligt, og jeg kan aldrig helt gennemskue, om vi egentlig bare står og spilder hinandens tid. Mon andre kender den følelse?

Ikke desto mindre er det jo meget oppe i tiden, at man som ung og jobsøgende skal være bedre til at ’sælge sig selv’, skabe en masse kontakter og være innovativ/kreativ/whatever buzzord du kan finde på. I New York kendte jeg rigtig mange, som styrede netværksshowet og jeg husker, at jeg var lige dele misundelig og lige dele forundret over, hvordan en anden praktikant gik helt nonchalant op til en fancy direktør for en stor FN afdeling efter en præsentation, gav hånd og begyndte at snakke. Hvordan fik hun modet til det? Og hvordan vidste hun, hvad hun skulle sige?

Måske bliver jeg ikke ligefrem årets netværker, men jeg er stille og roligt begyndt at øve mig i at være modig. Det betyder, at jeg øver mig i at række ud til andre, der har mere erfaring på det arbejde, jeg gerne vil arbejde indenfor. Jeg øver mig også i ikke at være bange for at stille spørgsmål eller gøre opmærksom på mig selv.

For helt ærligt, hvad har du at miste, og hvad er det værste, der kan ske? Så længe du ikke bevidst generer nogen, så mener jeg godt, man kan tillade sig at være bare lidt mere fremme i skoene, end vi danskere ofte er vant til.

Mit tøj på billedet er sponseret fra Hummel, for hvem jeg har været ambassadør i et par år.

modig

Læs også ‘Tips til at få et studiejob’ eller ‘Hvor søger jeg job?’

bloglovin_annawarrington

Vælger du job med hjernen eller hjertet?

Passion er vigtigt i livet, og det er vigtigt at brænde for noget. Men, det er jo også vigtigt at kunne betale sine regninger, og det er ikke altid, at den passion man nu lige har, den også er noget andre vil betale penge for. Den balance mellem hovedet og hjertet kan være utrolig svær at få til at gå op, synes jeg.

Nu er jeg snart færdiguddannet (om ganske få uger faktisk), så jeg er gået i gang med min jobsøgning. Hver gang  jeg får en mail fra en jobportal, skimmer jeg alle opslag, og de samme tanker slår mig: Burde jeg søge det her, som jeg brænder mest for? Er jeg mon god nok til det? Eller hvad med det her job, er det for kedeligt? Burde jeg ikke lade vær med at være så kræsen?

Det er lidt en svær snak at åbne, for jeg føler, der er en masse forbehold at skrive. Jeg vil naturligvis ikke lade andre forsørge mig, og jeg vil tjene mine egne penge. Ligesom jeg ikke føler mig for fin til nogle jobs, og jeg vil ikke være utaknemmelig for overhovedet at have nogle jobs at søge. Men, og det er et lille men. Jeg vil også gerne lave noget, jeg brænder for. Hvor går grænsen mellem at vælge med hjernen eller med hjertet? Ideelt set skal de to jo følges ad i skøn forening, men livet arter sig bare sjældent set efter, hvad der er helt ideelt – med mindre man er usandsynligt heldig.

Så hvornår skal man bide i det sure æble og søge det første og bedste job, der betaler huslejen? Og hvornår skal man turde satse lidt, vente lidt og måske gå lidt ekstra for dét, der får hjertet til at slå lidt hurtigere?

Læs også ‘Hvor søger jeg job’ eller ‘At klare et psykisk hårdt job’

tanker

De her tanker er skrevet efter et event, jeg var til i morges, som jeg delte en del fra på Instagram. Til eventet var Sarah TorvallBach inviteret, og hun talte om hvor vigtigt det er, at finde ind til kernen i sig selv og være glad for det liv, man lever. Det handlede mest om den berømte work/life balance, som alle skal finde, uanset hvad de laver, men det ledte altså også mine tanker hen på det her med passion, arbejdsliv og betalte regninger.

bloglovin_annawarrington

Hvor er caffe latte tilfredsheden?

Måske er det bare mig, måske er der noget om snakken. Døm selv. Her kommer i hvert fald mine tanker om, hvorfor jeg er træt af Instagram. Der mangler nemlig caffe latte – og ikke den slags, du får på café.

Hvis du følger bare et par hundrede profiler (som jo ikke er unormalt at gøre), får du hver dag en ret stor portion billeder, insta-stories og videoer, der eksponerer dig for et udsnit af, hvad andre render rundt og laver. Du kan se, hvad andre har spist, hvad de har lavet, hvordan de ser ud osv. Det er naturligvis et redigeret udsnit af deres hverdag, det ved vi allesammen godt, men det kan alligevel ikke undgås, at den slags eksponering går ind og påvirker, hvordan vi hver især tænker, at en ‘normal’ hverdag ser ud. Det vil jeg i hvert fald vove at påstå.

Og der er en tendens på Instagram, som jeg har bemærket en del på det sidste, der måske ikke er helt heldig. Det er nemlig som om, at livet på Instagram enten er helt vildt problematisk, hvor der åbnes op for meget personlige emner, hvor der vises tårer og snakkes om svære frustrationer, som er altafgørende for personens velbefindende. Eller også er livet helt vildt fantastisk med solskin, kridhvide tænder og citater om at være positiv og kæmpe for sine drømme. Undskyld, men hvor er leverpostejshverdagen henne? Hvor er cafe latte tilfredsheden, hvor man egentlig har det fint, ikke fantastisk og ikke forfærdeligt, men ganske fint. Mon ikke det er i det lunke caffe-latte stadie, at de fleste af os har de fleste af vores hverdage? Ikke for varm og ikke for kold, men lun og lunken.

Bevares, vi har alle op og nedture, som vi husker lysende klart, og som foreviges på sociale medier, så vi kan gå tilbage og mindes dem – eller lære af dem. Men der er trods alt flere hverdage, end der er højdepunkter for de fleste af os. Måske er det fordi, at hverdagens opvask, indkøbsture og Netflix ikke er ligeså spændende at dele? Men hvis vi gerne vil dele alt med hinanden, burde vi så ikke netop også dele det hverdagsagtige i hverdagen?

Derfor er jeg en smule træt af Instagram, for det virker noget usandsynligt, at alle andre render rundt og på ugentlig basis (nærmest daglig basis for nogen) har alt ligefra livskriser til lifechanging moments af ren lykke.

Læs også ‘Privatøkonomi, sexliv og skilsmisser – er intet helligt på nettet?’ eller ‘5 x snyd på sociale medier’

19206189_10213219376820322_647918736_n

Så.. Mere caffe latte og hverdagssnak, tak!

bloglovin_annawarrington

En typisk dag i mad og træning

Vil du ikke dele en typisk dag i mad og træning, som den ser ud for dig? Det er jeg blevet spurgt om et par gange, og selvom det snart er flere år siden, jeg har gjort den slags på bloggen, vil jeg rigtig gerne gøre det.

Jeg hævder ikke, at jeg spiser “rigtigt”, eller at jeg har den mest inspirerende hverdag. Jeg træner ikke mod et bestemt mål, jeg spiser ikke for at tabe mig en hel masse, men jeg spiser og træner sådan, som det giver mening for mig, min krop, min hverdag og mit sociale liv. Måske kan du få inspiration til din hverdag – måske ikke.

Indeholder et par reklamelinks i form af affiliatelinks

Læs også ‘5 x nem aftensmad’ eller ‘5 x træningsprogrammer’

18197738_10212771747149860_1130643174_n

Morgenmad: Min morgenmad består som regel af af 1-2 dl havregryn lavet til grød med lidt salt, vand, kanel og sødemiddel. Der blander jeg altid 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag i, og nogle gange topper jeg med æble, lidt musli og/eller nogle nødder – alt efter hvad jeg har derhjemme.

Formiddag. Her spiser jeg typisk et par riskiks, et par gulerodsstænger, frisk frugt eller en rawbar, hvis jeg har brug for lidt ekstra energi, og hvis jeg er på farten. Jeg drikker også gerne en kop kaffe med lidt mælk. Er jeg hjemme, og er jeg blevet super sulten, så tager jeg en ekstra portion morgenmadsagtig mad ekstra bestående af skyr med frugt og nødder.

17965815_10212623865412909_1512972402_n-1

Frokost: Arbejder jeg på uni, og har jeg lige snacket formiddagssnack, strækker jeg typisk frokost, til jeg er blevet godt sulten. Her spiser jeg ofte rester fra aftensmad, der er kolde, men det kan også være et par æg, et par skiver rugbrød, lidt grønt i stænger, en håndfuld nødder eller en halv avocado. Du kan læse et eksempel på ‘dagens sunde madpakke’

Eftermiddag: Sidder jeg alene og skriver speciale, er min eftermiddag typisk præget af en kop kaffe og måske en proteinbar, hvis jeg er sulten. Ellers spiser jeg en skive knækbrød med peanutbutter og et æble eller bare en banan på farten. Er jeg sammen med veninder, køber vi gerne en lækker kage, får et par stykker chokolade eller noget tørret frugt, fordi vi har lyst til noget sødt til vores læsning.

18254354_10212771744669798_1822671133_n

Aftensmad: Min aftensmad kan bestå af en række forskellige retter, men typisk laver jeg mad til flere dage, når jeg er i gang. Jeg laver altid en form for protein, såsom laks i ovnen, kylling bagt med krydderier i ovnen, en kødsovs, bagte kikærter med tomatsovs eller rejser vendt i frisk chili på en pande. Dertil laver jeg enten en stor, frisk salat, ovnbagte grøntsager med krydderier eller en stor blanding rester af grøntsager fra køleskabet blandet med frosne grøntsager, som jeg tilbereder i en wok med enten tomatsovs, kokosmælk, pesto eller karry paste. På den måde har jeg færdig og velsmagende protein og grønt, som let kan kombineres på forskellige måder i både varme og kolde versioner. Jeg har også altid en stor tupperware med kogte brune ris, kogt quinoa, bagte søde kartofler eller pasta stående på køl – for så kan jeg lave ’samle selv’ måltider i en ruf

18336674_10212812900898678_1364007145_nDessert: Efter aftensmaden har jeg altid lyst til noget sødt, uanset om jeg læser, ser film eller er sammen med veninder. Så jeg spiser gerne nogle stykker chokolade, en rawbar, noget frugt eller laver en skål skyr med musli, rister nogle nødder  – eller går på jagt i hvad jeg nu har liggende i skabene.

Min træning ligger enten om formiddagen eller om eftermiddagen, alt efter hvor meget energi jeg har den dag, og hvilke andre planer jeg har den dag. For tiden træner jeg ikke mere end 30-40 min pr gang, og jeg forsøger at komme afsted omkring 3-4 gange om ugen, alt efter hvor travlt jeg har. Nogle gange kommer jeg kun derhen 2 gange om ugen, og det er også helt fint. Det fungerer bedst for min krop, hvis jeg er i gang i kortere intervaller, men de kan så forekomme oftere. Min træning består i centeret af forskellige øvelser med frivægte og powerwalk med inclide. De dage hvor jeg ikke træner i et træningscenter, går jeg en tur alene med musik i ørerne og/eller laver 20 min yoga og udstræk hjemme på stuegulvet.

18109436_10212704104018824_1725540338_n

1. Tights med mesh 450 kr., 2. Langærmet seamless bluse 269 kr. og 3. Træningsjakke med lynlås 500 kr.

bloglovin_annawarrington