Små glimt af solskin

Hvorfor er nogle dage bare lidt bedre end dage? De dage hvor du smiler helt uden grund, mærker glæden boble nede i maven og har en fornemmelse af mental solskin, der bare skinner ned over dig – kontra de dage, hvor det føles som om, modvinden nærmest er en personlig fornærmelse mod dig. Du ved, de dage hvor du fryser, det er mørkt, og hvor køen i Netto er ekstra lang ved netop din kasse.

Det er lidt mærkeligt det der med glimt af solskin. Hvorfor man bare er gladere nogle dage? Måske har vi en tendens til at huske de glade dage som lidt mere glade, fordi vi er småsure over de mørke og kolde måneder på vej? Eller måske husker vi alt for godt de negative dage og glemmer, at der måske også var grund til at smile et par gange alligevel?

Der er naturligvis perioder i alles liv, hvor det hele stinker, ligesom der er perioder, hvor alt kører på skinner. Den slags ture hører bare med til det at være menneske, men det er ikke de helt store rutsjeture, jeg snakker om her. Det er mere de mange hverdage, som har det med at blive én stor, grå masse, hvor vi hverken husker det særligt gode eller det særligt dårlige.

Jeg ved ikke, om de her strøtanker giver så meget mening, men jeg kom til at tænke over det med smil og solskin i forhold til negativitet, da jeg gik min mobil igennem for gamle billeder og fandt mig selv for ganske få måneder siden (faktisk kun to) med en kæmpe brunchtallerken, bare arme og et stort smil. Overfor mig sidder min Canadiske far, hans kone og min bror, vi har alle fri og skal nyde den sjældne sol i Københavns gader. Der var sikkert også mange mennesker i bussen, småskænderier over hvad vi skulle lave osv, men der var også dette lille glimt af solskin, som jeg husker.

Jeg er fortaler for, at vi generelt snakker mere om hverdagen, så det starter jeg med selv. Muligvis kedeligt for andre, men også muligvis inspirerende på en anden måde end indlæg, der handler om de helt store følelser og oplevelser.

Læs også ‘Hvor er caffe latte tilfredsheden?‘ eller ‘Gider du læse om hverdagsmad?’

sol

Brunchen er spist på Nørrebro i København på det lille, men utroligt fine, sted Stefanos Mad og Kaffe

bloglovin_annawarrington

Peanutbutter med granatæble

Glædelig lørdag derude! Så er det weekend, og du kan forhåbentlig fylde din lørdag med lige præcis dét, du allerhelst vil. Måske skal du gå en dejlig tur i kulden og mærke efteråret på dit ansigt, inden du tager hjem og får en kop varm kakao med ham eller hende, der får dig til at smile lige lidt ekstra. Eller måske har du praktiske gøremål derhjemme, som bliver dejligt endeligt at få krydset af din to-doliste. Det kan også være, din lørdag slet ikke er begyndt endnu, fordi du fik for mange shots til gårsdagens fest, så din første tanke er, ‘hvor kan jeg få tømmermændsbrunch?’.

Min morgen er startet hjemme hos mine forældre, hvor vi har taget lidt ekstra længe om at drikke morgenkaffen og fået talt lidt om vind og vejr. Den slags lørdage er der noget særligt hyggeligt over, hvis du spørger mig.

Min morgenmad bestod af lidt forskelligt, men vinderen var nu denne lækre peanutbutter med granatæble mad ovenpå glutenfrit havrebrød, der er fundet som frostvarer i Kvickly, hvis jeg husker korrekt.

Jeg håber, din lørdag morgen er ligeså dejlig, som min har været – hvad enten du er på vej ud på en gåtur, i Ikea eller først lige er vågnet med tømmermændånde.

22472411_10214339890152455_1096964037_n

Læs også ‘Tag dig tid til en ostemad’ eller ‘5 x sund og sjov morgenmad’

bloglovin_annawarrington

Bagt grød ala gulerodskage

Kage til morgenmad er ret populært på sociale medier. Altså ikke en solid drømmekage (selvom det sikkert er ret lækkert), men bagte varianter af klassisk morgenmad, såsom bagt havregrød. Det lyder måske lidt mystisk, men smager faktisk virkelig godt, og så tager det ikke ret lang tid at lave, fordi halvdelen af opskriften er: lav havregrød.

Kunne man ikke bruge præcis samme mængde tid på bare at bage en gulerodskage? Jo, det kunne man sagtens. Man kunne også bare spise sin havregrød, som den er, men det er også lidt hyggeligt at lege med klassiske opskrifter og vaner, hvis man har god tid en morgen i køkkenet, synes jeg.

Læs også ‘Lækker gulerodskage uden sukker med cream cheese frosting’

kage

Opskrift på en lille bageform bagt grød ala gulerodskage

– 2.5 dl havregryn

– 3-4 dl vand (hæld lidt i af gangen, mens grøden koger)

– 1 knivspids salt

– 1 gulerod

– 1 tsk bagepulver

– 1 tsk honning (eller andet sødemiddel/sukker/sødme som du foretrækker)

– 1 tsk kanel

– 1 moden banan

– 1 æg

– evt. lidt revet frisk ingefær

Du starter med at koge havregrøden til vand ved middelvarme, mens du rør godt rundt, indtil grøden er relativt fast. I en skål river du guleroden groft (evt også fintrevet ingefær) og moser med den bløde, modne banan, indtil det kan blandes sammen. Tilsæt æg, salt, kanel, honning og bagepulver og rør igen det hele sammen. Din grød kan være lun eller afkølet, men må ikke være helt kold, når du blander den sammen med de øvrige ingredienser. Hæld hele dejen op i en smurt bageform (eller beklædt med bagepapir) og bag grødkagen i ca 25 min ved 180 grader, men kig lige til den undervejs. Lad grødkagen afkøle lidt, før du sætter tænderne i den.

OBS: ‘Kagen’ bliver ikke ligeså fast, som en traditionel kage, fordi den stadig bevarer lidt af sin grødagtige konsistens, så man skal være rimelig vild med havregrød til daglig, for at man synes, det her er en lækker morgenmad/eftermiddagssnack. Den spises bedst med en ske eller gaffel, for du kan ikke skære pæne skiver af den. Måske fungerer den egentlig bedst i mindre portionsanrettede forme? Eller muffinsforme? Jeg må prøve mig frem igen, næste gang jeg får lyst til at lege med opskriften.

bloglovin_annawarrington

Jeg lever pt af suppe, is og grød

Jeg er ikke startet på en eller anden fjollet kur, men pt består min kost af is, grød og suppe, hvor jeg forsøger at snige ekstra kalorier ind, uden at det gør selve retten mere fyldig – for jeg har nemlig svært ved at åbne min mund.

Jeg er den heldige indehaver af en ond omgang tandpine, hvor der er gået betændelse i hele min ene kæbe, hvilket er forårsaget af en yderst genstridig visdomstand. Fedt. Jeg var igennem samme omgang for et par år siden, og jeg havde sgu lykkelig glemt, hvor begrænset man bliver af den slags. Det gør jo skide ondt!? Nu er jeg sat på en skrap antibiotikakur og ekstra smertestillende, samt rigeligt med hvile, så forhåbentlig lysner det indenfor et par dage, men jeg slipper ikke forbi et besøg ved kæbekirurgen senere…

Så… Der er ikke de store tanker fra mit lille hjørne af internettet i disse dage – andet end godt gammeldags brok, men det er måske også meget hyggeligt at læse? Hvorom alting er får jeg nu nogle dage med ufrivillig ro, hvor jeg har måtte aflyse nogle aftaler, men så kan jeg få skrevet lidt på nogle andre projekter og få set nogle film.

Som en lille servicemeddelse til andre derude, der måske også lider af tandpine (eller bare er glad for hvile og blød mad), har jeg herunder samlet nogle links til gamle blogindlæg, hvor der er tips til at gøre havregrøden mere spændende, din smoothie liiige dét mere lækker og gode tips til de bedste serier på Netflix.

is

Links til blød mad (og gode tv-serier)

Den bedste tv-serie online

Opskrift på pina colada smoothie

Acai bowl til morgenmad

Morgengrød med bær og peanutbutter

Banan muffins med chokoladecreme

Nice cream med rosiner og kanel

Glutenfri gulerods pandekager

Æggemuffins med avocado og timian

Frozen mango trifli med knas (lav uden knas til tandpinen)

Salted caramel is

Sund chokolademouse

Overnight oats med hindbær og vanilje

bloglovin_annawarrington

Drømmekage, drinks & turist i egen by

Hvis du skulle være turist i din egen by for en weekend, hvad ville du så lave? Nogle gange er det godt at blive mindet om, hvor dejligt et sted man bor. Det kan man naturligvis blive på mange måder, men en måde jeg personligt vil anbefale er, at få nogle andre mennesker til at besøge din by med dig. Du vil helt sikkert opleve, hvordan de ser nogle andre ting, end du selv gør, fordi du cykler, handler og lever der hver dag.

Reklame: Morgenmaden der er nævnt er sponseret af Raw 42 i Pilestræde.

Jeg har i weekenden haft besøg af en veninde fra USA og en anden veninde, som jeg mødte i USA. Vi har udforsket Københavns gader med lejede cykler, taget billeder i Nyhavn, set Amalienborg og drukket alt for meget rosévin i kødbyen. Det har været intet mindre end fantastisk.

For at udforske lidt af det danske køkken valgte vi at skippe smørrebrødet og de kolde snaps, for i stedet at bage en gammeldags drømmekage (den fra Amo som tager 10 min at smække sammen), så det mindede nærmest om en børnefødselsdag, da vi satte os til bord med frugt, flødeboller, ristede nødder, grøntsagsstave med skyrdip, Cocio og mere rosévin. En noget mærkværdig kombination, der dog hittede. Dagen efter fik vi plejet vores tømmermænd med morgenmad hos Raw 42, der servede grønne juice og pandekager med kokosskum, der var lige hvad vi trængte til.

Jeg elsker at have lært mennesker at kende fra flere dele af verden, og jeg elsker at dele nye oplevelser med andre, så det her er bestemt ikke sidste gang, at venskaber skal plejes på denne måde.

Læs også ‘Har jeg mistet veninder ved at rejse?’ eller ‘At få nye venner som voksen’

20643766_10213776012975878_2013115970_n

20668285_10213775961814599_983107227_n

20668828_10213775962654620_1448207321_n

bloglovin_annawarrington
Older posts