Anbefaling: Morgenmad på Nørrebro

Vil du have insta-venlig og hamrende lækker morgenmad? Smut forbi Nørrebro, hvor flere og flere små skønne spisesteder popper frem. I går startede jeg ugen med en god veninde, hvor vi nød et stort udvalg af små retter på det virkelig hyggelige Møller og Kaffe på Nørrebrogade i København.

Menuen består af en masse små retter med alt lige fra blødkogte æg, pølser, frugt, grønt, juice, bagværk og hjemmerørt smør, hjemmelavet nutella og avocado med frisk chili. De koster mellem 20 og 30 kr pr stk. (cirka) og så kan man bestille så meget eller så lidt, som man har lyst til.

Der er ikke noget sponseret i dette indlæg, men det var simpelthen for fint og lækker til at jeg ikke ville anbefale det. Er du på de kanter, kan det i hvert fald svare sig at tage et smut forbi. Det er dog værd at notere, at det ikke er muligt at reservere bord, og selvom det var mandag morgen kl 9, da min veninde og jeg sad og fyldte vores maver, så var der næsten fyldt.

Læs også ‘Anbefaling: billig morgenmad i København’

16831477_10212091037132535_1253189507_n

16901741_10212091036732525_1256928771_n

Hav en dejlig dag derude!

bloglovin_annawarrington

Acai Bowl til morgenmad!

Ugen fortsætter med mere luksus morgenmad! min onsdag startede med en lækker acai Bowl fra Raw 42 i Pilestræde i københavn. Skålen var toppet med lækkerier og jeg fik en varm kaffe og en god snak med min veninde ved siden af.

Så kan dagens opgaver med specialet bare komme an!

Min morgenmad er betalt af Raw42

img_4372

Læs også ‘Pina Colada smoothie’

bloglovin_annawarrington

Pina colada smoothie

En sød og lækker smoothie smager fantastisk til morgenmad, som tilbehør til en god brunch eller bare som et ekstra skud energi om eftermiddagen. Jeg har i lang tid ikke rigtig gidet det der med smoothies, men er begyndt at eksperimentere lidt med forskellige smagssammensætninger, så jeg får mere frugt og grønt ind i hverdagen. Og så smager det jo egentlig også hamrende lækkert…
Denne Pina Colada smoothie er min venindes opfindelse, men jeg har simpelthen stjålet idéen, fordi den bare smager virkelig lækkert, er nem at lave og ikke kræver særlig meget. Nogle af frugterne er givetvis ikke i sæson, så den smager bedre (og er mere bæredygtig, host host) om sommeren, men det føles nu alligevel lidt som et glas med solskin her om vinteren!
16788150_10212034247232823_322352098_n
Det skal du bruge:
– En moden banan (jo mere moden, jo sødere smoothie
– Et par skiver ingefær (alt efter hvor stærkt du kan lide det)
– En kvart frisk ananas (eller frosne skiver, som du har købt)
– En kvart frisk mango (eller frosne skiver, som du har købt)
– En god sjat Cheasy yoghurt med kokos
Brug ingredienserne lidt på gefuhl efter, hvor tyk eller tynd du kan lide din smoothie. Smag også gerne til undervejs, mens du blender, for at få præcis den wannabe pina colada smag, som du kan lide.
16780130_10212034247272824_1293457953_n
Et godt tip, hvis du har travlt om morgenen, er at fryse nogle af frugtskiverne ned, når de er skåret. På den måde har du let og hurtigt ingredienserne til en smoothie en anden dag. Du skal stadig rengøre din blender, men du minimerer både opvasken og arbejdstiden en hel del. Du kan også sagtens snige grøntsager såsom gulerødder eller spinat ind i din smoothie, uden smagen ændrer sig, men farven ændrer sig nok en del, hvis du putter noget grønt i.
bloglovin_annawarrington

Morgenmad ala New York

Du kan ikke hoppe på et fly lige nu, men du kan tage en bid af New York med ind på køkkenbordet nemt og hurtigt. Det er ingen hemmelighed, at jeg savner New York til tider, så det er godt, at jeg kan tage små elementer fra det store æble ind i mit lille køkken.

Jeg har haft en veninde på besøg i weekenden, hvor vi har hygget med gåture, film og en masse snak om alt og ingenting, hvilket har gjort os rimelig sultne. Jeg besluttede derfor at lave morgenmad ala New York med ristede bagels, smørreost, lidt citrusfrugt, blødkogte æg og kulsort kaffe. Næsten ligesom hjemme på 2nd avenue!

Mangler du inspiration til lækker morgenmad? Dyk ned i mit arkiv med opskrifter lige HER

16507353_10211949195106573_1044635701_n

Hav en rigtig dejlig søndag – uanset hvor i landet/verden du har spist din morgenmad.

bloglovin_annawarrington

Glutenfri gulerods pandekager

Er du træt af proteinpandekager, der allesammen smager ens? Denne opskrift er et lidt anderledes bud på glutenfri pandekager til morgenmad, der indeholder mættende fibre og proteiner. Og så smager de også virkelig lækkert, så det er en win win i min bog.

Det tager ikke meget mere end et kvarter, tyve min at smække en portion varme pandekager sammen til morgenmad, og det giver bare hele morgenen et ekstra præg af selvforkælelse med sådan en stak pandekager, synes jeg. Disse pandekager indeholder gulerødder, men du kan prøve dig frem og bruge opskriften som basis, men så eksperimentere med revet squash, lidt appelsinsaft, en teske kanel eller hvad du nu har lyst til om morgenen. Velbekomme.

Læs også ‘Nemme pandekager uden mel’

16216406_10211809314129636_1169236169_n

Opskrift på glutenfri gulerods pandekager (indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks)

– 2 æg

– 1 spsk skyr (eller hytteost)

– 3 spsk sojamel (eller anden slags mel)

– 1 knivspids salt

– 1 stor gulerod (revet groft)

– 2 spsk havregryn (er de grovvalsede skal de lige en tur i blenderen)

– 1 lille tsk bagepulver

– 1-2 spsk kokosolie (eller anden fedtstof til stegning)

Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål og tilføj derefter æg og skyr, mens du rør det godt sammen. Tilføj til sidst den revne gulerod og rør igen dejen godt sammen. Føles den for tør, kan du tilføje lidt vand, mælk eller appelsinsaft. Føles den for våd, kan du tilføje lidt ekstra mel eller havregryn. Brug dit favorit fedtstof til stegning og vær sikker på, at panden er godt varm, når du steger dine pandekager. Det bedste resultat opnås, hvis de er relativt små, så er de nemmere at vende på panden. Det kræver ikke mere end et par minutter på hver side, før de er færdige.

16215654_10211809314009633_1374968187_n

Vil du have lidt ekstra protein i dine pandekager, kan du tilføje 1 scoop proteinpulver med vaniljesmag. Det kan også hjælpe med at gøre dejen lidt tykkere, hvis du synes, den mangler lidt mere struktur.

Du kan servere dine pandekager præcis som de er eller opgradere din tallerken med lidt frisk frugt, en klat skyr rørt med vaniljepulver eller måske noget pandekagesirup, hvis du vil have noget ekstra lækkert.

bloglovin_annawarrington