At diskutere på Facebook…

Man skal aldrig gøre det. Jeg ved det godt. Alligevel er det virkelig svært at lade vær nogle gange. Hvad jeg taler om? At diskutere på Facebook…

Vi ved det allesammen godt. Det værste du kan gøre, er at åbne kommentarfeltet på artikler, der omhandler et tilnærmelsesvist politisk emne. Det slår sjældent aldrig fejl, at dem der råber (eller skriver) højst, er dem der ved mindst om det emne, der diskuteres. Nu er det givetvis lidt generaliserende skrevet af mig, men jeg vil faktisk vove den påstand, at der ofte slet ikke er tale om en diskussion, men i stedet påståelige mennesker, der har lidt for meget tid, lidt for meget vrede og et tastatur, der bare skal bruges.

Nu skal jeg imidlertig ikke se mig for fin til at kaste mig ind i kampen, for nogle gange kan jeg bare ikke lade vær. Generelt prøver jeg at trække vejret dybt stedet for at lade mig provokere, da jeg slet ikke mener Facebook er det rette forum for diskussioner – og slet ikke af politisk karakter, men det sker jo alligevel ind i mellem, at fingrene ikke kan holde sig i ro (jeg er vel selv påståelige og har for meget tid).

Et emne der altid får mig op af stolen, er vold mod kvinder. Det er simpelthen for stort et problem (både globalt og i Danmark) til at jeg ikke bliver engageret, når emnet er oppe og vende. Det er måske også fordi, det også er et emne, der systematisk bliver undervurderet, negligeret og ofte decideret latterliggjort. Især i kommentarfeltet på sociale medier.

Og så er jeg bare sådan en type, der hverken holder kæft eller giver op. Den seje Nina Q delte for et par dage siden en artikel fra Politikken om vold mod kvinder i Danmark på Facebook. Der kom hurtigt en del kommentarer, der stillede spørgsmålstegn ved undersøgelsen fra artiklen. Var det nu i virkeligheden slemt? Kunne det virkelig passe? Skulle vi nu ikke lige… Og nej, det skulle vi faktisk ikke. Så tillad mig at smide en fandens masse veldokumenteret information i dit hoved – også selvom du sandsynligvis ikke læser det. Det er jo Facebook.

Læs også ‘Fortæl mig én gang til, vi ikke har brug for ligestilling’

giphy-1

Jeg fik gravet forskellige tal frem, men fordi emnet er så kompleks og sensitivt, er der utroligt mange mørketal på området – både globalt og i herhjemme i Danmark. Undersøgelsen der blev henvist til i artiklen fra Politiken er fra 2014, hvor 42.000 kvinder blev adspurgt i EU, hvoraf 2000 var danskere. Den viste, at 32% af de adspurgte kvinder, havde oplevet en form for (hvad de opfattede som) vold. Der er blevet rettet kritik imod undersøgelsen af flere danske forskere siden. Tal fra UN Women globale database om vold mod kvinder viser en række parametre for vold mod danske kvinder. Er du interesseret, kan du dykke ned i rapporter lige HER eller HERVil du læse hele EU undersøgelsen fra 2014, kan du downloade rapporten HER.

Så ja, jeg faldt selv i fælden ved at kommentere på Ninas opslag på hendes Facebook. Jeg er altså givetvis selv en af dem, der råber lidt for højt og har lidt for meget tid, men det her er emne er for vigtigt til at jeg tier stille.

Hvad mener du om at diskutere på Facebook?

Hvem ville du helst spise middag med?

Jeg sidder og ser Gift ved første blik i går, hvor deltagerne skal stille hinanden spørgsmål for at lære det fremmede menneske, der ligger overfor dem i dobbeltsengen bedre at kende. De får så det kendte spørgsmål; hvem ville du helst spise middag med?

I de sekunder fra DR klipper hen til eksperterne, der forklarer hvorfor det spørgsmål er virkelig godt i nye relationer, og så til deltagerne svarer, der får jeg selv tænkt. Hvem ville jeg helst spise middag med?

Og mit tænkte svar afslører (åbenbart) noget om mig. Mine første tanker er nemlig (i vilkårlig rækkefølge): Barack Obama, George Bush og Ole Wæver. Sidstenævnte er en af de professorer på Københavns Universitet, som i en gæsteforelæsning for flere år siden kickstartede min store interesse for sikkerhedsteori. De to første behøver vist ikke yderligere introduktion, men dem ville jeg spørge hver især, hvordan de tror, de har påvirket verdens gang i deres politiske virke, og hvad de ville gøre om, hvis de havde haft den viden om verden, som de har nu. Jeg tror, der kunne komme ganske interessante samtaler ud af den middag, hvis de da ikke syntes, jeg var for kedelig en borddame..

Nå, tilbage til Gift ved første blik, hvor DR nu har klippet hen på deltageren, der skal svare. Grådkvalt fortæller Mette om hendes afdøde morfar, som hun gerne ville lære bedre at kende. Av. Spørg lige om jeg på daværende tidspunkt føler mig som et utrolig kynisk menneske, der også burde have tænkt på familiemedlemmer først.

Og jeg ville naturligvis også elske at spise middag med alle dem, der er gået bort fra min udvidede familie i et par generationer tilbage for at se, hvem der har formet mine forældre og deres forældre. Det kunne være fascinerende, rørende, spændende og sårbart på én gang, tror jeg.

Det store spørgsmål er nu. Hvem ville DU helst spise middag med? Det kunne fx være sushi…
16838097_10212103802011649_1043958662_n

Hvis du ikke selv har fået set Gift ved første blik, kan du se alle de nye afsnit gratis inde på Dr.dk eller læse et recap af hvert afsnit inde hos den altid sjove Miriam lige HER.

Abstinenser (bryd tabuet)

“Ej, jeg har abstinenser efter kaffe…” Eller efter en ny Netflix-serie hvor sæson 2 lader vente på sig. Mange bruger ordet abstinenser i daglig tale om noget, de lige godt kunne have. En såkaldt craving.

Jeg bruger ordet lidt anderledes. Jeg har nemlig haft abstinenser i ordets ikke særlig instagram-venlige forstand. Senest har været denne weekend, hvor jeg har spist mere chokolade, end jeg plejer at gøre på en måned. Sukker dulmer nemlig. Jeg har også sovet mere, end det næsten burde være muligt. Mine abstinenser denne omgang har ikke været slemme, ikke så slemme som jeg har prøvet. Jeg kæmper for at sænke min dosis af smertestillende medicin, men det koster et par dage med hedeture, rastløshed, massiv træthed og generel snurren i krop og hoved.

Der er rigtig mange danskere, der er på forskellige former for medicin. Det betyder, at der er rigtig mange danskere, der har prøvet at trappe ned og ud af medicin. Abstinenser bør altså ikke være noget pinligt eller noget, vi ikke taler om. Det er alligevel utrolig sjældent, jeg læser noget om det. Måske er det fordi, det er et kontroltab? At det er pinligt overhovedet at spise medicin i første omgang?

Men abstinenser er altså ikke kun forbeholdt narkomaner eller alkoholikere. Jeg synes ikke, det er pinligt at snakke om medicin. Hverken overfor mine venner, familie eller her online. Nu vil jeg gå en tur og få noget luft. Og måske en kaffe.

Læs også ‘Du burde ikke spise medicin‘ eller ‘metadon i metroen’.

16809114_10212083353660453_2002548388_n

bloglovin_annawarrington

Hvordan ser seje kvinder ud?

Skal du flashe din runde bagdel og bløde former, hvis hvis du er sådan en kvinde, der er ‘fremme i skoene’? Eller skal du helst gemme din seksualitet, hvis du vil tages alvorligt? Jeg har tænkt en del over, hvordan mit udseende påvirker, hvordan andre ser mig – og andre kvinder.

For hvordan ser seje kvinder ud? Og hvad er en ’sej’ kvinde? Sådan nogle kvinder, der står ved dem selv og de valg, de har truffet? Har de hjemmelavet kagedej på blusen, en business-blazer på eller pumpede bryster, der matcher deres twerkende bagdel? Du skal jo være sexet, men helst ikke alt for sexet, for vi skal jo også kunne tage dig alvorligt, ikke? Og alle ved jo, at din IQ falder, når din kavalergang vises, ik?

For et par uger siden, var der en heftig debat i de danske medier om, hvordan man som kvinde kan tillade sig at se ud, hvis man udtaler sig offentligt om politisk og social ligestilling.  De 3 veninder, Louise, Nikita og Ekaterina blev kaldt alverdens grimme, nedladende og overbærende navne, fordi de kalder dem selv feminister – og tager billeder af sig selv uden ret meget tøj på.

Ærlig talt bliver jeg lidt træt, når sådan en debat raser. Hvad med at snakke mere om reelle problemstillinger, end hvordan man som kvinde bør se ud, når man snakker om de forskellige emner?

Om jeg har stramt tøj, løst tøj, stor numse, lille numse, kavalergang eller ingen burde jo ikke betyde noget for, om de ord jeg har tænkt mig at sige, bliver puttet ind i en relevant kontekst. Men det gør det bare. Derfor snakker vi stadig i 2017 om, hvordan seje kvinder ‘bør’ se ud. Og det er skide irriterende, hvis du spørger mig…

15319377_10211317699719583_418582163_n

Så.. Hvordan ser seje kvinder ud i 2017?

bloglovin_annawarrington

Hvad skriver jeg speciale om?

Det store spørgsmål; hvad skriver jeg speciale om? Jeg ved ikke, om det overhovedet er interessant for nogle af jer, men hvis du også har en interesse i samfund, politik og sikkerhed, vil du måske synes, det er sjovt at læse lidt mere om. Eller måske bare hvis du undrer dig over, hvad man kan få sådan et helt halvt år til at gå med at undersøge, når man læser statskundskab.

Mange tror, statskundskab kun handler om politik forstået som det, der sker på Christiansborg. Men det er langt fra tilfældet. Personligt har jeg valgt at specialisere mit studie i international politik som teoretisk (og empirisk) felt, nærmere snævret ind ved sikkerhedsteori.

Nu kan en problemformulering jo nå at ændre sig mange gange, og jeg er som bekendt lige gået i gang med min litteratursøgning og afgrænsning. Mit speciale bliver skrevet på engelsk, og jeg vil foretage en kritisk analyse af potentialet i den danske stats online-initiativer, som er blevet lanceret for at imødegå truslen fra terrorisme, forstået som Islamisk Stat.

Det betyder, jeg skal undersøge, hvilke forståelser af begreber som ‘radikalisering’ og ‘terrortrussel’, der ligger bag de forskellige online kampagner, men også om de virker efter hensigten. Det er et stort brød, der er slået op, men jeg har faktisk snart en fin struktur bygget op, synes jeg selv. Og det er et emne, jeg finder utrolig interessant og relevant, så det føles ikke som et langt halvt år. Jeg glæder mig faktisk bare til at dykke endnu mere ned i et emne, som efterhånden har fyldt mere eller mindre alle mine opgaver i skolen, siden jeg var 15.

Læs også ‘Gode råd til specialestart’

screen-shot-2017-02-13-at-2-17-50-pm

Min veninde og jeg var på universitets bibliotek og låne bøger, hvoraf de fleste her er til hendes opgave på psykologi, men det viser meget godt mængden af litteratur, som man skal igennem her i starten af en specialeopgave. Og der skal også drikkes en del kaffe og spises en del snacks!

16736184_10212018360115655_632930057_n

Har du skrevet speciale? Hvis ja, hvad skrev du om?

bloglovin_annawarrington
Older posts