Jeg afleverer speciale om 4 dage!

Så… Nu kommer det sgu tæt på! Jeg afleverer speciale om 4 dage, så der er tryk på hos mig for tiden. Jeg får drukket en masse kaffe, gået en masse ture med begreber flyvende rundt i tankerne og gumlet mig igennem en god portion af snacks.

Jeg havde en intention om at blogge vildt meget under processen, hvilket jeg vist også lagde stort og flot ud, da jeg indledte med indlægget ‘Gode råd til specialestart’. Men så skete der det, som ofte sker; virkeligheden rammer. Pludselig havde jeg hverken tid, lyst eller overskud til at skrive ret meget mere om specialet – udover at spamme min insta-story med ligegyldige betragtninger fra mine snacks og mange timer foran word-dokumentet.

Fremtiden de næste uger byder på forskellig sager som ikke har noget med sikkerhedsteori, koffein eller antal anslag at gøre. Jeg skal en lille tur ud at rejse, nappe to ugers sommerskole (der sjovt nok handler om Syrien og Udenrigspolitik, så helt slipper jeg det ikke), og så skal jeg naturligvis have sat alvorligt gang i en jobsøgning. Det bliver spændende, udfordrende og ikke mindst mærkeligt at starte en ny hverdag som studerende, men i første omgang koncentrerer jeg mig bare om, at få det her speciale smidt hen på uni og væk fra min computer.

Læs også ‘Hvad skriver jeg speciale om?’ eller ‘10 blogindlæg om eksamen’

20271867_10213626834646513_1246257785_n

Rigtig god weekend!

bloglovin_annawarrington

Sådan bliver du publiceret

Det er mega ananas i egen juice sådan at sidde med en artikel, som man selv har skrevet. Men ind i mellem må man gerne klappe sig selv lidt på skulderen, må man ikke? Jeg skrev i forgårs et indlæg om, at jeg har nået et af mine personlige mål. Jeg tænkte, at det måske var lige lovligt for meget sådan at hylde mig selv på den måde, men jeg har simpelthen fået så mange søde tilbagemeldinger og spørgsmål om det, at nu gør jeg det sgu igen og skriver lidt mere.

Jeg blev nemlig publiceret i et akademisk tidskrift, hvor min forskningsartikel om at bekæmpe terrorisme online på Twitter, blev udgivet for få dage siden. I den forbindelse blev jeg spurgt, hvordan jeg fik idéen, hvordan jeg skrev artiklen, og hvordan jeg kontaktede tidsskriftet, og hvordan processen foregik. Jeg er jo ingen ekspert, og jeg er selv stadig ny i det her med udgivelser osv, men jeg kommer da meget gerne med nogle ord om min erfaring, som andre måske kan bruge.

Læs også ‘Jeg har nået et af mine mål’ eller ’10 tanker under jobsøgning’

19758024_10213421704838396_242046776_n

Her er min guide. Sådan bliver du publiceret:

– Find et relevant tidsskrift, hjemmeside eller forlag. Hvis du skriver om mikrobiologi, skal du ikke finde et politisk forlag eller tidskrift og omvendt. Så lav en god research, før du kontakter nogen og spørger, om de er interesserede i at udgive dine skriverier. Det er lidt ligesom dating, da det skal være et match for begge parter.

– Find din egen stemme. Hvad brænder du for? Det skinner hurtigt igennem, hvis du skriver om noget, som du egentlig er lidt ligeglad med.

– Find din skrivestil. Bare fordi andre bruger lange sætninger, behøver du ikke gøre det. Det samme gælder metaforer, fremmedord og snørklede beskrivelser. Find ud af hvordan du bedst formulerer dig, hvad der passer til dit temperament og den genre, du skriver indenfor.

– Få andre til at læse dine tekster igennem og lyt til feedback. Det er altid en god idé, at slippe sin ‘baby’ og lade andre kigge på den. Det kan være svært, når man virkelig har siddet og arbejdet med noget, men det bliver kun bedre af, at der kommer ris og ros fra andre.

– Mist ikke modet ved afslag. Det er helt normalt. at du får flere ‘nejér’, før du får et ‘ja’. Det skal du ikke lade dig slå ud af, især ikke hvis du brænder for at skrive (hvilket jeg håber, du gør, hvis du gerne vil have dine tekster udgivet).

– Lav en plan med konkrete delmål. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, så selvom du gerne vil udgive en hel bog, skal du måske starte med nogle artikler, noveller eller lignende.

– Kend din tidsplan og overhold altid deadlines. De fleste tidsskrifter udgives fx kun 3-4 gange om året, men vil du skrive for andre typer magasiner er der også altid deadlines, der skal overholdes. Så find ud af, hvornår de søger indhold og kontakt dem, så der er god tid til at rette dine skriverier igennem før udgivelse.

– Leg med forskellige stilarter. Det kan godt være. du elsker at skrive lange, akademiske tekster, men måske kan du også lære noget af, at formulere dig helt kort og præcist? For mig personligt har det været en lærerig rejse at skrive på bloggen, samt at have et fritidsjob som skribent for en ungdomshjemmeside med helt andre typer skriveopgaver, end jeg er vant til.

– Læs andres artikler indenfor samme genre. Det kan være en rigtig god idé at bruge Researchgate, Linkedin eller Google Scholar her, så du kan følge med i, hvad andre skriver om lige netop det emne, du selv brænder for.

– Spørg i dit netværk. Måske kender dine venners venner nogen, der arbejder med præcis den type branche eller tekst, du skriver indenfor? Måske vil de gerne mødes til kaffe, læse dine tekster igennem eller på anden vis give dig gode råd. Her er jeg ikke selv særlig stærk, men jeg øver mig som bekendt i at være mere modig og netværke, så det råd er hermed givet videre.

bloglovin_annawarrington

Jeg øver mig i at være modig!

Jeg har altid hadet at netværke, fordi jeg er skide dårlig til det. Jeg synes, det er akavet og ubehageligt, og jeg kan aldrig helt gennemskue, om vi egentlig bare står og spilder hinandens tid. Mon andre kender den følelse?

Ikke desto mindre er det jo meget oppe i tiden, at man som ung og jobsøgende skal være bedre til at ’sælge sig selv’, skabe en masse kontakter og være innovativ/kreativ/whatever buzzord du kan finde på. I New York kendte jeg rigtig mange, som styrede netværksshowet og jeg husker, at jeg var lige dele misundelig og lige dele forundret over, hvordan en anden praktikant gik helt nonchalant op til en fancy direktør for en stor FN afdeling efter en præsentation, gav hånd og begyndte at snakke. Hvordan fik hun modet til det? Og hvordan vidste hun, hvad hun skulle sige?

Måske bliver jeg ikke ligefrem årets netværker, men jeg er stille og roligt begyndt at øve mig i at være modig. Det betyder, at jeg øver mig i at række ud til andre, der har mere erfaring på det arbejde, jeg gerne vil arbejde indenfor. Jeg øver mig også i ikke at være bange for at stille spørgsmål eller gøre opmærksom på mig selv.

For helt ærligt, hvad har du at miste, og hvad er det værste, der kan ske? Så længe du ikke bevidst generer nogen, så mener jeg godt, man kan tillade sig at være bare lidt mere fremme i skoene, end vi danskere ofte er vant til.

Mit tøj på billedet er sponseret fra Hummel, for hvem jeg har været ambassadør i et par år.

modig

Læs også ‘Tips til at få et studiejob’ eller ‘Hvor søger jeg job?’

bloglovin_annawarrington

Alt om at være i praktik

Skal du i praktik efter sommerferien? Eller drømmer du om at komme i praktik, når du er længere på dit studie? Måske kender du nogen, der været i praktik eller som snart skal afsted. Rigtig mange unge tager i dag i praktik forskellige steder i forbindelse med deres uddannelser, hvilket jeg personligt ser som utrolig positivt.

Ja, det er gratis arbejdskraft for en virksomhed, og der er klart nogle etiske dilemmaer, som kan opstå på den konto, men grundlæggende mener jeg, at det er rigtig sundt at man som ung får prøvet kræfter med livet udenfor bøgerne. Uanset om du kommer i praktik for en privat virksomhed, en humanitær organisation eller en offentlig myndighed, så får du et indblik i arbejdslivet på en helt anden måde, end når du studerer og måske har et studiejob.

Du kan både komme i praktik herhjemme i Danmark, men du kan også pakke kufferten og søge til udlandet, hvilket jeg selv gjorde sidste år. Det blev til 9 måneder i New York, hvor jeg fik oplevet en bid af dét liv, som måske engang venter i fremtiden, når jeg kan/vil søge job i udlandet.

Jeg har skrevet en del her på bloggen om praktikophold, så herunder finder du 5 indlæg, hvor der er svar på, hvordan jeg overhovedet fik min praktikplads i New York, hvad jeg arbejdede med, hvordan hverdagen så ud og hvilke dilemmaer, der opstod – må en taknemmelig praktikant for eksempel sige nej til opgaver? Der er også lidt om budget og økonomi, som jo fylder en del for de fleste, når man skal arbejde fuldtid uden at få løn i en længere periode, hvad enten det er i Danmark eller et sted i udlandet.

Jeg håber, du finder lidt inspiration, og har du spørgsmål om at være i praktik, så kan du altid spørge i kommentarfeltet, eller sende mig en mail.

ntc

1. Du ved, du er praktikant når

2. Sådan kom jeg i praktik for FN

3. 5 spørgsmål om praktik på Manhatten

4. Må en praktikant sige nej?

5. Budget til praktikophold

Lav din egen bootcamp (uden fokus på udseende)

Instagram bugner af bootcamps, detox-forløb og sommerplaner, der gør dig smuk(ere), slank(ere) og stærk(ere). Men hvis du ikke orker at hoppe med på den bølge (hvilket jeg håber, du ikke gør), kan du også vælge at lave din helt egen bootcamp. Og ved du hvad? Du kan faktisk lave din egen bootcamp helt uden kalorietælling, smoothie-opvask eller uindfriede forventninger. Det behøver nemlig ikke handle om udseende.

For mit eget vedkommende handler min bootcamp overhovedet ikke om sundhed, udseende eller noget i den dur. Den slags kan du naturligvis helt selv vælge, men jeg vil gerne opfordre dig til også at have mål, der ikke handler om, hvorvidt din mave bliver fladere, stærkere eller brunere her til sommer.

Måske vil du gerne blive bedre til at male? Lære et par gloser på fransk? Eller få malet din stue?

En bootcamp er jo reelt bare en overskuelig og afgrænset periode af tid, hvori du har nogle mål, du gerne vil opnå. Du giver så at sige dig selv et ekstra spark bagi, så du får gjort nogle af de ting, du ikke liiige får gjort i hverdagen.

Min bootcamp handler denne uge om, at jeg skal producere nogle færdige afsnit til mit speciale, der skal afleveres om 5 små uger. Jeg er ganske fint med, hvis jeg selv skal sige det, men jeg er også faldet ind i en rytme, hvor jeg får lavet lidt over det hele, skrevet lidt til hist og her, læst hist og her, og hvor jeg arbejder på forskellige tidspunkter. Derfor har jeg givet mig selv denne bootcamp-uge, hvor jeg sammen med en veninde (der også skriver speciale og har samme deadline som mig) skal arbejde 8.30-17.30 hver dag. Vi har begge nogle specifikke mål, der skal opnås til på fredag. Det er altså 5 dage med speciale-bootcamp, hvor vi naturligvis gerne må gå ture, bage nogle boller og holde pauser, men arbejdsdagen skal struktureres bedre, og vores specifikke mål skal være opnået på fredag, når vi går hjem.

Er du blevet frisk på at lave din egen bootcamp? Hvor der vel at mærke ikke er fokus på udseende…

Læs også ‘På forhånd fuck sommerkroppen’ eller ‘Kurver lyver på Instagram’

soe

Jeg håber, du får en dejlig mandag, uanset om du hopper med på en bootcamp eller ej.

Older posts