Ingen har styr på en skid. Er det ikke fedt?

Kan du huske, at man som barn gik og troede, at alle de voksne havde regnet den ud? Og så blev man selv voksen og forsøgte (mere eller mindre elegant) at fake den, så de andre voksne ikke opdagede, at man faktisk stadig ikke havde styr på særlig meget. Men ved du hvad? Der er ingen der har styr på en skid – og det er så fint.

Indeholder reklame i form af et produkt + affiliatelinks

For faktisk behøver du ikke have styr på det hele, eller lade som om. Idéen om kontrol er, så vidt jeg kan se, i høj grad en illusion, som vi alle rigtig gerne vil gå rundt og tro på. Men hvorfor egentlig det? Bliver du lykkeligere af at tro, du har 100% kontrol over dig selv og dit liv hele tiden? Jeg vil nemlig vove den påstand, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre.

Og behøver ikke være en skræmmende tanke, der får alle til at fralægge sig alt ansvar.  Det er jo bestemt ikke en opfordring herfra til at bruge hele din pensionsopsparing på skumfidusser og hoppe nøgen i havnen i maj måned, for det vil nok både gøre dig ret sulten i længden (og fattig) og samtidig give dig en gedigen omgang forkølelse.

Det er nærmere en opfordring til at slappe lidt  mere af, grine lidt mere og være lidt mere tålmodig med både dig selv, dine nærmeste og dem foran dig i køen i Netto. Det hele bliver lidt nemmere, hvis vi erkender, at det ikke er muligt at have styr på det hele – hele tiden.

Læs også ‘Kære dig der bad mig fucking skynde mig’

18492437_10212919503083666_124190043_n

Smuk skjorte fra Ganni til 799 kr., Jeans fra Vero Moda 259 kr. og det fineste Daniel Wellington rosa gold ur 1195 kr.

Du får 15 rabat på hele kollektionen hos Daniel Wellington med koden: ANNAWARRINGTON15 – indtil den 15. juni. 

Tip til din hverdag: Riv din søde kartoffel!

Dette tip er virkelig enkelt, men alligevel er det de allerfærreste, som benytter sig af det. Vi kan som regel godt blive enige om, at søde kartofler smager dejligt, de mætter og de er ikke ret dyre (= de er gode til et SU budget), men problemet er, at de stort set altid serveres på præcis samme måde!

Søde kartoffel fritter smager skam skønt, men mon ikke den søde grøntsag godt kan lide at blive tilberedt på andre måder også? Jeg er i hvert fald blevet lidt træt af altid at spise dem skåret i stave, rullet i krydderier og ind i ovnen. Derfor er jeg begyndt ganske simpelt at rive søde kartofler, mens de er rå.

Rå, revne kartofler kan nemlig bruges til alt ligefra fyld i en gryderet (de bliver hurtigt tilberedte) eller som mættende grøntsager, der kan skjules lidt i en kødsovs eller lasagne, hvis man ikke er til alt for store bidder, der smager alt for grønt.

Herunder er lidt flere tips, som jeg selv har testet hjemme i mit køkken, måske du kan bruge det i dit hverdagskøkken?

Læs også ‘Sød kartoffel chips’

18308680_10212804613731504_507233361_n

Næste gang du laver en klassisk omgang pasta med kødsovs, kan du med fordel finde den ene, lidt trætte, søde kartoffel frem og rive direkte ned i kødsovsen. Det giver mere fylde til retten, og det smager dejligt. Du kan også bruge det, hvis du har en rest kødsovs, der ikke helt er nok til et måltid, men som mætter mere, hvis du lige river lidt sød kartoffel ned i resterne.

Glutenfri pasta med spicy kødsovs

pasta1-680x907

En hurtig måde at lave mættende vegetariske retter på, er ved at tilføje nogle grove kulhydrater, der kan supplere de ellers meget grøntsagstunge retter. Jeg laver ofte en variant over nedenstående pasta, der faktisk er vegansk. Det er nemt at svitse lidt grønt, tilføje soltørrede tomater og lave en hurtig sovs af flåede tomater, krydderier og røde linser, og her passer revne kartofler jo genialt ind, hvis du spørger mig.

Vegansk og glutenfri pasta med ‘kødsovs’

12071769_10208848073980483_1324092711_n-680x907

Kager kan faktisk også typisk bruge lidt ekstra struktur og fylde, hvis du bager nogle af de såkaldte ’sundere’ kager, hvor der ikke er brugt almindeligt hvedemel. Her kan det være en god idé enten at have kogt kartoflerne let (og så rive dem), men de rå revne versioner fungerer

Gulerodskage uden tilsat sukker med cream cheese frosting

17505935_10212436825617031_395585333_n-1

bloglovin_annawarrington

Hvor søger jeg job?

Jagten på mit første voksen-job er skudt i gang, og det er både nervepirrende, spændende og skræmmende på samme tid. Jeg sidder pt og skriver mit speciale, som reelt set først skal afleveres i august, men der er jo ingen skam i at være i god tid, vel? Så jeg er altså gået i gang med den frygtede opgave at søge job…

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Men hvor søger jeg job? Hvad leder jeg efter, og hvad vil jeg allerhelst arbejde med? Det er naturligvis et meget navlepillende spørgsmål, som strengt taget kun er relevant for mig, men jeg tænkte, at der sikkert sidder andre derude, som også befinder sig i grænselandet mellem at være studerende og at være på arbejdsmarkedet. Så hvorfor ikke dele tanker, forventninger, skuffelser og følelser? Det kunne jo være, vi kunne inspirere hinanden.

Derfor har jeg besluttet at dele min process fra at have været evighedsstuderende (næsten) til forhåbentlig snart at kunne sætte mig til rette i det første trin på min karriere-sti. Det er jo sjældent, man lander sit drømmejob i første omgang, og hvem ved overhovedet, hvad deres ‘drømmejob’ er, før de er i gang? Begrebet er egentlig lidt fjollet, for man kan jo ikke vide, præcis hvad man gerne vil, før man har fået forskellig erfaring. Livet kan som bekendt tage mange snørklede ruter undervejs, så jeg tror personligt, det handler om at være klar, når muligheder melder sig – og have ja-hatten på, selvom det kan se sort eller kedeligt ud til tider. Du ved aldrig, hvad der befinder sig rundt om næste hjørne af stien…

Det internationale har bidt sig fast i mig, efter jeg fik et halvt års erfaring som praktikant i UN Women, samt snart tre måneder som forskningsassistent for en anden NGO, Det er derfor indenfor det brede felt af globale, humanitære, politiske emner, jeg søger. Her er det i første omgang større organisationer, NGOer, tænketanke og analysecentre, som får en ansøgning fra mig.

Jeg vil gerne ud i verden igen, det er ikke nogen hemmelighed, men jeg søger primært i København eller større byer i nærheden, da jeg vurderer at have størst chance der, hvorefter jeg kan brede min søgning ud til resten af Europa (og New York eller Washington), når jeg har lidt mere erfaring i bagagen.

Læs også ‘Gode råd til specialestart’  eller ‘Snart færdiguddannet, hvad så nu?’

fullsizerender-5

Min kjole er fra New York, men jeg har fundet de fineste blomstrede kjoler i nogenlunde samme snit uden ærmer HER, med t-shirt ærmer HER og med lange ærmer HER.

bloglovin_annawarrington

Dagens sunde madpakke

Inspiration til sunde madpakker er ofte meget efterspurgt i blogland, da vi jo alle kæmper med at gøre de daglige madpakker både mættende, velsmagende og rige på god energi til dagen.

Min madpakke er i dag en salat bestående af en halv dåse kidneybønner (der gemmer sig i bunden), hakket hjertesalat, en halv rød peber i grove stykker, et par falafler, kogt broccoli og en stor klat af min hjemmelavede dressing. Jeg har derudover 2 stykker rugbrød, hjemmeristede nødder med salt og chili, samt en lille bar med jordbærsmag (uden tilsat sukker), hvis jeg får lyst til noget sødt i løbet af dagen – min bar er sponseret af Easis, som jeg er ambassadør for (reklamelinks i form af affiliatelinks)

Det er ikke altid, jeg får spist hele min madpakke, men jeg kan ikke lide tanken om, at jeg pludselig bliver sulten på farten. Derfor er der altid flere forskellige snack-agtige elementer i min madpakke, så jeg ved, at jeg har både noget protein, noget fedt, nogle kulhydrater, noget grønt og noget sødt, som kan fylde mine depoter, når jeg sidder på læsesal, er til træning, sidder og skriver, mødes med veninder, eller hvad jeg nu laver den pågældende dag.

Læs også ‘10 sunde i madpakken’

17410390_10212368784756052_1180262657_n

Hvad gør så denne madpakke sund? Sundhed er jo som bekendt relativt. Denne dagens madpakke er sund for mig, fordi jeg vurderer, at jeg har lyst til at spise den, at den vil gøre mig mæt, og at giver mig tilstrækkelig rar energi til min dag. Om den er sund for dig, det skal jeg ikke kunne sige, da det afhænger af, hvad du ellers spiser, hvor meget du bevæger dig, og hvad du kan lide at spise.

Læs også; ‘Om sundhedsbullshit’

bloglovin_annawarrington

Gode råd til specialestart!

Nu er det sgu alvor! Jeg er snart færdiguddannet fra statskundskab, og det betyder, at jeg er gået i gang med en proces, der kommer til at tage det næste halve år af mit liv. Specialestart betyder lange dage med næsen i bøgerne, kaffekoppen limet til min højre hånd og en helt ny hverdag. Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft svært ved at finde struktur i en strukturløs hverdag efter jeg kom hjem fra New York til jul, men de seneste par uger har budt på en ny rytme.

Ansvaret er mit, og jeg har erkendt, jeg fungerer bedst med en form for struktur. Det er derfor vigtigt for mig, at jeg løbende opdaterer min kalender og får en form for fast rytme. Jeg skriver mit speciale alene, men har en del veninder der også sidder med opgaver, så vi har nu faste dage aftalt, hvor vi sidder sammen. Det er også vigtigt for mig ikke at sumpe hen i min lejlighed, så jeg har aftaler om at sidde rundt omkring på Københavns læsesale, hvor der er ro, men liv omkring mig. På den måde kan jeg behandle denne opgave mere som et arbejde, hvor jeg ‘er på arbejde’, når jeg er ude og holder fri, når jeg er hjemme.

De grænser skal nok blive mere og mere flydende, jo længere i processen jeg kommer, men for nu virker det godt. Udover faste læsedage, har jeg også indsat faste træningsdage 3 gange om ugen, hvilket kan ændres til en tur i svømmehallen eller en gåtur, hvis mine hofter brokker sig.

Flere gode råd til specialestart har jeg ikke i ærmet for nu, da jeg selv kun lige er gået i gang. Jeg tror, det vigtigste er, at man finder ud af, hvordan man selv arbejder bedst. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre kan du indrette din hverdag efter det. Kan du bedst li at få en tidlig start, eller vil du helst sove længe? Ender du med at se Netflix derhjemme, eller spilder du tiden ved at cykle på læsesal? Er det vigtigt for dig med pauser, eller arbejder du bedst i lange stræk?

Det er altsammen spørgsmål, der er gode til stille dig selv, før du går i gang med et stort projekt.

Læs også ‘8 tips til livet på SU’

16736184_10212018360115655_632930057_n

Har du gode råd til specialestart?

bloglovin_annawarrington
Older posts