Det vil du læse i dag

Man bliver lidt træt på forhånd, gør man ikke? Jeg skal i hvert fald trække vejret dybt, når jeg tænker på Kvinders Internationale kampdag. Og det er faktisk rigtig synd, for i virkeligheden burde jeg være glad for muligheden for at diskutere vigtige emner – det plejer jeg at elske.

Måske er jeg bare påvirket af, at jeg synes, debatten er så polariseret og mangler dybde de fleste steder? Der er helt sikkert nogle relevante og interessante debatter, bevægelser og aktiviteter derude, men det føles ofte som om, de findes i lukkede siloer? At dem, der måske havde godt af at høre nogle fakta om emnet ligestilling på forhånd har lukket ørerne? Måske er jeg unødvendigt negativ, og jeg stopper aldrig med personligt at engagere mig i emnet, som jeg brænder for. Det bliver bare ikke altid med lige høj stemme på internettet, hvor det som bekendt kan være problematisk at have en debat – jævnfør dette indlæg.

Men hvad vil du læse i dag? Aviser, artikler, debatindlæg, læserbreve, blogindlæg og diverse kommentarfelter vil på hver deres måde være fyldt med emner, der relaterer sig til denne omdiskuterede dag – kvinders internationale kampdag. Nedenfor kan du se mit bud på, hvad internettet vil flyde over med i dag…

Læs også ‘Kvinder sætter sig bagerst i bussen’ eller ‘Fortæl mig igen, vi ikke har brug for ligestilling’

metro5

Så… Hvad vil du læse i dag?

Mænd der ikke mener, der er brug for nogen kampdag (gerne krydret med: hvornår er det mændenes kampdag?)

Kvinder der hårdnakket påstår, at vi da har ligestilling i Danmark

Både mænd og kvinder der mener, at dem der holder kampdag skal ‘tage en tudekiks’ eller andre mindre pæne udtryk

Kvinder der mener, de kan ryste deres numser i g-strenge og samtidig være feminister

Andre kvinder der slet ikke ser g-strenge, numseryst og fremtræden seksualitet som feminisme

Mennesker der er trætte af at bruge tid på at skulle definere, hvad feminisme er (hvem siger, der kun er én definition?)

Folk der prøver at flytte fokus fra Danmark til udlandet (hvor der står meget værre til jo…)

Folk der prøver at beholde fokus på Danmark (vi har vores egne problemer først…)

Mennesker der ikke synes, det ene fokus bør udelukke det andet (inkl mig.)

Mænd der mener, at kvinderne har overtaget herre(høhø)dømmet, så nu er det mændenes tur

Hvad jeg i stedet håber, du vil læse i dag, er mennesker der lytter til hinanden – uanset køn, alder, seksualitet, geografi eller andre markører, som vi har det med at dømme hinanden på. Jeg håber, der vil være nogle debatindlæg, der sætter tanker i gang, rør ved nogle holdninger og måske får flyttet en fordom eller to – på alle sider af debatten.

 

bloglovin_annawarrington

At diskutere på Facebook…

Man skal aldrig gøre det. Jeg ved det godt. Alligevel er det virkelig svært at lade vær nogle gange. Hvad jeg taler om? At diskutere på Facebook…

Vi ved det allesammen godt. Det værste du kan gøre, er at åbne kommentarfeltet på artikler, der omhandler et tilnærmelsesvist politisk emne. Det slår sjældent aldrig fejl, at dem der råber (eller skriver) højst, er dem der ved mindst om det emne, der diskuteres. Nu er det givetvis lidt generaliserende skrevet af mig, men jeg vil faktisk vove den påstand, at der ofte slet ikke er tale om en diskussion, men i stedet påståelige mennesker, der har lidt for meget tid, lidt for meget vrede og et tastatur, der bare skal bruges.

Nu skal jeg imidlertig ikke se mig for fin til at kaste mig ind i kampen, for nogle gange kan jeg bare ikke lade vær. Generelt prøver jeg at trække vejret dybt stedet for at lade mig provokere, da jeg slet ikke mener Facebook er det rette forum for diskussioner – og slet ikke af politisk karakter, men det sker jo alligevel ind i mellem, at fingrene ikke kan holde sig i ro (jeg er vel selv påståelige og har for meget tid).

Et emne der altid får mig op af stolen, er vold mod kvinder. Det er simpelthen for stort et problem (både globalt og i Danmark) til at jeg ikke bliver engageret, når emnet er oppe og vende. Det er måske også fordi, det også er et emne, der systematisk bliver undervurderet, negligeret og ofte decideret latterliggjort. Især i kommentarfeltet på sociale medier.

Og så er jeg bare sådan en type, der hverken holder kæft eller giver op. Den seje Nina Q delte for et par dage siden en artikel fra Politikken om vold mod kvinder i Danmark på Facebook. Der kom hurtigt en del kommentarer, der stillede spørgsmålstegn ved undersøgelsen fra artiklen. Var det nu i virkeligheden slemt? Kunne det virkelig passe? Skulle vi nu ikke lige… Og nej, det skulle vi faktisk ikke. Så tillad mig at smide en fandens masse veldokumenteret information i dit hoved – også selvom du sandsynligvis ikke læser det. Det er jo Facebook.

Læs også ‘Fortæl mig én gang til, vi ikke har brug for ligestilling’

giphy-1

Jeg fik gravet forskellige tal frem, men fordi emnet er så kompleks og sensitivt, er der utroligt mange mørketal på området – både globalt og i herhjemme i Danmark. Undersøgelsen der blev henvist til i artiklen fra Politiken er fra 2014, hvor 42.000 kvinder blev adspurgt i EU, hvoraf 2000 var danskere. Den viste, at 32% af de adspurgte kvinder, havde oplevet en form for (hvad de opfattede som) vold. Der er blevet rettet kritik imod undersøgelsen af flere danske forskere siden. Tal fra UN Women globale database om vold mod kvinder viser en række parametre for vold mod danske kvinder. Er du interesseret, kan du dykke ned i rapporter lige HER eller HERVil du læse hele EU undersøgelsen fra 2014, kan du downloade rapporten HER.

Så ja, jeg faldt selv i fælden ved at kommentere på Ninas opslag på hendes Facebook. Jeg er altså givetvis selv en af dem, der råber lidt for højt og har lidt for meget tid, men det her er emne er for vigtigt til at jeg tier stille.

Hvad mener du om at diskutere på Facebook?

Hvad skriver jeg speciale om?

Det store spørgsmål; hvad skriver jeg speciale om? Jeg ved ikke, om det overhovedet er interessant for nogle af jer, men hvis du også har en interesse i samfund, politik og sikkerhed, vil du måske synes, det er sjovt at læse lidt mere om. Eller måske bare hvis du undrer dig over, hvad man kan få sådan et helt halvt år til at gå med at undersøge, når man læser statskundskab.

Mange tror, statskundskab kun handler om politik forstået som det, der sker på Christiansborg. Men det er langt fra tilfældet. Personligt har jeg valgt at specialisere mit studie i international politik som teoretisk (og empirisk) felt, nærmere snævret ind ved sikkerhedsteori.

Nu kan en problemformulering jo nå at ændre sig mange gange, og jeg er som bekendt lige gået i gang med min litteratursøgning og afgrænsning. Mit speciale bliver skrevet på engelsk, og jeg vil foretage en kritisk analyse af potentialet i den danske stats online-initiativer, som er blevet lanceret for at imødegå truslen fra terrorisme, forstået som Islamisk Stat.

Det betyder, jeg skal undersøge, hvilke forståelser af begreber som ‘radikalisering’ og ‘terrortrussel’, der ligger bag de forskellige online kampagner, men også om de virker efter hensigten. Det er et stort brød, der er slået op, men jeg har faktisk snart en fin struktur bygget op, synes jeg selv. Og det er et emne, jeg finder utrolig interessant og relevant, så det føles ikke som et langt halvt år. Jeg glæder mig faktisk bare til at dykke endnu mere ned i et emne, som efterhånden har fyldt mere eller mindre alle mine opgaver i skolen, siden jeg var 15.

Læs også ‘Gode råd til specialestart’

screen-shot-2017-02-13-at-2-17-50-pm

Min veninde og jeg var på universitets bibliotek og låne bøger, hvoraf de fleste her er til hendes opgave på psykologi, men det viser meget godt mængden af litteratur, som man skal igennem her i starten af en specialeopgave. Og der skal også drikkes en del kaffe og spises en del snacks!

16736184_10212018360115655_632930057_n

Har du skrevet speciale? Hvis ja, hvad skrev du om?

bloglovin_annawarrington

Gode råd til specialestart!

Nu er det sgu alvor! Jeg er snart færdiguddannet fra statskundskab, og det betyder, at jeg er gået i gang med en proces, der kommer til at tage det næste halve år af mit liv. Specialestart betyder lange dage med næsen i bøgerne, kaffekoppen limet til min højre hånd og en helt ny hverdag. Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft svært ved at finde struktur i en strukturløs hverdag efter jeg kom hjem fra New York til jul, men de seneste par uger har budt på en ny rytme.

Ansvaret er mit, og jeg har erkendt, jeg fungerer bedst med en form for struktur. Det er derfor vigtigt for mig, at jeg løbende opdaterer min kalender og får en form for fast rytme. Jeg skriver mit speciale alene, men har en del veninder der også sidder med opgaver, så vi har nu faste dage aftalt, hvor vi sidder sammen. Det er også vigtigt for mig ikke at sumpe hen i min lejlighed, så jeg har aftaler om at sidde rundt omkring på Københavns læsesale, hvor der er ro, men liv omkring mig. På den måde kan jeg behandle denne opgave mere som et arbejde, hvor jeg ‘er på arbejde’, når jeg er ude og holder fri, når jeg er hjemme.

De grænser skal nok blive mere og mere flydende, jo længere i processen jeg kommer, men for nu virker det godt. Udover faste læsedage, har jeg også indsat faste træningsdage 3 gange om ugen, hvilket kan ændres til en tur i svømmehallen eller en gåtur, hvis mine hofter brokker sig.

Flere gode råd til specialestart har jeg ikke i ærmet for nu, da jeg selv kun lige er gået i gang. Jeg tror, det vigtigste er, at man finder ud af, hvordan man selv arbejder bedst. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre kan du indrette din hverdag efter det. Kan du bedst li at få en tidlig start, eller vil du helst sove længe? Ender du med at se Netflix derhjemme, eller spilder du tiden ved at cykle på læsesal? Er det vigtigt for dig med pauser, eller arbejder du bedst i lange stræk?

Det er altsammen spørgsmål, der er gode til stille dig selv, før du går i gang med et stort projekt.

Læs også ‘8 tips til livet på SU’

16736184_10212018360115655_632930057_n

Har du gode råd til specialestart?

bloglovin_annawarrington

Sikker abort for alle kvinder

Abort er et emne, der kan få følelser i kog. Det er ikke bare et klinisk begreb eller en politisk debat. Det handler helt basalt om liv og død. Liv og død for det ufødte foster, men også i mange tilfælde om liv eller død for kvinden, der er gravid. Der er mange holdninger til abort, som jeg ikke vil gøre mig til dommer overfor, men det er bare virkelig svært ikke at blive meget forarget, når man læser de konsekvenser, som ny lovgivning i USA vil have.

WHO estimerer, at der på verdensplan er 21 millioner kvinder, der hvert eneste år får foretaget aborter i omgivelser, hvor der ikke er tilstrækkelig fagligt hjælp, og/eller hvor de sanitære forhold ikke er i orden.

Jeg er personligt glad for at bo i et land, hvor jeg som kvinde har ret til en sikker abort, hvis det skulle blive aktuelt i mit liv. Jeg er også glad for, at mine veninder, min mor og mine naboer har den mulighed. Men det er ikke en ret, vi skal tage for givet.

I USA har den nye (orange) præsident Trump underskrevet en af hans første præsidentielle executive orders, der sætter en stopper for alle økonomiske bidrag til nødhjælpsorganisationer verden over såfremt, de promoverer eller udfører aborter. Der er mange konservative, der har klappet i deres små hænder ved tanken, men jeg håber ikke, de er klar over konsekvensen af deres valg. For hvis de er, så er verden mere sørgelig, end jeg kan bære. For mange kvinder i verdens brændpunkter handler abort nemlig ikke om, at de har givet den for meget gas i byen eller ikke orker et barn, og det handler heller ikke om, at de ikke har råd eller lyst til at blive forældre (Og selv hvis det gjorde, skulle læger og politikere i øvrigt ikke blande sig i kvindens valg, mener jeg). For mange handler det om livsnødvendig adgang til hygiejne og sikker lægehjælp i en svær situation, der kan koste dem livet.

Men hvad kan vi andre gøre? Andet end at blive forargede og like en masse grupper på Facebook?

Læs også ‘Fortæl mig en gang til, vi ikke har brug for ligestilling’

frugt

Uden at lyde som verdens største lyseslukker, så… Ikke det store. Vi kan herfra Danmark sandsynligvis ikke påvirke amerikansk indenrigs eller udenrigspolitik i særlig høj grad. Vi har alle muligheden for at melde os ind i diverse foreninger og organisationer, skrive læsebreve og på anden vis lade vores civile stemmer blive hørt. Vi kan også sørge for, at vores egne politikkere ikke bliver for inspirerede af ‘gode idéer’ fra den anden side af Atlanten ved at værne om de rettigheder, vi (måske) til tider tager for givet.

Læs mere om aborter i verdens brændpunkter HER og læs om Trumps executive order om abort HER.

bloglovin_annawarrington
Older posts