Derfor får du ikke succes, hvis du er generation Y

Det er populært at skælde ud på unge mennesker. Sådan har det vist altid været. Der er uden tvivl høje krav til unge i dag, hvor vi både skal have en høj uddannelse, stor livserfaring, et aktivt træningsliv og et fantastisk socialt/kærlighedsliv. Og der er måske også noget om snakken, når mange unge er lidt for egoistiske og selvcentrerede, samt lidt hurtige til at give op, når der kommer udfordringer i livet, fordi vi er vant til, at det næste måltid/date/job kun er et swipe væk.

Men er unge i dag virkelig mere dovne og narcissistiske end tidligere generationer? Spænder vi ben for os selv i vores vilde drømme efter succes, fordi vi har en iphone fast monteret i højre hånd?

Den video jeg linker til, vil sandsynligvis provokere en del. Den provokerede også mig, første gang jeg så den, men på den absolut bedste måde, for ham Simon Sinek, han har fat i noget. Vi vil allesammen gerne være den næste Medina, Ronaldo eller direktør for et millionfirma, men vi ved ikke helt, hvordan vi kommer derhen. Vi er nemlig mere end bare instagram og avocadomadder, vi har en masse erfaringer og evner at byde på, og de fleste af os er også villige til at arbejde rigtig hårdt. Men måske er der nogle grundlæggende tendenser i samfundsudviklingen, der gør, at du ikke får succes, hvis du er generation Y?

morgen2222

Om du er studerende, ny på arbejdsmarkedet eller har en lederrolle og mange års erfaring, det er faktisk ikke så vigtigt for hans budskab i den her video, hvor han fortæller, hvordan unge i dag ikke forstår den verden, de er en del af – og derfor spænder de/vi ben for dem/os selv.

Jeg har ikke læst noget af ham her succesforfatteren, men Simon Sinek er en bestseller (og ung!) forfatter, der har lavet ted-talks, skrevet artikler for de helt store aviser og har stillet op til en del foredrag og interviews, der ligger frit tilgængeligt på youtube.

Du kan finde nogle af hans bøger, hvis du har lyst til at dykke mere ned i universet, herunder. De fleste er både på dansk og engelsk.

‘Start med hvorfor’  handler om, hvordan du selv bliver mere motiveret af andre, og hvordan du kan give den inspiration videre til at motivere endnu flere mennesker.

‘Find your why’ er skrevet i forlængelse af hans foredrag om generation Y og handler om, hvordan man finder et formål med sit arbejdsliv og liv i det hele taget, så man ikke er drevet af de mere diffuse ønsker såsom ‘jeg skal bare gøre en forskel’

‘Leaders eat last’ handler om, hvordan du bliver en bedre leder, uanset om du har et lille eller et stort team, der arbejder sammen med dig.

‘Together is better’ handler om at skabe forandring (der rent faktisk rykker noget) i samspil med andre, hvor alles evner bruges bedst muligt.

bloglovin_annawarrington

Har #metoo overhovedet noget effekt?

Alle har set de mange hashtags og stærke, personlige historier om seksuel chikane, vold og misbrug de seneste uger, som har fyldt det meste af sendefladen både på sociale medier og de traditionelle medier, siden sagen om Hollywood produceren Harvey Weinstein brød ud.

Over hele verden har kvinder og mænd delt deres personlige oplevelser ved at tale om et emne, der sjældent tales ret højt om. Ligefra ubehagelige tilråb på gaden til mere grove og alvorlige sager som voldtægt er blevet delt med det lille hashtag #metoo. Den enorme eksponering vidner om et stort samfundsmæssigt problem, der går på tværs af kulturer og landegrænser, men kampagnen har også vækket en anden debat: nytter det overhovedet noget at tale på sociale medier?

Nogle mener, at det er ren ananas i egen juice at råbe højt på sociale medier, hvor man blot tilkendegiver sin egen mening, erklærer sig enig i andres og skaber en masse larm, men ingen reel effekt. Andre siger, at det netop kan være en stærk bevægelse, hvis civilsamfundet går sammen med offentlige og private aktører om at skabe et åbent forum for at tale om tabubelagte emner.

Min personlige mening er, at effekt er noget, der er svært at tale om. Og det er som regel her, de fleste debatter taler forbi hinanden. For vi har nogle gange en idé om, at ‘effekt’ betyder, at vi kan måle noget helt konkret. Skete der nogle lovændringer? Er der ændret på nogle statistikker? Hvis ikke, så har det ingen effekt. Men her glemmer man, at ‘effekt’ er meget mere end det. Politik, sociale normer og hverdagsvaner sker jo ikke kun i form af love og tal. Det sker lige nu og her, det er hele tiden i bevægelse og vi er allesammen konstant med til at skabe det samfund, vi lever i qua vores handlinger og vores ord.

Når det bliver delt personlige historier i fx danske blogindlæg fra offentlige personer som Ekaterina ogLouise, eller når ikke offentlige kvinder deler deres sympati eller egen historie på deres private Facebookvæg, så sker der noget. Der sker nemlig det, at noget som før var skjult, nu bliver ført ud i lyset. Og det gør, at vi taler om det, vi ser det, og vi bliver nødt til at forholde os til – omend kun et par minutter, men ikke desto mindre har vi forholdt os til det.

Forandringer sker ikke over natten, og der kan være lang vej endnu på mange områder, men det er altid (i min optik) positivt, når der bliver talt om emner, der er alvorlige, og som typisk ikke får meget spalteplads. Måske kan det gøre, at det bliver lidt nemmere at tale om de svære ting i livet foran kaffemaskinen på kontoret, eller måske kan det få sagsbehandlingstiden på voldssager en smule ned i fremtiden? Det ved vi ikke, men vi ved, at vi snakker mere om det.

pa%cc%8atoppen

bloglovin_annawarrington

Ting du ikke skal sige til en jobsøgende

Nogle gange er det bedre at sige ingenting, end det er at sige noget. Der er situationer, hvor man bare har det lidt svært med nogen ting og hvor det allersidste, man har brug for… er ‘gode’ råd fra venner, bekendte eller fremmede. Det kan eksempelvis være, når man er jobsøgende.

Jeg har nu aktivt på fuldtid ledt efter et arbejde i halvanden måned, og jeg er ærlig talt ret frustreret, selvom der efterhånden begynder at komme nogle interessante stillingsopslag, og jeg har været på diverse kurser for at forbedre min ansøgningstaktik. Min veninde (i samme situation) og jeg er begyndt ugentligt at skype og give hinanden feedback på ansøgninger for at blive endnu skarpere. Heldigvis har både hende og jeg et rigtig støttende netværk, men vi hører jo stadig af og til andre, der har fået nogle knap så heldige ord med på vejen. Derfor har jeg i dag samlet ‘ting du ikke skal sige til en jobsøgende’, som gerne må læses med et glimt i øjet..

Måske har du selv været ude for, eller har hørt om andre, der har fået lignende ‘gode råd’ med på vejen i deres jobsøgning?

Læs også ‘10 tanker under jobsøgning’ eller ‘At vælge profilbillede til Linkedin’

job “Jeg kender én, der var ledig i (x antal skræmmende måneder). Hun/Han fandt bare ALDRIG et arbejde!”

Gud, er det rigtigt? Ej, tak for opmuntringen…

“Ej, er du ledig? Men du er da så dygtig?”

Tak… Eller noget? Det har jo (ikke altid) noget med kompetencer at gøre. Arbejdsmarkedet er i høj grad udbud og efterspørgsel, så… Hvis der ikke mangler ingenører (ikke at det ville ske…) på det tidspunkt, kan du jo være den bedste ingenør i verden, men det ville stadig være lidt svært for dig at få et arbejde.

“Har du overvejet at arbejde med dit CV? Du ved, det skal være enkelt og overskueligt sat op, og må ikke fylde mere end 2-3 sider”

Ved du hvad, du er den første, der har fortalt mig, hvordan et CV ser ud…

“Er det ikke dejligt at kunne slappe af og se serier hele dagen?”

Tjo, hvis ikke den indre stress i maven om at finde et arbejde og de mange timer med at søge, skrive, rette, opdatere og gruble ikke fulgte mig, så havde jeg nok hygget mig meget godt.

“Altså (indsæt uddannelse du ikke har) går aldrig ledige!”

Nej, men så er det jo fedt, at jeg IKKE har læst (indsæt uddannelse der intet har med dit felt at gøre).

“Du skal bare være dig selv! Vær lidt kreativ, men samtidig professionel, og vis lige lidt personlighed!”

Nå okay. Her gik jeg og troede, det var min bedste ‘grå mus imitation’, der skulle vises frem i ansøgningen. Jeg fyrer op for flere jokes lige nu!

 

bloglovin_annawarrington

Jobsøgning er frustrerende!

Så… Jobsøgning går pisse godt. Eller noget. Jeg ved, jeg hverken er den første, sidste eller eneste til at stå i denne situation, men derfor kan jeg jo godt lufte et par frustrationer alligevel. Måske sidder der andre derude, som kan genkende nogle af de tanker, der ryger ind i hovedet, når man efter mange års uddannelse skal til at finde et arbejde.

Det er nemlig frustrerende at være jobsøgende, hvor man hele tiden skal tjekke alle jobopslag og desperat håbe, der dukker nogen op, som matcher de kompetencer, man har brugt årevis på at erhverve sig. Det er meget sandsynligt, at man (læs: jeg) befinder sig i et limbo mellem at skulle have 10 års erfaring, men samtidig være ‘et ungt og friskt pust’ i en eller anden virksomhed eller organisation. Så man (igen, læs: jeg) forsøger at snakke alle de erfaringer op, som helt bestemt passer ind i den her virksomhed eller organisation (eller kan komme til det), men samtidig overbevise dem om, at man stadig er mega kreativ, innovativ og initiativrig…

Jeg ved godt, at jeg ikke har været ledig særlig længe, men jeg synes allerede, at processen omkring jobsøgning er trættende, så jeg har allerede udvidet min søgning til at være en del bredere, end jeg først havde antaget, den skulle være. Al erfaring tæller jo. Jeg kan dog også allerede på nuværende tidspunkt sige, at det for mig hjælper, at der er relativt meget struktur på mine dage, så jeg føler mig nogenlunde effektiv. Det hjælper også, hvis jeg får bevæget mig, gået nogle ture og tager op og træner ind i mellem, ligesom at jeg sørger for at have mange aftaler med veninder, så jeg kommer ud og får nye input. Jeg deltager også i alle de workshops og jobsøgnings-arrangementer, som jeg kan komme i nærheden af for at få lidt ny inspiration til søgningen.

Men ellers er det eneste, der virkelig batter noget, faktisk bare at lave en god kop kaffe til mig selv og sørge for at spise godt, imens jeg arbejder røven ud af bukserne for at få skrevet nogle gode ansøgninger.  Held og lykke til alle, der også sidder og søger jobs!

Læs også ‘10 tanker under jobsøgning’ eller ‘At vælge profilbillede til Linkedin’

brunch

bloglovin_annawarrington

Når man mister 300 følgere på Instagram

Hvad sker der, når antallet af følgere ryger nedad? Jeg har på det sidste mistet omkring 300 følgere på Instagram, sådan stille og roligt, så jeg kan her afsløre, hvad der sker, når man mister følgere…

Ikke en skid. Eller jo, jeg kunne da godt downloade den slags apps, hvor man kan se, hvem der unfollower og hvornår, på hvilke tidspunkter de fleste profiler er online og hvilket indhold bliver liket mest osv. Det kunne jeg godt, hvis jeg var en virksomhed, der gerne ville optimere min strategi og please flest mulige mennesker på sociale medier. Men det er jeg ikke.

Jeg er bare mig, der godt kan lide at have en profil offentligt, men mit selvværd eller selvtillid afhænger ikke af, hvor mange mennesker der har lyst til at følge med. Det er dejligt, at der er nogen, der har lyst til at læse med og like mine ting, men det er også helt okay, hvis jeg ikke er din kop te.

Min profil på Instagram og min blog har ændret sig meget de sidste år, fordi jeg har ændret mig. Hvad jeg synes er sjovt at skrive om, det er hele tiden i forandring. Og jeg vil hellere drive sociale medier af lyst end af en trang til at please alle. Så hvis du er til hardcore fitness inspiration eller ren ‘elsk dig selv’ budskaber, så er jeg ikke dit første bud. Jeg er heller ikke nogen Instagram model, der flasher min krop i bikini på tropestrande, eller en hverdagsblogger der viser alle aspekter af mit liv. Jeg skriver om de ting, der inspirerer mig, provokerer mig og rør mig – og så må du meget gerne følge med, hvis du har lyst.

Læs også ‘Kurver lyver på Instagram’ eller ‘Ærlighed på sociale medier’

morgen22222222

Her er i øvrigt et insta-venligt billede af morgenmad..

bloglovin_annawarrington