Kom i gang med yoga

Slanke kvinder i stramme tights, der sidder helt perfekt og ikke kravler op/ned, står og træner til en solnedgang. De er så smidige, at selv dine iphone høretelefoner, ville blive misundelige. Det er sådan cirka det billede, der dukker frem på min nethinde, når jeg tænker på yoga – givetvis biased af diverse sociale medier.

Uagtet disse idealtypiske forestillinger om yoga, har jeg kastet mig ud i det. Og jeg er hverken særlig tålmodig, smidig eller spirituelt anlagt – og jeg har ikke set en solnedgang live i årevis. Derfor vil jeg gerne give et par tips videre, hvis du også er nybegynder i yoga. Der er nemlig slet ikke noget at være bange for, hvis man lige justerer sine egne forventninger en smule, så… Kom i gang med yoga!

yogaigang

Mine tights og min top er sponseret af Hummel og er fra en sidste sommers kollektion. Find et par lignende tights HER og en seamless top, perfekt til yoga-øvelser, lige HER (AFFILIATELINKS)

Yoga har vist sig, for mig, at være den perfekte træningsform her i New York, da jeg hverken har tid, overskud eller smertegrænse ‘plads’ til at være medlem af et træningscenter lige pt. Det smarte ved yoga er, at du kan dyrke det derhjemme, men før du kaster dig ud i den slags, anbefaler jeg klart, at du har styr på basisøvelserne, så du passer på dig selv og din krop.

For at du kommer godt i gang med yoga, behøver du ikke investere i det dyreste forløb eller det dyreste nye tøj, da det hurtigt skaber mange forventninger til dig selv. Tag roligt dine gamle tights på og en t-shirt eller top, du har det behageligt i. Du dyrker yoga for din egen skyld, så ingen grund til at leve op til Instagrambilledet.

Noget af det vigtigste som nybegynder, uanset hvad vi taler om, er at føle sig godt tilpas, vil jeg mene. Det hænger både sammen med dine forventninger til dig selv, om fx ubesværet at lave den sværeste position allerførste træningstime, men det gælder også dine omgivelser. Det kan være en god idé at besøge forskellige steder, tage en prøvetime og mærke efter; bryder du dig om at være der? Yoga kan dyrkes i mange forskellige miljøer, med forskellige instruktører og med forskellige filosofier bag, så vælg den, der passer til dig.

yoga11

For et år siden prøvede jeg kræfter med et online yogakursus, som var en virkelig god start, der langsomt og sikkert introducerede forskellige vejtrækningsøvelser og øvelser, der kunne laves hjemme på stuegulvet. Du kan læse om, hvad jeg lærte af det 10 ugers online kursus, hvor jeg lavede ca. 12 min øvelser hver dag, lige HER. Har du ikke mod på nogle prøvetimer ude i byen, kan et onlineforløb i en kort periode måske være noget for dig, hvor du lige snuser til, hvad yoga er for noget.

Du kan også alliere dig med en veninde, kollega eller bekendt, så i kan grine lidt af det hele sammen. Der er ingen grund til, at det skal føles intimiderende, men det kan et nyt miljø hurtigt gøre. Det gælder især, hvis du føler dig usikker og kluntet. Bare husk på; alle har været hende den nye engang!

Der er ingen skam i at lave øvelserne forkert, ikke være smidig nok eller spørge om en lettere udgave. Sandsynligvis vil din instruktør med glæde vise dig alternativer, og det er nu engang vigtigere, at du får en god oplevelse til træning, end at du forsøger at se smart ud for de andre på holdet!

yoga2

Der findes rigtig mange fordele ved at dyrke yoga, men dem er jeg slet ikke kompetent til at fortælle om, da jeg selv er ganske grøn (høhø, jævnfør billedet) på området. Jeg kan bare fortælle, at jeg selv har været utrolig glad for at komme i gang med at dyrke yoga, der giver en dejlig ro i kroppen, men bestemt også udfordrer både styrke og balance.

Vil du læse mere om yoga, kan jeg anbefale min blog-kollega Cathrine, der er uddannet yogainstruktør. Læs med HER

 

bloglovin_annawarrington

Kan du bruge BMI til noget?

BMI er en udskældt størrelse disse dage og med rette, mener jeg. Det blev udviklet i sin tid som en hurtig indikator på en befolknings sundhedstilstand, men bruges i dag som et alt for ensidigt mål på sundhed. De fleste efterhånden fået øjnene op for, at det tal ikke kan stå alene. Heldigvis.

Du udregner dit BMI ved at dele din kropsvægt med din højde i anden. Formlen spytter så et tal ud, som angivelig kan fortælle noget om, hvor sund din vægt er i forhold til din højde. Er dit BMI under 18,5 er du undervægtig, mellem 18,5 og 24,9 er du normalvægtig og derover, er du overvægtig – ifølge den inddeling.

Den seje dame Helse Matilde skrev et par fine ord om BMI på hendes Instagram tidligere i dag. Hendes BMI er nemlig lige på grænsen til at være “for højt”, hvilket lyder fuldstændig fjollet, når man ved hvor god form hun er i. Hun kan løbe langt, løfte tungt og fylde sine tights ud med stærke lår, hvilket mig bekendt ikke ligefrem skriger usund livsstil, som hendes BMI kunne indikere.

Problemet med BMI er, at det ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler i kroppen. Det er ganske simpelt en matematisk formel for forholdet mellem din højde og vægt – ikke andet. Det siger ikke noget om din form, din ydeevne eller din krops sundshedstilstand som et hele. Du kan sagtens veje en del kilo mere end dit BMI siger du “burde” og stadig sparke røv i fitnesscenteret. Ligesom du kan være undervægtig, ude af form og med en krop, der skriger på næring. Eller omvendt.

Hvor ligger min BMI så henne? Jeg har fundet vægten og lommeregneren frem…

hummelmave4

Mine shorts er sponseret af Hummel

Mit BMI ligger og svinger omkring 19-20 alt efter hvor meget jeg får spist og trænet i en periode. Kan jeg træne tungt og spise godt i et par måneder, så vejer jeg typisk et par kilo mere, end hvis jeg har haft smerter og ligget mere på sofaen. Man skulle umiddelbart tro, at jeg så var sundest, når mit BMI er lavest – eller hvad?

Faktisk vil jeg vove den påstand, at jeg er den sundere, når jeg vejer lidt mere, da det typisk er her, jeg også er mest fast i kødet og føler mig stærkest. Lige for tiden kan jeg kun træne 1-2 gange om ugen grundet mine hofter, hvilket frustrerer mig meget. Min krop er derfor ikke super muskuløs og jeg er ikke vildt stærk, men jeg gør, hvad jeg kan. 

Min vægt falder typisk et par kilo i de perioder, hvor jeg har flere smerter. Jeg spiser, paradoksalt nok, ikke altid særlig sundt i de perioder og føler mig mere blød og træls, end når jeg træner mere. De kilo jeg taber får mit BMI til at ligge tæt på undervægtig, hvilket for de flestes vedkommende ikke er ret sundt.

Konklusionen må derfor være, at du reelt ikke behøver finde hverken din vægt eller din lommeregner frem, for at vurdere din egen sundhed. Mærk efter i din krop; er du glad, er du rask og føler du dig tilpas i din krop? Super duper, du er fin!

bloglovin_annawarrington

Jeg er forfængelig og stædig!

Er det forkert at være forfængelig? Jeg mener det ikke, men alt med måde naturligvis… Dit liv bør, efter min mening, ikke udelukkende dreje sig om dit udseende, men at gå op i hvordan man ser ud, er det intet i vejen med.

Flere har eksempelvis spurgt hvorfor jeg startede projekt stram i farsen. Jeg var/er jo rimelig slank, relativt veltrænet og kunne da sagtens hoppe ind til et photoshoot uden videre dikkedarer. Især når jeg selv i tide og utide ævler om, at det er vigtigt at hvile i sin egen krop, finde en god balance med sundheden og blive glad for sig selv som man er.

Men… Det er bare også sådan, at jeg er ret forfængelig. There, i said it! Og det har jeg det faktisk også helt okay med. Man må sgu gerne være forfængelig ind i mellem! Jeg har intet problem med at gå i Netto i natbukser uden makeup eller vise min krop i omklædningsrummet efter en kæmpe pose bland selv slik. Min selvtillid og mit selvværd har det også ganske fint. Jeg finder glæde i mange forskellige ting i livet og tænker bestemt ikke kun på mit udseende, men jeg finder altså også stor glæde i, at føle mig flot.

Jeg er også jævnt stædig.  Jeg kan godt lide at sætte mig selv mål og udfordringer. Nu er jeg desværre født med en lunefuld krop, der ikke altid samarbejder med mig. Derfor har jeg svært ved at sætte store træningsrelaterede mål, men jeg kan sætte mig små mål. Derfor synes jeg, at mindre trænings eller kostrelaterede mål, er sjove og udfordrende.

Jeg havde faktisk endnu et photoshoot for et par uger siden, der forhåbentlig giver et spændende resultat. Min træning er blevet passet helt som den plejer med 2-3 gange full body træning om ugen, da min krop pt ikke kan holde til mere, men jeg har været forbi en dygtig stylist og fået lagt noget lækker makeup. Det betyder nemlig noget, for mig, at jeg føler mig godt tilpas i min krop. Det kan jeg naturligvis gøre både med og uden makeup, men jeg har det nu engang bedst, når jeg føler mig sund, stærk OG attraktiv.

Bikinifitness blev desværre ikke et realistisk mål for mig og min krop (læs om mine tanker med konkurrencer HER), men derfor stopper jeg ikke med at sætte mig selv andre mål!

Hvad er dine tanker om forfængelighed? Hvornår har du det godt i din krop?

bloglovin_annawarrington

Kickstart dit vægttab!

Et vægttab er ikke nogen let sag og slet ikke hvis du er alene med det. I hvert fald ikke hvis det er kilo, som du ikke regner med at se igen!

Jeg har efterhånden færdes i den her diffuse “fitnessverden” i 2 års tid både off og online. Jeg har set personlige trænere anbefale alverdens underligt møg og set de skøreste slanketips blive delt på sociale medier hurtigere end kolde øl på festivaller.

Det er nemlig noget af en jungle og det er svært at vide, hvem man skal sætte sin tillid og sine penge på. Jeg ved, at der er mange tidligere atleter, populære instagrammere og bloggere, som laver kostplaner og vejleder om træning. Det kommer jeg aldrig til at gøre.

Den simple årsag er, at jeg ikke er uddannet indenfor hverken kost eller træning, og derfor udelukkende kan formidle mine egne erfaringer. Jeg er opmærksom på, at alle kroppe er individuelle og vil derfor ikke tage ansvaret for at give råd til andre, som jeg ikke er kompetent til at give.

“Jeg forstår godt du er forvirret. Min filosofi? Keep it simple!” Ordene kommer fra Kira Eggers, som jeg selv har haft fornøjelsen af at træne med under mit projekt “stram i farsen”.

Den simple, men konsekvente, tilgang til sundhed og vægttab, kendetegner Kira som kostvejleder og træner; “De fleste glemmer nemlig, at der er noget der hedder livet, og det rammer en hele vejen. Så er der en der dør, så skal man skilles, så er der problemer med børn, så får man en kæreste og er sååå forelsket, så får man nyt job, så er man blevet fyret. Der er altid et eller andet der kan spænde ben for den fokus man gerne vil have hele tiden, og det er som regel altid kosten og træningen der bliver valgt fra. Forståeligt nok, hvis man ikke er så langt i sit forløb at det hele ligger på ens ryggrad” 

Kira er realistisk, ærlig og super dygtig. Hun er uddannet kostvejleder, personlig træner og fitness instruktør. Min anbefaling er her ikke sponseret, men kommer af mit kendskab til Kira både som menneske og som træner.

Kira og jeg har begge et samarbejde med Hummel, så vores fine toppe er sponseret

Hvis du er træt af at være overvægtig og gerne vil have bugt med de ekstra kilo én gang for alle, bør du overveje at hoppe med på hendes nyeste projekt; “Lose Big Stay Fit Vægttab Challenge” som du kan læse meget mere om på Facebook HER. Prisen er helt nede på 1000 kr for 3 måneder, hvor Kira følger dig og dit vægttab.

I slutningen af forløbet kåres den vinder, der via sin fedtprocent kan fremvise det største vægttab. 1. præmien er 5000 kr. Enten har du altså vundet en pænt stor præmie (og tabt dig de ønskede kilo) eller også har du “bare” fået tabt dig. 

Måske kender du nogen, der skal have et kærligt link til udfordringen?

Vil du læse om nogle seje kvinder, der har tabt sig rigtig mange kilo? Dyk ned i mine interviews om “Hemmeligheden bag vægttab” med blandt andet Mette fra getfitinspiration, Camille Maja, Mette Edlund og Camilla Veideland (som har haft Kira som kostvejleder og træner).

bloglovin_annawarrington

Sådan får du stærke ben og faste baller!

Alle vil gerne have en fast og rund numse, samt stærke ben, der gerne må vise lidt markeringer. Eller er det bare mig?

Der var engang i mine unge teenageår, hvor det bedste i verden, var tynde ben. De skulle faktisk helst være så tynde som muligt. Jeg fandt dog (heldigvis) hurtigt ud af, at tynde ben faktisk ikke være særlig sjove at rende rundt med. De kunne jo hverken bære mig særlig langt eller løfte særlig tungt.

Det er sjovt som æstetiske præferencer kan ændres sideløbende med andre præferencer. Jeg er vild med følelsen som mine ben giver mig, når de føles stærke. Og nu synes jeg, sjovt nok, at trænede ben, er flottest. Det er praktik nok!

Tidligere på ugen trænede jeg med min træner, Michael Kayser, der havde strikket et ondt, men godt, træningsprogram sammen til ben og baller. Jeg har nemlig selv nævnt, at jeg er ked af, at styrken i mine ben er faldet siden sommer, hvor jeg holdt en træningspause grundet smerter fra hofterne. Nu er jeg i gang igen og så er det bare op på hesten, hvis jeg vil have de stærke stænger og faste baller!

Mit forløb med Michael Kayser er sponseret til bloggen

Billedet er fra cykelkalenderen 2016, som jeg medvirker i for Cykelpartner

Mine smerter fra hoften er stort set konstante nu, og da jeg får det bedre i hele kroppen af træning, og mit humør stiger, ser jeg ingen grund til, at lade smerterne stoppe min træning. Med mindre noget føles helt galt naturligvis. Læs mere om træning med smerter lige HER

Michael og jeg trænede både lette squat, hvor min styrke faktisk er steget med 10 kg siden vi startede, og dødløft. Generelt er dødløft en god øvelse til mine hofter, da jeg kan stabilisere med hele kroppen og holde bevægelsen meget “lige”, hvilket ikke genererer ligeså meget som andre øvelser. Jeg øver mig stadig meget på både teknik og styrke i dødløft, men her er hvor jeg er lige nu:

Derefter havde Michael fundet på et dejligt superset bestående af kickbacks i en maskine, så kroppen er fikseret og presset lettes fra hoften, kombineret med lunges uden vægte. Lunges er nogle af mine hadeøvelser, da min balance virkelig stinker. De er derfor langt fra de pæneste i verden, men jeg lover, det var hårdt at holde koncentrationen og spændingen!

At få faste baller og stærke ben, er ikke nogen let sag, og der sker bestemt ikke bare over natten. Det kræver godt med mad, masser af træning, der er tilpasset din krop og dit niveau, samt en god portion tålmodighed! Det sidste er bestemt ikke noget jeg selv er indehaver af, men jeg arbejder på sagen!

Mit tøj på billedet er sponseret af hhv. Bodylab og Hummel

Du kan læse flere af mine sjove (læs: hårde!) øvelser og programmer om træning af ben og baller lige HER, HER og HER.

Du kan også bare finde Michael Kayser Facebook og få lagt et træningsprogram, der giver dine baglår og baller noget at tænke over dagen efter!

bloglovin_annawarrington
Older posts