Du behøver ikke leve op til andres forventninger

Efter mange samtaler med veninder slår det mig, hvor meget energi mange af os bruger på at tænke over, om vi mon lever op til nogle forventinger, som andre har. Vi bruger mindre tid på at tænke over, hvor de her forvetninger kommer fra, om de er vores egne, om de er andres eller om de overhovedet passer til vores liv, fordi vi har travlt med at bekymre os over, om de mon lever op til dem. Her snakker jeg helt generelt i forhold til livets store, men også helt små spørgsmål.

Skal man spise efter en bestemt kostretning? Skal man træne flere gange om ugen? Er det forkert at rejse alle sine penge op og bo småt eller hvad med aldrig at rejse, fordi man hellere vil have dyre møbler? Er det rigtigt, at vi allesammen skal finde vores såkaldte ‘eneste ene’, blive gift og få børn, eller er det okay at leve i helt andre konstellationer?

De her spørgsmål bliver for mig, og min omgangskreds, mere tydelige jo ældre vi er blevet. Det er som om, der hviler en form for forventning (måske en indre én?), at når man er midt/slut tyverne, så skal man have regnet det der med livet ud. Men… Det er der nok de færreste om har – uanset om de er 17, 27 eller 47 år gamle. Livet er ikke ens for alle, og det er som bekendt helt umuligt at regne ud, hvad der venter om næste hjørne. Så det er nogle gange fint at minde sig selv om, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder, hvor det ikke ikke nødvendigvis er mere rigtigt end noget andet.

Har du lyst til at bo i parcelhus med 3 børn som 25 årig, eller vil du måske hellere være backpacker i Asien som 33 årig? Lever du for at tjene en masse penge til din næste bil, eller betyder penge ikke det store for dig i hverdagen? Går du til yoga og lever økologisk, eller hapser du det første og bedste ned i indkøbskurven, mens du tænker på alt muligt andet? Har du haft én stor kærlighed hele dit liv, har du haft mange eller har du haft få? Det hele er helt i orden, så længe det passer til dig, dit liv og dine omgivelser.

Det er måske på grænsen mellem banaliteter og lommefilosofi, men jeg har bemærket, at når jeg taler med forskellige veninder, som er forskellige steder i livet, så har vi alle en tendens til ind i mellem at pejle efter nogle forventninger, som måske faktisk slet ikke er der. Og derfor tænkte jeg, at det kunne være på sin plads med en lille påmindelse om at tænke en ekstra gang over, hvor de forventinger kommer fra – og hvad de betyder for dig.

Billedet har intet med ovenstående at gøre, men jeg er noget så træt af regnen i dag, at jeg følte for et sommertilbageblik!

sommer

bloglovin_annawarrington

Få hurtigt overblik over kommuner og regioner

Det er snart kommune og regionsval. Men måske har du ikke heeelt styr på, hvad sådan en kommune eller region egentlig har ansvaret for. Frygt ej, for du er ikke alene. Det er mit indtryk, at langt de fleste går højt op i valg til Folketinget, men det er som om, at lokalpolitik (og EU politik, host host) får langt mindre opmærksomhed både i medierne, ved kaffemaskinerne på kontoret og rundt omkring ved spisebordet.

Derfor har jeg i dag besluttet mig for at lave en lynhurtig guide, der giver dig et overblik over kommuner og regioner, samt nogle links hvor du selv kan læse mere om netop din region og/eller kommune, så du kan få mere information inden valget, hvis du har lyst. Det kan jo have stor indflydelse på din hverdag, hvem der bliver valgt ind de forskellige steder. Så sæt dig godt til rette, lav en kop te og nyd et stykke kage, mens du læser med. Og har du ingen interesse i noget af det, jeg skriver i dag, kan du i stedet bare nyde dette billede af en lækker brownie med kaffesmag, som mine veninder og jeg bagte sammen i Aarhus for et par uger siden.

teogkag

Hvad laver en kommune?

Der er 98 kommuner i Danmark, der hver har et bestemt antal folkevalgte politikkere i en kommunalbestyrelse, vis antal bestemmes af hver kommunes styrelsesvedtægt. Kommunerne har ansvaret for de fleste velfærdsopgaver og er altså ofte rigtig tæt på de borgere, der bor i kommunen. Du har dermed sandsynligvis været i kontakt med kommunalpolitik mange gange i løbet af din hverdag, uden at du måske tænkte nærmere over det. Det er blandet andet ansvaret for opgaver relateret til: folkeskolen, børnepasning, socialhjælp (fx anbringelser), borgerservice, integrationsindsatser, ældrepleje og udvikling af lokalområder i form af eksempelvis nye miljøplaner.

Hvad laver en region?

Der er 5 regioner i Danmark, som hver styres af 41 folkevalgte politikkere i Regionsrådet. En region har 3 overordnede opgaver som har stor indvirken på det daglige liv for dem, der bor i regionen: at være ansvarlig for behandlinger og ydelser i sundhedsvæsnet (hospitaler), at være drivkraften bag vækst i form af udvikling i regionen og at stå for specialtilbud til socialt udsatte og handicappede.

Hvor ofte er der valg til kommuner og regioner?

Der er valg til kommuner og regioner hvert 4. år, hvilket altid afholdes den tredje tirsdag i november (så alle kan fryse, mens de hænger valgplakater op…).

Hvem kan stemme?

Du kan stemme, hvis du er fyldt 18 år, og hvis du har fast bopæl i Danmark (i den kommune/region du skal stemme i). Du skal derudover være enten dansk statsborger, statsborger i Island, Norge eller EU eller have boet mindst 3 år (uden afbrydelser) i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Hvorfor skal jeg stemme?

Folketinget har et stort ansvar, men der er mange beslutninger, der træffes mere lokalt, som har stor indflydelse på, hvordan din hverdag ser ud. Regionerne har eksempelvis et stort ansvar, når det kommer til sundhedsvæsenet, men også udviklingen af nye arbejdspladser og uddannelsesmuligheder i de forskellige dele af Danmark, hvilket er relevant for langt de fleste. Det er jo ikke ligegyldigt, om der er gode muligheder for at blive selvstændig, hvis du har en iværksætter i maven, om du kan blive behandlet på et sygehus i nærheden, hvis uheldet er ude, eller om du kan få hjælp til at komme i arbejde igen, hvis du bliver ledig. De store linjer sættes i Folketinget, men de færreste ved, hvor mange beslutninger, der faktisk ikke træffes på Christiansborg. Regioner og kommuner forvalter store budgetter og der er rigtig mange forskellige interesser i spil, når hvert område i landet kæmper om at have de mest attraktive muligheder for virksomheder, borgere og civilsamfundsorganisationer. Har du en holdning til den måde, du gerne vil leve på (om det er grønnere trafik, med mere vækst, mere fokus på uddannelse eller flere frivillige foreninger), så skal du altså hoppe ind og læse mere om din kommune, din region og de politikkere, der gerne vil vælges ind. For det er ikke ligegyldigt, hvem der sidder bag de store skriveborde.

Nyttige links:

Find din kommune 

Find din region

Facts om regionernes budgetter

Udvikling i regionerne de senere år

Kandidattest til kommunevalget 2017

Regler om at brevstemme til kommune/regionsvalg

Hvad er vigtigt for dig i hverdagen? Facts om (ikke) at stemme

bloglovin_annawarrington

Idéer til hurtig frokost

Hvad skal du have til frokost i dag? Uanset om den står på madpakke, kantine eller hjemmebag, så er frokosten ofte lidt af en vanesag, hvor man hurtigt ender med at spise det samme flere gange om ugen, fordi det skal gå stærkt, når dagen bliver brugt på andre ting. Det sker i hvert fald ofte hos mig…

Mine krav til en god frokost er nok rimelig simple og gennemsnitlige, idet jeg helst skal være mæt nogle timer frem, det skal smage godt og så skal jeg få god energi af det, for jeg orker ikke ligge med oppustet mave og være træt lige efter, jeg har spist. Nogle dage bliver det naturligvis lidt mindre næringsrigt, ligesom vi sikkert alle kender det med at spise en proteinbar på farten og skyde frokosten en time, hvorefter man bliver et monster med lavt blodsukker, der spiser halvdelen af køleskabet, ikke sandt? Nå, men nok om de dage, for dem har vi allesammen, og det går også nok ganske fint med det

De gode dage hvor jeg er super forberedt og formår at lave velsmagende og næringsrig frokost på ganske få minutter, kan jeg også mærke, at det giver mig en bedre energi i løbet af eftermiddagen, så derfor tager jeg gerne nogle smutveje. Her er mine idéer til hvordan du nemt og hurtigt fyrer op for lækker frokost

  • Køb diverse blandede salater i poser såsom revet kål, revet gulerød eller blandet spinat og salatblade. De er lidt dyrere, men bor du alene, er det smart at få lidt mere varieret grønt i en fart, da det altid er skyllet og snittet, så du bare kan fyre det på en sandwichbolle eller i en salat
  • Sørg for at lave lidt ekstra, når du laver proteiner til din aftensmad. Det tager ikke længere tid at stege 4 kyllingefileter eller lige koge nogle ekstra æg/bønner/kikærter, så tag en stor håndfuld fra aftensmaden og stil den i en tupperware, så du har nogle proteiner til frokosten, der er tilberedte, men som ikke er alt for krydrede og nemt kan indsættes i en kold salat eller bruges som pålæg
  • Gør det samme med kilder til kulhydrater, så du fx har en skål med kogte ris, pasta eller bønner stående på køl, der nemt kan supplere en småkedelig salat, så den mætter mere
  • Det kan være en fordel at tænke frokosten i små dele, hvis det gør det lidt nemmere (og lækrere end en rugbrødsmad). Jeg har derfor tit hjemmebagte boller i fryseren, så jeg kan tage én op om aftenen, som når at tø op til næste morgen. Det samme gælder hjemmelavede æggemuffins, som kan suppleres med nogle friske gulerødder, en lille pose med mandler og fx en bolle. Bum, så var der frokost.
  • Hav altid smagsgivere klar, så din frokost bliver piftet lidt op. Det kan være en pesto, lidt friske krydderurter, ketchup, humus eller hvad du nu godt kan li. Jeg bruger eksempelvis altid humus som en slags dressing, når jeg laver en flad sandwich på pitabrød, som jeg topper med færdigblandet kålmix og rester af kylling fra dagen før.

23146074_10214488222100661_122440787_n

Læs også ‘Dagens sunde madpakke’ eller ‘Seafood frokost med sprød salat på 10 min’

bloglovin_annawarrington

Derfor får du ikke succes, hvis du er generation Y

Det er populært at skælde ud på unge mennesker. Sådan har det vist altid været. Der er uden tvivl høje krav til unge i dag, hvor vi både skal have en høj uddannelse, stor livserfaring, et aktivt træningsliv og et fantastisk socialt/kærlighedsliv. Og der er måske også noget om snakken, når mange unge er lidt for egoistiske og selvcentrerede, samt lidt hurtige til at give op, når der kommer udfordringer i livet, fordi vi er vant til, at det næste måltid/date/job kun er et swipe væk.

Men er unge i dag virkelig mere dovne og narcissistiske end tidligere generationer? Spænder vi ben for os selv i vores vilde drømme efter succes, fordi vi har en iphone fast monteret i højre hånd?

Den video jeg linker til, vil sandsynligvis provokere en del. Den provokerede også mig, første gang jeg så den, men på den absolut bedste måde, for ham Simon Sinek, han har fat i noget. Vi vil allesammen gerne være den næste Medina, Ronaldo eller direktør for et millionfirma, men vi ved ikke helt, hvordan vi kommer derhen. Vi er nemlig mere end bare instagram og avocadomadder, vi har en masse erfaringer og evner at byde på, og de fleste af os er også villige til at arbejde rigtig hårdt. Men måske er der nogle grundlæggende tendenser i samfundsudviklingen, der gør, at du ikke får succes, hvis du er generation Y?

morgen2222

Om du er studerende, ny på arbejdsmarkedet eller har en lederrolle og mange års erfaring, det er faktisk ikke så vigtigt for hans budskab i den her video, hvor han fortæller, hvordan unge i dag ikke forstår den verden, de er en del af – og derfor spænder de/vi ben for dem/os selv.

Jeg har ikke læst noget af ham her succesforfatteren, men Simon Sinek er en bestseller (og ung!) forfatter, der har lavet ted-talks, skrevet artikler for de helt store aviser og har stillet op til en del foredrag og interviews, der ligger frit tilgængeligt på youtube.

Du kan finde nogle af hans bøger, hvis du har lyst til at dykke mere ned i universet, herunder. De fleste er både på dansk og engelsk.

‘Start med hvorfor’  handler om, hvordan du selv bliver mere motiveret af andre, og hvordan du kan give den inspiration videre til at motivere endnu flere mennesker.

‘Find your why’ er skrevet i forlængelse af hans foredrag om generation Y og handler om, hvordan man finder et formål med sit arbejdsliv og liv i det hele taget, så man ikke er drevet af de mere diffuse ønsker såsom ‘jeg skal bare gøre en forskel’

‘Leaders eat last’ handler om, hvordan du bliver en bedre leder, uanset om du har et lille eller et stort team, der arbejder sammen med dig.

‘Together is better’ handler om at skabe forandring (der rent faktisk rykker noget) i samspil med andre, hvor alles evner bruges bedst muligt.

bloglovin_annawarrington

Sådan skriver du en stor opgave

Det er ikke altid nemt at være studerende hverken på gymnasiet, universitetet eller andre uddannelsessteder. Der er ofte mange store opgaver, som alle har hver deres krav, format og deadlines, hvilket kan stresse rigtig mange studerende.

Vi er (heldigvis) allesammen forskellige, så vi finder jo hver især vores egne strategier som studerende (eller medarbejdere på en arbejdsplads) til at få opgaverne løst. Når det så er sagt, er jeg blevet spurgt om en del gange, om jeg ikke har et tip eller to i ærmet, siden jeg for nyligt har afleveret mit speciale, som må anses for at være en rimelig stor opgave, der skal planlægges, skrives og afleveres selvstændigt. Derigennem har jeg naturligvis gjort mig nogle erfaringer, ligesom resten af min studietid har bidraget en del til opgaveerfaringen, som jeg gerne deler ud af – du kan jo bruge, hvad du kan og smide resten væk.

Læs også ‘10 blogindlæg om eksamen

speciale

  • Start altid med at læse kravene til din opgave grundigt. Det kan være en opgavebeskrivelse, en officiel fagbeskrivelse eller anden vejledning fra der, hvor du tager din uddannelse. Det er ikke nok at skimme opgaven og så sætte sig til tasterne, mens man forsøger at ‘komme godt fra start’, for al den energi du bruger i starten, den kan ende med at være spildt, hvis du ikke sætter dig ind i, hvad der egentlig bliver spurgt ind til.
  • Søg inspiration hos andre. Der er garanteret flere (både offline og online) der har viden om det område, du sidder med, eller som kan give nogle personlige fif til processen, strukturen eller indholdet på din opgave. Brug nogle af de hjemmesider, hvor andre deler deres noter, søg efter gamle opgaver på dit uddannelsessted og spørg endelig også gamle studerende til råds.
  • Søg kilder mange forskellige steder. Det er typisk ikke nok at have et par bøger, hvis du skal sætte dig grundigt ind i et emne eller tilmed skal diskutere forskellige tilgange, resultater eller begivenheder. Brug de ressourser, som du har igennem din udannelse – eksempelvis adgang til Rex, Infomedia osv. men søg også oldschool på biblioteket, brug Google scholar eller Research Gate, hvor du kan læse andres artikler og studier om selvsamme emne, som du sidder med.
  • Planlæg din tid og lad ikke dagene smuldre i ingenting. Det kan være en stor hjælp at bruge sin kalender meget, når man selvstændigt skal strukturere en stor opgave. Få dagene fyldt ud med mindre delmål, hav et ugentligt overblik over de forskellige opgaver i forbindelse med hele opgaven og sørg for, at du får sat en form for rutine i gang med din dag. Om det virker bedst for dig at skrive om aftenen/natten eller om morgenen/dagen, det er ligegyldigt, men som regel fungerer det godt med en vis form for rutine.
  • Se din opgave i mindre dele. Ingen skal overskue en hel opgave hele tiden, men de fleste kan overskue delelementer i form af kapitler, mindre opgaver osv. Det kan derfor være en fordel at have et selvstændigt dokument, hvor du kun har selve overblikket delt ind i mindre portioner ala: litteraturreview (forskningsoversigt på dansk?), teori, dataindsamling, analyse (i mindre bidder) osv.
  • Få andre til at læse dine afsnit igennem, mens du arbejder videre på andre afsnit. På den måde får du løbende feedback, så du kan revurdere forskelligt indhold, men du spilder ikke tiden, mens en anden sidder og skal forsøge at overskue hele din opgave
  • Husk livet omkring dig! Få set dine veninder ind i mellem, tag til træning, gå en tur eller lav noget helt andet. Opgaven er der stadig, når du kommer tilbage, og nogle gange tænker man bedre, hvis hovedet får en pause.
bloglovin_annawarrington
Older posts