Gode coversange

De seneste uger har jeg brugt rigtig meget tid på Spotify, mens jeg skrev mit speciale. Der er bare noget over god musik i ørerne, hvor man bliver en smule mere effektiv. Eller i det mindst kan lukke resten af verden ude, holde en lille pause, nynne med på nogle kendte sange og så fortsætte, hvad man var i gang med. Vi bruger alle musik forskelligt, men det er vist de færreste, som går en hel dag uden at høre musik.

Er du blevet træt af Despacito, så kan det være en idé at udforske lidt andet musik. Det er der jo tusind måde at gøre på, hvor det nemmeste nok bare er at spørge dem omkring dig, hvilke toner de har i deres ører, men du kan også gå på opdagelse i nye genrer, artister eller lignende.

Personligt er jeg blevet overraskende glad for coversange, da jeg efter noget tid begyndte at blive træt af de klassiske playlister, så jeg trængte til noget nyt. Og jo, coversange kan være noget værre lort, men der kan faktisk også være noget lidt fantastisk over, at en anden fortolker et kendt nummer, så man får noget nyt ud af det som lytter.

Nedenunder har jeg samlet nogle af de gode sange, synes jeg selv, som jeg hørte den sidste uge af specialeskrivningen. God fornøjelse. Billedet har i øvrigt intet med musik at gøre, men det er da meget pænt, er det ikk?

20227085_10213626834486509_1746798206_n

‘Love youself’ Dashboard Confessionals

‘Paris’ Sofia Karlberg

‘I dont wanna live forever’ Sara Farell and Simon Samaeng

‘Scared to be loney’ Thomas Daniel

‘Issues’ Matt Johnson

‘Uh Huh’ Sara farell

‘Malibu’ Maygen Lacey

‘Pretty girl’ Becca Adams

‘Closer’ Tore Bojsten

‘Mask off’ Tobey Rosen

‘Something just like this’ Julia Ross

bloglovin_annawarrington

Jeg afleverer speciale om 4 dage!

Så… Nu kommer det sgu tæt på! Jeg afleverer speciale om 4 dage, så der er tryk på hos mig for tiden. Jeg får drukket en masse kaffe, gået en masse ture med begreber flyvende rundt i tankerne og gumlet mig igennem en god portion af snacks.

Jeg havde en intention om at blogge vildt meget under processen, hvilket jeg vist også lagde stort og flot ud, da jeg indledte med indlægget ‘Gode råd til specialestart’. Men så skete der det, som ofte sker; virkeligheden rammer. Pludselig havde jeg hverken tid, lyst eller overskud til at skrive ret meget mere om specialet – udover at spamme min insta-story med ligegyldige betragtninger fra mine snacks og mange timer foran word-dokumentet.

Fremtiden de næste uger byder på forskellig sager som ikke har noget med sikkerhedsteori, koffein eller antal anslag at gøre. Jeg skal en lille tur ud at rejse, nappe to ugers sommerskole (der sjovt nok handler om Syrien og Udenrigspolitik, så helt slipper jeg det ikke), og så skal jeg naturligvis have sat alvorligt gang i en jobsøgning. Det bliver spændende, udfordrende og ikke mindst mærkeligt at starte en ny hverdag som studerende, men i første omgang koncentrerer jeg mig bare om, at få det her speciale smidt hen på uni og væk fra min computer.

Læs også ‘Hvad skriver jeg speciale om?’ eller ‘10 blogindlæg om eksamen’

20271867_10213626834646513_1246257785_n

Rigtig god weekend!

bloglovin_annawarrington

Jeg har nået et af mine mål!

Jeg klapper mig selv lidt ekstra på skulderen i dag (det er vigtigt at huske), for jeg har faktisk nået et af mine mål. Det er måske ikke en stor ting for andre, men jeg er rigtig stolt af mig selv, og den slags skal man også huske at fejre.

(Der er reklamelinks i form af affiliatelinks under billedet til mit tøj)

At sætte sig et mål og opnå det er nemlig utrolig tilfredsstillende. Nogle mål tager lang tid at opnå, nogle bliver til drømme som aldrig helt bliver realiseret og andre mål, dem opnår man sgu! I dag har jeg for eksempel kunne se mit eget navn i søgedatabsen Google Scholar, fordi jeg har fået publiceret min allerførste forskningsartikel i et akademisk tidskrift. For en lille statskundsskabsnørd er det altså store sager!

Jeg har længe elsket mit studieliv, men jeg er jo som bekendt ved at skrive speciale, så voksenjobbet og livet med et ‘rigtigt’ arbejde venter (forhåbentligt) lige om hjørnet. Jeg har længe overvejet, om forskervejen er noget for mig, og det ved jeg stadig ikke, men jeg ved, jeg elsker at skrive. Derfor satte jeg mig et mål: Jeg vil publiceres, før jeg får mit første job.

Det er ikke nogen let sag at blive publiceret, skulle jeg hilse at sige. Og jeg har helt sikkert været heldig (og forhåbentlig også lidt dygtig) at det lykkedes. Først skal man finde et relativt tidsskrift, der som regel har forskere fra flere lande i redaktionen. Derefter indsender man et abstract (et kort resumé) af ens idé, som skal godkendes af redaktionen. Bliver det godkendt, skal man indsende første udgave af ens forskningsartikel, som skal anonymt vurderes af to uafhængige forskere på det felt, man skriver om. Bliver det godkendt, skal man revidere sin artikel, så den passer ind i formatet for tidsskriftet, hvor man også tilføjer eventuelle rettelser fra vurderingen. Det er så sidste runde, hvor den endelige version af ens artikel godkendes. Derefter kan man glæde sig som en lille julegris over, at se ens eget navn på skrift. Det er mig i dag!

Er du interesseret, kan du læse min artikel, der handler om civilsamfundets rolle i bekæmpelse af terror via de sociale medier HER.

Læs også ‘At have høje ambitioner‘ eller ‘Skal dine drømme skræmme dig?’

19622280_10213396353484628_1800597902_n

Synes du mit outfit her er ret så pænt?

Du finder den pæne Ganni skjorte (med rabat!) HER, den lækre ruskindsjakke HER og de sorte jeans (med 50% rabat) HER

bloglovin_annawarrington

Jeg øver mig i at være modig!

Jeg har altid hadet at netværke, fordi jeg er skide dårlig til det. Jeg synes, det er akavet og ubehageligt, og jeg kan aldrig helt gennemskue, om vi egentlig bare står og spilder hinandens tid. Mon andre kender den følelse?

Ikke desto mindre er det jo meget oppe i tiden, at man som ung og jobsøgende skal være bedre til at ’sælge sig selv’, skabe en masse kontakter og være innovativ/kreativ/whatever buzzord du kan finde på. I New York kendte jeg rigtig mange, som styrede netværksshowet og jeg husker, at jeg var lige dele misundelig og lige dele forundret over, hvordan en anden praktikant gik helt nonchalant op til en fancy direktør for en stor FN afdeling efter en præsentation, gav hånd og begyndte at snakke. Hvordan fik hun modet til det? Og hvordan vidste hun, hvad hun skulle sige?

Måske bliver jeg ikke ligefrem årets netværker, men jeg er stille og roligt begyndt at øve mig i at være modig. Det betyder, at jeg øver mig i at række ud til andre, der har mere erfaring på det arbejde, jeg gerne vil arbejde indenfor. Jeg øver mig også i ikke at være bange for at stille spørgsmål eller gøre opmærksom på mig selv.

For helt ærligt, hvad har du at miste, og hvad er det værste, der kan ske? Så længe du ikke bevidst generer nogen, så mener jeg godt, man kan tillade sig at være bare lidt mere fremme i skoene, end vi danskere ofte er vant til.

Mit tøj på billedet er sponseret fra Hummel, for hvem jeg har været ambassadør i et par år.

modig

Læs også ‘Tips til at få et studiejob’ eller ‘Hvor søger jeg job?’

bloglovin_annawarrington

Alt om at være i praktik

Skal du i praktik efter sommerferien? Eller drømmer du om at komme i praktik, når du er længere på dit studie? Måske kender du nogen, der været i praktik eller som snart skal afsted. Rigtig mange unge tager i dag i praktik forskellige steder i forbindelse med deres uddannelser, hvilket jeg personligt ser som utrolig positivt.

Ja, det er gratis arbejdskraft for en virksomhed, og der er klart nogle etiske dilemmaer, som kan opstå på den konto, men grundlæggende mener jeg, at det er rigtig sundt at man som ung får prøvet kræfter med livet udenfor bøgerne. Uanset om du kommer i praktik for en privat virksomhed, en humanitær organisation eller en offentlig myndighed, så får du et indblik i arbejdslivet på en helt anden måde, end når du studerer og måske har et studiejob.

Du kan både komme i praktik herhjemme i Danmark, men du kan også pakke kufferten og søge til udlandet, hvilket jeg selv gjorde sidste år. Det blev til 9 måneder i New York, hvor jeg fik oplevet en bid af dét liv, som måske engang venter i fremtiden, når jeg kan/vil søge job i udlandet.

Jeg har skrevet en del her på bloggen om praktikophold, så herunder finder du 5 indlæg, hvor der er svar på, hvordan jeg overhovedet fik min praktikplads i New York, hvad jeg arbejdede med, hvordan hverdagen så ud og hvilke dilemmaer, der opstod – må en taknemmelig praktikant for eksempel sige nej til opgaver? Der er også lidt om budget og økonomi, som jo fylder en del for de fleste, når man skal arbejde fuldtid uden at få løn i en længere periode, hvad enten det er i Danmark eller et sted i udlandet.

Jeg håber, du finder lidt inspiration, og har du spørgsmål om at være i praktik, så kan du altid spørge i kommentarfeltet, eller sende mig en mail.

ntc

1. Du ved, du er praktikant når

2. Sådan kom jeg i praktik for FN

3. 5 spørgsmål om praktik på Manhatten

4. Må en praktikant sige nej?

5. Budget til praktikophold