Debat: Virker forbud mod sukkerafhængighed?

Jeg elsker debatter om sundhed på sociale medier! Sundhed er jo for fanden tæt på at være hvor tids religion med de mange regler, forbud og nærmest tilbedende heppekor som forskellige sundhedsregimer har bag sig. Hvor søren er det så lige meningen man skal finde en såkaldt balance i den jungle?

Det er vigtigt at holde sine ører åbne og lydhøre, mener jeg. Derfor elsker jeg også når der kommer debatter og meninger for det er kun sundt at blive lidt klogere på hvad andre mener. Det kan være svært at deltage i diverse sundhedsdebatter uden selv at blive snotforvirret, men det er en lille pris at betale mod potentielt at få udvidet sin egen horisont.

Sukkerfyldt februar?

Morten Svane har skrevet et kontroversielt indlæg som modsvar til de mange som hoppede på trenden med “sukkerfri januar” på sociale medier. Han mener, at forbud mod fødevarer skaber en uheldig og negativ mental tilgang til mad, og i sidste ende kan være mere skadelig end gavnlig for sundheden.

Jeg vil til dels give Morten ret, men mener, at tidshorisonten er vigtigt når et forbud overfor sukker diskuteres. Vil du undgå sukker for evigt eller bare i 4 uger? Der er naturligvis også forskel på hvad dit udgangspunkt er, om du skal tabe 50 eller 5 kg, samt hvordan dine vaner er i forvejen. Spiser du sukker hver dag, har du bare problemer med at holde dig fra snacks om aftenen, eller hvor ligger lige netop dit problem med sukker?

Regler vs. balance 

En langsigtet tilgang til kost ikke bør hverken indeholde restriktioner overfor bestemte fødevarer, såsom sukker, eller mentale forbud som skaber et had/kærlighedsforhold til mad. Jeg giver Morten ret i, at det nok i sidste ende er de mange regler og forbud som har skabt en negativ spiral omkring mad hvor de gode gamle “alt eller intet” tanker får frit spil. En sådan spiral er utrolig svær at komme ud af. Det kender jeg i hvert fald fra mig selv.

Når det så er sagt, så tror jeg at diverse sociale medier udfordringer for nogle kan være en kickstart til at bryde dårlige vaner, fx at indtage slik hver aften. Det kan give et fællesskab at vide, at andre også undlader slik i den måned. Nogle af de mange forbuds-udfordringer kan have deres berettigelse fordi de har en kort tidshorisont. 4 uger kan virke let at forholde sig til lige i starten hvor en langsigtet balanceret kost måske virker helt uoverskuelig i forhold til det udgangspunkt nogle har.

Hvor står jeg selv?

Jeg har selv haft mine kampe med sukker og jeg ELSKER bland selv slik. Sidste forår hoppede jeg også med på en af de sociale mediers udfordringer ved at køre “sukkerfri april” sammen med en række andre sundhedsbloggere. Det var en sjov måned med fokus på kreative (sundere) desserter og jeg led ikke de store afsavn ved det.

For mig er sådan en udfordring et sjovt forsøg på at tænke anderledes og være lidt mere kreativ i køkkenet end jeg plejer. Men nu lider jeg heller ikke af slem sukkerafhængighed og derfor får det ikke de vilde fysiske eller mentale konsekvenser for mig at hoppe på en mini detox eller skære sukker fra en måned. Det er vigtigt, at du kender dig selv og din krop; kan du styre sådan en udfordring på fx. 4 uger, eller vil du enten gå amok i sukker eller leve endnu strengere med flere regler bagefter? Så er en udfordring nok ikke en god idé…

Jeg undgår selv sukker lige i øjeblikket, men det er bestemt ikke resten af livet eller fordi jeg er bange for sukker. Det er i en kort periode mens jeg træner mod et specifikt mål og ikke sådan jeg langsigtet vil leve mit liv. Der skal være plads til god chokolade og rødvin!

Hvad mener du om sukker og forbud?

 

bloglovin_annawarrington

Året der gik – sommer og efterår 2014

Det er første gang jeg har en online dagbog med billeder, ord og tanker igennem et helt år, det er faktisk ret fantastisk at kunne se tilbage på! Her kommer forsættelsen på min opsummering af året der gik her på bloggen

Juli blev måneden hvor…

… jeg besøgte min familie i Canada og gik amok I Whole Foods, det var vist der jeg brugte flest penge på hele turen – udover Nikebutikken naturligvis! Jeg var en sulten type på raw café, spiste proteinpandekager igen igen, prøvede kræfter med dropset (og fik meget ømme skuldre!) og fik beundret mine egne små mavemuskler i spejlet. De blev da også vist frem på stranden hvor jeg opfordrede alle til at nyde varmen og sommeren – uanset form og størrelse på kroppen.  Det blev også til en meget lang, men helt fantastisk cykeltur med Tour de Tisvilde 2014 og jeg fik skrevet et indlæg om ortoreksi med ord på nogle af mine egne personlige kampe med mad og i den forbindelse spiste (og nød!) jeg verdens største is… Og så sagde jeg nej tak til alkohol, men ja tak til chokoladecookies lavet på sorte bønner.

Så kom august med…

… Fokus på pullups, hvorfor jeg har lyst til det her blogging og hvorfor jeg ønsker mig en større bagdel.  Jeg opfordrede også jer alle til at se muligheder og ikke begrænsninger i mad og jeg nød de ekstra kilo som efterhånden havde fundet sig vej til min krop mens jeg følte mig både stærk og sund – og snakkede om min yndlingslast; bland selv slik. I køkkenet blev der bagt sunde chokolade rugbrødsboller, lavet nem og lækker hverdagsmad og så spiste jeg mig igennem Københavns lufthavns sunde muligheder. På træningsfronten fik jeg prøvet kræfter med træningssko uden hæl i form af Fivefingers, jeg fik trænet i  Danmarks stærkeste center, Loaded Gym og så prøvede jeg en uges deload træning.

I september måned…

… Stod jeg ved min afhængighed til (god!) kaffe og min store kærlighed til peanutbutter. Jeg spiste hjemmebagte glutenfri valnøddeboller og mente, at du skulle droppe din dårlige samvittighed, gav gode råd til at komme igennem en små-dårlig dag og stillede spørgsmålstegn ved om der er for meget fokus på sundhed i medierne. September var også en måned med masser af lækre opskrifter under navnet “sukkerfri september” og hvor jeg snakkede lidt om kosttilskud, tid til træning i en travl hverdag og hvorfor det er så fascinerende at se på halvnøgne mennesker på en scene til debutantstævnet 2014. Derudover tog jeg bladet fra munden og satte fokus på reklamer på blogs mens min egen blog skiftede navn fra Wonderwomanwannabe.dk til Annawarrington.dk for at blive mere personlig mere mig.

Oktober blev der hvor…

… jeg forsøgte at blive mere kreativ i køkkenet, blev stærkere til at lave pullups og bagte en djævelsk lækker sund(ere) chokoladekage. Jeg stillede også spørgsmålstegn ved om personlige rekorder er gode at bruge i træning, snakkede om det at vise sin krop frem på sociale medier og gav min egen krop en hel masse kærlighed! Og så fik jeg lige indrømmet at jeg i mine teenageår har prøvet suppekur, men nu har droppet alt hvad der minder om slankekure. I oktober prøvede jeg også kræfter med løbetræning på absolut nybegynderniveau, bagte verdens lækreste efterårstærte med butternutsquash og spiste proteinmuffins med hindbær og banan.  Jeg var også usikker på mig selv, fik nyt træningsprogram der virkelig udfordrede min krop og styrke, og så deltog jeg i Iforms Hjerteløb 2014.

November var der hvor…

… jeg brugte min lørdag aften i et træningcenter i stedet for på et dansegulv, tryllede min morgengrød om til de lækreste gulerodskage muffins og så lavede jeg min egen skyris. Jeg øvede mig stadig på pullups, snakkede om Nupobarer og måltidserstatninger og anbefalede en lyslampe  og masser af gåture hvis du (ligesom jeg) har det med at blive mere træt og trist i efterårsmørket. Så fik jeg også provokeret en smule ved at stille spørgsmålet om det var feminint at sulte sig og maskulint at spise meget, skrevet om mine personlige økonomiske valg ved at prioritere en personlig træner selvom jeg er på SU og hvorfor jeg synes det er okay at lyve på nettet.  Derudover fik jeg lige dødløftet min egen vægt i kilo!

December var en måned med…

Et meget personligt indlæg om perioder hvor det hele ikke går godt, en lille snak om hvorfor motivation ikke kan stå alene hvis du gerne vil forbedre dine træningsresultater og hvordan jeg blev glad for mig selv og min krop.  Jeg opfordrede dig også til at prøve en plankeudfordring, træne dine balder med en sjov øvelse og prøve en ny form for squat. Min ryg blev styrket med et nyt (og hårdt!) rygprogram og jeg delte min yndlingsopskrift på klassiske dadelkugler, glutenfrit kernebrød og hyggede igennem med sukkerfri julekager. Jeg spiste også en masse hjemmelavede sunde romkugler, var ramt af eksamenspres og fik gjort op med de dumme “alt eller intet” tanker om sundhed. I forlængelse af de tanker stillede jeg spørgsmålstegn ved om jeg mon er fanatisk og hysterisk med min mad og fik sat ord på det hele i DR3 debatprogram “Dr3 bestemmer” med fokus på medbragt mad, kostplaner og sociale arrangementer.

Ses vi i 2015?

bloglovin_annawarrington

Sukkerfri chokoladekage med choko mouse og wauw-faktor! (glutenfri)

Skal du have en hyggeaften her i weekenden og mangler du en dessert? Her er mit bud på en fantastisk chokoladekage hvor kalorieindholdet bestemt ikke er i bund, men hvor både næring og lækkerhed er i top!

Jeg har tidligere lavet denne kage til hyggeaften med veninder og den var en stor succes! Den smager ikke så “sundt” at ikke-træningsinteressede ikke kan være med, så du kan roligt servere den for gæster!

Ingredienser til 4-5 kagesultne damer:

  • 100 gram bløde dadler (enten friske dadler eller tørrede som du har udblødt i kogende vand)
  • 2 spsk ren rå kakao
  • En håndfuld mandler
  • 1 moden banan
  • 1 choop proteinpulver med chokoladesmag
  • 1 lille, men stærk kop kaffe (alt efter hvor vild du er med kaffe)
  • 2 spsk. Fiberhusk

Sådan smækker du kagen sammen:

  • Blend dadler med kakao, mandler og proteinpulver
  • Mos din bløde banan i dejen og rør godt
  • Tilsæt nu en lille, stærk kop kaffe og Fiberhusk
  • Lad dejen stå 5 min mens Fiberhusk suger væsken og vurder om du skal have en smule mere vand eller Fiberhusk i dejen
  • Hæld dejen i en tærteform og bag ved 30 min. i 200 grader varmluft.

Lad kagen køle af og smør med chokolademouse (1 moden avocado most med 2 spsk ren rå kakao og en smule sødemiddel) Pynt med bær og hakkede mandler inden den serveres!

bloglovin_annawarrington

Sukkerfri September: Hvordan gik det for dig?

Så er sukkerfri September slut og jeg er nysgerrig efter at vide hvordan det gik for DIG! Fik du overholdt de udfordringer du havde stillet op for dig selv?

Præmisserne for “sukkerfri september” som udfordring var ikke en striks nul sukker politik i en hel måned for så at gå amok i sukker når kalenderen viser d. 1 oktober i morgen, men mere en opfordring til alle (og ikke mindst mig selv!)  om at se de dårlige vaner efter i sømmene. Hvornår har jeg lyst til sukker? Hvorfor? Hvad kan jeg gøre for at mindske den trang eller finde noget andet?

Jeg var været en carb gris – men ikke en sukkergris…

Min september måned har været lidt blandet for at være helt ærlig. Efter at have set de mange seje atleter på scenen til New Comers i starten af måneden kunne jeg mærke, at jeg havde brug for en pause. En pause til lige at mærke efter og finde ud af om det her mål om scenen er mig.

September har derfor været præget af en masse tanker og en ikke særlig struktureret tilgang til min kost. Det har betydet en del ekstra kulhydrater og snacks, men kun rigtig sukker en enkelt gang – som jeg forresten ikke fortryder. Det har været vigtigt for mig at lytte til mig selv og min krop, holde en lille pause fra det hele og lige mærke efter. Det har IKKE betydet en masse junk food, men lidt løsere tilgang  kosten generelt og plads til det jeg havde lyst til. Det har primært været sund mad, bare lidt ekstra sunde snacks, sødemidler og kulhydrater. Min vægt siger +1,5 kg, men det er ikke noget der stresser mig.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at tage på selvom man udelader sukker, ligesom det sagtens kan lade sig gøre at tabe sig selvom man spiser sukker i begrænsede mængder i sin kost. Sundhed er ikke alt eller intet og jeg vil fortsat være fortaler for en balance der passer DIG og DIN krop, men derfor er diverse udfordringer ala “sukkerfri september” stadig sjove, efter min mening 😀

Hvordan er din “sukkerfri september” gået?

bloglovin_annawarrington

Drop den dårlige samvittighed!

Er du også typen som er meget “enten/eller” i forhold til kost og sundhed? Du er enten 100% sund og følger din plan til punkt og prikke – eller også også ser du serier på sofaen med verdens største pose slik? Det har meget længe været mig. Enten sund eller usund. Det er nogle tanker jeg arbejder meget med personligt og forsøger at finde den berømte balance.

Når planen ikke overholdes og vægten stiger…

De sidste 2 uger har jeg ikke overholdt min kostplan. Jeg har haft brug for at puste ud, give slip og finde en form for ro i min krop. Det har ikke været 2 uger med junkfood – langt fra. Det har bare været 2 uger uden at mad har været mit primære fokus for dagen og uden de mange forberedelsestimer.

Det har været befriende at kunne være lidt mere large med hvornår jeg var sulten, hvad jeg havde lyst til og kunne slippe tøjlerne lidt. Jeg har fx. hygget med en veninde, set film og spist ude. Menukortet blev ganske vist gransket for sunde muligheder, men jeg valgte ud fra hvad jeg havde lyst til at spise: en glutenfri panini med spinat, humus og avocado. Et sundt alternativ og som snildt levnede plads til min chokolade til dessert.

Ja, det er stadig sukkerfri september, men jeg har ærlig talt ikke dårlig samvittighed!

Sundhed i det lange løb!

Jeg er begyndt at se min egen krops udvikling (og min sundhed generelt) i et mere langsigtet perspektiv end jeg tidligere har gjort. Er det smart at afvige fra sin kostplan når man har et mål om en scenedebut om et år? Nej, det er det sikkert ikke. Men det er 100 gange vigtigere for mig at jeg har mig selv med både mentalt og fysisk end at jeg presser igennem for et kortsigtet mål – min sundhed på længere sigt er vigtigere for mig. Og der betyder 14 dage med lidt mindre strikse makrofordelinger nok ikke det helt store, vel?

Min mere løse tilgang til kosten har “kostet” mig +1,5 kg på vægten (formentlig mest væske) og lidt blødere mave, men det kan jeg fint leve med. Der er længe til jeg skal på diæt og det er vigtigt at jeg er 100% mentalt klar til den tid. De 2 uger gav mig ro og jeg er nu endnu mere klar på at give den gas i træningscenteret!

Har du holdt en pause fra din plan på et tidspunkt?

Vil du holde en pause fra styrketræningen og løbe lidt i stedet for? Så husk min konkurrence om at vinde 2 billetter til Iforms hjerteløb og 3 måneders forbrug af krill-olie. Deltag HER

bloglovin_annawarrington
Older posts