Nej, jeg vil ikke rådgive dig over Instgram

Det gør mig ked af det, når ser unge piger og kvinder søge råd for alvorlige problemer blandt tilfældige profiler på sociale medier. Det er fedt, at du kan tale med andre, trække på deres erfaringer og få inspiration til dit eget liv, men det er ikke fedt, at du også kan høre mere eller mindre tilfældige råd fra tilfældige profiler om problematikker, der bør tages alvorligt hånd om.

Der er rigtig mange, der skriver til profiler online, og det er fantastisk, at der findes medier såsom Instagram, hvor man kan søge andres erfaringer. Men. Jeg tænker personligt meget over, at jeg ikke rådgiver andre. Det eneste jeg gør, er at fortælle et udsnit af mine egne tanker (og gøre opmærksom på at det netop er dét) og eventuelt videresende vedkommende til nogle af de sider, jeg kender, hvor der er hjælp at hente. Jeg har eksempelvis ikke selv haft en depression, men selv hvis jeg havde, ville jeg ikke påtage mig ansvaret for at rådgive en anden over et socialt medie. I stedet ville jeg altid vælge at give vedkommende oplysninger på nogle steder at henvende sig, hvor der er professionelle rådgivere. Vi har alle forskellige omstændigheder, og et medie som Instagram er (efter min mening) ikke fyldestgørende nok til at kunne sætte sig ind i, hvilke problematikker et andet menneske kæmper med.

Derfor er det potentielt skadeligt for andre, hvis man uden videre begynder at rådgive om både tunge sager såsom depression eller spiseforstyrrelser, men også om lettere emner som træningsprogrammer og vægttab.

Hvis du eksempelvis gerne vil i gang med et vægttab, er det også mit bedste råd at kontakte en træner, der gerne vil tale med dig lidt længere end en privatbesked over Instagram (og Mobilepay). Der er naturligvis forskel på, om du er en garvet træningstype, der bare mangler lidt ny motivation, eller om du er helt ny ud i fx styrketræningensverden, om du har haft en skade eller om der er andre ting, der er vigtige at tage hensyn til.

Det jeg prøver at sige er: dit helbred er vigtigt – både det mentale og det fysiske. Og det er dejligt at finde inspiration hos andre, men hvis du gerne vil have hjælp til en problematik, der går ind og påvirker din krop eller din psyke, så søg grundig information før du spørger nogen til råds.

burger

 ‘Opskrift på hjemmelavet burger‘ 

Nyttige links:

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Gratis psykologhjælp – Børns vilkår

Kognitiv vejledning til at slippe madstress – Katrine Gisiger

Kontakt en diætist hvis du vil have hjælp til et langvarigt vægttab eller undersøg baggrunden grundigt på den personlige træner, du overvejer at købe en kostplan af. Det skal fungere for dig, din krop og dit hoved.

Kontakt din egen læge, hvis du har mistanke om, at du mentalt har det skidt – af den ene eller anden årsag.

bloglovin_annawarrington

Hvorfor vil alle læse om vægttab?

De får allerflest kliks og likes: artikler om vægttab. Vi er åbenbart en hel generation (og formentlig flere), der har en stor interesse i at mindske omfanget og tyngden af vores kroppe. Det er naturligvis ganske forståeligt i situationer, hvor det giver mening at have et ønske om vægttab. Hvis din vægt generer dig i hverdagen, hvis dit helbred lider under følgesygdomme, der kan mindskes ved reduktion i kroppens fedtmasse, eller hvis du kan mærke, at nogle ekstra kilo på anden vis generer dig. Det er egentlig ikke en hel diskussion om vægttab eller ej, jeg vil ind på her, for der kan være utrolig mange situationer, hvor et vægttab giver rigtig god mening, og der er som bekendt også mange måder at gribe sådan en størrelse an på.

Hvad jeg hellere vil tale om i dette indlæg, er det store fokus på vægttab som emne. Som et koncept der optager en utrolig stor del af vores individuelle og kollektive tankevirksomhed – antager jeg her på baggrund af generelle observationer, ret mig endelig hvis du har en anden opfattelse.

For et par uger siden skrev jeg eksempelvis et små-sarkastisk indlæg med titlen ‘Genialt tip til vægttab’, hvilket var en helt bevidst titel, fordi jeg gerne ville gøre opmærksom på, hvor mange clickbait agtige quickfixes der er på nettet. Mit indlæg var sådan set blot en gengivelse af George Clooneys ret geniale citat til en premiere, hvor han meget hemmelighedsfyldt fik sagt: “I eat a little less…”. Og vægttab er bestemt ikke så enkelt for alle, men det sjove var alle journalisters skuffede ansigter, nu hvor de lige troede, de ville sælge en masse forsider med et nyt kendis quickfix.

Og hvorfor er det netop altid det skide vægttab, der sælger? Måske er vi fascinerede af forandring? Når nogle kæmper for at blive ‘bedre’ – hvad end det så subjektivt betyder? Fordi vi ofte forbinder vægttab med en form for proces, hvor fortællingen går noget i  retning af: ‘før havde jeg det sådan her, men så tabte jeg mig, og nu har jeg det sådan her’. Vi kan simpelthen godt li at læse om en forandring, så vi har noget at spejle os i, se op til eller måske blive provokeret af. Der er som sådan ikke noget i vejen for at blive inspireret af andres gode råd, deres historie eller erfaringer, men problemet opstår for mig, når der per definition bliver sat lighedstegn mellem dét at tabe sig og dét at blive gladere. For sådan hænger det jo ikke nødvendigvis sammen. Du bliver hverken automatisk sundere eller gladere, hvis du smider nogle kilo, men en forandring i dit liv henimod nogle gode vaner, der giver mening for dig, dét kan gøre dig gladere (og i den forstand sundere).

Jane aka Madbanditten skrev et super spændende indlæg i sidste uge med titlen ‘Om at ville være lille, som netop tager fat i det her evindelige fokus på, at man skal gøre sin krop (og sig selv?) mindre. Det satte en masse tanker i gang hos mig, hvoraf nogle har ramt dette blogindlæg. Jeg har ikke set et endegyldigt svar på, hvorfor vi er så fascinerede af vægttab, men jeg finder det interessant at reflektere over.

Det kan selvfølgelig også være, at det slet ikke var ordet ‘vægttab’, der fik folk til at klikke på titlen i mit tidligere indlæg. Måske var det inkluderingen af hr. George Clooney. Altså, ham vil alle jo gerne læse om? Det håber jeg faktisk næsten, at det var. For det er da trist, hvis vægttab skal fylde SÅ meget i vores hoveder, er det ikke?

Læs også ‘Det er IKKE et før/efter billede’ eller ‘På forhånd fuck ’sommer kroppen’

fullsizerenderkkk

bloglovin_annawarrington

5 x vegetarisk aftensmad

Skal der mere grønt på menuen hjemme hos dig? Måske har du bare lyst til lidt mindre kød, eller måske er du fuldtidsvegetar eller veganer. Uanset håber jeg, at du kan finde lidt inspiration i nogle af mine opskrifter herinde, hvor jeg tidligere har leget med både vegetariske og veganske måltider. Jeg spiser ikke selv plantebaseret, men er glad for at have plantebaserede måltider som fast del af min kost, fordi det passer godt til både mine smagsløg, min mave, mit budget og mine idéer om miljøet.

I dag har jeg samlet 5 x vegetarisk aftensmad, som kan være et bud på nogle grønne måltider.

vege3

1. Indisk dahl med røde linser og brune ris

vege1

2.Vegetariske fyldte peberfrugter

vege2

3.Kålwrap med grøntsager og falaffel

vege4

4. Hjemmelavede linsebøffer

vege5

5. Quinoa gryde (genialt til rester!)

bloglovin_annawarrington

Kaffe brownie med glasur og knas

Denne kage tog kegler i går på Instagram, selvom den egentlig mest blev brugt som et hyggeligt pausebillede til min hurtige guide om regioner og kommuners ansvarsområder op til kommunalvalget.

Min kaffe brownie med glasur og knas på toppen blev nydt for et par uger siden i Aarhus med søde veninder sammen med en snak om verdenssituationen og flere kander te. Det er en utrolig nem kage, der gør lykke hos de fleste kaffe og chokoladeelskere. Du har flere muligheder her, alt efter hvad dit overskud ligger på. Basalt set har vi at gøre med en brownie, der udgør bunden, som er blevet piftet op med stærk kaffe, og så er den toppet med chokoladeglasur, der også har fået et skud kaffe. På toppen er der knuste M&Ms, hvilket smager virkelig dejligt som knas.

Jeg har herunder samlet 3 forskellige bud på opskrifter på både kage og glasur, så du kan gå i krig med dagens (eller weekendens) dessert allerede i dag! Velbekomme…

kagemedkaffe

Når du skal lave din brownie, kan du enten vælge:

– Lav din brownie helt fra bunden. Jeg har tidligere delt en nem og virkelig lækker opskrift på hjemmelavet brownie (du skal her undlade at lave mint toppingen, når du bare skal bruge selve kagen, og du kan med fordel fordoble mængden af kaffe. Det kræver eventuelt, at du også øger mængden af mel en smule fra 1.5 dl til 2 dl, men husk at dejen stadig skal være svampet)

– Køb en gourmet shake n bake, der er halvvejs hjemmelavet, hvor du skal tilføje æg og smør. Jeg ville her vælge bare at tilføje 1 dl stærk kaffe til blandingen og så evt lidt ekstra mel (vælg hvad der passer bedst til din mave) eller kun tilføje halvdelen af smørret og i stedet et par spiseskefulde stærk kaffe for at få mindre væske i dejen. Jeg har fundet en klassisk browniemix eller en glutenfri browniemix, så du kan vælge, hvad der passer bedst til dig eller dine gæster.

– Køb en simpel shake n bake! Det kan sagtens smage skønt, og i de fleste blandinger fra supermarkedet skal du efterhånden blot tilføje vand, men fordi du gerne vil have en kaffekage, skifter du bare vandet ud med stærk kaffe og voila! På ganske kort tid har du nu en (relativt) hjemmebagt brownie, som du kan toppe med glasur.

teogkag

Chokoladeglasuren med kaffe rummer også et par muligheder:

– Du kan enten lave den klassiske glasur af vand og flormelis, hvor du igen bare skifter vandet ud med stærk kaffe, og så tilføjer du også noget kakaopulver.

– Du kan også lave en mere kraftig glasur af letvarmet fløde, der forsigtigt blandes med smeltet chokolade (fra et vandbad) som røres sammen til en nutellaagtig glasur, hvor du tilføjer bare en smule kaffe, for det kan godt komme til at skille.

– Alternativt er der også en blanding af de to, hvor du laver en glasur med letvarmet mælk, der røres sammen med lidt smeltet smør (mængderne afhænger af, hvor tyk/tynd du ønsker glasuren) og blandes med flormelis, kakaopulver og lidt stærk kaffe, indtil det har fået den ønskede sødme og konsistens.

Læs også ‘Basisvarer til sunde kager’ eller ‘Opskrift på svampet mint brownie’

bloglovin_annawarrington

Få hurtigt overblik over kommuner og regioner

Det er snart kommune og regionsval. Men måske har du ikke heeelt styr på, hvad sådan en kommune eller region egentlig har ansvaret for. Frygt ej, for du er ikke alene. Det er mit indtryk, at langt de fleste går højt op i valg til Folketinget, men det er som om, at lokalpolitik (og EU politik, host host) får langt mindre opmærksomhed både i medierne, ved kaffemaskinerne på kontoret og rundt omkring ved spisebordet.

Derfor har jeg i dag besluttet mig for at lave en lynhurtig guide, der giver dig et overblik over kommuner og regioner, samt nogle links hvor du selv kan læse mere om netop din region og/eller kommune, så du kan få mere information inden valget, hvis du har lyst. Det kan jo have stor indflydelse på din hverdag, hvem der bliver valgt ind de forskellige steder. Så sæt dig godt til rette, lav en kop te og nyd et stykke kage, mens du læser med. Og har du ingen interesse i noget af det, jeg skriver i dag, kan du i stedet bare nyde dette billede af en lækker brownie med kaffesmag, som mine veninder og jeg bagte sammen i Aarhus for et par uger siden.

teogkag

Hvad laver en kommune?

Der er 98 kommuner i Danmark, der hver har et bestemt antal folkevalgte politikkere i en kommunalbestyrelse, vis antal bestemmes af hver kommunes styrelsesvedtægt. Kommunerne har ansvaret for de fleste velfærdsopgaver og er altså ofte rigtig tæt på de borgere, der bor i kommunen. Du har dermed sandsynligvis været i kontakt med kommunalpolitik mange gange i løbet af din hverdag, uden at du måske tænkte nærmere over det. Det er blandet andet ansvaret for opgaver relateret til: folkeskolen, børnepasning, socialhjælp (fx anbringelser), borgerservice, integrationsindsatser, ældrepleje og udvikling af lokalområder i form af eksempelvis nye miljøplaner.

Hvad laver en region?

Der er 5 regioner i Danmark, som hver styres af 41 folkevalgte politikkere i Regionsrådet. En region har 3 overordnede opgaver som har stor indvirken på det daglige liv for dem, der bor i regionen: at være ansvarlig for behandlinger og ydelser i sundhedsvæsnet (hospitaler), at være drivkraften bag vækst i form af udvikling i regionen og at stå for specialtilbud til socialt udsatte og handicappede.

Hvor ofte er der valg til kommuner og regioner?

Der er valg til kommuner og regioner hvert 4. år, hvilket altid afholdes den tredje tirsdag i november (så alle kan fryse, mens de hænger valgplakater op…).

Hvem kan stemme?

Du kan stemme, hvis du er fyldt 18 år, og hvis du har fast bopæl i Danmark (i den kommune/region du skal stemme i). Du skal derudover være enten dansk statsborger, statsborger i Island, Norge eller EU eller have boet mindst 3 år (uden afbrydelser) i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Hvorfor skal jeg stemme?

Folketinget har et stort ansvar, men der er mange beslutninger, der træffes mere lokalt, som har stor indflydelse på, hvordan din hverdag ser ud. Regionerne har eksempelvis et stort ansvar, når det kommer til sundhedsvæsenet, men også udviklingen af nye arbejdspladser og uddannelsesmuligheder i de forskellige dele af Danmark, hvilket er relevant for langt de fleste. Det er jo ikke ligegyldigt, om der er gode muligheder for at blive selvstændig, hvis du har en iværksætter i maven, om du kan blive behandlet på et sygehus i nærheden, hvis uheldet er ude, eller om du kan få hjælp til at komme i arbejde igen, hvis du bliver ledig. De store linjer sættes i Folketinget, men de færreste ved, hvor mange beslutninger, der faktisk ikke træffes på Christiansborg. Regioner og kommuner forvalter store budgetter og der er rigtig mange forskellige interesser i spil, når hvert område i landet kæmper om at have de mest attraktive muligheder for virksomheder, borgere og civilsamfundsorganisationer. Har du en holdning til den måde, du gerne vil leve på (om det er grønnere trafik, med mere vækst, mere fokus på uddannelse eller flere frivillige foreninger), så skal du altså hoppe ind og læse mere om din kommune, din region og de politikkere, der gerne vil vælges ind. For det er ikke ligegyldigt, hvem der sidder bag de store skriveborde.

Nyttige links:

Find din kommune 

Find din region

Facts om regionernes budgetter

Udvikling i regionerne de senere år

Kandidattest til kommunevalget 2017

Regler om at brevstemme til kommune/regionsvalg

Hvad er vigtigt for dig i hverdagen? Facts om (ikke) at stemme

bloglovin_annawarrington
Older posts