Status

Status er, at jeg har drukket for meget vin og spist for meget chokolade den sidste uge. Og det er egentlig løgn, for faktisk har jeg drukket og spist en præcis tilpas mængde af, hvad jeg havde lyst til. Jeg har også grint med både nye og gamle veninder, fået snakket med min familie over Skype og fået set lidt af Danmark via DSB.

Mit speciale sejler en smule, men det er en kontrolleret form for sejllads, hvor jeg giver processen tid til at folde sig ud. Jeg når det nok, og det er også vigtigt for mig at pleje et socialt liv, da jeg i 2016 tilbragte 8 måneder væk fra Danmark for at arbejde.

Sidste uge bød blandt andet på en middag med 50 andre bloggere, der var samlet til en Jane Kønig/Bloggers Delight middag på Rømer ved åen i Aarhus. Der var mad, vin og smalltalk om alt og ingenting. Jeg var rigtig glad for at deltage, da jeg kombinerede middagen med en weekendtur til smilets by, hvor jeg hygget med en savnet veninde, der også fik introduceret mig for hendes gamle veninder. Man skal ikke undervurdere samtaler, rødvin, god mad, godt med søvn og træning. Det kan give fornyet energi til arbejde, studie eller hvad man nu ellers roder med. Det er i hvert fald min status herfra.

Læs også ‘Gode råd til specialestart’

16976142_10212134064248186_178351518_n

bloglovin_annawarrington

Hvem ville du helst spise middag med?

Jeg sidder og ser Gift ved første blik i går, hvor deltagerne skal stille hinanden spørgsmål for at lære det fremmede menneske, der ligger overfor dem i dobbeltsengen bedre at kende. De får så det kendte spørgsmål; hvem ville du helst spise middag med?

I de sekunder fra DR klipper hen til eksperterne, der forklarer hvorfor det spørgsmål er virkelig godt i nye relationer, og så til deltagerne svarer, der får jeg selv tænkt. Hvem ville jeg helst spise middag med?

Og mit tænkte svar afslører (åbenbart) noget om mig. Mine første tanker er nemlig (i vilkårlig rækkefølge): Barack Obama, George Bush og Ole Wæver. Sidstenævnte er en af de professorer på Københavns Universitet, som i en gæsteforelæsning for flere år siden kickstartede min store interesse for sikkerhedsteori. De to første behøver vist ikke yderligere introduktion, men dem ville jeg spørge hver især, hvordan de tror, de har påvirket verdens gang i deres politiske virke, og hvad de ville gøre om, hvis de havde haft den viden om verden, som de har nu. Jeg tror, der kunne komme ganske interessante samtaler ud af den middag, hvis de da ikke syntes, jeg var for kedelig en borddame..

Nå, tilbage til Gift ved første blik, hvor DR nu har klippet hen på deltageren, der skal svare. Grådkvalt fortæller Mette om hendes afdøde morfar, som hun gerne ville lære bedre at kende. Av. Spørg lige om jeg på daværende tidspunkt føler mig som et utrolig kynisk menneske, der også burde have tænkt på familiemedlemmer først.

Og jeg ville naturligvis også elske at spise middag med alle dem, der er gået bort fra min udvidede familie i et par generationer tilbage for at se, hvem der har formet mine forældre og deres forældre. Det kunne være fascinerende, rørende, spændende og sårbart på én gang, tror jeg.

Det store spørgsmål er nu. Hvem ville DU helst spise middag med? Det kunne fx være sushi…
16838097_10212103802011649_1043958662_n

Hvis du ikke selv har fået set Gift ved første blik, kan du se alle de nye afsnit gratis inde på Dr.dk eller læse et recap af hvert afsnit inde hos den altid sjove Miriam lige HER.

Hvad med os uden former?

Jeg bliver aldrig Beyonce. Uanset hvor meget jeg drejer min talje, vrider mine hofter og forsøger at skubbe min bagdel op, så får jeg aldrig den eftertragtede booty med fylde. Jeg har bare ikke ret mange former på den måde.

Det er blevet in at hylde kurver og store numser, hvilket er skønt. Jeg bliver bare lidt ked af det, når projektet med at få kvinder til at elske deres kroppe pludselig ender med at ekskludere rigtig mange kvinder. For hvad med os uden store, runde numser?

Jeg er fx. født uden særlig meget talje. Sådan er jeg bare bygget. Bevares, jeg kan tabe mig, jeg kan tage på, og jeg kan opbygge eller miste muskelmasse, men jeg kan ikke ændre på de grundlæggende former, som jeg nu engang har. Jeg har korte ben og en kort overkrop, hvor der bare ikke er ret meget til hverken ‘gården eller gaden’, som man siger. Og det er faktisk helt okay.

Der findes nemlig ikke én rigtig måde at have en kvindekrop på.

På sociale medier har vi fået en tendens til at hylde kurver, lår og store numser, hvilket er super fedt, men vi skal også huske, at en kvindekrop er ligeså fit og lækker, hvis den har en lille numse og lille talje – eller hvis den har en stor mave, stor numse og flade bryster. Eller enhver anden tænkelig kombination som sådan en kvindekrop nu engang kan have.

Læs også ‘Kurver lyver på Instagram’

hummel1

Mit tøj er sponseret af Hummel og er fra den nye forårskollektion. Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks.

Mine tights er de vældigt insta-venlige (og booty fremhævende) classic bee tights, som du kan finde for 250 kr HER. Min top er modellen Carrie, der er seamless med tynde stropper og nedsat til 171 kr. lige HER. Min sportsbh er fra Target i USA, men du kan finde en lignende pink model fra Nike til 199 kr. HER

bloglovin_annawarrington

Må jeg godt spise Nutella?

Må jeg godt spise nutella? Eller andre former for såkaldte ‘usunde’ madvarer. Mon ikke de fleste af os har fået spørgsmål i den retning?

Det er et underligt spørgsmål, for hvem bestemmer, hvad vi hver især må og ikke må? I princippet ‘må’ både du og jeg jo spise præcis hvad vi har lyst til. Mælkebøtter, skumfidusser og pap, hvis vi har lyst til det. Der er bare konsekvenser ved at vælge de forskellige ting i forskellige mængder. Jeg vil eksempelvis ikke anbefale, at du begynder at spise hverken mælkebøtter eller pap på jævnlig basis.

Der er mange regler omkring mad i dag. Vi skal helst leve efter en plan, der har klare regler for, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Jeg forstår godt tankegangen, for jeg fungerer selv godt med retningslinjer, og jeg har også selv spist efter en kostplan tidligere. Det giver en form for ro at have retningslinjer på den måde, men det kan også give et rigtig ærgerligt forhold til mad, hvis de retningslinjer går fra at blive vejledende til at blive rigide regler. Det kan betyde meget for din tankegang, om mad forbindes med noget positivt eller med noget restriktivt.

Jeg vælger at spise mere broccoli end chokolade de fleste dage, og nogle dage spiser jeg mere chokolade, end jeg spiser broccoli. Men jeg må spise det hele. Så ja, jeg må også godt spise nutella.  Jeg startede fx min mandag i dag med at sætte tænderne i et økologisk stykke surdejsbrød med hjemmelavet nutella fra Møller på Nørrebro, hvor jeg mødte en god veninde til mad, kaffe og hyggesnak. Det var en skøn morgenmad, som ikke vælter læsset i noget som helst sundhedsregnskab, som jeg i øvrigt heller ikke fører.

Læs også ‘Om sundhedsbullshit’

16839779_10212091036852528_21843787_n

Ærlig talt er det måske et år eller mere siden, jeg sidst har sat tænderne i Nutella. Det er bare ikke noget, jeg spiser særlig tit. Det er egentlig primært fordi, jeg vælger at indtage chokolade i andre former, når jeg får lyst til den slags. Min mave er ikke ret glad for brød, men et lille stykke surdejsbrød skulle den nok kunne klare en gang i mellem.

Hav en dejlig mandag og husk: du må faktisk spise alt. Du vælger bare at spise nogle ting mere, end du spiser andre ting.

Læs også ‘Jeg er begyndt at spise gluten igen’

bloglovin_annawarrington

Abstinenser (bryd tabuet)

“Ej, jeg har abstinenser efter kaffe…” Eller efter en ny Netflix-serie hvor sæson 2 lader vente på sig. Mange bruger ordet abstinenser i daglig tale om noget, de lige godt kunne have. En såkaldt craving.

Jeg bruger ordet lidt anderledes. Jeg har nemlig haft abstinenser i ordets ikke særlig instagram-venlige forstand. Senest har været denne weekend, hvor jeg har spist mere chokolade, end jeg plejer at gøre på en måned. Sukker dulmer nemlig. Jeg har også sovet mere, end det næsten burde være muligt. Mine abstinenser denne omgang har ikke været slemme, ikke så slemme som jeg har prøvet. Jeg kæmper for at sænke min dosis af smertestillende medicin, men det koster et par dage med hedeture, rastløshed, massiv træthed og generel snurren i krop og hoved.

Der er rigtig mange danskere, der er på forskellige former for medicin. Det betyder, at der er rigtig mange danskere, der har prøvet at trappe ned og ud af medicin. Abstinenser bør altså ikke være noget pinligt eller noget, vi ikke taler om. Det er alligevel utrolig sjældent, jeg læser noget om det. Måske er det fordi, det er et kontroltab? At det er pinligt overhovedet at spise medicin i første omgang?

Men abstinenser er altså ikke kun forbeholdt narkomaner eller alkoholikere. Jeg synes ikke, det er pinligt at snakke om medicin. Hverken overfor mine venner, familie eller her online. Nu vil jeg gå en tur og få noget luft. Og måske en kaffe.

Læs også ‘Du burde ikke spise medicin‘ eller ‘metadon i metroen’.

16809114_10212083353660453_2002548388_n

bloglovin_annawarrington
Older posts