Mine mål for Maj måned!

Månedens mål. Det lyder altid meget godt det der med at have mål. Jeg har tidligere gået rigtig meget op i både langsigtede mål med fx bikinifitness, kostplaner og diæt, men også haft mindre delmål til træningen som fx mit projekt pullup.

Det har passet mig rigtig fint de sidste to måneder ikke at have nogen fast plan. Min træner Amanda laver fortsat programmer til mig, men de er mere løse og fleksible end før, da jeg jo ikke har noget fast mål med min krop eller træning lige pt. Og det er faktisk overraksende rart! Men jeg kan også mærke at jeg savner det med at arbejde hen imod noget… På instagram blev jeg i morges spurgt: “Hvad er dine mål for maj måned?” og måtte faktisk lige tænke efter. Har jeg overhovedet nogle mål for maj? Efter nogle timers tænken frem og tilbage er jeg kommet frem til nogle mål som passer den balance jeg forsøger at finde med min livsstil og sundhed.

Mine mål for maj bliver:

  • At få skrevet en forhåbentlig skide god bacheloropgave. Den afleveres 26. maj og derefter har jeg liiig en anden eksamen der også skal fyres af, men så har jeg også lang sommerferie
  • At give mig selv lov til at spise slik, drikke kaffe og være lidt for længe oppe (jævnfør ovenstående punkt)
  • At huske en masse gåture i solskin!
  • At grine mere! Det burde faktisk være et mål året rundt hvis du spørger mig!
  • At ringe mere til mine bedsteforældre, mine veninder og mine forældre
  • At kunne tage 4 pullups i streg i 3 set. Lige nu kan jeg tage 3 på en god dag og 2,5 på en træt dag. Det skal sgu være 4 når kalenderen siger sommer!

Hvad er dine mål for maj?

 

bloglovin_annawarrington

Kylling og karry suppe med fantastisk smag!

Opskriften her er genial som både hverdags og weekendmad, da den er let at lave, billig at købe ind til og har en smagsprofil som langt de fleste mennesker godt kan li. En traditionel kylling og karry supper kan løbe op i rigtig mange kalorier, men denne variant er ganske fin for både dit taljemål og dine smagsløg.

Suppen er super simpel at lave, men smager virkelig fantastisk. Desværre kan jeg ikke tage æren for dens geniale smagssammensætning eller den ernæringsforbedrede profil, da det er kostvejlederen Birgitte Nymann som har udviklet opskriften og smækket den i et “spis sundt” tillæg til supermarkedskæden Lidl. Jeg har ændret lidt i opskriften efter mine præferencer, men du kan se den originale HER

Kylling og karry suppe til 4 personer:

  • 450 gram kyllingebryst
  • 1 stort rødløg
  • 1/2 blomkål
  • 2 store gulerødder
  • 2 store porre
  • 2 spsk karry
  • Salt/peber efter smag og behag
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 spsk fløde/creme fine/kaffefløde eller kokosmælk

Start med at skære kyllingefilterne i halve og snit dine gulerødder, blomkål og løg relativt fint. Hæld en smule olie i en pande og svits din karry i den varme pande i ca. 30 sekunder. Nu kan du tilføje alle grøntsage og svitse dem med karryolien i et par minutter. Tilføj vand med grøntsagsbouillon (1 liter i alt) og få det til at koge. Når det koger, tilsættes kyllingekødet og det hele koges sammen/simre i ca. 20 minutter. Herefter tager du kødet op, skærer det i mindre tern på et skærebræt og blender resten af suppen imens. Inden servering tilføjer du fintsnittede porrer og dine kyllingetern til suppen og lader dem varme med. Smag hele herligheden til med salt og peber!

Jeg serverede min portion ovenpå en god håndfuld friske spinatblade og med ristede kokosflager på toppen, men du kan også servere den med groft brød, toppe den med rosiner eller lave en salat ved siden af.

Ønskeliste til sommerkroppen: Nye træningsmål!

“Træner du slet ikke mere efter du har droppet bikinifitness?” Det spørgsmål har jeg hørt i forskellige formuleringer de sidste to uger. Det korte svar; JO! Jeg træner faktisk stadig næsten hver dag, men træningen fylder ikke ligeså meget mentalt som det har gjort tidligere. Det hænger givetvis sammen med at jeg nu ikke har et fast mål indenfor en fast tidsramme, men “bare” træner for at være sund, stærk og lækker. Det hænger nok også sammen med at mit mentale fokus har skiftet fra, at følge en kostplan hvor jeg var meget optaget af at gøre det hele “rigtigt” for netop at få føromtalte mål.

Nu har jeg erkendt, at hvad der er “rigtigt” for mig, er at spise når jeg er sulten. At spise hvad jeg mærker, at jeg har brug for. Det er langt lettere sagt end gjort og jeg har også dage hvor der bestemt ryger for meget sukker ned og dage hvor den lette løsning kastes i tasken på farten, men langsomt er jeg ved at finde nogle gode vaner som fungerer for min krop og min hverdag.

Min ønskeliste til sommerkroppen er intet mindre end;

Kunne det ske sammen med en mindre talje og fladere mave, jamen så klager jeg ikke!

Min kommende træningsuge:

Amanda, min træner, er lige nu i slutspurten af sit forløb mod Loaded Cup 2015, så vi har aftalt, at min nye træningsplan kommer i starten af ugen. Indtil da freestyler jeg den lidt på baggrund af de træningsprogrammer hun tidligere har givet mig.

  • Lørdag, i dag, står den på en omgang skulder med en sørens masse superset
  • Søndan bliver ben med fokus på lår (både for og bag).
  • Mandag får ryggen sig en kærlig behandling
  • Tirsdag bliver det baller og let cardio
  • Onsdag bliver biceps, triceps og lidt øvre ryg
  • Torsdag skulder og bryst
  • Fredag let cardio og/eller hvile, samt mave

Jeg vil løbende lægge programmerne op hvis jeg får stykket noget fornuftigt sammen.

Hav en dejlig weekend!

bloglovin_annawarrington

Vejen til den første pullup…

Åh, den kære pullup! Virkelig en øvelse jeg har kæmpet med, men som endelig er (fucking!) lykkedes! Nok er min teknik ikke helt god endnu og jeg kæmper stadig med at blive stærkere, men jeg kan nu lave næsten 3 hele pullups uden hjælp fra en elastik.

Hvad kan der ske på et halvt år?

I slutningen af august måned lavede jeg nedestående video hvor jeg udførte 3×10 pullups med hjælp fra en grøn, ret tyk, elastik. På det tidspunkt var mit delmål ganske nyt og jeg var ved godt mod. Helt ærligt, hvor svært kunne det lige være at lave sådan en pullup? Jeg blev klogere…

For at øge min styrke i ryg, core og biceps, snakkede jeg med min træner Amanda om at få forskellige støtteøvelser på programmet. Det blev til dejligt meget rygtræning hvor jeg forsøgte at ramme både den øvre og nedre del af ryggen flere gange om ugen med forskellige øvelser.

I november blev det til flere pullups hvor jeg nu var rykket op til den lilla elastik som er en smule tyndere end den grønne. Der skete bittesmå fremskridt med styrken i min ryg, men på daværende tidspunkt begyndte jeg at blive ret frustreret over den pullup som ikke viste sig at være helt så nem at gennemføre som mist optimistiske sensommer-jeg havde troet.

Det ER bare sværere end det lige ser ud at mobilisere så meget teknik, koncentration og fokuseret styrke som det kræver at løfte sin egen kropsvægt op med et bredt greb og ingen hjælpemidler. Jeg kæmpede videre og fik mere rygtræning på programmet. Du kan se et af mine rygprogrammer lige HER. Derudover fik jeg øvet mig herhjemme ved at installere en pullup-bar hjemme i stuen. Køn er den ikke, men den er effektiv!

Jeg blev dog stædigt ved med at øve og langsomt henover vinteren begyndte jeg at blive stærkere. Det krævede en sørens masse tålmodighed og både fokus på træning af ryggen og af mine biceps som heller ikke var stærke nok i øvelsen. I januar fik jeg kæmpet mig ned til den absolut tyndeste elastik som kan opdrives i Fitnessworld og jeg følte virkelig at NU måtte den (skide) pullup da snart være hjemme…

Og så.. ENDELIG i februar måned foretog jeg min første ægte pullup, ved et rent tilfælde. Det var sjov og ballade i centeret med nogle veninder og jeg var helt overbevist om, at jeg kunne jo ikke tage en pullup. Det havde jeg ikke kunne i et halvt år, så hvorfor skulle jeg kunne det? Til alt held var alle elastikker dog optaget og derved havde jeg intet sikkerhedsnet, intet at miste og kastede mig ud i det. Til min store overraskelse tog jeg 2 helt fine (stadig ikke med super teknik) pullups helt ved egen hjælp!

Tro på at du selv kan, så kommer resultaterne!

En pullup ER en svær øvelse og den kræver både et vist niveau af styrke og af teknik, men nogle gange er de største barrierer faktisk ikke de fysiske, men de mentale. Jeg var helt overbevist om, at det var en øvelse som var for svær til mig. At jeg ikke var stærk nok. Og ved i hvad? Så var jeg heller ikke stærk nok. Det var først da jeg smed min usikkerhed og virkelig kæmpede, at mine resultater kom.

Jeg kæmper stadig mod delmålet om de 5 pullups uden elastik og de kommer – bare vent!

bloglovin_annawarrington

Projekt pullup – nu med hjemmetræning!

Det kan være svært at bevare tålmodigheden og motivationen til træning når de store mål er langt ude i fremtiden eller man bare ikke synes der sker særlig meget… Mit delmål om at kunne lave 5 pullups uden elastik lever endnu og det motiverer mig hver uge til at give den gas med rygtræningen.

At kunne tage en ren pullup uden nogle former for hjælpemidler (her snakker jeg elastikker, ikke ulovlige stoffer) er ikke barnemad, det kræver ren råstyrke og det tager tid at bygge op.

Hav tålmodighed – resultaterne kommer!

Jeg er ikke verdens mest tålmodige sjæl, så derfor sørger jeg for at tage en masse billeder og videoer løbende igennem mine ugentlige træningspas for at have synlige indikatorer på hvor meget (eller hvor lidt) jeg har udviklet mig.

For 4 måneder siden så mine pullups således ud og de blev udført med grøn elastik som er ca. 5 cm tyk.

For et par dage siden så mine pullups en smule anderledes ud… Der mangler stadig en del styrke og der er også et hyggeligt lag fedt udenpå musklerne, men jeg er rykket fra den grønne til den noget tyndere lilla elastik på ca. 3 cm og jeg kan se der gemmer sig muller derinde!

 

Nu kan træningen fortsætte derhjemme!

Jeg træner pt. kun ryg én gang om ugen og får dermed også kun øvet mine pullups den ene gang. Derfor var jeg ikke sen til at takke ja da Abilica spurgte om jeg ville teste deres pullup bar  til at hænge hjemme i stuen. Nu skal jeg bare lige have den samlet og sat op, så kan der øves hver dag inden morgenkaffen!

Hvor mange pullups kan du tage?

 

bloglovin_annawarrington
Older posts