Pasta med avocado creme

Vegansk cremet pasta carbonara kunne jeg have kaldt denne opskrift, men det er nok lige friskt nok. I realiteten er det en slags avocado creme, som du kan vende din pasta i. Det er en nem og hurtig omgang aftensmad, der smager dejligt, men har du lyst til fløde og bacon, skal du nok finde en anden opskrift.

pasta2

Opskriften indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks til pasta

Opskriften er meget nem at gå til, og den kræver heller ikke det store forberedelse. Det sværeste element er nok at få købt de helt rigtige avocadoer, hvor de hverken er for smattede eller for hårde. Held og lykke med det.

Når du har fundet 2-3 perfekte avocadoer, skal du vælge din pasta. Her har du flere valgmuligheder alt efter, hvad din mave (og dine smagsløg) bedst kan li. Du kan vælge sojabønnepasta, hvis du vil have et proteinrigt og glutenfrit alternativ til klassisk pasta. Urtekram har også flere glutenfri pastavarianter, der har godt med fibre og fin smag. Du kan også vælge lavkalorievariaten i form af pasta (næsten) uden kulhydrater, der er lavet på konkjacrod.  Du kan selvfølgelig også købe noget helt almindeligt friskt pasta nede i supermarkedet. I portionen herunder har jeg valgt pasta, der er lavet på grønne sojabønner, og det smager super fint, synes jeg.

Din pasta skal koge efter anvisningen på pakken, hvilket typisk er 10 minutters tid. Imens laver du din ’sovs’ ved at blende 2-3 avocadoer (alt efter størrelse) med saften fra en halv citron, salt og peber, 1 tsk god olivenolie, virkelig meget frisk basilikum og et halvt fed hvidløg. Den cremede avocado-sovs hælder du bare udover din pasta og topper med hakkede nødder. Hele portionen mætter meget, da den indeholder nogle pæne mængder fedt fra nødder og avocado, men også godt med protein fra pasta og nødder. Alt i alt et rigtig fint bud på en vegansk aftensmad, hvis du spørger mig.

pasta1

Velbekomme

 

bloglovin_annawarrington

Glutenfri grove boller på nul komma fem

Var det noget med nogle glutenfri grove boller, der kan laves i en fart? I dag viste jeg på min Insta-story stolt, at jeg var i gang med at bage før kl 9 på en højhellig søndag, så jeg mente selv, jeg fortjente point på min overskudskonto. At det så ‘bare’ var en omgang shake n bake, det behøver vi jo ikke snakke for højt om. Det tæller stadig som hjemmebag!

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

I sidste uge var jeg nemlig så heldig, at jeg fandt Urtekrams grove bageblanding til 10 kr i min lokale Netto. Blandingen skal blot tilsættes vand, olie, gær og en form for sødning, hvis man er til den slags i form af honning eller sirup. Selve den tørre mix består af havregryn, hele korn fra majsmel, hirse flager, rugmel, majs gryn og hørfrø. Der er altså ingen hokus pokus, så bare fordi det er den ‘nemme løsning’, behøver det ikke være lig med alt muligt underligt junk.

Personligt elsker jeg i hvert fald at have hjemmebag derhjemme, som er en form for hverdagsluksus for mig. Og hvis det kun tager 5 min at smække sammen, så er det kun et plus i min bog!

Vil du hellere bage selv fra bunden? Læs også ‘5x glutenfrit brød’

18902869_10213120559509951_299641501_n

Har din Netto ikke lige denne blanding i deres spotafdeling, kan du finde den grove bageblanding HER eller prøve den såkaldte ‘mørke bagemix’ med havre-, rug- og fuldkornsrismel, som sikkert også smager rigtig fint. Den finder du HER. Begge blandinger er i øvrigt både økologiske, glutenfri og veganske.

bloglovin_annawarrington

Æble rabarber crumble med kokosskum

En af de lækreste ’sundere’ desserter i verden. Bum. Jeg tør godt være bombastisk i min beskrivelse, for denne dessert smager virkelig, virkelig godt. Den er oveni købet let at lave, selvom den ser besværlig ud med sine 3 lag. Min veninde medbragte lækkerier i tasken til en venindemiddag, og så gik vi alle i gang i køkkenet med at kreere denne æble rabarber crumble med kokosskum, hvilket tog under tyve min i reel arbejdstid – inkl. bagningen af vores crumble. Her kan alle altså være med!

Og er du vild med flødeskum, kan du naturligvis bare erstatte kokosskum med traditionel flødeskum, men du kan også tage ja-hatten på og give denne kokosskum en chance, for det smager super dejligt og cremet. Jeg bryder mig ikke selv om almindeligt flødeskum, men synes at kokosskum giver en anden, lidt lettere og mere sødlig smag, men de andre flødeskumsspisere rundt om bordet klagede bestemt heller ikke. Og så er kokosmælk jo i øvrigt vegansk, så hvis du har en veganer i venneflokken, kan denne dessert også serveres for dem.

Læs også ‘Verdens bedste sunde kage’

18197408_10212769664937806_289656805_n

Æble rabarber fyld til ca 4 personer

– 3 æbler

– 1 bundt rabarber (ca. 6-8 stk.)

– 1 vaniljestang

– Saften fra en halv økologisk citron

– 1 tsk kokossirup, almindeligt sirup eller honning

– En smule vand

Skær æbler og rabarber ud i små stykker, kom dem i en gryde med resten af ingredienserne, hvor mængden af sirup eller honning afhænger af, hvor sødt du vil have din frugtkompot. Lad det hele koge til du synes, det har den rigtige konsistens af kompot. Hvis du gerne vil have lidt mere bid i, kan du vente med at smide det sidste af rabarber og æbler i til 5-10 minutter inden ”grøden” er færdig.

Kokosskum

1 dåse kokosmælk (helst øko)

Vaniljepulver

Stil kokosmælken i køleskabet eller fryseren alt efter, hvor lang tid der er, til at du skal lave skummet. Kulden får den faste del af kokosmælken til at skille sig fra den mere vandede del, så du skal vente indtil, det er helt adskilt. Tag derefter den faste del over i en skål sammen med vaniljen og pisk til det er luftigt. Du skal ikke bruge det flydende kokosmælk i denne omgang, men gem det i køleskabet til en omgang wok til aftensmad – ingen grund til at smide det ud.

18217767_10212769665977832_876245306_n

Crumble til 4 personer (og en lille rest)

– 1 dl Havregryn

– 1 dl havregryn blendet fint til ‘havremel’

– En håndfuld hakkede nødder (mandler og hasselnødder er lækkert)

– 1 spsk kokosolie

– 1 tsk kokossirup, almindeligt sirup eller honning

– En smule kanel og kardemomme

– Evt. 1-2 spsk grove kokosflager

Hak mandler, blend havregryn til mel og bland dem sammen med alle øvrige ingredienser sammen i en skål. Rør det godt sammen og hæld blandingen ud på en bageplade, der skal bages i 10-15 minutter ved 200 grader, til det er dejlig sprødt. Når det hele er kølet af, lægger du æble-rabarber grøden, kokosskum og crumble i lag – pynt evt. med spåner af mørkchokolade og frysetørrede bær.

Velbekomme!

Tip til din hverdag: Riv din søde kartoffel!

Dette tip er virkelig enkelt, men alligevel er det de allerfærreste, som benytter sig af det. Vi kan som regel godt blive enige om, at søde kartofler smager dejligt, de mætter og de er ikke ret dyre (= de er gode til et SU budget), men problemet er, at de stort set altid serveres på præcis samme måde!

Søde kartoffel fritter smager skam skønt, men mon ikke den søde grøntsag godt kan lide at blive tilberedt på andre måder også? Jeg er i hvert fald blevet lidt træt af altid at spise dem skåret i stave, rullet i krydderier og ind i ovnen. Derfor er jeg begyndt ganske simpelt at rive søde kartofler, mens de er rå.

Rå, revne kartofler kan nemlig bruges til alt ligefra fyld i en gryderet (de bliver hurtigt tilberedte) eller som mættende grøntsager, der kan skjules lidt i en kødsovs eller lasagne, hvis man ikke er til alt for store bidder, der smager alt for grønt.

Herunder er lidt flere tips, som jeg selv har testet hjemme i mit køkken, måske du kan bruge det i dit hverdagskøkken?

Læs også ‘Sød kartoffel chips’

18308680_10212804613731504_507233361_n

Næste gang du laver en klassisk omgang pasta med kødsovs, kan du med fordel finde den ene, lidt trætte, søde kartoffel frem og rive direkte ned i kødsovsen. Det giver mere fylde til retten, og det smager dejligt. Du kan også bruge det, hvis du har en rest kødsovs, der ikke helt er nok til et måltid, men som mætter mere, hvis du lige river lidt sød kartoffel ned i resterne.

Glutenfri pasta med spicy kødsovs

pasta1-680x907

En hurtig måde at lave mættende vegetariske retter på, er ved at tilføje nogle grove kulhydrater, der kan supplere de ellers meget grøntsagstunge retter. Jeg laver ofte en variant over nedenstående pasta, der faktisk er vegansk. Det er nemt at svitse lidt grønt, tilføje soltørrede tomater og lave en hurtig sovs af flåede tomater, krydderier og røde linser, og her passer revne kartofler jo genialt ind, hvis du spørger mig.

Vegansk og glutenfri pasta med ‘kødsovs’

12071769_10208848073980483_1324092711_n-680x907

Kager kan faktisk også typisk bruge lidt ekstra struktur og fylde, hvis du bager nogle af de såkaldte ’sundere’ kager, hvor der ikke er brugt almindeligt hvedemel. Her kan det være en god idé enten at have kogt kartoflerne let (og så rive dem), men de rå revne versioner fungerer

Gulerodskage uden tilsat sukker med cream cheese frosting

17505935_10212436825617031_395585333_n-1

bloglovin_annawarrington

Hjemmelavede linse bøffer

Vegetariske ‘bøffer’ kan være en kedelig affære, men de kan faktisk også blive ganske smagfulde og mættende, hvis man skruer op for krydderierne og de rette ingredienser.

Jeg har lavet disse vegetariske linse ‘bøffer’ med æg, men er du veganer, eller vil du bare gerne gerne udelade animalske produkter, kan du droppe æggene og i stedet bruge 1-2 spsk hørfrø, som du lige lader være i blød i vand, til de er en klistret masse, som får det hele til at hænge bedre sammen.

Disse linse bøffer smager dejligt som tilbehør til en omgang aftensmad, som ‘bøf’ i en sandwich eller burgerbolle eller bare som en hurtig hapser i madpakken. De bliver lidt mere faste i det, når de er kolde. Du kan finde mere inspiration i mit arkiv med vegetariske og veganske opskrifter lige HER

Læs også ‘Jeg er træt af debatten om kød’

16780063_10212063729609864_386471539_n-1

Opskrift til 2-3 linse bøffer

– ca 100 gram kogte linser (men det kommer sig ikke så nøje…)

– 1 tsk salt

– 1 æg

– 1/2 tsk spidskommen

– 1/2 paprika og/eller tørret chili

– Frisk persille eller frisk basilikum

– 3-4 spsk mel af en art (jeg brugte glutenfrit sojamel) (reklamelinks i form af affiliatelinks)

Jeg plejer at blende halvdelen af linserne, så de bliver til en fin masse sammen med æg og sojamel, da jeg godt kan lide, at der er lidt bid i dem. Vil du helst have dem helt bløde, kan du bare blende det hele. Derefter tilføjer jeg krydderier og rør godt rundt. Er massen for tør, tilføjer jeg lidt vand, men er den for vandet, tilføjer jeg mere sojamel.

Prøv dig frem. Det er en opskrift, der fungerer godt som en slags basisopskrift, der sikkert også kan laves med kikærter, lidt pesto eller hvad du nu har.

bloglovin_annawarrington
Older posts